Old enough to party

[Deleted]

Han snerpede læberne sammen og hans blik gled op mod loftet. ”Det er jeg ikke sikker på at jeg kan svare på, bare lige sådan.” sagde han. Han havde aldrig forsøgt sig med venner, og de ej heller med ham. Det var bare ikke sket. ”Jeg er mere til magi end mennesker.” Det svar fik ham til at lyde som en komplet idiot og ikke mindst en skør enspænder.
”Hvordan endte du som professor?” spurgte han. Han havde regnet hendes kollegie ud, så det behøvede han ikke at spørge om.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og lagde hovedet let på skrå "Var din barndom god, dårlig.. fyldt med kærlighed eller ensomhed?" hun lænede sig ind til ham og strøg ham over kinden og smilede blidt "Magi er også langt bedre, men sammen med andre mennesker er magien stærkere Edmund" hun nikkede eftertænksomt og lænede sig igen tilbage op mod væggen bag hendes kateder og kiggede på hende. "hvordan jeg endte som professor?" hun tog en dyb indånding og grinede hæst "En af klaphattene jeg datede førhen, fortalte mig at jeg aldrig ville blive til noget. Så jeg modbeviste ham og blev overhoved for Ravenclaw og lærer i Magiske Dyrs Pasning og pleje" hun smilede blidt og kiggede ned af sig selv, hun havde virkelig knoklet for at nå der til hvor hun var i hendes liv, men hun ønskede ALDRIG at lave noget om.

[Deleted]

Hans forældre havde altid prøvet at elske ham, men han havde ikke gengældt det på samme måde. Han var taknemmelig for at de havde taget sig af ham da han havde været lille og hjælpeløs, men de var ikke de mennesker han ville ønske de var. De havde ikke og havde aldrig haft nogen penge, noget socialt liv eller nogle respektable jobs. Hans forældre var tabere. ”Den var begivenhedsløs.” svarede han. ”Jeg tilbragte ikke megen tid sammen med mine forældre. Eller sammen med nogen af de andre elever på skolen. De distrahere mig og fjerner min fokus fra mine mål.” Hvis han skulle sige det kort, var de ikke det værd.
”Han lyder som en flink fyr.” sagde Blair surmulende. Hun var uden tvivl den bedste professor, og det bedste overhoved, på skolen. ”Har du været sammen med mange? Undskyld jeg spørger.”

[Deleted]

Hun kiggede på ham og nikkede "Du er en ægte ørn, det kan jeg fornemme" hun sukkede let og strøg ham over kinden "Så hvis jeg ikke havde været professor og overhoved, jeg bare var en stakkel der sad i en gade og tiggede penge, men stadig så sådan ud. Ville du så stadig kunne falde for mig?" hun rejste sig let op og trådte hen til et vindue og kiggede ud på søen fra vindueskarmen og hun sukkede let "Det var han ikke" han sukkede let og kiggede på ham "Nej 4 stykker tror jeg virkelig, det er helt i orden at du spørger. Jeg behøver bare ikke have flere" hun lænede sig op mod karmen og håbede at han fangede hvad hun sagde til ham. "Hvad med dig? Er der mange du har været forelsket i?"

[Deleted]

Han var en ægte ørn. Det sagde hans overhoved at han var. Det var en af de ting han stræbede efter at være. Desuden ville han være berømt og kendt, om det var for godt eller dårligt var lige meget, og han ville være så stinkende rig at han kunne give hende alt i verden.
”Hvis omstændighederne havde været til at jeg kunne se dig hver eneste dag. Ja. Bestemt.” svarede han. Også hvis hun ikke havde set sådan ud. Det var hendes karisma og hendes glæde når hun snakkede han godt kunne lide. Det gav ham håb. Alt det andet var bare en bonus. ”Var han meget slem? Og det vælger jeg at tage som et kompliment, frøken Simony.” sagde han og lænede sig op ad skrivebordet. Han rettede blikket hendes vej. ”Forelskelse er normalt ikke noget jeg gør mig i.”

[Deleted]

Hun nikkede let og strøg sig selv over kinden, hun kunne mærke hvordan hun rødmede ved hans ord og hun hev ham hen til sig "Kom her" hun hviskede det blidt og rykkede frem på bordets kant igen og lænede sig tæt ind til ham igen, bare at mærke hans krop mod hendes gav hende kuldegysninger "Mhhh, han var faktisk ret slemt" hun sukkede let og grinede så "Jeg kan love dig for at du skal tage det som et kompliment" hun rødmede blidt og nikkede så "Det er ikke normalt for dig? Så det vil sige.. at jeg er den første?" hun rødmede let og kiggede på ham "ER der noget du gerne vil prøve så?" hun var åbent for alt, alt hvad han hjerte kunne begære ville hun gøre for ham.

[Deleted]

Han vendte sig mod hende og satte hænderne i bordpladen. Han kyssede hende på panden. Det føltes ikke som om hun var ældre end ham. Det føltes som om han skulle passe på hende. Det kunne han godt. "Hvor slem var han?" spurgte han. Han vidste ikke noget om ham, andet end at han ikke kunne lide ham og at han ville gøre alt for Abbye. Alt så som at skaffe sig af med de ekskærester der havde været slemme mod hende. Hvis han havde været to år ældre kunne han gøre det med magi. Blair smilede og kyssede hendes mund. Hendes læber var lige så bløde som de så ud. Hans femte kys var langsommere end de andre. "Jeg vil gerne prøve det hele." sagde han.

