Old enough to party

[Deleted]

@abbye

De var tæt på eksamenerne, så der havde ikke været meget variation i hverdagene. Der var ikke lige så meget tid til natterend som der tidligere havde været fordi brugte det meste af sin tid på at læse op på alle sine boglige fag. Det var vigtigt aldrig at glemme at han var der for at imponere. Det skulle han nok også komme til ved sin eksamen. Han havde rullet sine ærmer op, både skjortens og kappens, og hans hår var lagt tilbage.
Det var tirsdagens tredje lektion, og Edmund Blair havde skyndt sig til klasselokalet. Det gjorde ham ikke noget at skubbe de andre elever væk fra sin vej med albuerne. De plejede at holde sig væk fra ham, det havde han bedt mange om, så det var deres egen skyld hvis de stod i vejen. Han kunne godt lide undervisningen i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, hvilket var grunden til at han skyndte sig sådan. Rettere sagt kunne han godt lide underviseren. Han ville skubbe alle eleverne på skolen for at nå tidligst til timen og kunne snakke lidt.

[Deleted]

Abbye havde gjort klart med dagens lektion, de skulle have om enhjørninge. Det gøs igennem hendes krop, de skulle se et af hendes yndlings dyr, en af de smukkeste dyr i følge hende. Hun smilede stort og kiggede op fra sin plads ved katederet som nogle af eleverne ømmede sig fordi en meget velkendt elev Edmund, en af de flittigste i hendes klasse gjorde som han plejede og hamrede albuer i ribbenene på folk, hun tog en dyb indånding. Hun ønskede sådan at han ville finde ud af det med hans kammerater, at han ville være sød mod dem bare en enkelt gang. Hun nikkede imod eleverne og vendte sig mod tavlen hvor hun havde tegnet en enhjørning og skrevet en masse stikord omkring enhjørningens krop.

[Deleted]

Blair satte sine ting af på bordet, og smilede op til professoren. Hun nikkede bare og vendte sig væk, uden så meget som at smile tilbage. Hun var tydeligvis ikke lige så glad for ham som han var for hende. Som underviser, tydeligvis, og ikke mere. Der var ikke nogen der rigtig brød sig om ham, var det for længst gået op for ham. Det ødelagde hans ellers stålende humør.
Han satte sig ned ved et af tomandsbordene, ved siden af en pige der ikke så ud til at være glad for at være der, og lagde hånden under hagen. Han lagde ikke mærke til tavlen, nogle af de andre elever, eller sin egen taske der lå på bordet foran ham. Hvad end de skulle have om, ville han høre efter. Det gjorde han altid.

[Deleted]

Hun kiggede ned på Edmund, hun kunne jo ikke bare stå og favorisere ham foran de andre. Men både som overhoved og som lærer, kunne hun se at hun skulle snakke med ham. Så hun satte dem hurtigt i gang med deres opgave og gik ned og stillede sig foran Edmund og nikkede til ham "Mr. Blair, følg med!" hun kiggede alvorligt på ham og slog med de gyldne lokker som lå omkring hendes ansigt. Hun trådte udenfor klasselokalet og kiggede på ham "Hvordan er din dag?" hun kiggede på ham med et venligt og imødekommende tonefald og ansigtsudtryk.

[Deleted]

Hans blik gled langsomt ned mod sin taske og han fandt sine nødvendigheder frem, hvorefter han skubbede den ned på gulvet. Han havde på fornemmelsen at det ville komme til at blive en lang lektion. Blair nåede ikke i gang med opgaven, før han fløj op fra sin stol så snart hun tiltalte ham. Det føltes som en sejr blot at hun udtalte hans navn. Han var lige glad med om han skulle have skæld ud, og fulgte efter hende.
Han lukkede døren efter dem og tøvede. Spurgte hun bare for sjov? ”Bedre, nu hvor du spørger.” svarede han og lagde hænderne på ryggen, mens han skubbede brystet frem. Han var højere end hende og så mindst lige så gammel ud, hvis han selv skulle sige det.

[Deleted]

Hun lagde sin hånd på hans skulder "Du er en ufatteligt klog ung mand. Du må aldrig glemme at du kan mere end du tror" hun strøg hans arm i en venlig gestus og lænede sig lidt tilbage. Han var en køn ung mand og hun var sikker på at der nok skulle være en pige derude som higede efter ham, som ville passe på ham og give den kærlighed som han manglede for at kunne se hvor dygtig han var.

[Deleted]

Blair kiggede forundret ned på hendes hånd, der lå på hans skulder. Den var formentlig mindre end hans egen. Det føltes sådan. ”Tak.” sagde han. Derudover føltes det mærkeligt at hun fortalte ham hvor klog han var. Han tvivlede ikke vitterligt meget på sin intelligens. Kun, hvad han nogensinde skulle bruge den til. Kunne hun lide ham? Lide, lide ham? Han turde ikke tro på det, så han rynkede på brynet. ”Har jeg gjort noget forkert, professor?” spurgte han.

