Håbefuld overraskelse

[Deleted]

”Hvad ved jeg,” sagde hun, hvilket var hendes sædvanlige svar når det kom til mugglerne og deres ting. Hvis man så objektivt på det, var det en god ting at hun lige nu befandt sig i mugglernes verden, så hun ikke ville være fuldkommen væk når hun engang skulle ud i den alene.
Hun kneb øjnene sammen, næsten som om hun forventede noget værre end bare et sammenstød, da Edwin gik ind i en mand. Ikke alle mugglere var søde. Hun tog fat i hans arm for at sænke ham i farten, så hun kunne følge med. Det ville være det værste af det værste, hvis hun blev væk midt i mængden, og så ville hun blive nødt til at råbe magiske ord for at Edwin kunne finde hende igen. ”Wauw. Det ser hyggeligt ud!"

[Deleted]

Edwin nikkede langsomt. "Ja det er det også.." han kiggede ned mod hende-skævede-og smilede roligt. Hans kinder havde fået sin normale farve tilbage, og han drejede sig helt om mod hende. Han havde så mange muligheder for at sige det og nu var vel et lige så godt tidspunktet som noget andet. Han skilte sine smalle rødlige læber ad, men lukkede dem hurtigt igen, og gik uden et ord, ind i caféen. En lille klokke annoncerede hver gang nogen kom ind.
"James? Margo?" Louise rettede sig op fra disken og kiggede på ham med så store undren, at Edwin syntes hun lignede en af karakterene fra børne shows, når de stillede spørgsmål.
"Mor.." Han gik smilende hen mod hende, satte albuerne mod disken og kiggede ind i hendes øjne, "......jeg kom ind. Jeg er inde"
Louise Baxter stod med halvåben mund et par sekunder før hun grinene klappede sine hænder sammen, og kyssede Edwin på begge kinder. "Åh hvor er jeg lykkelig på dine vegne James! Find en plads, så er morgenmad på min regning" Hun maste kort hans kinder sammen, før hun viftede ham hen mod et ledigt bord til venstre, bag et ældre par.

[Deleted]

Hun gav slip på ham igen, da han begyndte at gå ind i caféen, og fulgte efter ham et par skridt bagud mens hun lod omgivelserne synke ind. Folk sad sammen om borde der var større end det hun næsten lige havde siddet ved, og snakkede. Grinede. Læste aviser hvor billederne ikke bevægede sig. De snakkede sammen lige som magikere ville gøre det, bare om politik hun ikke kunne forstå og musik hun ikke kendte til.
Margo holdt sig et par skridt væk. Hvis bare, hendes forældre ville blive så glade når hun fortalte dem at hun ville rejse verden rundt på grund af botanik.
Hun hev hans optagelses-brev op ad baglommen og viftede det akavet foran sig, mens hans mor overså det og maste hans ansigt sammen. Det ville hun ikke afbryde. I stedet ventede hun tålmodigt, og skubbede så til hans skulder med sin egen på vej hen til det tomme bord. ”Jeg har ikke set hende gladere i den tid jeg har boet i din seng.”

[Deleted]

Edwin kiggede ned på sine skulder, på Margos, da hun puffede til ham og smilede. "Jeg tror hun er meget glad, men du bør nok ikke sige det på den måde," han stillede sig hen bag en af stolene og trak den ud for hende, "altså at du bor i min seng, det lyder som om jeg har fangede dig med håndjern eller noget" Han kiggede smilende på hende, sommerfuglene endnu baskende som var de sindsyge, indtil Louise' stemme brød ind.
"Hvad skal I have James?" Hun holdt en blok og en blyant ud foran sig.

[Deleted]

Hun satte sig ned på den stol han trak ud for hende, og smilede over hele ansigtet. Det gjorde Finn også altid for hende, når han var hjemme. ”Din seng er altså ikke det værste sted at bo.” sagde hun til eget forsvar. Desuden var det også der hun havde tilbragt det meste af sin tid indtil videre under sit besøg hos familien Baxter.
”Det mest muggler-agtige i har.” svarede Margo og lagde hans optagelses-brev op på bordet foran sig. ”Og her.” Danielle havde sagt at de ikke spiste lige så mange græskar-ting her, som det var normal i den magiske verden.