[Deleted]

Hun kiggede op på ham og rystede let på hovedet "Han var bare voldelig" Hun sukkede let og strøg ham over kinden "Jeg kan ikke lave om på min fortid basse. Lad ham dvæle ved fortiden og hvad han mistede". Hun satte sig ind i mellem hans ben og besvarede hans kys og skød et øjenbryn i vejret og grinede blidt "Alt?" Hun grinede let og hev sig helt ind til ham og lagde benene om hans hofter og hviskede hæst "Og hvor vil du starte?"

[Deleted]

Han overvejede dette med omhu og kiggede ikke på hende imens han besluttede sig. Han havde mange gange tænkt på hvilke forhold hun kunne have mens han sad og var jaloux over at det ikke var ham. Blair dvælede normalt ikke i fortiden. Ordet ’voldelig’ fortsatte med at køre gennem hans tanker. ”Hvad hedder han?” spurgte han.
Hans hjerte bankede hurtigt og han havde virkelig meget lyst til at kaste sig over hende, men han kunne lide hende meget mere end det. Han lagde sine hænder på hendes kinder igen. ”Jeg kan godt vente.” sagde han.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og smilede, den her lille elev kunne virkelig godt lide hende. Hun kiggede på ham og hviskede let "Lad det ligge Edmund. Vi har ikke brug for at snakke med ham. Han er alligevel alkoholiseret nu. Så lad ham være" hun kyssede ham kærligt og blødt og smilede stort "Derudover er der jo dig nu. Og ingen anden" Hun lagde din pande imod hans og smilede stort.
Hun kiggede på ham og lagde armene om ham "Jeg vil give dig alt men spørgsmålet er bare. Hvor du vil starte" hun rødmede let og kiggede ind i hans øjne.

[Deleted]

Han ville ikke lade det ligge. Han havde meget brug for at snakke med ham. Det kunne han bare først når han havde fået hans navn. Måske først når han var blevet myndig og ikke blev registreret i at bruge magi. Det ville afsløre alt for meget. "Hvad hedder han?" spurgte han gentagende. Hans sjette kys var på trods af samtaleemnet også godt.
Han ville ikke kræve noget af hende, ikke selvom hun ville give ham alt. Ikke mens de befandt sig på Hogwarts. Han ville ikke have at hun skulle i flere problemer end i forvejen. "Endnu et kys?" spurgte han som bedste forslag.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og strøg det gyldne hår væk fra sit ansigt og sukkede dybt "Du er mere udholdende end mig. Han hedder Clark" Hun ønskede ikke at give ham mere oplysning end det. For hun ønskede ikke at vende tilbage til den gang for et par år siden hvor slagene haglede ned over hendes krop.

Hun grinede blidt og kiggede ind i hans øjne "mmmh. Et kys" Hun lænede sig ind imod ham og hviskede blidt "Vi kunne også smutte herfra. Jeg bor i en lejlighed i Hogsmeade. Du ville være nem nok at smugle med ud" Hun grinede blidt og lænede sine læber mod hans og lod sine læber skilles i et lidt hedere kys.

[Deleted]

”Efternavn?” spurgte han. Hun var stædig men hun ville komme til at fortælle ham det alligevel. Han var mere udholden end hun var, som hun lige havde sagt. Han kiggede ømt på hende og smilede sit charmerende smil. Det han brugte når han snakkede sig udenom ikke at have lavet lektier. ”Du kan godt fortælle mig det.”
Der var få ting han hellere ville end at stikke af til hendes lejlighed. Han strøg sin tunge over hendes underlæbe og prøvede at finde hendes tunge. Hendes mund var varm lige som resten af hende. Han trak sig væk. ”Jeg vil ikke have du tror at jeg kun begærer dig på den måde.” sagde han og rettede på sin skjorte. Han ville ikke lade hende mærke at han blev hård i sine bukser.

[Deleted]

"Bentsson" hun sukkede let ud og kiggede på ham, hans charmerende blik gik hende en smule på. Hun lænede sig frem imod ham og bed ham blidt i læben "Nu er det ikke noget med, at jeg i næste uge høre at han er blevet banket til døde vel?" hun sukkede tungt ud og kiggede ind i hans øjne.
Hun kiggede på ham og lagde hænderne på hans kinder og besvarede hans snav ved at lade sin tunge glide ind i hans mund og lege med hans tunge, han føltes virkelig varm og rar. Hun kiggede på ham og grinede "Det tror jeg bestemt heller ikke min skat, det ville jeg aldrig tro" hun strøg ham over kinden og smilede stort, hun kiggede på ham og slog benene omkring livet på ham igen. Hun vidste allerede hvorfor han strøg sin skjorte ned ad og det gjorde hende helt glad inden i.

[Deleted]

Clark Bentsson. Det navn ville han ikke glemme lige forløbigt. Troede hun at han var stærk nok til at kunne give hendes ekskæreste bank, indtil han døde? Det tog han som et kompliment. I realiteten ville han ikke ødelægge sine hænder, så han måtte finde på noget andet på trods af at denne Clark fortjente det. ”Jeg har ikke tænkt mig at banke ham til døde.” lovede han.
Han havde det meget varmt. Blodet dunkede i hans ører og andre mere upassende steder. ”Abbye.” hviskede han og tog fat i hendes ben. Han ønskede at han kunne røre ved hendes lår uden at der var klæder over dem. Hun var nok blød. Men han styrede sig. Han havde forestillet sig øjeblikket så mange gange at det skulle være perfekt. ”Jeg vil gerne have dig. Men ikke på denne måde.”