Natteravnen

[Deleted]

Echo små lo ved hans ord, mens den svage rosa farve vendte tilbage til hendes kinder. Det gibbede let i hende, da han endnu engang kyssede hendes hals, mens et lille suk forlod hendes læber. Hun måtte spænde hver en muskel i kroppen for ikke bare at give sig hen til ham, og hans små kærtegn, gjorde det bestemt ikke lettere. Hun fangede hans læber i endnu et kys, og lod kærtegnede fingrene glide ind imellem hans nakkehår. Det hele virkede så surealsitisk. Alligevel føltes rigtigt. Hun små lo igen ved hans ord, og lod langsomt hænderne glide ned over hans brystkasse. ”Chester, jeg din alder betyder ikke noget for mig…” hviskede hun mod hans læber. ”… og når jeg ser på dig ser jeg ikke en gammel mand. Jeg ser en kærlig, oprigtig…og ikke mindst, meeeega lækker fyr” hviskede hun med tryk under mega, og så ham dybt ind i øjnene med et kærligt blik. ”Desuden kunne jeg spørge dig om det samme?” sagde hun drillende og kiggede kort ned ”Hvad ser du i sådan en ung, umulig, lille snotunge som mig?” spurgte hun med et skævt smil på læben, inden hendes øjne mødte hans, med et trifumerende blik.

[Deleted]

Han kiggede på hendes ansigt som det skiftede farve til en let rosa, det gjorde ham lettere stolt at han kunne charmere hende og han strøg hende over kinden med knoerne. Hun var så ufatteligt smukt at det var svært ikke at kaste sig over hende, svært ikke at røre ved hende hele tiden at kysse hende og stryge hende. Han smilede blidt og besvarede hende kys med en let knurren og strøg hende igen over kinden "Echo, jeg er så... gammel" han rødmede let og kyssede hende "Åh" han blev helt mundlam af hendes næste ord og mærkede hvordan hun sendte hans hjerte på rundtur og han knugede hende ind til sig "lækker?" han knurrede igen og lænede sig ind over hende og kyssede hende blidt på halsen og lod tungen glide fra halsen op til hendes læber hvor han fangede hende i et hedt kys "Jeg ser en ung kvinde, som er så viljestærk at hun skræmmer mig. Som ikke skal bede mig mange gange, før end at jeg vil smide mit hjerte i flammerne og lade det brænde op der, hvis det blot betyder jeg må være ved hende for altid" han smilede stort og lagde sin finger mod hendes læbe "Du er så smuk Echo, at du tager pusten fra mig så snart du træder ind i et rum. Du er min lille sol" han rødmede let og kyssede hende igen med et skævt smil presset imod hendes læber.

[Deleted]

Et skævt smil formede sig på hendes læber ved hans bemærkning, mens hun pirrende lod et par fingre skjøte hen over hans bryst. ”Måske er jeg bare til…ældre mænd?” sagde hun og skød et bryn i vejret, mens hun så smilende op på ham med et drillende glimt i de grønne øjne. Gad vide hvad hendes forældre ville sige til at hun stod her og flirterede med en mand som kunne have været hendes onkel. Hendes mor ville egentlig nok ikke sige så meget. Hun havde altid været meget åben af sind og ville sikkert bare være glad, hvis Echo var glad. Hendes far derimod…han ville nok ikke være så begejstret. Dette var Echo imidlertid ligeglad med. Hun havde altid kunnet sno ham om sin lillefinger, så mon ikke også hun ville kunne få ham til at accepterer Chester?



”Mmh” mumlede Echo istemmende til hans ord, hvorefter et dybt, nydende suk forlod hendes læber, idet hans tunge bevægede sig op hendes hals. Hun gengældt ivrigt kysset, mens hendes hænder vandrede op omkring hans nakke. Echo kiggede op på ham, ved hans næste sætning, og mærkede hvordan varmen bredte sig i hendes kinder. Han nåede kun lige at færdiggøre anden sætningen, inden hun med et stort smil på læben, plantede et kys på hans læber. ”Og du er min stjerne” hviskede hun mod hans læber med et kærligt blik og kyssede ham en enkelt gang, inden hendes hænder gled ned over hans overarmen, videre ned og flettede fingrene ind i hans. ”Kom..” sagde hun dæmpet, og trak ham hen mod spisebordet. Med ryggen mod spisebordet, satte hun hænderne på bordpladen, og trak sig op så hun sad med benene ud over kanten. Hun tog kærligt fat om hans hænder og trak ham hen foran sig, og lod hænderne hvile mod hans bryst, inden hun fangede hans læber i et hedt kys. Pirrende lod hun fingrene kærtegne hans bryst, og afbrød da kysset, for herefter at give ham et lille kys hans kraveben.”Jeg er din” hviskede hun mellem de små kys hun plantede op langs hans hals, og trak ham længere ind mod sig.