[Deleted]

"Det tager jeg som en kompliment til både mig, og min seng," han satte sine fingerspidser mod brevet, og kørte det hen over bordet, mod sig selv. Det var utroligt at han faktisk var kommet ind. Han havde ikke regnet med at blive optaget noget som helst sted, og da slet ikke det, der lå her i England.
"Mor, her" han rakte hende brevet.
"var det hvad du stod og viftede i luften før?" Spurgte Louise imens hun kiggede på Margo, "Jeg troede det bare var en af de forfærdelige tilbuds brochurer, som dem ude på gaden giver alle" Hun roede op i Margos hår ved hendes ønske til maden, "Okay, jeg er tilbage om lidt med nok ikke det mest muggler agtige, men i hvert fald morgenmads agtigt" hun tog hånden ud af margos hår og gik med hastige museskridt, hen mod køkkenet-Edwin så hendes hvide tøfler forsvinde.
"Det mest muggleragtige?" Han lænede sig skævt smilende, ind over bordet. Han kunne kysse hende.

[Deleted]

Hun grinede. ”Det bør du også.” sagde hun. Hun sad stille et øjeblik, og tyggede sig i underlæben. Han havde jo ret i at det var en dejlig seng, som hun lå og fyldte. ”Jeg kan godt flytte ned på luftmadrassen snart. Jeg forstår ikke hvordan du ikke kan have forfærdelige rygsmerter over at sove dernede.”
Margo smilede op til Louise. ”Ja.” Det var sådan lidt nu, hvor hun ikke burde være der, havde hun på fornemmelsen. Hun var ikke en del af deres familie, så det var at presse sig unødvendigt på. Men så rodede Louise op i hendes hår, og hun glemte de tanker. Var det sådan hendes kat havde det når den blev aet?
”Tak.” Var det mest muggler-agtige virkelig for meget at bede om? Det var hende, der var mest muggler af de tre, så hun måtte kunne beslutte hvad der var bedst. ”Er der nu noget galt i at spørge?” spurgte han.

[Deleted]

hans blik hvilede kort på hendes læber og især på hvordan hun bed i den. Han tvang sit blik ned mod bordet, kiggede på sine negle; de var længere end de burde men rene.
"Nej, nej det er helt fint! Jeg sover fint på den" han nikkede for at bekræfte sine egne ord og trak sine hænder til sig. Lagde på på hvert af sine lår. Det var ligefør han ville tro på at de var på date-Hvis ikke det var fordi han vidste, at hans mor gik rundt og at Margo ikke havde følelser for ham. Kunne han aldrig tænke på andet?
Edwin lagde hovedet en anelse på skrå og rettede blikket op på hende igen. "Nej, det er helt fint at spørger...men må jeg så spørger om noget?"

[Deleted]

Hun smilede skævt. ”Du skal ikke blive ved med hele den der gentleman-ting, bare for min skyld.” sagde hun. ”Det er din seng. Jeg har sovet på langt værre. Jeg sov i en stand engang. Så kan jeg godt klare en luftmadras.”
Normalt brød hun sig ikke om de ord, for de kom som regel fra Sylvia der meget gerne ville snage i hendes privatliv, men lige nu kunne det godt gå. Hun satte sin albue i bordet, og rykkede på sig i stolen for at gøre sig klar til hvad end der nu ville komme. ”Spørg løs.” sagde hun og lagde hagen mod sin håndflade.

[Deleted]

Edwin trak på den ene skulder svagt, imens han snakkede, "Hvorfor skulle jeg dog ikke være en gentlemand overfor dig? Du er den eneste der er værd, at være det for" Hans hjerte hamrede så hårdt på hans bryst, at han var bange for at det ville springe ud-Det kunne være noget af et syn. "Hvis du har gjort det, så har du også brug for at sove i en blød seng-Og det er mit slut argument og alt det der..sånen..ja" Han kiggede hen over hendes skulder, på de mennesker som gik forbi-Alle virkede til at have så travlt.
Ville du blive sur hvis jeg var forelsket i dig...spørgsmålet hang lige på hans læber, før det faldt tilbage i halsen på ham og kludrede sig sammen. Han sad med munden halvåben i nogle sekunder før han spurgte: "Skal vi mødes med nogle af mine muggler venner?"

