Håbefuld overraskelse

[Deleted]

"ALtså vi kan også..." han gav sig til at åbne og lukke samtlige skabe, indtil han trak en tyk bog ud med titlen 'magiske opskrifter', "Vi kunne se mig kvaje mig med min stav?" Han holdt bogen hen mod hende i udstrakt arm imens han viftede den fra side til side, som prøvede han at få den til at danse. Madlavning var ikke hans stærke side, hverken magisk eller muggler manér. Mikroovnen var mere Edwins stil. Han lagde den ned på bordet imellem dem og satte sine håndflader på hver side af den-De var helt svedige hver gang hun var i nærheden, og det irriterede ham ulideligt meget.
"...DU ved ehm hvis det er så har jeg nogle lande bluser eller skjorter eller noget som du ville kunne.." han kløede sig i nakken med den ene hånd, "...låne hvis det er..du kan også bare gå i bad imens jeg leger..kok" Han pressede læberne sammen i nogle sekunder.

[Deleted]

”Hvis jeg havde min stav med ville jeg lave dig noget mad,” sagde hun og åbnede bogen med magiske opskrifter op på første side. Hun kunne ikke rigtig læse den, fordi det hele var på hovedet. ”-men det har jeg ikke. Jeg kan ikke finde ud af at lave mad som en muggler.” Derhjemme skete det af og til at hun skulle lave mad, hvor hun snød og brugte sin stav. Det var derfor samtlige af hendes familiemedlemmer troede at hun kunne lave mad. Hun smilede op til ham. Han måtte insistere på at hun tog et bad endnu engang, hvis det var fordi han syntes hun lugtede, for det gad hun ikke lige nu. ”Jeg har mine bukser, og hvis jeg så må låne en skjorte, er der ingen af os der behøver at lave mad. Jeg skal nok betale dig tilbage. Tager du helst imod Galleoner eller de andre penge der?”

[Deleted]

"Du kan dirigere mig?" foreslog han med et smil, "Holde på min arm og styre min hånd..maden ville være færdig på to sekunder!" Edwin kunne knapt nok huske hvorfor han havde haft købt bogen den gang..det virkede alt sammen så latterligt nu-Hvilket støvet på den også bekendtgjorde. Han drejede bogen om mod hende, imens han selv rykkede sig om på hendes side, af bordet.
"Ehm hvad? Har du da planer om at spise skjorten?" Spurgte han og kiggede undrende ned af hende, "For ellers kan jeg virkelig ikke se din mening...og galleoner, jeg foretrækker galleoner-eller kys og nej ha ha..det var bare en..eh....joke.." Han kunne have bidt tungen af sig selv! Hvad var der galt med ham? Han kørte hånden igennem sit hår og vendte ryggen til hende. "Eh jeg..går ud og henter posten eller sådan noget..ehm ja. Du kan finde en skjorte oppe i mit skab bare..tag den du helst vil have på..yeahr..yearh" Han nærmest småløb hen mod døren og ud til postkassen.

[Deleted]

”Jeg tror desværre ikke det er sådan det fungere,” svarede hun. Det var magi de snakkede om, og ikke et orkester.
”Nej,” sagde hun tålmodigt og undgik at rulle med øjene af ham. Noget sagde hende at han ikke lavede sjov, men hun kunne ikke sætte en finger på hvad det var. Hun ventede mens han jokede. Han var virkelig en af de underligeste mennesker hun kendte. Hvornår var det meningen at hun skulle grine af hans jokes? Hun valget at klargøre i stedet for at grine. ”Jeg kan ikke tage på café i natkjole.”
Margo kiggede efter ham mens han løb sin vej. Hun rejste sig fra stolen igen og kørte en hånd igennem sit hår, den sad midlertidigt fast fordi det var mange timer siden hun sidst havde redt det, og traskede op ad trapperne igen. På hans værelse klædte hun om til sine egne, grå bukser og udvalgte sig en lidt for stor blå skjorte. Den duftede rent.

