Håbefuld overraskelse

[Deleted]

Han sagde lige det, det var meningen han skulle sige. Det var derfor hun var taget hen til Edwin og ikke Sylvia. Hun ville være flippet helt ud, og det orkede Margo bare ikke.
”Det er også det jeg er bange for.” sagde hun og lagde sine hænder op over sit ansigt. ”Han ville have mig med til det, kan du tro det?” Hun fnøs højlydt. Det var i virkeligheden det hun var mest såret over.

[Deleted]

Edwin bed sig hårdt i underlæben og lagde sine hænder oven på hendes fødder; Hendes tær stak op igennem de store huller i det grønne tæppe. "Han virker lidt eh..hvad er det ordet er? Det der med..ikke omtåget men noget i retning af det eh" Han sad og knipsede i luften med sine fingre, "..selvbedrag?" Edwin havde regnet med, at Margo ville sende ham breve om hvor meget deres kærlighed blomstrede op.
"Så se her Margo, du kan sove i den her, og så ligger der en madras ved siden af Edwins seng, som han kan sove i," hun lagde en blomstrede kjole i Margos skød og sendte et sigende blik til Edwin, da hendes øjne faldt på deres ben.
"Jeg går i seng James" hun purrerede op i hans mørke hår, strejfede Margos skulder med sine fingre og gik op ad trappen igen.
Edwin fulgte hende med øjne til hun forsvandt endnu en gang. "Så...uden nogle bagtanker-Vil du med op på mit værelse?"

[Deleted]

Hun trak på skuldrene. Hun havde ikke haft nok tid til at tænke over det, til at kunne beslutte sig for hvad han var. ”Han er en stor idiot.” svarede hun, og tørrede et par nye tårer væk. Det var det eneste hun med sikkerhed vidste. Hvor var det irriterende, at hans forældre havde hjernevasket ham så voldsomt at hun ikke kunne gøre noget ved det. Hvis han elskede hende ville han jo ikke bede hende om at blive dødsgardist. Nu kunne hun aldrig være sammen med en fuldblodsmagiker igen, af ren principsag.
Den blomstrede kjole lignede noget hun normalt ville gå i, så det var vidunderligt. Det eneste gode der var kommet ud af det hele, formentlig. ”Mhm… James?” sagde hun, den sidste del undrende. Så vidt hun vidste var hans navn Edwin. ”Men jeg kan også godt blive liggende her, hvis du ikke gider have mig liggende, der gør mig ikke noget.”

[Deleted]

Han forsøgte at skjule smilet ved hendes ord-Han vidste at nu var ikke tidspunktet at smile, men det var som om guderne havde tilsmilet ham bare denne ene gang..og alligevel vel han en for stor kujon til at tage den. Hun ville ende med at havde ham, hvis han så meget som prøvede at kysse hende, var han overbevist om idet han rejste sig op.
"Nårh ja, ehm min mor kalder mig altid mit mellemnavn," forklarede han med et skævt usikkert smil og maste den ene side af tæppet, ned imellem sofapuderne, "Hun ville have jeg skulle hedde James, men min far valgte Edwin og de endte med at tage det som mit fornavn" Han trak kort på den ene skulder, som rystede han det af sig. Det var ikke ofte at der blev snakket om hans far i huset-I hvert fald ikke de seneste par år. "Nej er du da sindsyg, du kan sagtens tage min seng-Og jeg lyder sarkastisk men jeg mener det virkelig, bare tag den. Kom" han viftede hende med sig, hen mod trappen.

[Deleted]

Det med navnene havde hendes forældre vidst ikke haft nogen problemer med, for hendes fars mening på det punkt betød ikke forfærdeligt meget. ”Edwin James,” konkluderede hun, og besluttede sig for at hun ville holde sig til Edwin. ”Det kan jeg godt lide.”
Hun rejste sig et par sekunder efter ham. Hun kiggede tilbage mod teen. Det var ærgeligt at den ikke var blevet drukket og hendes mor ville have skældt hende ud for at lave noget, hun ikke havde tænkt sig at drikke, men hun havde virkelig ikke lyst til at drikke det. Hun havde virkelig ikke lyst til særligt meget andet end at stoppe med at eksistere i lidt tid, så hun ikke behøvede at mærke noget. Så vendte hun sig mod ham, og forsøgte sig med et halvhjertet smil, mens hun fulgte med ham op ad trapperne. ”Jeg har ikke tænkt mig at smide dig ud af din seng,” sagde hun.

