Natteravnen

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede højt, ikke fordi han fandt noget sjovt. Men fordi hendes ord gjorde ham så nervøs, at han ikke vidste hvordan han skulle forholde, hvordan han skulle gøre for ikke at føle sig så gennemsyret nervøs. Han kiggede på hende og grinede "Åh gud, vi har fundet ud af det samtidigt? Jeg blev nødt til at være en narrøv, for at skjule mine følelser. Jeg skulle have afsluttet din sag længe før". Han strøg hende over kinden og mærkede hvordan han blev rød i hovedet "Havde jeg vidst det nede ved søen, havde jeg taget dig med her tilbage og ordnet dig" han rødmede ved hans egne ord og kiggede kort rundt for at finde ud af om nogen lyttede med, men hvorfor skulle de?
Han kiggede på hende og smilede stort "Jeg er gladfor at vi ikke har snakket om det før nu, det havde væretsvært og holde sig fra dig" han smilede stort og strøg hende over kinden "Jeg så dig ikke som et barn, jeg så dig som en flamme, som havde svært ved at brænde" han kyssede hende blidt på kinden og derefter på den anden, hun var noget af det smukkeste han havde set og han havde virkelig lyst til at røre hende, at hun ville røre ved ham. "Stop" han lagde fingeren imod hendes læber og strøg hende over kinden "De har det bedre der hvor de er nu, jeg er glad for at de ikke lider" han kyssede hende blidt og strøg hende over kinden, hendes næste ord tog vejret fra ham og han mærkede hvordan det hele svimlede en smule og han lagde sig helt ned igen og kiggede på hende "Sig det igen Echo, jeg beder dig"

[Deleted]

Echo små lo over hans indrømmelse, og skævede op på ham med let sammenknebende øjne. ”I knew it!” sagde hun med et smøret smil på læben. Selvom hun ikke havde det store kendskab til proceduren inden for ministeret når det kom til mistænkelige magikere, havde det alligevel undret hende, at det hele havde trukket så langt ud. Hans næste sætning fik hendes kinder til at bluse op, mens hun små fnisende sænkede blikket. Ordene virkede helt malplaceret, når de kom fra Chester, som hun indtil nu havde anset som værende enhver svigermors drøm. Alligevel var der noget over dem, der virkede som en perfekt kontrast til hans udadtil ”svigermors drøm” image. Hun kiggede op på ham, og smilede ved hans ord. ”Jeg er i lys luge” hviskede hun og blinkede til ham, inden hun kærligt kyssede ham i skægget.

Et kærligt smil bredte sig på hendes læber, ved hans ord, og nåede hurtigt hendes øjne, som hvilede i hans. I en hurtig bevægelse skubbede hun sig halvt op, inden hun svingede det ene ben hen over ham. Langsomt bøjede hun overkroppen forover, med hænderne roligt hvilende på hans bryst. Hendes blonde hår, der før havde hængt ned over hendes ryg, strøg hun roligt hen over den ene skulder, så det faldt bølgende ned ved siden af Chester ansigt. ”Jeg forlader dig aldrig” hviskede hun og kyssede ham. ”Aldrig” gentog hun igen, og igen, mellem de små kys hun plantede op langs hans hals.

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede "Lille skat" han strøg hende over kinden og kyssede hende blidt. Han lænede sig let tilbage fra hende igen, måtte have hende lidt på afstand så han ikke bare kastede sig ud i noget sindssygt. Han satte sig op på kanten af sengen og kiggede på hende "Det er jeg bestemt også, men jeg er bare ikke helt klar endnu" han kiggede ned på hende og strøg hende over kinden, han var alt for bange for at det gik for stærkt.

Han kiggede på hende og lagde hånden på hendes lår og stirrede ind i hendes øjne. Han smilede som hun lænede sig ned over ham og han gav et pust fra sig da hun lænede sig ned over ham og hen satte sig op og kyssede hende kærligt "Åh Echo!" han stønnede let mod hendes læber og kyssede hende igen og lagde hænderne i hendes hår "Jeg forlader heller aldrig dig, min lille mus" han kyssede hende igen og holdt hende tæt ind til sig "Lad os finde et sted at bo, til når du er færdig på Hogwarts"

[Deleted]

Echo gengældte kærligt kysset og trykkede sig ind til ham. ”Du aner ikke hvor meget det betyder for mig!” hviskede hun med ansigtet skjult i vinklen mellem hans hals og skulder. Tænk hvis hun ikke havde indrømmet sine følelser over for ham? Så havde hun aldrig set ham igen. Tanken fik hendes mave til at knuge sig sammen, og hun måtte anstrenge sig for at holde tårene tilbage. Det var ikke fordi hun var ked af det. Det var bare overvælende at en person hun havde mødt for få uger siden, pludselig havde fået så stor en betydning for hende - ja, for hendes liv.