[Deleted]

En af de ting han bestemt ikke havde forventet at se ved postkassen, var en ugle. Han småløb hen til den, håbende at ingen havde bemærket den og tog hastigt fat i brevet om dens ankel, før den med et tuden, fløj væk. Edwin kiggede sig over skuldrene et par gange til, før hans øjne faldt på brevet.
"Margo!" kaldte han op ad trappen ved synet af det tomme køkken, "Margo! Jeg er kommet ind! Jeg er kommet ind på på det magiske universitet!" Hans stemme rystede næsten lige så meget som hans hænder, der holdt brevet så stramt, at det blev krøllet.

[Deleted]

Hun drejede hovedet mod døren da han kaldte hendes navn, og forventede at han havde sprunget noget i luften i køkkenet, indtil han fortsatte. ”Seriøst?” kaldte hun tilbage. Hun løb ned ad trappen igen, og stoppede op på nederste trappetrin. Han stod for enden af den med et brev i hånden og lignede en der lige havde set en dementor. Hendes ansigt lyste op i et smil ved synet. Selvfølgelig var han kommet ind. Nu ville der ikke blive mere af at ligge og snakke om hvor trist fremtiden så ud. ”Tillykke!” hvinede hun og sprang det sidste skridt ned på gulvet og kastede armene om halsen på ham i et kram.

[Deleted]

Edwin fulgte hende med øjne, da hun dukkede op ved trappen og han så hende næsten flyve ned af trappen-sådan virkede det i hvert fald i hans øjne. Hendes spinkle krop kastede sig nærmest over ham, og han vaklede et par skridt bagover.
"Du er næsten mere glad end..mig," sagde han og lagde armene om hende og begyndte at grine. "Jeg er så..forfærdeligt lettet!" Edwin havde ikke troet han skulle komme ind nogle steder, og da slet ikke det sted som lå så tæt på!
"og eh.." han kiggede ned af hende, "...mit tøj klæder dig" Måske der var en smule kriminelt geni i ham, for hun endte med at rende rundt i hans skjorte, i offentlighed nu. "Du må godt få den hvis det er..for jeg kan ikke passer den mere" Det var en tydelige løgn.

[Deleted]

”Det tror jeg ikke på. Er du slet ikke glad?” svarede hun. Hun var da glad, men det var på hans vegne. Nu ville han ikke ende med at skulle sove hele sit liv væk. Så kunne han også se at hans karakterer ikke var forfærdelige. Hun trak sig væk fra ham igen og klappede ham på skuldrene.
”Virkelig?” spurgte hun og kiggede ned ad sig selv. Hun boede der praktisk talt, og betalte ikke for husly eller mad. Hun ville have lettere ved at betale for at være der hvis familien Baxter virkelig tog imod kys som betaling. ”Jeg vil ikke nasse mere end jeg gør i forvejen. Ha, som om det ikke er nok at jeg går med din mors tøj.”

[Deleted]

Jeg er ufatteligt glad!" Sagde han med et smil så stort, at det næsten overtog hele hans ansigt, imens hans rystende hænder, satte sig på hver side af hendes talje. Men du kan se hende som en ven-hendes ord rungede i hovedet på ham hver eneste gang han fik muligheden for, at være tæt på hende. Nogle gange når de lå og snakkede, håbede han på at hun ville spørger om han ikke ville ligge oppe hos hende...dette var dog ikke sket endnu, og han tvivlede på at det ville.
"Margo Tawni Jones, du nasser ikke den mindste smule, og det vil jeg bevise ved at betale for din morgenmad-ignorer lige dét med at det ikke giver mening" Han lod modvilligt sine hænder falde-strejfende hendes hofter.

[Deleted]

Det var så derfor hun var glad. Sådan nogle glædessmil havde det med at smitte af. ”Okay.” svarede hun, og hendes hjerte bankede lidt hurtigere. Det var rart at vide at det ikke kun var hendes egen familie der kunne lide hende. Sylvias mor skræmte hende, hun kendte ikke andet til Danielles end at de ale sammen var mugglere, og Mylons var lige så skøre som ham, så Edwins var den bedste indtil videre. Hun rettede på sit hår. ”Bliver du sur hvis jeg læser dit brev mens du tager tøj på?” spurgte hun. Hun havde ikke før set en optagelse, og han skulle vel heller ikke spise morgenmad offentligt i nattøj.