[Deleted]

Han prøvede at ignorere de sommerfugle som hendes ord fik til at baske rundt, 'det kan jeg godt lide', desværre var der så forfærdeligt mange ting, han kunne lide ved hende. Men dét var præcis Edwins store forbandelse-De gode ting, de ting han holdt af eller elskede, forsvandt for næsen af ham, eller var allerede væk, når han endelig nåede der til.
Edwin kiggede over sine skulder og lod kort sine brune øjne hvile på hende, imens han tog de sidste trin op af trappen. Direkte til hver side af trappen, var der en dør, og hen drejede mod højre; På døren var der et klistermærke med ordene 'keep out or get killed' Det havde hængt der siden han var 9 år.
"Margo, det er enten tag min seng, eller se mig blive slagtet af min mor for ikke at være en gentlemand-Vi vil begge foretrække den første" Han vendte sig mod døren igen og åbnede ind til sit værelse; Det var et lille rum, bestående af en seng, et skrivebord der stod hen mod døren og en kæmpe bunke vasketøj, skjult under et rødt tæppe-samt nu, en madras på gulvet ved siden af sengen med dyne og pude. "Du ved vi behøver ikke sove hvis det er-eh ikke at jeg tænker på du ved..jeg mener bare vi kan gå en tur eller bitche over ham din kæreste eller ehm..jeg tænker slet ikke i den eg retning eh" Han tog sig konstant til hovedet iemsn han plaprede, og hans kinder blev brændende røde.

[Deleted]

Hun knugede kjolen i sine hænder, mens de besteg trappetrinene. Den var blød nok til at hun godt kunne forestille sig en god nats søvn i den. Hans værelse fik hendes til at se stort ud, og det var det ellers ikke, siden størstedelen af den bestod af en seng. Det var nok på grund af madrassen der fyldte meget af gulvet, at det ikke så særligt stort ud.
”Okay så, okay.” svarede hun. ”Hvis du insistere!” Hun ønskede ikke at se Edwin slagtet af sin mor. Hans mor virkede ellers for rar til at slagte nogen. Hun satte sig ned på hans seng.
”Shh,” sagde hun og betragtede ham med et mildt blik. Han gjorde det bare sværere for sig selv når han blev ved med at vrøvle. Det var slet ikke nødvendigt. ”Jeg frygter at mine øjne rent faktisk falder ud af hovedet på mig hvis vi snakker mere om Mylon, så det vil jeg helst ikke.” sagde hun og skar ansigt – det havde været et smil, men i stedet for at hendes mundvige vendte op ad, vendte de stærke nedad og hun rynkede på panden.

[Deleted]

Han satte sig ned på madrassen-selvom den var så hård, at det mere føltes som om han blot satte sig på gulvet, og kiggede op på hende-På hendes grimasse. "Okay ehm vi kan..." han lod sig glide ned under dynen, med hænderne bag nakken, så han albuern stak ud til hver sin side, over madrassen, "Snakke om det skrækkelig emne, kaldt eksamen! Hvordan gik din?" Edwins eksaminer var gået enten middelmådigt eller forfærdeligt! Han kiggede op på det hvide loft, der pludseligt blev oplyst, efterfulgt af en svag melodi. "Åh gider du Margo? Under puden, min mobil?" Han kiggede på hendes ben, som var den eneste del af hende han rigtig kunne se, uden at skulle anstrenge sig.

[Deleted]

Hun kravlede længere ind på hans seng, mens hun overvejede hvad hendes chancer for at han ikke kiggede var, hvis hun skiftede til kjolen hun skulle sove i. Sikkert ikke så store. "Fint. Fint." svarede hun. Det var det eneste ord hun kunne komme på. "Fik reddet min karakter op på Under Forventning i Forsvar Mod Mørkets Kræfter."
Hun rodede rundt i hans seng, under puden, og trak den mobile telefon frem. "Den er ikke lige så stor som jeg havde troede de var." sagde hun og vendte og drejede den mellem sine fingre. Den var noget så grim, og både lyste og spillede. Hun bøjede sig frem og rakte den ned mod ham. "Tag den hellere inden jeg ødelægger den, her, værsågod."

