Håbefuld overraskelse

[Deleted]

S-Hos Edwin i Cambridge
T-Midnat.
@margo

Han lå på ryggen i den beige sofa, med blikket vendt mod den sort-hvid film, som spillede på den lokale tv station. Indtil videre var det kun lykkedes ham at indse hvem der var forelsket i hinanden, men ikke selve filmens plot. Måske den handlede om et bankrøveri? Eller var det spøgelser? Han vidste det virkeligt ikke. Hans blik gled dovent hen til uret der hang på væggen, over fjernsynet, og så hvordan viserne rykkede på sig. "Midnat.." mumlede han stille og trak det grønne uld tæppe op omkring sine skuldre, på trods af hvordan det kradsede forfærdeligt på hans bare arme-han burde efterhånden vide bedre end, at tage t-shirt på, når han lå med det tæppe om sig. Lyden af fodtrin oven på, fik ham kort til at spidse ører. Havde hans mor stadig søvn problemer?
Normalt brugte Edwin ikke særligt meget tid der hjemme, og hver gang han kom hjem var der sket noget nyt-Nye møbler, ny kærester eller nye idéer til jobs, som aldrig ville kunne blive realiseret. på det punkt mindede han om sin mor; De var begge to ambitiøse drømmere, men ingen af dem havde rigtig hvad der skulle til, for at gennemfører det...selvom de nogle gange kom faretruende tæt på, før de gav op. Denne ferie havde dog ikke bragt noget som helst nyt med sig, udover en pige som hans mor syntes han burde finde sammen med, på grund af hendes smag i blomster-Roser. Louise Baxter, Edwins mor, havde noget med blomster som Edwin næsten ville kalde en fetich end en besættelse, for hun kiggede på alle blomster, som var de hendes helt store forelskelse.

[Deleted]

Sommerferien var kun lige begyndt og den var allerede meget værre end hun havde frygtet at den ville være. Hun kunne ikke have forestillet sig noget så skrækkelig. Så, hun havde grædt lidt og hamret sine hænder lidt ned i sin seng for ikke at vække sine sovende søskende. Hun kunne ikke blive der. Hun havde vimset rundt i sit næsten tomme hus i lang tid, inden hun havde besluttet sig. Mylons skjorte havde ligget og stirret hende ondt op i ansigtet, så hun havde lagt en seddel på spisebordet med teksten ’kommer snart hjem’. Hun havde ikke engang taget sin stav med, og heller ikke andet end det tøj hun havde på – en alt for stor, blomstret sweater og Ninas gamle jeans der skulle rulles op for at hun ikke gled rundt i dem – for det var der ikke tid til. Hun havde bare kastet susepulveret i pejsen og var taget af sted.
Uheldigvis var hun slet ikke dukket op hos Edwin. I stedet var hun trådt ud af pejsen hos en mand, der havde stirret på hende med forbavsende lidt forundring. Der havde også stået tre tomme ølflasker på hans sofabord. Han havde krammet hende og havde vist hende vej nedad gaden, til det rigtige rækkehus. Hun var ikke taget hen til Sylvia, eller til Danielle, og hun kunne ikke forklare hvorfor det skulle være Edwin Baxter. Det skulle det bare.
Margo bankede på døren, hårdt og mange gange. Gad vide, om hendes øjne var meget røde? Det skjulte mørket nok på.

[Deleted]

Pigen skulle netop til at stikke sin konkurrent til skønheds konkurrencen ned med en kniv, da den bankede på døren, og Edwin fik en lovlig undskyldning til at kigge væk fra filmen, der blev mere og mere mærkelig. Hvilken instruktør havde tænkt at den ville være en god idé? Han sparkede tæppet af sig, skævede kort op af trappen, da han gik forbi den og fortsatte hen mod døren.
Synet der mødte ham, var dog langt fra hvad han havde forventet.
"Margo?" Han kiggede på hende med rynkede bryn og forvirrede brune øjne, før han blev pinligt bekendt med den fakta, at han ikke havde børstet tænder de sidste to dag-eller skiftet tøj for den sags skyld. "Hvad ehm..laver du her?" Han lagde armene rundt om sig selv og rykkede sig et skridt tilbage. Måske han ville kunne snige sig i bad eller et eller andet, hvis hun havde planer om at blive? "Vent har..har du grædt? ER du okay?" Hendes øjne var hævet og røde-Hun mindede ham lidt om hans onkel Jim, i pollen perioden, men det var ikke noget han ville nævne..lige nu i hvert fald.