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede stort "Det ville intet gøre mig" han grinede blidt og hev hende helt ind til sig og kyssede hende kærligt, det var rart at hun var her sammen med ham. At de kunne snakke stille og roligt sammen denne gang, men det var måske fordi de begge to pt. var hudløst ærlige omkring deres følelser og motiver. Han lagde armene om hende og kyssede hende igen og smilede imod hendes læber "Du tryllebinder mig Echo!" han hviskede det sagte imod hendes læber og rødmede.

Han smilede imod hendes læber som hun ivrigt gengældte hans kys og han stemte selv i, igen "Du er virkelig fantastisk" han rødmede let og fulgte efter hende som hun flettede sine fingre ind i hans og styrede ham hen til spisebordet. Han rykkede sig helt ind i mellem hendes ben og nød hvert eneste kys inden han lod sine hænder glide op til hendes hals ned over hendes kraveben og ned til hendes ene bryst "Jeg er din Echo, men.. det..." han kiggede ind i hendes øjne og rødmede let "Det e rså længe siden jeg har været intim med nogen, så længe siden jeg har elsket" han rødmede let og kyssede hende blidt igen, var det derfor han havde været så usikker hele tiden?

[Deleted]

Echo bed sig svagt i underlæben af nydelse, da hun mærkede hans hånd om sit bryst. Skønt hun snart ved 18 år gammel, havde hun aldrig været sammen med en fyr før. Ikke at hun ikke havde haft muligheden. Hun havde bare aldrig fundet en som det føltes rigtigt at gøre det med - ikke før nu.

De store grønne øjne hvilede hans, mens han gjorde sin bekendelse. Et kærligt smil formede sig på hendes læber, mens hun blidt lagde hænderne om hans ansigt, med tommelfingrene hvilende på hans kinder. ”Chester. Jeg har aldrig været intim med nogen” hviskede hun og så ned med den svage rosa farver over i hendes kinder, tydeligt genert over sin indrømmelse. Hun kunne selvfølgelig bare have ladet være med et fortælle det, men hun syntes alligevel han skulle vide det. Dels for at han ikke skulle føle at han var på dybt vand, og dels fordi at han skulle vide præcis hvor meget han betød for hende.

[Deleted]

Han kiggede på hende og bakkede lidt mere tilbage, det føltes som om hun lige havde sparket ham i mellem benene og han nu var i fri fald "E.. er du jomfru?" han mærkede hvordan nervøsiteten ihvertfald slet ikke slap ham nu, men bare spidsede mere til "Åh gud, så er det jo helt damned up at du er her med mig" han kiggede ind i hendes øjne og rykkede hen til hende igen og lagde armene om hende "Kom her prinsesse" han løftede hende blidt op og løftede hende med ind i hans seng "Vi kan prøve det en anden dag, lige nu vil jeg bare ligge og snakke. Mærke at vi har hinanden" han strøg hende over kinden og kyssede hende blidt.

[Deleted]

Echo bed sig forlegent i underlæben, med blikket sænket, mens hun roligt nikkede som bekræftelse. Tankerne fór igennem hovedet på hende. Hvorfor skulle hun også lige sige det? Kunne hun ikke bare være i nuet og nyde det? Og hvad tænkte han ikke om hende? Hendes blik flakkede ”Chester, det betyder ikke noget..” mumlede hun og forsøgte at række ud efter ham, idet han bakkede tilbage. Alligevel kunne hun mærke usikkerheden. Hun havde ladet sig rive med af det hele, og var nok ikke helt så klar som hun havde troet hun var. Hun havde altid forestillet sig at hendes første gang skulle være noget særligt, og selvom det uden tvivl ville blive det, hvis hun valgte at gøre det med Chester nu, så var der en del af hende som gerne ville gemme dette særlige øjeblik til et senere tidspunkt.

