Natteravnen

[Deleted]

Et lettet suk forlod hendes læbe, da han sagde hendes navn, hvorefter et lille skævt smil formede sig på hendes læber. Hun lagde trykkede blidt hovedet ind mod hans hånd, da han lagde hånden på hendes kind, mens hun kort kiggede ned, inden hun hendes blik igen mødte hans. ”Jeg har virkelig taget hårdt på dig, huh?” små lo hun og strøg blidt et par fingre hen over hans hånd. Tårene samlede sig i hendes øjne, ved hans næste ord, og han nåede dårligt nok at tale færdigt inden hun svang armene om halsen på ham og trykkede sig ind til ham i en omfavnelse. ”Tak” hviskede hun mod hans øre, trykkede sig ind mod ham i et par sekunder mere, inden hun langsomt lod armene falde ned over hans. ”Så kan det ar du kan få lidt søvn nu” små lod hun mens en glædeståre gled ned over hendes kind. I det samme gik det op for hende, at de jo så nok ikke ville se hinanden mere, og hans tunge suk bekræftede hende i at han havde haft præcis samme tanke. Hun med sig svagt i underlæben og kiggede ned med et alvorligt blik. ”Jeg-jeg kommer nok til at savne dig” hviskede hun en anelse usikkert. og aede ham blidt på armen, stadig med blikket sænket.

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede blidt "Ja, det ville være lyv at sige nej til det" han sukkede let og kiggede på hende "Jeg tror aldrig jeg er gået så personligt ind i en sag før" han sukkede let igen og satte sig op og kiggede på hende med store øjne "Ikk.. Ikke græde Echo" han mumlede let og kiggede ind i hendes øjne og omfarvnede hende igen "Altid" han smilede blidt og holdt hende tæt ind til sig, det var virkelig rart at have hende så tæt på sig. Han smilede stort og strøg hende ov erkinden igen og kiggede på hende "Jeg kan love dig for at jeg skal sove, sove meget" han grinede blidt og kiggede ned, måske vidste han at han også havde det sådan lidt svært ved det hele, det gjorde en smule ondt at tænke over at han aldrig skulle se hende igen "Jeg kommer også til at savne dig" han smilede blidt og lænede sig ind til hende igen "Du burde være på vej i seng Echo" han smilede venligt og lænede sig op af den kølige væg og stirrede på hende med afventede øjne.

[Deleted]

Echo mærkede hvordan tårene igen pressede på ve hans ord, men hun formede alligevel at holde en nogenlunde facade op. ”Ja, det burde jeg egentlig nok…” mumlede hun og strøg et par fingre igennem håret, inden hun rejste sig op. Hun skævede ned af sig selv. Hendes ben og tøj havde store mudderpletter på sig. En lille halvhjertet fnisen forlod hendes læber. ”Måske jeg skulle tage et lille bad først?” konstaterede hun og slog armene ud med et skævt smil. Echo havde hele tiden haft en fornemmelse af at han var tiltrukket af hende, men måske var det bare noget hun havde bildt sig selv ind? ”Godnat Chester, og tak for alt..” hviskede hun og blottede tænderne i et anstrengt smil, inden hun forsigtigt lod en hånden stejfe hans kind, idet hun passerede forbi ham. Tårene hobede sig hurtigt op, efter hun havde vendt ryggen til ham. Med rolig skridt gik hun hen mod den murstensvæg hun havde stået ved før. Hun lagde hånden på samme sten som før ”Aperuero vobis” hviskede hun, hvorefter murstenene begyndte at flytte på sig, og en lang gang kom til syne. Hun skævede hen mod ham, inden hun forsvandt ind af åbningen.

[Deleted]

Han kiggede efter hende og sukkede tungt ud "På gensyn, forhåbentligt" han hev vejret ind og vendte sig mod udgangen fra spisesalen af og tog fat i døren "Du vil altid have en plads i mit hjerte og i mine tanker, verdenen er slet ikke så sort/hvid som jeg ser den" han smilede blidt og trak på skuldrene inden han trådte ud på gangen igen og kiggede rundt, han havde ikke helt lyst til at forlade skolen endnu, der var så mange spændende ting her han kunne se og udforske, han trådte op imod fornødenhedsrummet, det ville være rart at have et sted hvor man kunne sove og stadig være tæt på Echo. Han havde allerede bestemt sig da han stod foran døren og han åbnede den, et hyggeligt lille hjemligt rum var på den anden side og han smed sig på sengen der var derinde, men alligevel kunne han stadig ikke falde i søvn, hun svirrede rundt i hans tanker og han sukkede let og lukkede øjnene "Sov nu Ches"

[Deleted]

