Ehm.. Surprise?

[Deleted]

Han sendte hende et skeptisk blik, "tænk på hvilken skam det ville være for resten af verden," kommenterede han. Han var godt klar over at det var total meningsløst at begyndte at charme sig ind hos hende, det ville han jo sådan set heller ikke, han havde det vel fint nok som det var nu hvor han ikke behøvede at tage ansvar for nogen eller noget - alligevel var han jo endt med at redde hende så han kunne nok ikke forgive at være helt ligeglad med hende.
Alastair anede ikke hvad Adrian var vred over lige nu, og han var også ligeglad, så længe at han stadigvæk ville hjælpe dem. Al var ikke helt sikker, men næsten. Adrian plejede ikke bare at vende ryggen til folk i nød. Det måtte være en del af det at være auror eller noget i den stil.

Som døren omsider blev åbnet kiggede Al mod sin bror med et flabet smil. "Halløj." Sagde han kækt og lod smilet vokse sig bredere. Adirans hårde tone fortalte Al at han ikke var i humør til nogen numre - hvilket bare gav Al endnu mere lyst til at lave fis med ham, dog nok ikke det smarteste træk på stående fod.
Smilet dalede dog en del som Adrian genkendte Nicole. Et lille stik af ubehag spredte sig i kroppen. "Hvor kender I hinanden fra?" Spurgte han i et forsøg på ikke at lyde irriteret over det. Blikket blev hurtigt rettet mod Harper. Han kunne godt genkende hende, men han anede bare ikke hvorfra. "Selv tak?" En han havde knaldet? Med største sandsynlighed. "Og i lige måde," han smilede charmerende mod hende. Den milde flirten var udelukkende fordi han ikke brød sig om at Adrian kendte Nicole.

[Deleted]

"De ville juble" endte Nicole en smule lavt, hvis han havde tænkt sig at være skide ligeglad og kold, jamen så kunne hun da også være det, han behøvede da ikke tro at han var noget særligt, og andet end en fyr hun bare havde knaldet en aften hvor hun havde drukket for meget.
Som hun så at det var Adrian der stod på den anden side af døren, følte hun sig pludseligt utrolig lettet, endeligt et fornuftigt menneske! Hun kendte jo ikke Adrian super godt, de havde jo haft det lidt hyggeligt da de var unge og ellers kendte hun ham jo bare gennem hans arbejde.

"Adrian!" sagde hun i et smil og gik frem i mod ham for at ligge armene om ham så godt hun kunne nu hvor hun havde en ret så stor mave: "Hvor er det længe siden! Hold kæft jeg er glad for at se dig" sagde hun i et suk.
"Ja vi er gamle venner" sagde Nicole og smilede flabet i mod Alastair, han skulle bare vide, nu havde hun da en hun kunne støtte sig op af: "Hej jeg er Nicole, og du er?" spurgte hun og rakte Harper hånden, hun gik ud fra det måtte være hans.. Kone? Man kunne jo ikke rigtigt se på Harper at hun var gravid endnu, ikke så tydeligt ihvertfald.

[Adrian Russo]

Endnu engang måtte han himle med øjnene af hende. Hvor var hun dog dramatisk. Desværre måtte han indrømme at han havde det skidt med at have taget den lidt for langt, men nu med Al stående på hans dørtærskel havde han ikke lige tid til at rette op på det endnu.
Han gengældte hendes varme omfavnelse og kiggede forundret på hendes store mave. "Jamen i lige måde!" Sagde han og forsøgte at ignorerer at Harper og Alastair lod til at kende hinanden. Havde hun nu også knaldet ham? Han valgte at lade det ligge for nu for han havde bestemt også et trumfkort på hånden med Nicole lige pludselig. Faktisk var det helt rart at være i selskab med en af hans tidligere elskere for en gangs skyld.

"Hvor ser du ud," udbrød han. Hun var jo snavset og ligenede en der havde boet i lort, "hvor i alverden har du været? Alle på kontoret har ledt efter dig...." han tøvede som brikkerne ramte hinanden og han stirrede rasende mod Alastair, "det var dig var det ikke? For helvede Alastair! Har du kidnappet en gravid kvinde?" Og nu var han her sikkert for at Adrian skulle rettet op på det hele for ham, igen. For fanden hvor var han træt af at redde lort ud for ham og Leo.
Han vendte blikket mod Harper som Nicole præsenterede sig. Han skar en mild grimasse. Det var jo ikke tilladt for ham at finde sammen med kvinden han vogtede over, men det var lidt svært at benægte at de var sammen siden de nu ventede et barn sammen og - muligvis - havde et andet sammen i forvejen.