Echo lagde omfavnende armene om ham idet han løftede hende op og inden hun vidste af det, lå de inden i hans seng. Echo smilende nikkede til hans ord og strøg ham kærlig hen over kinden med håndryggen. ”Og du undrer dig over hvad jeg ser i dig?” hviskede hun og rystede let på hovedet, inden hun mødte hans læber i et kys. Hun tav kort. ”Chester, kan du huske at du spurgte mig om ville have dig…også selvom du havde arbejdet med garden?” spurgte hun forsigtigt og pillede ved hans krave. ”Har du det?” spurgte hun og så op på ham med store øjne. E

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede "Nej min skat, det gør det ikke. Men jeg er bare ikke modig nok lige nu" han smilede stort og strøg hende over kinden, hans nervøsitet var slet ikke til at kimse sig af. Han lagde armene om hende og strøg hende over kinden "Men faktisk for mig, betyder det alt. For det betyder at jeg har chancen for at gøre din første gang så perfekt som muligt" han blinkede med det ene øje og kyssede hende kærligt.

Han smilede blidt og lagde sig helt ned ved siden af hende og strøg hende over kinden "Ja det gør jeg faktisk, men jeg undre mig over mange ting her" han grinede drillende og kyssede hende blidt igen og kiggede ind i hendes øjne "Ja det husker jeg" han kiggede på hende og lagde hovedet på skrå og løftede sig op på en albue og kiggede ned på hende "Nej jeg har ikke hjulpet garden, jeg har været sammen med gardens leder da jeg var ung. Så hvis hun havde brug for min hjælp, så ville jeg hjælpe hende" han sukkede let og rullede om på ryggen, Raysal havde han altid elsket og holdt af på sin egen måde, hun var hans første forelskelse. Han kiggede på Echo igen og strøg hende over kinden "Så er det nu, vil du være her hvis jeg hjælper garden?"

[Deleted]

Hendes blik hvilede roligt på ham idet han påbegyndte sit svar. Echo var ikke et sekund nervøs for hvad han ville sige. Hun havde en ubetinget tillid til ham, som hun aldrig havde haft til noget som helst andet menneske, og uanset hvad der ville komme ud af hans mund om lidt, så forblev hun hans.

Hun nikkede roligt til hans ord. En del af hende havde svært ved at forestille sig hvad en kærlig, oprigtigt og samvittighedsfuld fyr som Chester mon havde set i en koldblodig morder. For det var vel det man var, hvis man tilsluttede sig garden? Det kunne ikke passe. Måske var hun anderledes dengang. Måske ligesom hende selv? Et smil formede sig på hendes læber, og hun bøjede sig halv ind over ham, med albuen som støtte. ”Skulle jeg forlade dig, fordi du er i stand til at elske et andet menneske?” spurgte hun som svar på hans spørgsmål og mødte hans læber i et kys. ”Det er netop en af de ting som gør dig så dejlig” hviskede hun mod hans læber, og lagde sig ned, tæt op af ham. Hun puttede sig indtil ham. ”Hvad gik galt?” spurgte hun forsigtigt og begyndte at tegne med pegefingeren på hans bryst.
Det var et sprængfarligt emne, men hendes nysgerrighed var for stor.

[Deleted]

Som hendes blik hvilede på ham smilede han stort, han vidste at hendes nysgerrige flamme som allerede brændte i hendes øjne ville holde ham stangen længe efter hans død. Han strøg hende over kinden og kyssede hende blidt "Jeg elsker dine spørgsmål, specielt fordi dine læber er så smukke at jeg bare har lyst til at blive ved med at stirre på dem" han grinede hæst og kyssede hende stille og kærligt igen. "Nej du skulle ikke forlade mig fordi jeg elskede hende, eller fordi jeg stadig elsker hende. Men du skulle måske forlade mig, fordi jeg er klar til at hjælpe hende endnu. Jeg ville kaste mig i døden for hende, men jeg er ikke sikker på at jeg ville gøre det mere" han kiggede ned og derefter op på hende igen "Ikke efter...." at jeg har mødt dig, tanken gjorde ham lettere panisk og han kiggede på hende "Efter at jeg har mødt.. dig" han lænede sig imod hende igen og strøg hende over kinden "Med Raysal og jeg?" han lagde hovedet på skrå, de var vokset fra hinanden og han måtte have indset det før eller siden alligevel, han var bare ikke spændende nok for en kvinde som Raysal, derudover var han i ministeriet og hun arbejdede for garden nu. Han kiggede ind i Echo's øjne og hev hende ind til sig "Vi voksede fra hinanden" han kyssede hende blidt og strøg hende over kinden "Men nu har jeg jo heldigvis min nysgerrig lille solstråle".