[Deleted]

hendes kommentar til hans telefon fik ham til at smile, "Uh, dét er en sætning jeg har hørt mange gange! ha..ha..ha. Er jeg ikke bare sjov?" Han skar kort en grimasse, "Tak.." Han missede kort med øjne mod det skarpe lys-Efter et år uden mobil, var det som om man lige skulle vende sig til, ikke at leve i middelalderen, tænkte han.
Han svarede hastigt på beskeden fra Artie, som åbenbart havde et stort drama med sin lillesøster, som han følte at skulle brokke sig over-som altid. "SÅ du glæder dig til karakterkortet?" Spurgte han over sin skulder med et skævt smil.

[Deleted]

Hun smilede og lænede sig op ad væggen. Det var dumt, men det gjorde hende i bedre humør. "Vældig sjov." svarede hun og lod øjnene glide i mens han gjorde hvad det nu var man gjorde med sin mobile telefon. Eller... det lød ikke som om han gjorde noget med den. Det måtte være de der sms'er.
"Nej, det gør jeg aldrig. Jeg vil vædde med at min bror har fået fremragende i alting." sagde hun og spidsede læberne i en trutmund. Hun havde ellers lige glædet sig til ikke at blive overgået da Nina gik ud. "Hvad med dit, er det nogenlunde?"

[Deleted]

Edwin vovede sig op i sengen, ved hendes side, mens hun snakkede om sin brors karakterer. "Jeg kunne godt bruge hans hjerne så" Sagde han og krøllede dynen ind mellem sine fingre, imens hans blik hvilede på hendes hånd, der var så forfærdeligt tæt på hans, at det føltes som om der var ild i ham. Det irriterede ham næsten, hvor nervøs hun gjorde ham.
"Mine gik..okay tror jeg," Hans hånd gled hen over dynen, indtil hans lillefinger ramte hendes. Han burde være langt mere anstændig..han burde kunne holde isg på måtten, det vidste han godt.

[Deleted]

Hun rykkede lidt på sig for at gøre bedre plads til ham, da han satte sig ved hendes side. "Også mig. Jeg tror han gør det fordi han har noget at bevise. Han er den yngste bror, og sådan." svarede hun. Han var ikke så sej på en kost som resten af familien, så han måtte jo gøre op for det et andet sted.
Hun kiggede ned på deres hænder, og lagde så sin lillefinger hen over hans og smilede beroligende. Sidst de havde snakket, havde han været i uddannelses-krise. "Du skal nok finde noget at lave efter sommeren. Har du overvejet muggler ting? Hvad laver mugglere?"

[Deleted]

Han flettede sine fingre ind i hendes imens han snakkede med bankende hjerte: "Så din bror er sådan en rigtig ehm..kæmper eller noget?" Det var som om ordende faldt over hinanden i hans mund, "Han..eh..jeg kan slet ikke huske hvad jeg ville frem til med det her.." Han kiggede ned på deres hænder med et smil, før hans øjne gled hen til den lukkede dør. Han vidste, at hvis hans mor var vågen, ville hun kunne høre hvert eneste ord de sagde.
"Ehm nej ikke rigtig, men jeg har søgt ind på alle universiteter der ligger her i nærheden-samt et i USA...magiker selvfølgelig" Hans blik hvilede fortsat på døren.

[Deleted]

Hun pillede ved kjolen med sin frie hånd mens. "Det kan man vel godt kalde det." sagde hun overvejende. "Alle os små har meget at leve op til. Han gør det bedre end os andre." Det der var mest unfair ved det var at han ikke anstrengte sig for det, og at han oven i købet var utroligt sød. Snyd, snyd, snyd. I det mindste var Margo god til planter. Hun trak på skuldrene, hun vidste heller ikke hvad det var han snakkede om. "Du har ingen søskende?" gættede hun.
"Wauw. USA." sagde hun i et imponeret toneleje og nikkede langsomt. Selvom hun gerne ville væk fra Storbritannien, havde hun ikke overvejet USA. "Det er langt væk."