[Deleted]

Harper var rasende lige nu og hun var skuffet, faktisk ville hun bare gerne væk fra Adrian og få et pusterum, men hun havd ejo en gang stukket af hvor det ike var faldet i så gode hænder, så hun besluttede sig for at lige netop dén mulighed nok ikke var den hun skulle vælge.
Som Adrian krammede den fremmede kvinde, stod Harper tilbage som et stort spørgsmålstegn og endte dog med pænt at hilse på hende: "Harper" svarede hun roligt tilbage, hvorfor stod de foran deres dør, hvem var de helt præcist - ihvertfald Nicole, og hvordan var det lige de havde fundet dem?

"Ehm.... Hvordan har i fundet os?" spurgte Harper en smule mistænksom og kiggede fra den ene til den anden, det var jo ret tydeligt at Nicole var... Meget gravid, Harper var jo også men ikke så meget at man kunne se noget endnu.
Et dybt suk forlod hendes læber, hun anede ikke hvordan hun skulle finde hoved eller hale i noget af det her, lige nu virkede alt bare så uoverskueligt og hun forstod ikke rigtigt hvordan det var at de pludseligt skulle tage sig af flere folk, de havde nok problemer med at prøve at holde styr på sig selv.

[Deleted]

Som Harper gloede Alastair fra Nicole til Adrian og han kunne mærke et underligt ubehag sprede sig i kroppen ved tanken om at de kendte hinanden i forvejen. Var han virkelig jaloux? Lige nu ville han i hvert fald ønske at han havde fundet et andet tilflugtssted til dem.
Han snappede dog lidt ud af det hele som Adrian omgående begyndte at beskylde ham for at kidnappe en gravid. "Hold da op med at være så dramatisk!" Udbrød han og slog let ud med hånden. "Hun var ikke gravid da jeg kidnappede hende." Som han sagde ordene højt kunne han godt mærke at det han sagde overhovedet ikke gavnede ham på nogen måde.

Han rømmede sig og vendte hurtigt opmærksomheden mod Harper som hun præsenterede ham. Nu kunne han da godt huske hvor de havde set hinanden før, hun var ofte kommet nede i Borgin og Burkes. Igen skulle han til at dumme sig ved at spørge om hun ikke stadigvæk var dødsgardist. Vidste Adrian i det hele taget det? Det måtte han da næsten gøre, medmindre de bare havde besluttet at ligge det hele bag sig og blive en lille glad familie.
Var det vidst ikke også derfor at de var på flugt? Alastair havde ærlig talt ikke rigtigt fulgt med i alt det, det var mere Leo der fulgte med i alt i tilfælde af at han kunne bruge det til sin egen fordel. "Jeg hørte en lille fugl synge om det." Kommenterede han med et snedigt smil.

[Deleted]

Nicole kiggede i mod Alastair: "Judas" påpegede hun som han sagde de havde ledt efter ham, altså hun vidste godt at Alastair ikke hed Judas, men det var jo den idiot der var sørget for at hun var havnet i fedtefadet og hun vidste ikke selv om hun efterhånden var taknemmelig eller tur over at Alastair ikke bare havde ladet hende gå.
Som Alastair sagde at hun ikke var gravid da han kidnappede hende, sank hendes hjerte et øjeblik bare fordi at dette her overhovedet ikke var noget hun ønskede at have på sig, altså at have været i seng med ham, desuden havde hun jo været fuld.

"Ja det er lidt indviklet... Men pointen er at jeg i det mindste er i nærheden af en auror nu!" pointerede hun og kunne godt mærke at det gav hende en anden tryghed, bare fordi at det var lidt mere vante omgivelser og hun ønskede sig ligeledes virkeligt et bad.
Nicole smilede blot og håbede lidt at de måtte komme ind, hun ville helst ikke tilbage til den gamle klamme gård, og desuden så var de jo nok ikke højest på listen over hvem Judas syntes var hyggelige at drikke kaffe sammen med, så det var nok bedre de blev i nærheden af fornuftige mennesker.¨

[Adrian Russo]

Adrian kikkede fra den ene til den anden. "Er det Judas barn?" Udbrød Adrian som forvirringen nåede nye højder. Intet af dette her gav mening. Eller han vidste at Judas godt kunne finde på at voldtage kvinder. Var det det der var sket? "Og du lod ham bare gøre det?!" Han stirrede ondt mod Alastair.
Der var simpelthen ingen så egoistisk som Alastair, det skulle da lige være Leo. Tænk at han bare havde ladet stå til imens Judas havde hygget med hende! For Adrian kunne da ikke forstille sig at Nicole ville være sammen med Judas frivilligt.
Tanken om at barnet kunne være Alastairs strejfede ham på intet tidspunkt og hvorfor skulle det? Adrian havde ikke set en sød side af Al siden han var ung teenager.

