For kæphøj til dette spil

[Deleted]

”Jeg kan ikke lide ham på den måde.” svarede hun og trak på skuldrene. ”Ikke fordi han er unormal eller noget.” Altså, ville de ikke komme til at være sammen. Hun kunne godt lide at snakke om planter med ham, men det var også det.
”Skal jeg gå?” spurgte hun og satte sig op. Hun følte sig akavet ved at være der.1 ”Jeg kan godt ligge i min egen seng. Der kan hverken Victor eller Will komme op, så…”

[Deleted]

Det gjorde ham glad, for Will var nok den største konkurrent han havde, i forhold til Margo. Hvordan kunne det være at Margo overhovedet havde valgt ham? De mindede ikke den mindste smule om hinanden..de var så forskellige som nogen kunne være.
"Nej, nej, du må godt blive her..de kan jo se at..der ikke er noget her" han satte sig halvt op ved at, fortsat ligge på siden, men med den ene hånd under hovedet. Mylon endte med at ligge et halvt hoved højere oppe end hende. "Det er meget rart at ligge og snakke med dig her..." Mylon havde flere gange drømt at han havde delt seng med Margo, det ville dog nok aldrig blive noget han ville indrømme overfor hende-eller nogen andre.
"Ligger du okay?"

[Deleted]

Hun vidste ikke hvor de stod henne, og havde ikke rigtig lyst til at bringe det op. Når de snakkede om sådan noget endte de med at råbe om hinanden. Hvis de 'bare' var noget var det ikke godt nok, men de turde ikke være mere. Det måtte de sådan set ikke. Hendes hals snørrede sig sammen når hun overvejede at sige noget.
”Okay.” svarede hun og lod sig falde tilbage ned i sengen. Hun møvede sig længere ind på sengen, op ad ham, med den undskyldning i hovedet at hun ikke ville risikere at falde ud over kanten. Hun havde allerede faldet nok for de næste mange dage.
Hun smilede op til ham og holdt vejret. ”Jeg ligger helt fint. Hvad med dig, maser jeg dig?”

[Deleted]

Margo rykkede sig hen mod ham, indtil de lige så godt kunne have delt kropsvarme.
"Ehm..ja ja jeg ligger..fint" sagde han og skævede nervøst hen mod døren. Nu kunne det måske misforstås, tænkte han og pressede læberne sammen. Margo Jones ligger i din seng..op ad dig..og du skal huske at trække vejret. træk vejret Kozlovsky.
Mylon var overbevist om ta hun kunne høre hans hjerte banke.
"Så ehm..har du lavet besværgelses stilen?" Spurgte han og kiggede ned mod hende.

[Deleted]

Margo åndede tungt ud da hun huskede at hun ikke kunne leve uden at trække vejret. Hun følte sig let i hovedet, hvilket sagtens kunne være på grund af eliksirer eller mangel på ilt, men hun tænkte at det nok var Mylon.
"Nej." svarede hun. "Lidt af den, men jeg er langt fra færdig." Det var ikke det hun helst ville lave, at snakke om lektier. Dem i botanik, måske, men ikke besværgelser. Hun burde rigtig meget huske at lave dem.
Hun lænede sig op mod ham, ved at støtte sig på albuerne, og stoppede op et par centimeter før hans læber. Det havde hun haft lyst til længe. I hele to år, faktisk. "Må jeg?"

[Deleted]

"MMhm..jeg kan..hjælpe dig hvis det er" Sagde han stille, næsten nervøst-præcis som når Will snakkede til hende, denne konklusion ville han dog aldrig selv komme med.
Hendes ansigt nærmede sig hans efterfulgt af hendes ord. Han følte sig åndeløs, og kunne tydeligt mærke sin krop reagere på¨det.
"yearh..det..yearh" han rykkede sine ben og underliv et par centimeter væk fra hende imens han blidt stødte sin næse mod hendes. Han måtte anstrenge sig for ikke at lade sine ben falde ned.
"Jeg ehm"
"Jeg troede ikke man måtte have piger med her oppe," lød Victors stemme henne fra indgangen. Han gik hen og lænede sig ind over dem, med en hånd på hver af sengestolperne, "Eller gælder reglerne ikke for dig Kozlovsky?" Der var ingen formfor truende tone, den var lige så drilsk som Igors plejede at være. Mylons hovede var lige så rødt som gryffindors flag i storsalen, da han rykkede sig så hastigt væk fra Margo, at han faldt ned på gulvet.
"Det ehm.." mumlede han imens han kiggede op på Victors grinene ansigt.