Echo fandt hurtigt vejen op til kollegiet uden at blive opdaget. Hun listede med hurtige skridt hen til sin køjeseng. Alle sov tilsynladende. Efter et par minutter havde hun fundet nattøjet frem, et håndkælde og hvad hun nu ellers ville få brug for. Nærmest lydløst bevægede hun sig ned af trappen til opholdsstuen, og videre ned i pigernes baderum. Der var små rum med porcelænsbadekar på løvefødder. Hun tændte for det varme vand som strømmede ud af hanen, inden hun lagde nattøjet på en stol og klædte sig af. Forsigtigt steg hun ned i det varme kar, som efterhånden var fyldt med skum. Kun hendes hovedet stak op. Hun havde samlet håret i en pjusket knold oppe på hovedet. Med et skævt smil på læberne lænede hun sig tilbage i karet, og lukkede øjnene. Gad vide om Chester var taget afsted? Selvfølgelig var han det. Han var sikkert over alle bjerge nu. Og hvorfor skulle han ikke også være det? Hun var jo bare endnu en sag han kunne lægge i bukken af opklarede sager. Hun åbnede svagt øjnene, mens hendes blik op på månen der skinnede ind af de store palævinduer. Hvorfor kunne hun ikke holde op med at tænke på ham? En lille tåre gled ned over hendes kind. Uden at tænke over det slog hun hårdt hånden ned i vandet som plaskede ud over det hele, hvorpå hun lettere forskrækket over sig selv, frøs et par sekunder for at hører om nogen havde hørt det. Det lød ikke umiddelbart sådan. Ganske svagt begyndte hun at nynne samme melodi som hun havde nynnet nede ved søen. Endnu en tåre krøb frem i hendes øjenkrog. Hun var forelsket.

[Deleted]

Der gik ikke længe før han rent faktisk faldt i søvn, sengen var så dejlig blød at han føltes han svævede, hvilket han vel i bund og grund også gjorde. Han vågnede dog tidligt om morgenen, han havde haft et let mareridt, med en ung provokerende kvinde, som var blevet taget af hans vagter og slæbt med i Azkaban uden at han havde kunnet gøre noget. Han sprang op og kiggede rundt, han kunne slet ikke forstå hvorfor at hun blev ved med at svirre rundt i hans tanker? Han sukkede let og kiggede igen rundt og nynnede så summende, han vidste hvor han var men han skulle se at komme tilbage til ministeriet, så han samlede sine ting og gik afsted ned mod hoved indgangen på Hogwarts, for at komme ud til toget og tilbage til London, hvor han kunne aflægge rapport igen.

[Deleted]

Echo sad vel i badekaret i en halvtimes tid, før hun havde gjort sig færdig og var listet tilbage til sovesalen, hvor hun hurtigt var faldet i søvn. Ingen havde opdaget hende. Ikke engang Juliet som sov over hende. I hvert fald nævnte hun intet, da hun vækkede hende selv samme morgen. Echo var imidlertid faldet i søvn igen og var først vågnet, da der var et kvarter til at hun skulle være ved drivhusene bag slottet. Hun fik hurtigt trukket i den vanlige uniform, og sat håret op i en pjusket hestehale, inden hun med bøgene under armen, småløb ned af trappen til opholdstuen. Hun fortsatte ude på gangen og ned af trapperne med hastige skridt, mens hun kort skævede ned på hendes armbåndsur. Fem minutter endnu. Hun satte farten op og skævede kort ud af et vindue hun passerede, inden hun braste direkte ind i nogen. Pergamenterne fløj op og landede sammen med hendes bog på stengulvet. ”Omg, det er jeg virkelig ked af!” udbrød hun lettere forlegnet, og uden så meget som at se hvem det var hun var gået ind i, satte hun sig på hug og begyndte hun at samle papirerne op. I det samme fik hun øje på ministeriets logo i toppen af et af papirerne. Hun rynkede svagt på panden, og løftede blikket. ”Che-Chester?” udbrød hun forbavset med et mistrorisk blik. Hvad lavede han her? Hun samlede papirerne sammen, tog bogen og rejste sig op igen, inden hun ragte ham dem. ”Hvad laver du her?” spurgte hun, med de store grønne øjne i hans og bed sig i underlæben som hun gjorde når hun blev genert.

[Deleted]

Han kiggede op som han blev tumlet ind i og hans papirer lå med et foran hans fødder. Gnavent kiggede han på den som havde skubbet til ham og han skød et øjenbryn i vejret "Echo?" han trådte lidt tilbage og sukkede tungt, det var virkelig for meget at tænke på at han stadig var der, fordi han havde været for træt til at tage hjem igår. Han sukkede tungt og kiggede på hende med en anelse irritation flimrende i hans blik "Hvad jeg laver her?" han skød irriteret et øjenbryn op og kiggede ind i hendes øjne "Mon ikke det skyldes dig?" han lagde hænderne let over kors og vendte rundt og tog hans papire "Skal du ikke være et eller andet sted?" han vendte sig imod hende igen og kiggede anskuende på hende, det skulle han selv faktisk om et par ganske få minutter skulle han være til et møde, et møde som han nu ikke nåede igen.. Men på den anden side, det gjorde ham ikke noget, for nu kunne han lukke denne sag og komme til at skræmme den næste som var på hans liste.