Det gik op for Adrian at han endnu ikke havde budt dem indenfor så han flyttede sig lidt fra døren så de kunne komme ind. "Kom indenfor og lad os lige få styr på alt det her rod."Tilbød han og skulede på ny mod Alastair.
Han skævede lidt til Harper velvidende om at de jo ikke ligefrem var på god fod lige nu, men han håbede da at hun ville blive så han kunne få chancen for at gøre det godt igen - også selvom han stadigvæk var sur over det, han var bare ikke sur nok til at lade det blive slutningen på deres forhold selvom det måske burde. De var jo i familie sammen. Det var så forkert, men han elskede hende jo.

[Deleted]

"Jeg er lidt forvirret" sagde Harper og rystede på hovedet, i virkeligheden var det nok hendes jealousi hun havde svært ved at styrer, men hun sagde ikke noget. Det var jo ikke sikker på at de kendte hinanden SÅ godt, og desuden så var det jo hende der var sammen med Adrian nu, selvom hun teknisk set lige havde slået op med ham fordi han igen var en idiot.
"En lille fugl? Forhelved... Vi må flytte igen!" konstaterede Harper, og tænkte da også over at hun ihvertfald flyttede, det havde hun ihvertfald lige sagt til Adrian, men hun var godt klar over at hun måske ikke kom så langt.

"Judas er da hyggelig, hvad snakker om du?" spurgte hun og blinkede til Adrian, ja ja hvem havde ikke været sammen med Judas nu til dages, i hendes unge dage havde det dog være mere tvang end lyst og Dacoda rendte vidst stadig rundt og hyggede sig med ham.
Hun havde ikke rigtigt kontakt til nogen mere, for nu fokuserede hun bare på Hope og Adrian, også den lille ny som man ikke helt kunne se var på vej endnu, men hun glædede sig utroligt meget, selvom hun aldrig havde troet hun ville være mor typen.

[Deleted]

Al lod Adrian snakke ud inden han åbenede munden for at svare. Hvor var det dog typisk for hans bror bare at tro en hel masse om ham når sandheden var at Alastair skulle være far, og Nicole havde været ganske frivillig i processen - også selvom selve graviditeten ikke lige havde været meningen.
Al kunne mærke at han så småt mistede tålmodigheden i dette her, "nej din idiot Judas er ikke faren..." kommenterede han tørt og så koldt på Adrian. "jeg er faren - og nej inden du spørger - det var ikke voldtægt." Tilføjede han som vidste han hvad hans bror tænke.

Uden at sige mere strøg han forbi Adrian og gik indenfor i det lillebitte hjem. "Det er godt nok ikke meget plads at give af," tvivlsomt at de alle ville kunne bo her, en lille del af ham ville nok insisterer på at Nicole fik lov til at sove i sengen, nu vidste han ikke meget om graviditeter, men det kunne ikke være behageligt at ligge på en sofa med den store mave.
Naturligvis skulle Nicole ikke helt vide at han bekymrede sig om hende, den tanke brød han sig ikke om og det værste var at han ikke anede hvorfor. Han kunne godt lide at have hende lidt på afstand især nu hvor de skulle have et barn sammen, det var så skræmmende og forvirrende at han ikke helt vidste hvordan han skulle forholde sig til det og så var det bare lettest at skubbe hende fra sig, han kunne jo ikke tilbyde et barn noget som helst, alligevel glædede han sig en smule til at se den lille og han ville jo faktisk gerne være en del af dens liv, men han turde ikke i frygt for at nogen ville finde ud af han havde et barn og så lade det gå ud over ham eller hende for at ramme Al selv - han havde jo mange fjender.
Med andre ord, han var bange for at det ville blive for farligt for den lille at kende ham og det gjorde ham ufattelig trist, for allerede nu vidste han at han ville beskytte barnet med sit liv også selvom han ikke brød sig om at indrømme det.