[Deleted]

Echo små lo over hans lille, søde kompliment. ”Du må kigge alt det du har lyst til” sagde hun dæmpet og lavede en lille trutmund op i mod ham, der dog hurtigt blev afbrudt, idet hendes læber skiltes i et stort smil, som blottede en perlehvid tandrække. Hun fortsatte sin lille imaginære tegning på hans bryst, mens han fortsatte, men slog blikket op mod ham, ved hans sidste ord. Et kærligt smil brød frem på hendes læber. ”Det er godt.” hviskede hun, og sænkede blikket ” For det ville også knuse mig, hvis jeg mistede dig.” Hun trykkede sig ind mod ham, og indtog duften. Hans duft. Den havde en eller anden form for beroligende virkning på hende, som gjorde hendes tryg.

Echo nikkede svagt med hovedet til hans forklaring. ”Sådan gør det jo engang i mellem” mumlede hun med et skævt smil, som blev bredere ved hans næste ord. ”Mmh.” mumlede hun og kyssede ham hurtigt på munden, inden hun rullede om på maven, med en albue som støtte. ”Fortæl mig om din barndom” opfordrede hun ham, og med hovedet let på skrå, og nysgerrigheden lysende ud af hende.

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede "det er jeg glad for min solstråle" han strøg hende over kinden og kyssede hende blidt. Hun var så ufatteligt smuk at han overhovedet ikke kunne koncentrere sig om andet, han strøg blidt sin hånd hen over hendes hofte og op til armen og kyssede hende blidt på kravebenet "Du kommer aldrig til at miste mig" han blinkede kækt med det ene øje og strøg hende over kinden, hun ville være den som kunne hjælpe ham videre fra Raysal af, som ville kunne sende ham ud af hans evige mørke.

Han kiggede på hende og grinede let "Ja det gør det, desværre" han kyssede hende blidt og kiggede ind i hendes øjne og hev hende ind til sig "Men så er det jo godt, at man kan møde nye fantastiske flammer.. Som er så spændende og lokkende, at man har lyst til at gå ind i dem og blive brændt op" han nussede hende blidt og kyssede hende kærligt igen og igen, han kunne næsten ikke stoppe igen. Han stoppede dog ved hendes næste ord "Min barndom? Jeg har haft en meget normal og standard barndom, faktisk med mor og far og en søster." han sukkede tungt ud, de allesammen var døde nu. Hans forældre i et angreb af en slags, han prøvede stadig at finde ud af hvilken side de kæmpede for, men han formodede at det var Gardens. Og hans søster, var fornyligt blevet myrdet, han bed sig i læben og kiggede ned, det var et emne som gik ham meget på.

[Deleted]

Kuldegysningerne fór igennem hende, idet hans hånd bevægede sig hen over hendes hofte og op langs hendes slanke krop. Hun sænkede hurtigt blikket, med en fnisen, da han blinkede til hende. Selvom Echo efterhånden følte sig mere selvsikker i selvskab med Chester, kunne han stadig få hende til at opfører sig helt, lille og genert ved bare et blinke til hende. Der var et eller andet ufatteligt charmerende over hans små blink og smil, der gjorde hende fuldstændigt fjantet.