Echo løsnede sig en smule fra ham, så deres ansigter var nogenlunde ud for hinanden. Et smil bredte sig på hendes læber ved hans ord. ”Hvad med dit hjem her?” spurgte hun og kiggede rundt i værelset. Echo havde ikke noget imod at bo i Peru, men hendes forældre ville nok foretrække at hun ikke rejste længere væk end London. Det havde jo indtil nu også været planen at hun skulle ind på Det Magiske Universitet. Hun tog kærligt fat om hans hænder og flettede fingrene ind i hans. Hans store hænder, fik hendes i forvejen små, spinkle hænder til at virke endnu mindre. Hun kyssede ham kærligt hans læber. ”Jeg er ligeglad hvor i verden jeg skal være- så længe det er sammen med dig” hviskede hun mod hans læber og indledte et hedt kys.

[Deleted]

Han smilede og holdt hende tæt ind til sig "Det er jeg så glad for at høre" han mumlede det ned i hendes hår og strøg hende over hovedet, hun var noget af det smukkeste han nogensinde havde set, det smukke blonde hår som indrammede hendes fantastiske ansigt med de smukkeste mest indbydende læber. Han smilede stort og kyssede hende på kinden "Jeg er så bange for, at jeg kommer til at kede dig" han bed sig i læben og lænede sin hage ned i hendes hår.

Han smilede ved hendes udtryk i ansigtet og strøg hende over kinden "Mit hjem er, hvor du er" han kyssede hende blidt og fulgte hendes blik rundt. Den eneste grund til at han havde bosat sig i Peru var fordi han vidste at Fox-slottet lå her, nu hvor han ikke var på talefod med Raysal pt. Var der vel ingen grund til at bo så tæt på hende mere? Hun havde jo Noah og han selv, stod her med hans lyspunkt i livet, tanken fik ham til at rødme og han hev hende tæt ind til sig igen og besvarede hendes kærlige kys lige så kærligt "Jeg vælger gerne London for din skyld darling, hellere end gerne" han strøg hende over kinden og besvarede hendes hede kys og løftede hende op til sig "Hvis det betyder at jeg har dig for mig selv, hvert eneste dag!"

[Deleted]

Echo skød smilende et bryn i vejret og så på ham med et ”nu-er-du-fjollet” blik. Hun fandt hans hænder og flettede sine fingre ind i mellem hans. ”Hvorfor skulle du kede mig?” spurgte hun forsigtigt med hovedet en anelse på skrå og lod blikket i de store grønne vandre langsomt ned over hans ansigt. Echo vidste godt hvad han forsøgte at insinuerer. Han var ældre end hende. En del ældre, faktisk. Alligevel mærkede hun ikke aldersforskellen. Ikke at Chester på nogen måde var umoden - eller hun moden - tvært imod. Der var bare en kemi mellem dem, som var fuldstændig ubeskrivelig og som gjorde at hun ikke var et sekund i tvivl om at det de havde var ægte. ”Tror du virkelig jeg ville være her, hvis jeg syntes du var kedelig?” spurgte hun så, med et drillende smil og kyssede ham kærligt.


Hun trykkede let ansigtet mod hans hånd, idet han lod den kærtegne hendes kind. ”Mener du virkelig det?” hviskede hun og kyssede ham storsmilende. Selvom Echo ikke ville indrømme det, havde hun håbet at han ville tage med hende til London, så da han selv foreslog det, lyste glæden ud af hendes øjne. ”Det ville mine forældre i hvert fald nok sætte pris på” små lo hun, let rødmende og himlede smilende med øjnene. Hun kyssede ham endnu engang. ”Men så kunne det være vi snart skulle se på nogle lejligheder..?” hviskede hun mødt hans læber og lod hænderne glide op af hans mave, og op på hans bryst. ”…så du kan få mig heeeelt for dig selv” hviskede hun med et charmende glimt i øjet, inden hun kyssede ham i skæget.