[Deleted]

Nicole havde det dårligt lige nu, faktisk var hun ikke helt sikker på om hun skulle blande sig eller bare grave sig ned i et hul og lade som om at hun ikke eksiterede, dog vidste hun godt at det ikke var fair at lade Alastair stå selv i den situation, selvom han var en idiot, så kunne hun jo ikke ligge sine følelser helt bag sig.
"Det var bare en fejl.. Men ja, én gang er åbenbart nok" sagde hun og lagde tryk på en, bare lige for at pointerer at det ikke havde været en længere affærre, selvom det nok havde endt med at være det, hvis det ikke var fordi at Alastair var sådan en idiot. Han var bare ikke følsom, modsat hende der ønskede lidt mere end bare samleje.

"Tusinde tak" sagde hun i et smil da Adrian inviterede dem indenfor: "Åh må jeg ikke låne et bad? Bare senere?" sagde hun, lige nu drømte Nicole nærmest om et bad om natten, og især fordi at det var så varmt og tungt at rende rundt med en unge i maven.
"Bare rolig, vi vil ikke være i vejen... Jeg vil ihvertfald ikke" sagde Nicole en smule undskyldende til Harper og smilede til hende, hun ønskede virkeligt ikke at være til besvær.

[Adrian Russo]

Adrian lagde lidt prøvende en arm omkring Harper, både for at berolige hende, for han forstod godt hvis hun stressede over at de igen var blevet fundet. Han havde desværre en ide om at hun havde ret, men hvis de var så lettet at finde på dette Gudsforladte sted, hvor pokker skulle de så flygte hen? Rusland? Han så på hende, ”Tag det roligt vi finder ud af det.” Beroligede han i håb om at hun havde glemt den latterlige diskussion fra før.
Han var stadigvæk vred og den var nok ikke uddebatteret, men han havde ikke lyst til at miste hende - og da slet ikke nu hvor hun lod til at kende Alastair. For helvede, var der nogen mandlige familiemedlemmer hun ikke havde knaldet?!

Alastairs information ramte ham som et lyn fra en skyklar himmel. Han gloede fuldstændig paf på Nicole. ”Har du været sammen med Al? Frivilligt” Han var dybt chokeret for Alastair virkede da slet ikke som typen han så Nicole falde for. Hvor meget mon hun havde fået at drikke inden da?
Adrian lukkede døren som de kom indenfor og himlede med øjnene af Alastairs kommentar om deres minimale boligforhold. ”Nu havde vi jo heller ikke regnet med at få overnattende gæster, igen” der blev lagt ekstra tryk på "igen" alt imens han sendte Harper et sigende blik. Sidste gang havde det været Harpers søster Kaya der havde fundet dem...var hun så egentlig også hans kusine? Han slog hurtigt tanken ud af hovedet, den vej kunne han slet ikke overskue at bevæge sig ned af lige nu. Ét problem af gangen.
”Det er du heller ikke, og selvfølgelig må du få et bad.” Sagde han henvendt til Nicole. Der var no way at han sendte hende væk igen.

[Deleted]

"Hallo, hvad er der nu galt i at være sammen med ham?" spurgte Harper i mod Adrian, nok en smule mere flabet end hvad hun havde tænkt sig. Men hun var nok stadig en smule vred på ham omkring det hele, og desuden så havde hun jo nærmest lige slået op med ham.
"Han er slet ikke så ringe" sagde Harper i mod Adrian, og blinkede så i mod Alastair, selvom hun godt vidste at hun primært havde været sammen med Leonardo, men det skulle da ikke overraske hende hvis hun også ahvde taget en tur med ham engang, hun havde jo været sammen med så mange.

"Åh men jeg var jo egentligt også igang med at pakke" surmulede Harper og gik så ind i mod sit soveværelset, bare fordi at Adrian ikke lige gav hende alt opmærksomheden, hun var stadig sur på ham og hun havde brug for at de fik snakket om tingene, men nu havde han jo mere travlt med at kigge på Nicole.
"Jeg håber vi ses senere" smilede hun i mod Alastair og blinkede til ham, i ren provokation overfor Adrian, hun ville ikke være sammen med andre end ham, hun var bare træt af at han var sådan en røv til tider, kunne han ikke bare slappet lidt i stedte for altid at lade sit temprement tage sådan fast?
Harper gik ind i soveværelset og lukkede døren på klem, hun vidste slet ikke hvordan hun skulle beskrive sine følelser lige nu.

