Ehm.. Surprise?

[Deleted]

Alastair kunne ikke lade være med at blive irriteret, men det var udelukkende fordi han følte sig presset og han var ikke god til at tænke under pres. Eller det passede faktisk ikke, i en stor mængde af situationer havde han været virkelig god til at arbejde under pres, for eksempel kunne han sagtens tænke klart hvis han blev truet på livet og den slags, men følelsesmæssigt pres, det fungerede slet ikke for ham!
Han lod hovedet glide på skrå og smilede bredt, "sæt nu ikke dine forhåbninger for højt," advarede han hende. Han ville jo faktisk gerne være bedre ved hende, men han havde så inderligt svært ved at lukke nogen ind på livet, han havde aldrig før været forelsket og hele tanken om det fik ham næsten til at kaste lidt op i munden på sig selv.

Faktisk havde han mere forventet at hun ville stikke ham en flad frem for at hun faktisk kyssede ham igen. Han var naturligvis glad for at han ikke havde ret i den antagelse. Han sukkede afslappet, som hun brød kysset, lidt prøvende flettede han sine fingre ind i hendes.
Kloen var bag på hendes ryg og uden at stikke hende med den trak han hende lidt mere ind til sig. "Måske bekymre du dig bare for meget?" Spurgte han roligt. Hun måtte tro at han led af personlighedsspaltning. Igen lænede han sig frem til et nyt kys, det var da i det mindste et sprog han nogenlunde forstod.

[Deleted]

Nicole anede ikke hvad mere hun kunne sige, hele det her virkede så langt ude - sandheden var dog at hun gerne ville have ham i sit liv. Han var en fantastisk fyr, han var en sød fyr, og han var helt sikkert god på bunden. Det var bare som om at hans attitude altid kom i vejen for den person han virkeligt var.
"Nej men det er allerede for sent" sagde hun, hun havde allerede sat sine forhåbninger højt, hun troede på at han faktisk var en god fyr, hvis han bare ville vise hende det: "Hvad er det du er så bange for?" spurgte hun i en frustreret stemme.
Det var bare så... Langt ude, hvorfor gav han ikke bare slip?

"Selvfølgelig bekymre jeg mig, for jeg ved ikke hvor jeg har dig" indrømmede hun og kiggede i mod ham som han lænede sig frem for at kysse hende igen. Hun lod hånden på hans arm glide op af hans skulder og omkring nakken på ham, imens den anden stadig havde fat i hans hånd.
Hun holde af ham, hvorfor hun holde så meget af ham, hvordan det var sket... Det anede hun ikke. Men sandheden var bare at hun virkeligt gerne ville have ham i sit liv, ikke bare fysisk men også følelsesmessigt, hun var bare ikke sikker på om han var klar til det.

[Deleted]

Alastair havde svært ved at hun så så meget godt i ham for han var ikke sikker på at han ville kunne leve op til hendes forventinger, han var heller ikke sikker på at han havde lyst til det. Han var ikke typen der forelskede sig og levede lykkeligt til sine dages ende, han var mere typen der tog hvad han ville have og kun tænkte på sig selv.
Han brød sig ærlig talt ikke om at folk troede på ham for han vidste at han før eller senere ville ende med at vende dem ryggen, det var jo sådan det altid endte med at være. Han havde gjort det mod Adrian flere gange end han kunne tælle på sin ene hånd. Udnyttet ham til han ikke længere kunne bruges og så vendt ham ryggen, det var intet under at manden ikke var glad for at se sin lillebror her. Dog havde Alastair aldrig gjort noget der satte Adrian i videre problemer, han var trods alt mere loyal end Leo var.

Han så vantro på hende, "jeg er ikke bange for noget!" Kommenterede han hurtigt. Han var bange for at svigte hende og det gjorde ham så arrig at han lod hende have den magt over ham skønt hun nok ikke engang selv var klar over det.
Igen bed han sig let i underlæben og så roligt på hende. "Lige nu har du mig her." Svarede han blot og trak let på skuldrene. Han kunne ikke love hende at han ville blive her for evigt, men han vidste at han ville være loyal overfor sit barn - og overfor hende, det sidste ville han bare helst ikke kendes ved.
Som hun gengældte kysset gjorde han det en smule dybere, han håbede ikke at Adrian ville komme ud nu for han brød sig ikke om tanken om at Adrian skulle se den mere følsomme side af ham, han havde jo et image at leve op til!