[Deleted]

Hun blev ved med at banke på, til døren forsvandt fra det sted hun havde banket, og Edwin dukkede op i stedet for. Han var altid så rolig, at det allerede hjalp lidt. Men kun lidt.
Det var nu hun skulle fortælle ham hvad der var galt, så han kunne invitere hende indenfor, men hun kunne ikke finde på noget at sige. Det var længe siden hun havde haft det så lidt OK. Hendes underlæbe bævrede. Hendes hals havde snoet sig sammen på samme måde den havde gjort før. Den gad ikke at samarbejde med resten af hende, der meget gerne ville snakke. ”Nej.” svarede hun i et hulk, og begyndte at græde igen. Hun var ellers lige stoppet mens hun var taget til Cambridge. ”Jeg vidste ikke hvor jeg ellers skulle tage hen.”

[Deleted]

Han følte alting inde i ham gå i stå. Hvordan skulle han reagere på det her? Skulle han kramme hende..måtte han overhovedet røre ved hende? "Så..så, det eh..skal nok gå" sagde han og tyssede stille imens han klappede hende et par gange på den ene skulder, og førte hende derefter ind i stuen-tvang hende måske mere-og lukkede døren bag hende, og lukkede dermed en uglestuden, gade lygternes flimren og lyden af biler, ude. "Vil du have et krasende tæppe og..en kop te eller noget?" Han vred sine fingre ind mellem hinandne, indtil de blev helt røde og ømme. Margo jones, stod i hans hjem og han havde ingen anelse om hvad han skulle gøre-eller hvorfor hun var der.

[Deleted]

Hun troede ikke på ham, selvom hun gerne ville. Mylon havde ødelagt det hele. Stuen var lyst op af en kasse, der ville have fanget hendes opmærksomhed hvis omstændighederne havde været anderledes.
Nu hvor hun tænkte over det, kunne hun godt bruge en kop te. Hun ville nok ikke kunne drikke det, for hun græd så hun hverken kunne se eller trække vejret ordentligt, men om ikke andet ville det varme hendes hænder. Margo nikkede langsomt, ”mhm,” men ombestemte sig. Hun snøftede. ”eller… forstyrre jeg?” Hun havde ikke tænkt sig at gå nogen vegne, men han måtte da gerne fortælle hende at hun ikke var til ulejlighed.

[Deleted]

"Hvad? Nej hvad skulle du forstyrre?" Spurgte han med tøvende smil, "Jeg lå bare alene og så fjernsy-"
"James, hvem snakker du med?" Lyden af bare fødder mod træ, lød da hans mor hastede ned af trappen i sin hvide morgenkåbe; Hendes hår var ikke det mindste smule rodet og hendes make up var stadig på...hun havde ikke sovet den mindste smule, tænkte Edwin med et suk. "Det her er Margo," han gjorde en fejende bevægelse hen mod den grædende Margo, "Og det her er min mor Louise Baxter," Han lavede den samme bevægelse med armene hen mod sin mor, men hendes øjne hvilede undrende på den rødhåret Margo.
"Græder du? Edwin hvad har du nu gjort?" Han skubbede sig irriteret forbi sin søn der stod og protesterede om sin indblanding, men han vidste det var nyttesløst. Louise Baxter lagde sine arme rundt om den fremmede pige, og Edwin tog det som sit stikord til at lave te.
Køkkenet var lille og i sammenhæng med stuen-kun en halv mur viste at de to rum ikke hørte sammen. Da el-kedlen begyndte sin summen, lænede han sig hen over et af de hvide køkkenborde, og betragtede hans mor tage sig af Margo, som var hun et spædbarn.

[Deleted]

Hans søvn, var det åbenlyse svar. Han havde sagt at han ville komme til at sove meget i ferien. Hun rettede blikket mod trappen. James? Hun tørrede hurtigt sine kinder og snøftede igen. Hans mor så flot ud. Var det sådan alle mugglere så ud når de stod op? Formentlig. Det var den forestilling hun nu bar rundt på. Hun havde i sit hastværk glemt, at han ikke boede alene. Til hendes forsvar havde han ikke snakket om sine forældre, så hun havde ikke tænkt over at han havde nogen. Det kunne være hun ikke burde være dukket op. ”Hej.” sagde hun og prøvede at smile. Det blev til en grimasse i stedet.
Hun trådte ikke væk fra den fremmede dama, og det føltes ikke engang særligt mærkeligt. Det var ikke Edwin, men det var stadig en skulder at græde på, så det gjorde hun. ”Nej, nej,” mumlede hun. ”Det er ikke Edwin, jeg…” hun trak på skuldrene, ”jeg vidste ikke hvor jeg ellers skulle tage hen. Undskyld."