[Deleted]

Hun kiggede på hans kropsprog som det ændrede karakter og hun lænede sig op af muren bag sig. Gad vide hvordan andre så hendes ømhed? Tanken fik hende til at bide sig nervøst i læben, han var så ung endnu at hun stadig kunne præge ham og hjælpe ham. Men alligevel føltes han ikke så ung? Hun lænede hovedet på skrå "Hvad? Nej du har intet gjort forkert faktisk ville jeg rose dig for dit engagement i mine timer Blair" Hun smilede venligt og kiggede ind i hans øjne "Jeg ville høre om du evt. Kunne have lyst til at få et dybere kendskab til magiske væsner med nogle timer kun mellem du og jeg?"

[Deleted]

Det var en lettelse at han ikke havde gjort noget forkert. Normalt var han ikke én til at interessere sig for hvad professorerne tænkte om ham, men det var anderledes med lige denne professor. Faktisk var hun den eneste han bekymrede sig om hvad tænkte. Det var derfor han klarede sig bedre end udemærket i faget.
Hans hjerte skippede adskillige slag og hans hoved var begyndt at nikke før han havde chance for at tænke over et svar. Alenetid med hende var noget han umuligt kunne sige nej til. ”Det ville jeg els… Det vil jeg med glæde, professor, ja tak.”

[Deleted]

Hun kunne nærmest se hvordan hans lettelse strøg ud af ham, hun smilede venligt og kiggede ned på sine fødder. Hun nikkede let for sig selv og smilede stort "Det lyder rart, du må selvfølgelig ønske hvordan det passer dig bedst. Med tider og steder" hun smilede venligt og kiggede ind mod klassen igen "Nu må jeg hellere snart se at komme tilbage til de andre, det er jo ikke alle elever der er så selvkørende som du er i mit fag" hun blinkede med det ene øje og grinede let.

[Deleted]

Han smilede ned til hende og bildte sig selv ind at hun ikke ville tilbyde ham ekstraundervisning helt alene hvis ikke hun kunne lide ham. Om ikke andet som elev.
"Hele tiden og alle steder passer mig fint." smuttede det ud af ham. Så længe hun var der ville han også være der. Så de kunne lave ekstraundervisning selvfølgelig! Blair vendte blikket mod døren der ledte ind til klasselokalet og sendte den et ondt blik. Hun gjorde ham endnu mere blød i knæene end normalt da hun blinkede. "Naturligvis, professor. Må jeg hive fat i dig efter lektionen? ... For at aftale tider og steder."

[Deleted]

Hun smilede og blinkede blidt til ham med hendes lyse øjne, hun vendte sig om imod døren og slap det tag hun havde haft fat i hans arm. Hun smilede blidt og kiggede på ham med et stort smil "Du kan bare vente til de andre er gået. jeg bliver alligevel som regel altid en halv time til en time før jeg går fra det" hun smilede blidt og kiggede ind på de andre "Vi snakkes ved snart". Hun trådte ind i lokalet igen, ligesom hun havde forventet ville der være et par stykker som havde brug for hjælp. Hun hjalp hvert eneste og satte sig ned bag katederet igen og ventede på at timen ville stoppe.

[Deleted]

Hvor ville han bare ønske at han var professor i stedet for elev. På den måde kunne de se hinanden endnu oftere end bare i lektionerne og til ekstraundervisning... selvom ekstraundervisning var et klart plus han lige havde fået. Hvis han havde haft venner, ville han have pralet, men det havde han ikke.
Han kunne ikke sige hende imod. "Okay." svarede han med sin bedste selvsikkerhed, den han normalt havde når han rendte rundt på Hogwarts. I virkeligheden tog hun alt det seje fra ham så snart hun kiggede på ham. Blair fulgte efter hende ind i klassen og sank tilbage ned i sit sæde. Han kunne ikke længere koncentrere sig om lektionen.

[Deleted]

Hun fik undervist færdig og stillede sig op til katederet og hævede stemmen "Til i næste uge, skal i have skrevet jeres opgaver færdigt og have læst de næste 2 kapitler i den monstrøse monster bog" hun pegede alvorligt på dem "Jeg vil have lavet en lille test til jer, så jeg har en fornemmelse af hvor vi ligger allesammen" hun satte sig ned igen og fulgte dem med øjnene som de rejste sig og begyndte at gå, hun elskede virkelig sit arbejde højere end noget andet. Det fyldte hende med en dyb glæde, som ingen nogensinde ville kunne fjerne fra hende igen.

[Deleted]

Han havde sat sig tilbage i samme stilling med hånden under hagen, og stirrede på hende mens hun uddelte lektier og fortalte dem at de skulle have en prøve næste uge. Den bekymrede han sig ikke om. Han ville komme til at lave den hurtigt, og så kunne han made som om han ikke var færdig for at kunne kigge noget mere på hende. Der var ingen regler imod at kigge. Han pakkede sine ting sammen langsommere end de andre, og ventede med at rejse sig til alle de andre elever havde forladt lokalet. "Professor." hilste han igen, da han var nået op til hendes skrivebord. Han vidste aldrig hvad han skulle sige til hende.