[Deleted]

Alastair så på hende med et stort smil, han havde ingen anelse om hvorfor hun forsvarede ham, det var ganske enkelt en helt ny situation for ham som han aldrig mindes at have oplevet før, men ikke desto mindre var han taknemmelig. Han rettede ryggen og smilede flabet mod sin bror. "Ja nemlig! Hvad er der nu galt i at være sammen med mig?" Spurgte han og nikkede mod hende.
Han kunne slet ikke huske at de skulle have været sammen på noget tidspunk, men igen kunne han jo ikke huske alle de truntepiger han havde hygget sig med. Et fjoget grin gled over hans læber som hun dertil tilføjede at han ikke var så ringe. Han huskede ikke rigtigt hvem hun var, men for helvede hvor han dog allerede elskede hende, hvordan var hun endt med en idiot som Adrian?

Han skulede lidt mod Nicole. "Du lød nu ikke som om at du syntes det var en fejl da vi var igang." Påmindede han hende provokerende. Hun skulle da ikke bare sige det som om at det var den største fortrydelse i hendes liv - heller ikke selvom han havde været en idiot, det var hans ret som hendes kidnapper at være en idiot!
Han slog tanken ud af hovedet og skulede atter til Adrian, han brød sig ikke om at de lod til at komme godt ud af det sammen, han vidste godt at han ikke burde være jaloux over det, men han kunne simpelthen ikke lade være.

[Deleted]

"Okay please bare stop alle sammen... Jeg... Jeg har ikke lige overskud lige nu" sagde Nicole i et suk som alle pludseligt begyndte at snakke om det faktum at hun havde været sammen med Alastair.
For det første havde hun ikke lyst til at snakke om det fordi at det stadig var forvirrende for hende, men også fordi hun heldst ikke ville ende med at fortryde noget hun sagde.
Sandheden var jo at hun holde virkeligt meget af Alastair, og hun havde ikke lyst til at stå og kalde ham en idiot foran dem alle sammen, selvom hun nu ikke ligefrem følte sig super elsket af Alastair, hvorfor skulle han altid være sådan en nar?

"Og det lød nu heller ikke som om du havde noget problem med at holde mig indespærret... Kan vi droppe samtalen, tak?" spurgte hun og kiggede i mod ham med et irriteret blik, var dte ikke nok at hun rende rundt med en badebold på maven, skulle hun nu også provokeres og gøres til grin?
Som de kom indenfor tog hun roligt jakken af, hvilket nærmest kun gjorde maven større, der var ikke længe til den poppede og hun ville få ungen ud, men for at være ærlig, så glædede hun sig ikke engang lige nu: "Men når du nu er så sur, så tag dog tilbage til Judas" sagde hun irriteret i mod Alastair.

[Adrian Russo]

Adrian kiggede på Harper med et irriteret udtryk. Hvorfor tog hun pludselig hans side af sagen? Var det bare for at gå Adrian på nerverne? For i så fald virkede det ganske glimrende måtte han erkende. Han havde mest lyst til at råbe af hende, men han holdt sig selv tilbage.
I hvert fald frem til hun begyndte at snakke om at pakke igen. Han himlede med øjnene. Han nægtede at tage den diskussion foran Alastair og Nicole – især Alastair.
Som Harper forsvandt ind på værelset sendte Adrian en rasende blik mod sin lillebror. ”Al..bare hold kæft, lad være med at gøre min trang til at kvæle sig større end den allerede er.” Hver gang Al eller Leo troppede op stank det af problemer. Han kunne slet ikke overskue tanken om at Harper også havde været på ham og han blev nød til at få snakket med hende.

Han vendte sig atter mod Nicole med et langt blidere udtryk. ”Sorry...det var bare...ikke lige det jeg havde forventet.” Indrømmede han og smilede forsigtigt til hende. Det gik langt over hans fatteevne hvordan nogen som helst kunne være sammen med Alastair.
”Pas på, det kunne være han rent faktisk gjorde det,” svarede Adrian spydigt og sendte endnu et ondt blik i lillebroderens retning. ”Sæt dig ned og slap lidt af, så finder jeg nogle håndklæder til dig.” Sagde han med et lille smil. Håndklæderne lå inde i klædeskabet i soveværelset hvilket gav ham en glimrende mulighed for lige at veksle et par ord med Harper igen.
Han smilede og gik derefter derind og skubbede døren til efter sig. ”Hvad gik det nu ud på? Skulle du lige træde lidt mere rundt i at du bare har været sammen med alle?” Spurgte han frustreret. Han var så vred på hende, men han holdt temperamentet nede for nu. ”Og hvad pakker du til?” Han vidste godt at hun lige havde sagt at hun ville skride, men det mente hun forhåbentlig ikke.