[Deleted]

Med sin bedstemors porcelæns kopper og kanden med breakfeast te, balanceren på de træ bakken, vandrede Edwin usikkert hen mod sofa bordet. "Mor vi har næsten ikke mere te. Plejer vi ikke at have 15 forskellige slags eller..?" Han kiggede hen på Louise, som endnu holdt Margo i sine arme, og det var næsten som om hende brune øjne viste, at hun kendte til Edwins følelser omkring hende.
"Du kan være her så længe du har brug for Margo," sagde Louise og førte hende hen mod sofaen, "Jeg går op og finde en madras til dig.." Hun klappede Edwin på skulderen, idet han satte sig ned i sofaen.
"Er det noget du vil..snakke om?" Spurgte han, da han ikke længere kunne høre sin mors fodtrin, "For altså det er kun hvis du vil..eh ja"

[Deleted]

Hun blev sat ned i sofaen, hvor hun krøb ned i enden og trak benene op under sig. Hun nikkede, mens hans mor forsvandt igen. Hun var beroligende. Godt nok måtte hun blive så længe hun ville, men hun burde nok kun blive så længe Edwin ville. ”Tak, fru Baxter.”
Hun behøvede ikke at overveje, om hun ville snakke om det eller ej. Hun var der egentlig for at skælde Mylon mere ud, bare til Edwin. ”Jeg er kæreste med en dødsgardist.” svarede hun og bed hårdt ned i sin underlæbe for ikke at hulke mere. Edwin måtte kunne forstå hvorfor det var helt og aldeles forfærdeligt.

[Deleted]

Han trak benene op til sig og stak sine barefødder, ind under det grønne tæppe, men rettede hastigt blikket hen mod hende ved hendes ord. "Ham den blonde!?..oh...auch" Han skar kort en grimasse; hans tænder var bidt sammen og blottet, hans øjne var svagt sammenklemte. Han rykkede tæppet hen mod hende, og lagde det hen over hendes ben, så hans fingre kort strejfede hendes knæ.
"Er det noget nyt?"

[Deleted]

"Ja, ham." svarede hun og trak vejret tungt. Hun følte sig også ret tung til mode, men i det mindste græd hun ikke mere. Hun tørrede sine øjne igen. De sveg og hendes hals var øm.
Hun gled halvt ned og ligge under tæppet. Det kradsede den bare hud mellem hendes bukser og hendes sokker.
Hun trak på skuldrene. ”Jeg håber at det er noget nyt. Jeg ved det ikke, jeg smed ham ud. Jeg så tatoveringen.” forklarede hun langsomt.

[Deleted]

Han kiggede kort hen over sofaen, og hen mod trappen, måske der gik lang tid før hun ville komme ned igen, tænkte han og rykkede sig langsomt og så diskret som muligt, hen mod hende på sofaen, så han næsten sad på hendes fødder.
"Er i så stadig sammen?" Spurgte han og kunne mærke hvordan han blev mere og mere håbefuld-hvor forfærdeligt det så end lød.

[Deleted]

Hun havde ikke direkte sagt til Mylon, at de blev nødt til at slå op, men det gav sig selv. Hun ville ikke være sammen med en dødsgardist, selv ikke hvis det var ham. ”Det tror jeg ikke.” svarede hun. Hun rykkede længere ned i sofaen, så hun kunne ligge nakken på armlænet, og lagde fødderne op på hans ben. Det var mere behageligt end at han sad ovenpå dem. ”Vi skal gå i skole sammen i et helt år mere… Det kan jeg ikke. Han er skør.”

[Deleted]

Det gav ham en knude i maven, at se hvor ødelagt hun var. Det var ikke længe siden at de havde siddet og snakket sammen, om hvor meget deres forhold mindede om et eventyr. Edwin var sikker på at det eventyr, nu var brast sammen.
"Han lyder skør Margo...Jeg ved godt, at du elsker ham og alt det der, men han virker ikke som en der er..god for dig, hvis du ved eh"