[Deleted]

"Det ikke jeg gerne have." svarede hun. Det betød tid sammen med Mylon uden at nogen syntes de var mistænkeligt meget sammen. Det var jo bare de besværlige besværgelser der.
Hendes hjerte, der før havde banket hårdt i glæde og spænding, landede i hendes mave. Hun burde have vidst at det var en mulighed for at nogen dukkede op, men hun havde glemt alt andet end Mylon. Hun udstødte en sur lyd, for det så ud til at hun aldrig ville komme til at få sit kys. Mylons venner var overalt. Det var utroligt at de altid kunne vide hvor han var henne. Ellers havde han bare fået at vide hvad der var sket nede i opholdsstuen.
Mylon så helt rød ud. Margo følte sig mere bleg i det. "Han hjælper mig bare," sagde Margo og satte sig op i sengen, langsommere end Mylon havde gjort, og faldt ikke ud over kanten. Hun slog heller ikke hovedet op i Victor. "Med... Noget. Vi gjorde ikke noget." Det var ikke engang løgn, sørgeligt nok.

[Deleted]

Pludselig røg alle hans planer om at stå frem og fortælle alle hvad han følte for Margo. Hvad var der galt med ham? Nu fik han endelig muligheden for at kysse hende og så vælger han ikke at gøre det, bare fordi VICTOR kommer ind!? Han kunne have brugt avada kedavra på sig selv i det øjeblik.
Mylon hev sig op fra gulvet, ved hjælp fra sengkanten og børstede sin quidditch uniform af. Han grinede stadig, og det begyndte at gå Mylon på nerverne. "Okay okay, rolig nu så sjovt er det heller ikke" sagde han stille og satte sig ned på sengen kanten, med ryggen til Margo.
"var det Will der sagde vi var her?"
"Ja," svarede Victor hvis grin var stilnet af, "han sagde også at i er..var det kærester? For i virker mere som..jeg ved det ikke..børn?" Han lagde armene over kors og kiggede mellem dem-eller det var i hvert fald hvad Mylon gættede på han gjorde, eftersom hans øjne gled fra side til side. Margos forklaring, eller undskyldning, fik ham til at sukke næsten lydløst.
"Yearh..vi gjorde..ikke noget"

[Deleted]

Det var lidt overraskende at Will allerede havde fortalt det videre, men alligevel ikke. Var det ikke sådan noget der ville gøre slænget sure? Igor havde ikke virket sur i astronomitårnet og Victor virkede ikke sur nu. Han stod bare og dømte dem mens han grinede som om han lige havde opdaget en værdifuld hemmelighed. Til hans uheld, var det bare slet ikke en hemmelighed.
"Har du tænkt dig at stå og afhøre os?" spurgte hun Victor, da han var færdig med at stå og snakke. De var ikke børn, de var bare... små voksne? Små, nervøse voksne. Hun drejede lidt på sig, så hun kunne læne sig op ad Mylon. Sengegærdet var tættere på, men det var besværet værd.
Victor var slet ikke den værste person der kunne have fanget dem. Han ville ikke løbe ned og sladre. Det gik op for hende at det var hende der ikke måtte være der. Var det nu, hun burde gå? Det var jo drengenes sovesal, og de var ikke alene mere.

[Deleted]

Victor virkede til at more sig mere end Igor havde gjort-og han havde endda fået penge for det! Victor rykkede sig et par skridt væk fra sengen, og Mylon fulgte ham med øjnene imens. Han virkede ikke til at ville gøre tegn til at gå. Hvad var hans plan? Ville han bare blive stående der og kigge på dem? Han svarede ikke en gang Margo.
"Skal vi bare...?" Spurgte Mylon hviskende til Margo, da hun lænede sig op ad ham, "..fortsætte hvor vi slap før?" Han havde dog ikke en plan om at ligge sig til rette i sengen igen af frygt for, at Victor ville sladre til en af professorene.
"Victor kan du ikke bare..skride?"
"Sådan at i kan ligge og have samleje i det rum jeg skal sove i senere? nej..aldrig"
Mylon udstødte et irriteren støn og smed sin pude efter ham-den røg dog ikke langt.

