For kæphøj til dette spil

[Deleted]

Hun grinede bredt. ”Du må faktisk altid.” rettede hun sig selv. Det var nok nærmere hende der skulle have tilladelse fra Mylon.
Hun var helt igennem glad for at han var blevet hos hende, også selvom han ikke rørte hende konstant. Måske præcis fordi han ikke var lige så omklamrende som Will var. Hun trak på det. ”Jeg ved ikke… det kommer an på hvem hendes erstatning bliver. Altså, når vi trænede skød hun ikke nogen ned, så det kan bare være at hun havde en dårlig dag.” endte hun med at svare. Vent, hvorfor var det lige hun sad og forsarede Dominiq?
Sygeplejersken kom tilbage med en lille flaske, og rakte Margo den. Hun tog imod den, og holdt den op foran sig med rynket pande. ”Blodforsyningseliksir,” forklarede sygeplejersken. ”Jeg ved ikke hvor meget du har mistet. Det ved du måske?” Spørgsmålet måtte være rettet mod Mylon. Margo stirrede endnu på flaskens indhold. Det lignede foruroligende meget blod. ”Også dette,” endnu en flaske blev rakt mod hende, ”mod smerterne og eventuelt chok. Så kommer du nok til at føle dig ret træt.”

[Deleted]

Han svarede ikke på hendes ord, men han kunne mærke smilet brede sig på hans læber og en varme sprede sig i hele hans krop, fra top til tå. Han havde på fornemmelsen at hans hoved matchede hendes hårfarve, og kiggede hastigt ned i gulvet, imens han hørte dem snakke om blodforsyning. "Hvad? Mig? Nej jeg" han pegede på sig selv, da han endelig lagde mærke til at sygeplejerens blik hvilede på ham, "..jeg havde ikke så travlt med at tælle bloddråber må jeg indrømme..frue."
"Ikke næsvis" Hun holdt sin stav oppe i luften, og Mylon tvivlede ikke ét sekund på, at hun ville kunne udrette stor skade på hans krop, og trak sig automatisk et par skridt tilbage.
Margo endte med to flakser, hvis indhold så lige modbydeligt ud.
"Så vi kan bare tage tilbage til opholdsstuen før hun drikker noget som helst af det?" Spurgte han håbefuldt. Hospitalsfløjen var ikke hans ynglings sted at være.

[Deleted]

Margo grinede lavt. Hvis hun grinede for højt ville det bare være hende staven blev rettet imod, og det gad hun ikke.
”Hun drikker begge her, så jeg er sikker på at det virker som det skal.” svarede sygeplejersken. I Margos ører gav det meget god mening ikke at tage tilbage til opholdsstuen og drikke blod-eliksir. Hvis hun fik lov at gå ville hun nok ikke drikke noget af det.
Med sygeplejerskens blik hvilende på sig, drak hun først det røde. Det smagte slet ikke lige så dårligt som hun troede. Hun havde frygtet den metalliske smag af blod. Den anden eliksir var straks værre, og smagte vammelt. Hun stoppede sig fra at hoste ved at lægge en hånd over munden.
”Må jeg gå nu?” spurgte hun, endnu med rynket næse. Hun sad stille et par sekunder, inden hun kiggede ned ad sig selv. Hun så ud som hun plejede, men havde det som om hun lige havde trænet Quidditch i mange timer.
”Du må hvis du kan.”

[Deleted]

Mylon fik en kvalm fornemmelse idet Margo førte flasken op til munden, og blev nødt til at vende sig væk fra hende, af frygt for at miste hele sin frokost ud over hende.
Forsigtigt kiggede han sig over skulderen, da han hørte Margo snakke, og åndede lettet ud. Hun var færdig med at drikke det og sygeplejeren så ikke nær så streng ud som før-det betød dog ikke at Mylon blev mindre bange for hende.
"Skal du hjælpes op?" Spurgte han stille og rakte en hånd ned mod hende, "Hvis du stiller dig op i sengen så kan du også hoppe op på min ryg, og så behøver du slet gå..hvis det altså er at du ikke kan" han kiggede på hendes ben. Man måtte sige at de kunne udrette mirakler på hospitalsfløjen i hvert fald.

[Deleted]

Hun rullede med øjnene og viftede hans spørgsmål væk med højre hånd. Hun kunne godt selv komme op. Det gik bare lidt langsomt, mens hun kæmpede sig op at sidde. Hendes Quidditchuniform så slet ikke ud som om den havde taget skade af faldet.
”Det lyder som en ret dum idé,” sagde hun, mens hun langsomt rejste sig op i sengen. Hun ville sikre sig at hendes ben virkede, før at hun turde hoppe nogen steder hen. Hun tvivlede ikke på at han kunne bære hende, det kunne han nok, men det kunne jo være at hun væltede på hovedet oven på ham.
”Jeg lader som om at jeg ikke ser dig stå i sengen.” sagde sygeplejersken som det sidste, inden hun tog de to tomme flasker og vendte dem ryggen for at sætte dem væk.