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede, hendes øjenbryn i vejret og ansigtsudtrykket og vidste nærmest allerede hvad hun tænkte, han lænede sig ind til hende og strøg hende over kinden "Ja, jeg ved det heller ikke. Jeg kommer i hvertfald ikke til at kede mig med dig i mit liv" han grinede og lagde sine hænder om hendes ansigt og strøg hende over kinderne og kiggede ind i hendes smukke grønne øjne og kyssede hende kærligt igen "Nej det ville du nok ikke, du er nysgerrig nok til at udforske ting vil jeg tro" han grinede blidt og holdt hende tæt ind til sig.

Han kiggede ind i hendes øjne og smilede stort "Jeg mener alt hvad jeg siger til dig Echo" han trådte lidt tilbage og kiggede ind i hendes øjne "Dine FORÆLDRE?" han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at hamre hårdt i hans bryst og han stirrede lamslået på hende "de... det er jeg måske ikke helt klar til endnu" han grinede akavet og tog så en dyb indånding "De må jo tro jeg er sindssyg?" han lænede hovedet imod hendes og kiggede ind i hendes øjne "Du skal ikke bo i en lejlighed, er du vimmer? Vi skal finde os et hus" han smilede og kyssede hende blidt, da hendes fingre gled ind under hans trøje sukkede han tungt ud og kiggede på hedne med et smil "Ja, helt for mig selv min skat" han smilede stort og hev hende helt ind til sig "Jeg elsker dig Echo!"

[Deleted]

Echo kiggede forskrækket på ham over hans reaktion, og bed sig i underlæben, som hun så ofte gjorde når hun blev forlegen eller som nu, hvor hun havde gjort/sagt noget, som hun i det samme fortrød. ”Hey - ro på..” sagde hun roligt og lagde hans ansigt i de små, fine hænder, mens hun forsøgte at fange hans rædselsslagende blik. ”For det først så bor de ikke i London, de bor i Skotland - London ville bare være tættere på end Peru, det var bare det jeg mente at de nok ville sætte pris på” forklarede hun og kærtegnede hans kinder med tommelfingrene. ”For det andet, så behøver du ikke at møde dem endnu - ikke hvis du ikke har lyst - og det kan jeg 100% godt forstå hvis du ikke har” sagde hun med et kærligt smil og kyssede ham. ”Og nej, de vil ikke tro du er sindssyg - de vil elske dig” hviskede hun mod hans læber og fangede dem i et lidenskabligt kys. Det sidste var delvist sandt. Hendes mor ville uden tvivl elske Chester. Echo vidste at hun ville se bort fra aldersforskellen og i stedet se hvor fantastisk en mand Chester var. Hendes far derimod, krævede nok lidt tid. Han ville helt sikkert lige skulle se Chester an, se om han nu var god nok til hans lille pige, men efter noget tid var hun sikker på at han også ville kunne se hvorfor hun var faldet for ham. Echo små lo over hans ord. ”Et hus?” spurgte hun og kiggede på ham med et skævt smil. ”Bliver det ikke for stort til os to, tror du?” spurgte hun og kyssede ham.
Hun kiggede smilende på ham da han sukkede og kyssede ham kærligt på halsen. Hans næste ord fik hende til at stoppe øjeblikkeligt. Hun lænede sig en anelse tilbage og så på ham med store blanke, øjne i et par sekunder for at sikre sig at hun havde hørt rigtigt. ”Jeg elsker også dig” hviskede hun og pressede læberne mod hans med en lidenskab, som var han den eneste i hele universtet.