[Deleted]

Hun drejede ansigtet så langt mod Mylon som hun kunne og smilede. "Med glæde, angriber." De var endnu ikke nået ud af deres Quidditchuniformer. Ikke, at de skulle ud af dem før de var hver for sig, eller noget! Allerede ved den tanke rødmede hun.
Hun drejede brat hovedet mod Victor igen og blev en dyb farve rød i ansigtet. Nu misforstod Victor da bare alting! Sådan noget gjorde man ikke på Hogwarts. Selvom man godt måtte snige sig op i hinandens sovesale og befinde sig i de farligste drivhuse uden tilladelse fra professoren. Det var alt bare noget.
"Går du hvis jeg lover dig at vi ikke gør?" spurgte hun og sendte ham et bedende blik. Hun kunne ikke få sig selv til at bande. "Så kan vi lave opgaven i Besværgelser. Eller noget i den dur." Det var ikke engang tæt på at være sandt.

[Deleted]

Victor var stædig, og Mylon vidste af flere årsager, at han ikke var til at rokke når først han havde et standpunkt.
"Okay fint, vi går da så" han rejste sig op fra snegen og rakte en hånd ned mod rødhårede, og rødhovedet, Margo, "Vil du med? For ellers skal du sikkert frygte at Littlesea kommer her op, og man kan åbenbart ikke stole på hvad han gør"
"Lad nu være Mylon, det var én gang" forsvarede Victor ham.
"ja, én gang for meget..kan han ikke komme videre?" Spurgte han med blikket rettet mod ham.
"I to er jo tydeligvis heller ikke kommet videre, så lad ham være. Ikke?"
Mylon sukkede og kørte en hånd igennem sit blonde hår. Han havde vel ret et eller andet sted, men hvilken pointe havde dte, at give ham ret nu.
"jeg orker egentlig ikke at lave de lektier nu..eller nogle lektier" det var mange år siden at sådan en sætning havde forladt Mylons læber.

[Deleted]

Hun tog hans hånd og rejste sig op. Hun fortsatte bare med at rødme. De kunne virkelig ikke gå fem minutter uden at snakke om eller med Will. Det gav hende dårlig samvittighed at hun engang havde datet ham. Hvis hun nu ikke havde gjort det, ville han ikke have haft så svært ved at give slip. Hun vidste ikke hvorfor hun havde gjort det.
Hun tog fat i hans anden hånd også og hev i hans arme for at fange hans opmærksomhed. ”Hey, jeg trænger til at komme ud af denne her Quidditchuniform,” sagde hun. Hun rynkede på panden over hvordan det lød, og rystede langsomt på hovedet. ”Jeg mener, måske jeg burde tage et bad og finde noget andet tøj. Så kan vi mødes bagefter? Uden Victor. Så kan vi genoptage hvad vi lavede i Astronomi-tårnet i stedet for." Det sidste blev sagt med lav stemme.

[Deleted]

Mylon lyttede smilende til hendes ord. ET smil der langsomt blev til et grin. "okay okay, bare rolig jeg ved godt at du ikke bare vil..smide den" hans blik gled uvilligt ned ad hendes krop, med billeder der så godt som brændte sig selv fast på hans nethinde. "Jeg ehm..skifter også ud af den her..når du altså er gået så VICTOR IKKE SKAL TRO VI LAVER NOGET HER OPPE" Han kiggede hen mod Victor ved sine højlydte ord, og han lignede endnu en forældre som blot morede sig ved at møde sit barns første kæreste. Mente han mon at han var mere moden end Mylon selv? Han nikkede til hendes sagte ord.

[Deleted]

Hun havde sagt forkert, kunne hun se på hans ansigt. Hun kunne ikke tvinge sig selv til at stoppe med at rødme. Det kunne være at hendes ansigt permanent ville forblive den farve, og det bekymrede hende. Hun måtte sige flere ting der mindede om det for at træne sig selv i ikke at rødme. Eller for at få Mylon til at grine noget mere.
”Selvfølgelig.” svarede hun og stoppede sig selv fra at kigge tilbage på Victor. I stedet fortsatte hun med at betragte hans ansigt. Det var sjovt hvor meget hans ansigt ændrede sig når han skiftede humør. Hun hev i hans arme igen og trådte fremad på samme tid, for han havde haft samme idé og kiggede efter Victor. ”Må jeg…?”