[Deleted]

"Hold nu op med at spille så smart" sagde hun i et suk og lod en hånd ae hans kind. Det var denne her side af Alastair som hun holde så meget af, og hun var så ked af at hun ikke så mere til den end hun gjorde.
Han var helt anderleds end Ben, hendes tidligere mand havde været sød, kærlig, omsorgsfuld og utrolig varm. Alastair var ikke rigtigt nogen af de ting, ikke på overfladen ihvertfald, men hun skulle nok finde det frem, om ikke andet håbede hun at det faktum at de skulle have et barn sammen, ville gøre noget godt for hans følelser.
Det var noget helt specielt at blive forældre, det sagde alle jo, og hun håbede virkeligt at det var sandt, for hans skyld.

"Lov mig at jeg kan have dig "lige her" noget oftere" sagde hun i en rolig stemme, og kyssede ham endnu engang, og gjorde det dybere som han gjorde det. Hun holde så sindsygt meget af ham, det kunne hun især mærke nu hvor de stod så tæt.
Nu håbede hun bare at han ville give det en chance så de to rent faktisk kunne... Så et liv sammen, der om ikke andet bare kunne minde om noget normalt liv: "Jeg holder meget af dig, det er du nødt til at accepterer" sagde hun roligt og nussede hans nakkehår.

[Deleted]

Hendes berøring fik ham meget kort til at lukke øjnene for lige at tage hele situationen ind. Kærtegn var ikke unormalt for ham, det fulgte jo ofte med samleje, men kærtegn på denne følsomme måde uden at samleje var involveret - det var mærkeligt. Han vidste ærlig talt ikke helt selv hvad han syntes om det.
"Jeg spiller da ikke smart," sagde han med et nyt skuldertræk. Han ville aldrig lade nogen som helst i hele verden se ham enten frygtsom eller følelsesladet, det havde deres far sat i alle brødrene fra de var små. Følelser var for kvinderne. Han tog en lidt dyb indånding.

Han smilede forsigtigt til hende og så hende ind i øjnene, "jeg giver ikke løfter jeg ikke ved om jeg kan holde." sagde han i en rolig tone, "jeg er ikke den type Nicole." Alligevel slap han hende ikke. Han holdt hende tæt ind til sig og kunne mærke hvordan han følte sig en lille smule fortabt i hendes omfavnelse fordi hendes berøringer satte følelser i ham som han ikke brød sig om.
Han rømmede sig lidt og så på hende, han havde næsten en lille smule dårlig samvittighed over ikke at kunne være den mand hun havde brug for, men det betød ikke at han ikke ville beskytte hende og deres barn for det ville han, han håbede bare ikke at hun regnede med at han ville ende op som en eller anden bed guy gone soft som i alle de der pladderromantik bøger. Virkeligheden var jo noget helt andet end en dum kærlighedshistorie.

[Deleted]

Nicole håbede at hun en dag kunne åbne ham mere op, sandheden var jo også at hun ikke vidste ret meget om ham, men hun ville ikke presse på, han var jo ikke en mand man pressede, og hun ville ikke være den der fik ham til at flyde over.
"Nogengange måske" sagde hun i et sødt og dog kækt smil, han var jo heller ikke ligefrem typen der gik stille med dørene, og når han ville være ond, så kunne han skam også være det. Dog var alt det ligemeget, hvis han bare gad være... Sådan her nogengange.
Måske hun faktisk også tænde lidt på den mørke side i ham, det var noget helt andet end hun var vandt til, og alligevel så ganske... Interessant.

"Jo du er... Du vil bare ikke indse det" sagde hun roligt som han ikke slap hende, det kunne da godt være han ikke var den type hele døgnet rundt. Det var jo heller ikke fordi hun forventede han gik og holde hende i hånden hele tiden eller kyssede hende, men hun havde bare brug for at vide at han var der.
Hun lagde sit hoved i mod hans bryst, og sukkede så roligt.
Nicole var forvirret over sig selv, forvirret over hvad hun så i ham og hvorfor. Men ligegyldigt hvad kunne hun ikke slippe det, han var meget mere end hvad han så ud til og hun vidste at han kunne være langt mere end han var.