[Deleted]

"Nej nej her," han rakte brevet hen mod hende, "Bare slå dig løs og så..løber jeg op og..ja" han pegede op mod trappen, maste sig ind mellem hende og væggen og halvløb op ad trappen-snublede kort ved det øverste trin og kiggede grinene ned på Margo med røde kinder. Han åbnede munden for at sige noget, men droppede det hurtigt igen og gik ind på sit soveværelse.
Senge tøjet lå rodet på begge deres senge, og han var nødt til at sætte sig ned for, at trække sine bukser på, af frygt for at falde over noget af alt tøjet på gulvet; Sorte bukser der var lidt for tætsiddende til at det var behageligt, og en hvid t-shirt med navnet 'Oscar Wilde' stående.

"Margo, skal vi gå hen og spise hos min mor?" Spurgte han og satte sig på det øverste trappe trin, med hovedet hvilende i hænderne. Hans mave beklagede sig højlydt.

[Deleted]

Hun tog imod brevet, og blev stående midt i stuen mens hun læste det. ”Kære hr. Baxter, det er os en glæde at meddele….” og så videre. Det Magiske Universitet. I det mindste var det i Englnad, så han ville komme til at være tættere på hjemme end når han var på Hogwarts. Hun rullede pænt papiret sammen igen, efter at have glattet det lidt ud. Det var ret krøllet.

Hun kastede et enkelt blik på ham, inden hun rynkede på panden. ”Hvem er Oscar?” røg det ud af hende. Hendes bud stod på at det var en fantrøje, og at det var mugglernes udgave af Quidditch. Eller, hvad end det nu var mugglere som Edwin kunne lide.
Det havde hun også selv overvejet at foreslå. ”Det lyder som en god idé, Edwin,” svarede hun og lænede sig op ad væggen ved siden af døren. ”Du kan tage brevet med. Så bliver hun sikkert lige så glad som dig.”

[Deleted]

"Oscar er mig i et tidligere liv," sagde han jokende og rejste sig op, blev stående et par sekunder, og gik såned ad trappen mod hende. Edwin stillede sig foran hende, kiggede på hvordan hun stod op ad væggen og prøvede at vende sine tanker hen mod andre ting end hende. Men det var svært, for hun var jo lige der, den pige som han var så fortabt i at han drømte om hende hver nat. Så fortabt at han ikke turde fortælle hende det.
"Ja, det lyder som en god idé" Han tvang sig selv til at gå hen mod døren, "..der er ikke så langt, kun 500 meter, eller noget" Han kiggede ikke om på hende en eneste gang.
Det var varmt..lummert nærmest.

[Deleted]

”Oscar Wilde.” sagde hun højt. På den måde havde hun lettere ved at kunne huske hvad det var senere, når hun slog det op for at følge med i Edwins liv.
”Perfekt.” sagde hun og sendte ham et strålende smil, som han vendte sig væk fra hende. Hun maste brevet ikke så pænt sammen, og stak det i sine buksers baglomme. Der var det helt gemt af hans skjorte, der gik meget længere ned end den burde. Hun koncentrerede sig om at skulle huske at hive det op ad lommen inden hun satte sig ned, så det ikke gik hen og blev ødelagt. Hun fulgte efter ham ud ad døren. ”Er der nogen specielle muggler-spisevaner som jeg skal kende til inden du viser mig frem til omverdenen?”

[Deleted]

Edwin rynkede sine øjenbryn ved spørgsmålet og vendte sig rundt mod hende, hvilket gjorde at han forsatte sin gang, baglæns. "Muggler spisevaner? Nej Margo! Det er jo ikke fordi vi spiser på en helt anden måde, eller at du skal sidde mærkeligt. Det eneste er, at du ikke skal forvente at maden dukker magisk op på bordet, men at der rent faktisk er nogen der bringer den til dig"
"Hey pas på mand!" Råbte en mand i jakkesæt, idet Edwin gik direkte ind i ham.
"Oh..undskyld.." sagde Edwin med brændene kinder, og pressede læberne sammen, før han vendte ryggen til både manden og Margo og hastede videre-Hvis han ikke kiggede på nogle af dem, ville ingen af dem se hvor røde hans kinder var.
efter ti skridt mere, stod de foran den lille café, der meget sigende hed 'Cam café.' Edwin havde altid fundet navnet latterligt.