[Deleted]

Mylon stod med fronten til hende imens hun rejste sig op i sengen. Et par sekunder var han sikker på, at hun ville vælte igen, og var klar på at række ind for at redde hende som en sand helt-dette skete dog ikke.
"Så det at du står op, betyder det så at jeg skal vende mig om og være klar på at bære dig?" Spurgte han imens han, for en sikkerheds skyld, vendte ryggen til hende. "Hvis du har planer om at gøre det, så advar mig lige først, så jeg ikke ender med at tabe dig" Han grinede svagt ved tanken om at hun så ville ende med at skulle få ordnet sit hoved to gange på én dag.

[Deleted]

Hun følte sig ret hurtigt sikker på sine ben igen, og ville sikkert godt kunne gå tilbage til opholdsstuen igen, men det havde hun ikke længere lyst til. Hun kunne godt lade som om hun var alt for træt i benene til at gå.
”Det gør ikke noget hvis du taber mig,” sagde hun og smilede for sig selv. ”Vi er på hospitalsfløjen. Det er det bedste sted du kan tabe mig.” Hun lagde hænderne i hans hår og støg det ud til begge sider. Det var virkelig, virkelig længe siden hun havde fået lov til at røre ordentligt ved hans år. ”Nu gør jeg det,” advarede hun, og lænede sig lidt ind over ham for at se hans reaktion, men hun nåede det ikke på grund af sin egen utålmodighed, da hun sprang op på hans ryg.

[Deleted]

Det måtte indtil videre, være det mest kæreste agtige de havde gjort, som alligevel ikke ville afslører hvor meget de kunne lide hinanden. "Hmph" var mere eller mindre den lyd han udstødte da Margo hoppede op på hans ryg og han fangede hendes ben med sine arme, så de endte med at stikke ud på hver side af hans krop.
"Sidder du godt?" Spurgte han og skævede sig forsigtigt over skulderen, men kunne kun se rødt hår, "Du er nødt til at åbne døren for os, for ellers må vi lege gryffindor og løbe ind i døren for at bryde den op" Sage han da de stod henne ved dør håndtaget, og bøjede en smule i knæene så det ville være nemmere for hende at nå. Det var en god ting at hun var så spinkel, for ellers ville han ikke kunne klare at bærer hende særligt længe. Det eneste problem han nu havde, var at ignorere følelsen af hendes krop så tæt på hans.

[Deleted]

Hun havde ikke redet på nogens ryg, siden… siden hun havde været hjemme sidste sommer, og havde reddet på heste med sin ældste søster. De havde trampet den halve mark ned. Mylon var ikke helt en hest, så det føltes ikke ens. Her måtte hun klamre sig mere fast om hans hals for ikke at falde ned. Eller også var det bare fordi hun havde lyst. Hun lagde hovedet ned mod hans skulder. ”Jeg sidder fint, tak.” svarede hun og smilede selvtilfreds.
”Aldrig i livet at vi skal lege Gryffindorelever. Margo slap med den ene arm og tog i stedet fat om dørhåndtaget, som hun pressede ned på, og åbnede døren. Hun kom til at grine halvvejs igennem bevægelsen, fordi hun forestillede sig hvor komisk det måtte se ud. ”Hvis det her ikke er samarbejde, ved jeg ikke hvad er!"

[Deleted]

"Åh ja, vi mangler bare at fører det her teamwork ud på banen sikkert..eller har du tænkt dig at undgå at skyde til mig igen, lige som første træning?" Spurgte han drilsk og trådte ud igennem den åbne dør. "Apropos træning, så glæder jeg mig til at komme ud af det her udstyr, jeg har det forfærdelig varmt i det." Forsigtigt trådte han ned ad trinene og holdt fast i gelænderet, da man aldrig vidste hvornår Hogwarts trapper valgte at bevæge sig-denne slap de dog ned ad uden problemer.
"Fik du egentlig nydt resten af din valentinsdag?" Spurgte han og mærkede varmen stige ham til hovedet, "Efter vi..skiltes?" Langsomt begyndte han at gå ned ad den næste trappe-kun 2 trapper mere før de ville være ved indgangen, og så den lille snoede trappe ned til krypten-så ville han endelig kunne slippe ud af den grønne uniform.

