Old enough to party

[Deleted]

Hun kiggede på ham og sukkede let, hvorfor skulle der være så meget ballade nu, omkring hendes eks? Det var fuldstændig ligemeget, for han var ikke en del af hendes liv mere. Det ville han aldrig komme til at have igen. Hun kiggede ind i Edmund's øjne og strøg ham over kinden "Du har heller ikke tænkt dig at gøre noget, om nogle år." hun løftede et øjenbryn og kiggede alvorligt på ham.

Hun smilede blidt og rørte ham blidt på halsen med sine fingre, han var så blød og rar at røre ved "Edmund" hun rødmede ved hans måde at sige hendes navn på. Hun smilede let og mærkede hvordan varmen bredte sig fra hans hånd og hele vejen ned igennem hendes ben og op i hendes mave, hun gav et kort støn fra sig og lukkede øjnene, hvorfor var det så rart at blive rørt af ham? Hun rødmede let og kiggede ind i hans øjne "Mmm" hun nikkede til hans ord, men vidste ikke hvad hun ellers skulle sige.

[Deleted]

"Jeg har ikke tænkt mig at banke ham ihjel om nogle år." sagde han. Endnu et løfte. Forhåbentlig var det et han kunne overholde. En enkelt besværgelse eller to talte ikke som tæsk. Det var kun hvis han brugte hænderne at han kunne kalde det det.
Hendes støn gjorde ham endnu mere opstemt, og han trak sig et skridt bagud for igen at prøve at dække over det.
Han lukkede sine øjne hårdt sammen og lagde sin pande mod det stykke bare hud mellem hendes skulder og hendes hals. Hun duftede fortryllende. Hans hænder vandrede længere op ad hendes ben. "Du gør det svært for mig at kontrollere mig." sagde han i et suk.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og nikkede ved hans ord "Og heller ingen magi Edmund" hun lænede sig frem og strøg ham over kinden. Hun ønskede ikke at det første han ville gøre, var at gå ud og slå hendes ekskæreste ihjel. Hun sukkede tungt ved tænken og lænede sig tilbage over bordet og lagde sig ned.
Hun kiggede på ham og stønnede igen da han lagde sit hoved ved hendes hals og hun rødmede let, det undrede hende virkelig at han kunne røre hende så meget. Sætte noget så dyrisk igang som lyst i hendes krop. Da hans hånd igen vandre længere op af hendes ben lænede hun sig frem og stønnede let og kiggede ind i hans øjne "D.. Du gør det.. uudholdeligt at holde mig tilbage" hun rødmede let og kiggede ned på hans bukser og smilede, det så ud som om noget havde bevæget sig. Men hun ville ikke konkludere noget uden at have mærket.

[Deleted]

”Hvad tager du mig for? Koldhjertet morder?” spurgte han med ansigtet lagt i fornærmede folder. Han kunne ikke tro, at hun kunne tænke sådan om ham, heller ikke selvom det passede. Han ville gøre alt for hende. Hun skulle have det bedste liv nogen kunne leve og alle der stod i vejen for dette måtte fjernes. Det var simpel logik.
Hans kinder blev røde. Hans fingre skælvede næsten efter at røre ved hende, men han lagde beslag på sig selv og lagde dem ned i sine lommer. Det skjulte også på hans nuværende situation. ”Professor Abbye. Vi må hellere stoppe nu.” sagde han. Han brugte med vilje hendes stilling, for at understrege at de befandt sig på skolen og at alle og enhver kunne komme og se dem.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og løftede et øjenbryn "Nej darling, det siger jeg ikke at du er. Men dit blik fortæller mig, at du ikke helt fortæller mig sandheden" hun blinkede med det ene øje og kiggede ned, han var virkelig noget af det sødeste. Hun blev helt hed i kinderne og pustede tungt ud, han tog nærmest pusten fra hende.

Hun kiggede på ham og sukkede tungt ud "Du kan da ikke bare... stoppe?" hun pustede tungt ud igen, som om hun havde holdt vejret mens han havde rørt ved hende, måske havde hun? Hun lukkede øjnene og lænede hovedet op af muren "Jamen.." hun stoppede med at snakke igen og lagde hånden for panden "Jeg har virkelig lyst?" hun pustede tungt ud og mærkede hvordan irritationen bredte sig i hendes krop.

[Deleted]

”Der er ingen der bliver banket på nogen måde.” lovede han langsomt. Den ville blive betydeligt sværere at snige sig uden om, for han holdt sit ord til hver en tid. Heldigvis var det bare sådan, at der til tider var mange ting som man kunne gøre uden at bryde et specifikt løfte.
Han kiggede på hende med et betaget blik, men forholdt sig rolig hvor han var. ”Alting til sin tid, professor.” svarede han. Dette var han overbevist om, lige som det næste: ”Det kommer til at blive meget bedre når det er under de rette omstændigheder.” Han kiggede mod døren. ”Det kan være at jeg skal tilbage til slottet. Jeg kommer aldrig for sent til aftensmaden.”

[Deleted]

Hun kiggede på ham og nikkede let "Nej, det håber jeg da ikke" hun smilede blidt og strøg ham med knoerne over kinden og kyssede ham blidt på panden. Hun rettede sig dog op og hoppede ned fra bordet af "Alt ting til sin tid." hun slap hans hånd og trådte op til katederet og kiggede på ham "Ja, tilbage mod slottet med dig Mr. Blair, jeg skal lige have noteret lekierne og notaterne fra denne lektion inden jeg kommer tilbage" hun lagde sit hoved på skrå, så de lyse krøller lagde sig omkring hendes hoved og hun vendte sig tilbage mod tavlen, greb sit kridt og førte sin hånd over tavlens overflade.

[Deleted]

Han gengældte hendes smil. Han var i det øjeblik ret sikkert på at han ville gøre alting for at gøre hende glad. Han havde også en overraskende, i forhold til at han ikke vidste noget om hende, god ide om hvad der ville gøre hende gladest.
Hun var uden tvivl smukkest når hun underviste. Til hans store held kunne han opleve hende sådan hele tiden. "Jeg ser frem til at se dig igen, Professor." sagde han, mens han samlede sine ting sammen og forlod lokalet.

[Deleted]

Hun vendte sig imod døren som smækkede foran hende, det var en anelse ærgerligt nu hvor hun tænkte over det. De havde da hygget sig? Havde de ikke? Hun lagde hovedet på skrå og kiggede frem for sig "Til vi ses igen" hun hviskede blidt og vendte sig imod tavlen igen og begyndte at skrive, det føltes som om hun bare kunne glemme alt når hun stod der ved tavlen og skrev og skrev.