[Adrian Russo]

Adrian kyssede Harper endnu engang. "Jeg er stadigvæk ikke fan af det du gjorde, men vi finder ud af det." Forsikrede han hende roligt og holdt hende ind til sig i nogle lange sekunder. Pludselig gik det op for ham hvor stille huset var blevet, var de gået igen? Han slap Harper og så ned på hende, "Gad vide om de har slået hinanden ihjel derude," mumlede han sarkastisk, men med en snert af bekymring.
De havde da diskuteret før. Ikke at han anede om hvad, han havde ikke kunne tyde deres ord og desuden havde han haft ret travlt med selv at rode sig ud af en diskussion. Det havde sikkert bare været Al der lavede problemer som altid.

Han gik hen til døren og åbende den stille for så at stikke hovedet ind i stuen. Et bredt smil fandt vej til hans læber ved synet. Stod Alastair virkelig og holdt om hende? Var han blevet blødsøden på sine gamle dage? Det tog alt i Adrian ikke at kaste en spydig kommentar efter ham, men det ville alligevel også være synd for Nicole.
På grundlag af dette valgte han blot at rømme sig lidt diskret og kigge på dem. "Vores gæsteværelse er nede i kælderen." Sagde han kort, faktisk havde Adrian overvejet om man på et tidspunkt skulle flytte soveværelset derned så Hope kunne få værelset hvor de havde soveværelse nu. Det var dog underordnet lige nu. Værelset havde ikke været brugt siden Kaya havde været der, men der var dog gjort rent.

[Deleted]

"Lad os nu bare lade det ligge" sagde hun i en rolig stemme og hvilede igen sit hoved i mod hans brystkasse, hun havde ikke lyst til at snakke mere om det, faktisk ville hun bare gerne lige glemme det hele for en stund. Adrian var en dejlig fyr og hun holde meget af ham,
"Eller også knalder de" sagde hun, nu havde hun endda stået her og været sådan virkeligt sød for ikke at ligge op til Adrian selvom det altid var fristende.
Ingen tvivl om at han i hendes hoved var den absolut skønneste og lækreste mand man kunne få, og det var nok også derfor deres forhold blev ved med at køre efter så mange år.

Som Adrian, havde Harper svært ved ikke at sige noget da hun så dem stå sammen, og dog var hun muligvis en smule mere flabet end ham, hun kunne simpelthen bare ikke stoppe sig selv. "Sødt..." sagde hun en smule koldt, det var det mindste hun kunne komme med, selvom hun havde 30410 andre jokes i kø.
Hun tog roligt fat omkring Adrian's hånd og lod sine fingre flette ind imellem hans, om ikke andet bare lige for at pointerer at han var hendes mand. Hun elskede ham og nu skulle de have et barn, hvilket i sig selv var helt ufatteligt.

[Deleted]

Al blev stånende lidt og forsøgte at vende sig lidt til følelsen. Han var slet ikke vandt til at skulle være sådan her overfor tøserne, som regel knaldede han med dem og smed dem ud bagefter. End of story. Dette her var nyt og uvant for ham og han kunne ikke helt beslutte sig for om han kunne lide det eller ej.
Eller jo han kunne godt lide det, men hans enorme ego kunne ikke lide at han kunne lide det. Det gav jo ikke engang mening heller ikke i hans hoved. Han lukkede kort øjnene og placerede sin hage på toppen af hendes hoved. Et lille næsten usynligt smil var at finde på hans læber.

Han sukkede blidt, han orkede ikke at tage den diskussion med hende lige nu, han ville bare gerne nyde øjeblikket. Det varede dog ikke længe for i samme nu lød Harpers kølige tone.
Hans øjne fløj op og han kastede sig nærmest baglæns og slap hende da det gik op for ham at de ikke længere var alene. Hvor længe havde de stået der? Han gjorde alt for at bekæmpe den rødmen der truede med at sprede sig på hans ansigt. Hvor var det dog pinligt.
"Vi øh...jeg...det var bare....i kælderen siger du..jeg tror lige jeg checker det ud." Han opgav at forklare sig ud af situationen, men han havde heller ikke lyst til at skulle snakke om det så var det lettere lige at flygte lidt væk fra flokken. Han forsvandt hurtigt ned i kælderen.

// out