[Deleted]

Hun blev rød fra kinderne om til ørerne, og var glad for at han ikke kunne se hende. Hun ville helst bare glemme alt om den omgang træning, men han ville ikke lade hende. Hun ville nok havde gjort samme, men det var en anden sag. "Nej, du må vel gerne spille med denne gang."
Margo nikkede. "Også her." Han var ikke den eneste der endnu var spærret inde i sin uniform. Der var nogle virkelig robuste drager de havde at spille i, hvilket var godt. Hendes brækkede alting havde været gemt inde under den og hun havde heldigvis ikke set det. "Men vi ser nu ret tjekkede ud."
Hun følte sig en lille smule mere spændt for hvert skridt Mylon tog mod opholdsstuen, for hun ville meget gerne høre hvad alle havde at sige om hendes fald. "Jeg gemte mig under min dyne i sovesalen." indrømmede hun. "Hvad med dig?"

[Deleted]

De var ikke andet end få skridt fra indgangen til opholdsstuen da Mylon svarede hende i en rolig tone: "Jeg betalte Igor de femten galleoner og sad og lavede lektier i opholdsstuen..Ja, ikke den mest interessante aften men produktiv" Han var lige akkurat nåede helt hen til væggen, da stenene begyndte at rykke på sig og en førsteårs elev trådte ud-en sule forskræmt.
"Så, hopper du bare ned her?" Spurgte han da de kom ind i den, runde og mørke, opholdstue, "Eller skal jeg smide dig af i et rullefald eller noget?" Spurgte han og gjorde mine til at ville lade sig falde ned på gulvet. Men inden han nåede at gøre meget, kom Will stormende hen mod dem.
"Er du okay Margo? Skal jeg hjælpe dig ned? Eller noget?" Han kiggede op på hende og så, s bekymret ud som nogen overhovedet ville kunne.

[Deleted]

Det var ikke meningen at man skulle være produktiv på valentinsdag. Det var okay ikke at lave lektier lige der. "Jeg kunne godt lide det før Igor kom." fortalte hun i hans øre.
Will kom dem i møde lige så hurtigt som forventet. Opholdsstuen var på ingen måde lige som Hospitalsfløjen. Der lugtede velkendt, og var som altid fyldt med mennesker. Hun hvinede forskrækket, da Mylon truede med at lave et rullefald. "Jeg vil ikke tilbage på Hospitalsfløjen allerede."
Hun rystede på hovedet. "Jeg har det fint, Will, det er okay." svarede hun og stak hovedet frem ved siden af Mylons. "Jeg har det bare som om... tjah, som om jeg er faldet af min kost." Hun vovede ikke at dreje ansigtet mod hans. "Kan du ikke smide mig af i sofaen derovre?"

[Deleted]

"Årh nu ikke så sippet! Hende damen der oppe var da pragtfuldt selskab!" grinede Mylon imens han gik hen mod den sofa hun gerne ville smides af i, og væk fra Will.
"Så i er lige nødt til at rykke jer" sagde han og rykkede hovedet en anelse til den ene side, til nogle anden års elever, der sad i sofaen, "Ellers får i hende her oven på jer" Fortsatte han da de ikke rykkede sig og med beklagelige lyde, rykkede de sig endelig. "Okay frøken, er de klar til en dejlig blød landing? Spurgte Han og satte sig ned på sofaens armlæn, gav slip på hendes ben og løsnede det greb hun havde om hans hals, for så at skubbe hende bagover, ned i sofaen.
"Sikker på du burde smide sådan rundt med hende når hun lige er kommet tilbage?"
"Slap af Will, det er en sofa, ikke en væg jeg smider hende ind i.." Svarede Mylon kort for hovedet.

[Deleted]

"Jeg vil aldrig tilbage dertil!" sagde hun højtideligt, med hovedet holdt højt, så de kunne høre at hun mente det. Hun ville spille Quidditch bedre end hun plejede. Hun burde orientere sig mere.
"Undskyld," sagde hun til førsteårseleverne der blev nødt til at flytte sif for at hun kunne komme til at sidde. Til hendes forsvar fortjente hun at side, efter at have fået en tromler i hovedet og efter hun var blevet tvunget til at drikke blod-ting. Det lød stadig rigtig ulækkert.
Hun smilede og nikkede, mens hun begyndte at glemme at Will var til stede. Sofaen var blødere end hospitalssengen, og han satte hende ned så blidt at man skulle tro han havde gjort det før. "Bærer du ofte rundt på folk?" spurgte hun imponeret og lænede sig tilbage i sofaen. Hun smilede stadig fjoget. Måske var det eliksirerne, eller bare Mylon. Begge dele. "Will," sagde hun med et suk. "Alt er fint!"