[Deleted]

Hun bøjede hovedet forover og gemte mere af sit ansigt væk i sin hånd, så han ikke kunne se at hun smilede. Eller at hun blev rød i ansigtet. Hvis hun kendte sit hår, dækkede det sikkert nok for hendes ansigt til at hun var i sikkerhed. ”Tak.” sagde hun, og lagde hovedet på skrå mens hun så på ham med trætte øjne. ”Tak for det hele, du ved. At lade mig blive og at du er så sød mod mig.”
Hun lænede sig længere ind over bordet, afventende, og hendes blik gled kort rundt i caféen, søgende efter hans mor. Det landede på ham igen. ”Det kan vi godt.” sagde hun og smilede. Hun havde ikke snakket med muggler-mugglere før, de mugglere der ikke kendte noget til magien overhovedet, men hun ville vældig gerne.

[Deleted]

De røde krøller, blev nærmest levende, og dækkede størstedelen af hendes ansigt som var der ved at gå ild i hende. Edwin fandt hendes hår betagende, den måde det lyste op i et rum-Og den måde det omfavnede hendes ansigt. Hvis han nu bare kunne få ordene til at hænge sammen i hans mund, så kunne han måske fortælle hende sandheden.
"Du skal ikke takke mig for det Margo, jeg vil gøre alt for dig. Du skal virkelig ikke takke-Det er mig der har fået fantastisk selskab" Han smilede forsigtigt og rømmede sig svagt imens hans blik gled ned mod det ternede sort og hvide, gulv.
"Okay så..jeg skriver lige til Artie eller noget" Han trak, med besvær, sin sorte mobil op ad lommen og begyndte at taste så hurtigt, at flere af ordene blev stavet forkert.

[Deleted]

Margo rystede vildt på hovedet, så hendes krøller fløj midlertidigt væk fra hendes ansigt. ”Er det ikke præcis derfor jeg skal takke dig?” spurgte hun. Hun skulle godt nok ikke takkes, for hun lå bare i hans seng og havde ondt af sig selv, mens hun spiste hans mad. Hun var ikke engang interessant samtale her for tiden. ”Jeg mener, jeg tror ikke engang at min bedste veninde ville have mig boende til at brokke mig over Mylon så længe. Et ’tak’ er på dets rette plads. Og selvfølgelig er du velkommen hos mig til hver en tid.”
Hun rakte hen over bordet og prikkede forsigtigt til hans mobile telefon. ”Hvordan fungere den? Jeg har hørt at den er meget hurtigere end ugler.”

[Deleted]

Edwin rystede på hovedet, for han var sikker på at hvis hun vidste hvorfor han lod hende blive der, ville hun se præcis hvor egoistisk han var. Han kunne ikke andet end at tænke på, at han ville kunne vinde hendes hjerte på en eller anden måde, hvis bare han fik tiden til det. Hun var så fandens sød at han bare kunne sidde og stirre på hende hele dagen!
"Det er fint Margo virkelig, det er helt fint." Forsøgte han at overbevise hende. Han fangede hendes finger, da den prikkede til hans mobiltelefon-Smilede skævt og rettede blikket mod hendes øjne.
"Meget hurtigere end ugler..se" han vendte skærmen hen mod hende, "Artie har allerede svaret, at vi bare kan dukke op" Han holdt endnu fast i hendes finger, da telefonen vibrerede. "og at Abigail er der...men ehm jeg ved ikke rigtig hvordan den fungere, sådan rigtigt"

[Deleted]

Hun havde lyst til at rulle med øjnene igen, da han rystede på hovedet igen. Hun vidste ikke hvorfor han insisterede på at det ikke var noget stort. ”Jo, helt ærligt, Edwin. Du skal ikke få det til at betyde mindre end det gør.” svarede hun. ”Jeg skal også huske at takke din mor. Hvad er hendes yndlingste? Jeg køber hende noget.”
Lyset skar i hendes øjne i et øjeblik, hvor hun kneb øjnene sammen og vendte hovedet væk. Så kiggede hun langsomt tilbage på den igen. Hun lagde hovedet let på skrå, og læste det der stod på skærmen mens hendes øjne blev større og større. ”Oh, wauw.” sagde hun. ”Sejt! Det kan være at jeg skal have mig sådan en. Virker de overalt?”