[Deleted]

Han kiggede på hende og mærkede hvordan roen sænkede sig over ham, han smilede blidt og vidste at denne finurlige kvinde med garanti altid ville kunne få hans hjerte til at stoppe med at galopere afsted i frygt, hun ville altid være hans sikre havn. Han smilede blidt og holdt hende tæt ind til sig "Jeg er rolig nu" han grinede blidt og lænede sit hoved imod hendes hænder og kyssede hende ganske bidt "Ja, vi er tættere på." han smilede blidt og kiggede ned, men hans problem var vel ikke at han ikke ville møde dem? Hans problem bundede vel i at han var bange, for at han ikke opnåede deres accept nogensinde. Han tog hendes hånd og kyssede den blidt "Jeg vil gerne møde dem, men jeg er bare nervøs for at jeg ikke er god nok til deres lille pige". Han strøg hende over kinden og nussede hende blidt på halsen "Darling, jeg skal møde dem. Vi skal finde ud af, hvor meget jeg er godkendt" han grinede blidt og kiggede på hende med et skævt smil "Ja et hus, det bliver vel ikke ved med kun at være os to?" han løftede et øjenbryn og kiggede på hende med et drilsk smil og et lille støn slap hans læber som hun kyssede ham på halsen. Der gik dog ikke længe før end at hun trak sig væk fra ham og kiggede på ham med blanke øjne, i et kort øjeblik hamrede hans hjerte så hårdt i brystet at han troede det hoppede ud, indtil han hørte hendes svar og han hev hende ind til sig og besvarede lidenskabeligt hendes kys og løftede hende helt op til sig igen "Du er den eneste jeg vil have"

[Deleted]

Echo små lo over hans repons. ”Du er godkendt - det lover jeg dig. De kan simpelthen ikke andet end at elske dig.” sagde hun dæmpet med et stort smil og kyssede ham. ” Specielt ikke når du gør deres datter så lykkelig” sagde hun mod hans læber og kiggede ind i hans dybe blå øjne, der i det samme fik hendes smil til at brede sig endnu mere. Hun kunne ikke lade være med at smile når hun så på ham. Det var som om han formåede at fjerne alle hendes bekymeringer, og i stedet bringe en enorm lykke frem i hende - og han behøvede bare at være sig selv. Echo kiggede op på ham med et lettere forstrækket udtryk ved hans ord, men slog hurtigt over i en mere afslappet mine da hendes øjne mødte hans drillende smil. Mon han opdagede det? Echo havde altid gerne ville have børn, være mor, og det ønske var kun blevet endnu større efter hun havde truffet Chester. Alligevel følte hun sig overhovedet ikke klar til at påtage sig den opgave. Hun var trods alt kun 17 (snart 18 år) og selvom hun godt vidste at Chester selvfølgelig ikke mente at de skulle have børn samme allerede, kunne hun ikke lade være med at tænke på at der nok ikke ville gå så forfærdelig længe. Han var trods alt i den alder hvor man normalt begyndte at stifte familie, og der var vel også grænser for hvor længe han ville vente? ”Nej, det gør der selvfølgelig ikke” svarede hun hurtigt, let rødmende for at det hele ikke skulle blive for åbenlyst.

Echo gengældte kærligt hans kys, og lod hænderne kærtegne hans bryst. ”Og du er den eneste som kan få mig” hviskede hun og kyssede ham inderligt.

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede let "Nej det håber jeg da du har ret i min skat" han strøg sig akavet i nakken og kyssede hende igen og lagde armene om hende "Det vil jeg forsøge at gøre resten af mine dage" han smilede stort og strøg hende over kinden, hun var så fantastisk så smuk og kærlig at hvert eneste følelse han havde i sin krop var kærlighed og lykke. Han strøg hende blidt over læberne og nussede hendes kind. Han holdt øje som hendes ansigtsudtryk ændrede sig og han vidste at hun ønskede det samme som ham, men han vidste også at hun stadig var for ung, selvom han var ved at være oppe i årene ønskede han ikke at presse hende og han vidste at det ikke bragte noget godt med sig at presse folk ud i en graviditet, han tog hendes ansigt i sinder hænder igen og lænede sig tæt ind til hende og hviskede "Først når du og vi er klar min skat. Ikke et sekund før" han smilede blidt og strøg hende over kinderne "Nej vel?" han grinede blidt og kyssede hende igen, han elskede når hun rødmede for det fik hele hendes ansigt til at lyse op.

Han kiggede på hende og smilede som hun kyssede ham, da hendes hænder blev ved med at kærtegne hans bryst smilede han igen og lod sine hænder glide ned og ligge på hendes bagdel og han smilede stort og rødmede ved hendes ord "Det er jeg taknemmelig for min skat" han kyssede hende igen og hev hende helt tæt ind til sig, der var ingen tvivl om at han ihvertfald havde lyst til hende på mere end en måde efterhånden.