[Deleted]

Echo mærkede hvordan sommerfuglene samlede sig i hendes mave. Var han mon vendt tilbage for hendes skyld? Et håbefuldt smil formede sig på hendes læber, men forsvandt i samme øjeblik hun blev mødt af et irriteret blik. Hun sænkede hovedet og trykkede bogen indtil sig. Hvorfor var han sådan der? Echo forstod ingenting. Deres sidste møde var endt ret intenst. Han havde strøget hendes kind og kigget hende dybt i øjnene, så hun forstod ikke hvorfor han pludselig behandlede hende som var hun den mest irriterende person han kunne være rendt ind i. Hun fugtede hurtige læberne, inden hun så op ”Chester jeg..” hun stoppede brat op. Nej. Hun kunne lige så godt lade være. Hun havde tydeligvis ingen interesse i hende, så hvorfor ydmyge sig selv yderligere ved at fortælle ham og sine følelser? Et svagt suk forlod hendes læber. ”Jo, jeg skal til time…” mumlede hun uden så meget som at sænke ham et blik og passerede uden om ham, inden hun fortsatte ned af trapperne til hovedingangen.

[Deleted]

Han kiggede på hende og sukkede "Echo for fanden, nu stikker du af igen!" han kørte frustreret sin hånd igennem det brune hår og sprang efter hende hen til trappen. "Hvad var du ved at sige?" huan hev fat i hende og hev hende ind til sig. Han havde været der hele natten, for hendes skyld for at hjælpe hende. Han sukked tungt og lagde armene om hende "Hvorfor stikker du altid af? det nytter jo ingenting altid at løbe. Kvinde menneske" han vrissede det sidste en smule irriteret, men det var kun fordi hun sendte så mange sære signaler på en gang at han slet ikke kunne finde ud af om han overhovedet havde haft en mening for hende, at han havde været af betydning i hendes liv?

[Deleted]

Bogen faldet endnu engang ud af hendes arme, idet Chester hev fat i hende. Hun kiggede forbavset op på ham, med et flakkende blik, mens hun prøvede at finde ord. Hvad var nu det her? Hvorfor var han så svær at finde ud af? Hun sænkede blikket og lod roligt sine arme hvile på hans. ”Je-jeg stikker ikke af..” begyndte hun og bed sig i underlæben, mens hun fortsat så ned i jorden. Var han fuldstændig blind? Hvorfor kunne han ikke se det? Langsomt samlede der sig en vrede i hende, som hurtigt overgik i en form for ærgrelse. Tårene samlede sig i hendes øjne ”Kan du overhovedet ikke se at jeg er fuldstændig vild med dig!?” snerrede hun, og vristede sig fri, inden hun hurtigt samlede bogen op. Hun orkede ikke hans reaktion. Han ville sikkert bare fortælle hende hvor åndsvagt det hele var.

[Deleted]

Han kiggede på hende og sukkede tungt ud og tog en dyb indånding "Jo det gør du faktisk" han kiggede ned og vidste slet ikke hvad han skulle sige, vild med ham? Hans verden stoppede med at snurre og han stod der helt forladt tilbage og vidste slet ikke hvordan han skulle reagere, hun var så ung? Han var så gammel? Han kiggede på hende igen og stod bare helt idiotisk tilbage som om han var helt gået i stå og bare stirrede "Hvad er det du siger?"

[Deleted]

Hun lukkede kort øjnene, tog en dyb indåndning og vendte sig om mod ham igen. ”Jeg er vild med dig. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Der var bare noget over dig allerede første gang vi mødtes. Og indtil nu troede jeg også at det var gengældt. ” sagde hun roligt og skrabede med skospidsen i murstensgulvet. ”Men bare glem det. Okay? Det er det tydeligvist ikke, så hvad nytter det?” afsluttede hun roligt og trak let på skulderne inden hun vendte sig om igen, for at fortsætte hen mod hovedindgangnen.

[Deleted]

Han kiggede på hende som hun vendte sig imod ham og han prøvede virkelig at finde ud af hvad det var hun sagde til ham. Han måbede en smule og hev fat i hende igen som hun gik og hev hende ind til sig "Du stikker af igen!" han hviskede det let og lænede sig ind til hende og kyssede hende blidt på kinden "Hvorfor stikker du altid af?" han lagde armene fast om hende og kiggede på hende med store øjne "Jeg er så... gammel Echo?" han vidste slet ikke hvorfor han overhovedet stod her endnu, men noget ved hende holdt ham her og det gav ham en lille smule ondt i maven eller faktisk måske blev han nervøs af en eller anden sindssyg grund.

[Deleted]

Echo lod sig hive ind. En tåre trillede ned over hendes kind. Hun aldrig rigtigt været typen der havde let til tåre, men efter hun havde mødt Chester, havde hun grædt mere end hun havde gjort i alle de 17 år hun havde levet til sammen. Hun lagde forsigtigt armene omkring hans nakke, og løftede blikket, så de store grønne, og nu meget ulykkelige øjne mødte hans. ”Det betyder ikke noget” hviskede hun og lod roligt bagsiden af hånden kærtegne hans kind, inden hun langsomt nærmede sig hans ansigt og plantede et forsigtigt kys på hans læber. Hun lod roligt hænderne bevæge sig ned over hand overarme. ”Se mig i øjnene, og sig at du ikke er den mindste smule tiltrukket af mig” hviskede hun og så på ham med et fortvivlet blik.