Echo gengældte hurtigt kysset og nussede ham blidt i skægget. ”Flammer kan ikke eksisterer uden en gnist” hviskede hun og kyssede ham igen. Hun elskede den måde han legede med ordene på. Der var noget smukt over det. Og Chester var i hvert fald den gnist som havde sat ild til hende. Som om hun for alvor var blevet til den voksne kvinde, som hun efterhånden var. Hendes øjne blev store, da han talte om sin familie. ”Bor de her i Peru? eller i England?” røg det ud af hende, mens hun forsigtigt lagde sin hånd mod hans, og flettede fingrene ind mellem hans. I det samme bemærkede hun at hans mine virkede han anelse mere alvorlig. ”Er der noget galt?” spurgte hun og kyssede kærlig hans hånd.

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede stort "Nej det kan de ikke min skat, så jeg er glad for at du er min gnist. Så kan vi sammen være ilden som vejrer i vinden" han strøg hende over kinden og kiggede ind i hendes øjne, hun havde virkelig ramt noget i ham allerede da hun var trådt ind i hans kontor, da havde han vidst at han ville have hende. Hun havde gjort ham så nervøs at han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, alle de gange hun havde sagt nej tak til hans hjælp havde slået ham helt ud af den for han havde taget det som en direkte afvisning af hans følelser også. Han rødmede let ved tanken og strøg hende over kinden "Hvornår vidste du det? At du var vild med mig?" han lænede sig ind til hende og tog en lok af hendes smukke gyldne hår og legede med det.

"Bo.. Bor her?" han kiggede ned, han vidste slet ikke hvordan han skulle kunne fortælle noget af alt det til hende som han havde i tankerne, han bed sig hårdt i læben og kiggede på hende med hovedet let på skrå "Mine forældre er døde, min søster... er blevet dræbt for nyligt" han mærkede hvordan kvalmen begyndte at stige og galden fandt vej op i hans strube og truede med at ville ud af hans hals, han sank det dog og kiggede på hendes fingre som hun flettede dem ind i mellem hans og han lagde sig helt ned igen og kiggede op i loftet. "Mine forældre døde i et angreb, jeg tror de var i garden" han sukkede let og kiggede på hende ud af øjenkrogen "Og min søster blev voldtaget derefter myrdet".

[Deleted]

Echo små lo over endnu et af hans metaforer. Han var en ægte romantiker. Ikke umiddelbart hvad hun havde tænkte, da hun første gang mødte ham i afhøringlokalet. Han havde været temmelig kort for hovedet, ja faktisk en smule nedladende. Det var svært at sige om det var hende eller ham som havde ændret sig. Måske begge.

Hans spørgsmål fik et smil frem på hendes læber. Hun kiggede kortvarigt ned, inden hendes blik flyttede sig til et uvilkåreligt sted i rummet, som hun forsøgte at fremkalde deres første møde fra sin hukommelse. ”Jeg har i virkeligheden nok været vild med dig, allerede fra da vi havde vores lille mundhuggeri i afhøringslokalet.” begyndte hun og små lo ved tanken, mens hendes øjne kortvarigt mødte hans med et kærligt blik, inden hun sænkede blikket. ”Jeg var bare ikke klar over det før episoden i skoven.” fortsatte hun og nussede kærligt hans håndryg med tommelfingeren. ”Og der turde jeg ikke indrømme det, fordi jeg troede at du kun så mig som et barn” forklarede hun og fugtede læberne, inden hun kiggede op mod ham, og kyssede ham kærligt på hagen, med et lille smil. Smilet forsvandt dog hurtigt da Chester fortalte om hans familie. Hun rettede hurtigt blikket op mod ham, og løftede sig op på albuen. Gnisten i hendes øjne var forsvundet, og erstattet med et medfølende, sørgmodigt blik. Helt reflektorisk, lagde hun armene om ham, og trykkede sig ind til ham. ”De-det er jeg virkelig, virkelig ked af” hviskede hun mod hans hals, og kyssede ham kærligt. Hvorfor skulle hun også altid være så forbandet nysgerrig!? ”Undskyld at jeg sådan river op i det hele” hviskede hun og knugede ham kærligt. De lå sådan i et par minutter, inden Echo, forsigtigt slap ham, og løftede sig op. ”Jeg ved ved godt at det ikke bringer din familie tilbage, men jeg lover dig, at jeg ikke vil forlade dig. Aldrig” sagde hun dæmpet, mens hun kærligt lod bagsiden af fingrene kærtegne hans kind, stadig med alvor i blikket..