For kæphøj til dette spil

[Deleted]

S-Hospitalsfløjen-sengen i midten til venstre.
T-Eftermiddag, lørdag
Mart måned!
@margo

Kampen havde været gået strålende den første halve time, de førte endda med 2 point! Deres havde den kommende sejr sat sig for dybt i de fleste af spillerne på Slytherins hold, hvilket havde ført til et alt for risikabelt spil, og nu stod over halvdelen af holdet foran døren til hospitalsfløjen.
"Det var da ikke min skyld!" Sagde Dominiq, en af holdets baskere, "Hun fløj jo direkte ind i den!"
"...Du skød den ind i hende" Sagde Mylon med næsen rynket i afsky over hvor let hun kunne tage på det. Margo Jones havde nærmest lignet dalende ild da hun røg af kosten og styrtede mod jorden. Han havde aldrig følt sig så bange hele sit liv.
"Tror I vi må gå ind nu?" Spurgte Walkins og åbnede døren op så forsigtigt, at man skulle tro den var lavet af glas.
"Ja ja, gå nu bare ind," skyndte Mylon på hende og hastede sig forbi hende før han stoppede kort op. Hvor var hendes seng henne? Dér! Det røde hår var ikke til at tage fejl af. 
Hun lå i en seng i midten til venstre og på få sekunder, stod Mylon henne ved hendes side. "Jeg burde have holdt bedre øje" hviskede han til sig selv imens han kiggede på hendes lyse hud. Han nåede dog knapt at sætte sig ned på den lille skammel, før Igor, Victor og Will dukkede op bag holdet-Der var ingen tvivl om at det var deres højrystede stemmer i hvert fald.

[Deleted]

Sygeplejersken rendte rundt og jog eleverne væk, mens hun tog sig af patienten. Margo Jones, der havde skadet så meget det var muligt da hun var faldet af kosten. Hun var landet på siden, og blødte fra siden af hovedet, men det var ikke noget der ikke kunne fikses med eliksirer.
Margo var ikke sikker på hvad der var sket efter at hun havde fået en tromler i hovedet, men det var ret tydeligt at hun var på hospitalsfløjen. Hun behøvede næsten ikke at åbne øjnene for at se at der skinnede hvidt. Der var ikke hvidt i hendes sovesal. Hun kunne høre mange stemmer, som hun på grund af blodet der dunkede i hendes hoved, ikke kunne skelne fra hinanden. Dog var der en enkelt der skillede sig ud, formentlig fordi den var meget tættere på end de andre. Mylon. Hun prøvede at sætte sig op for at orientere sig, men stønnede og mislykkede. "Hvor mange kigger på mig lige nu?" spurgte hun anstrengt og havde lyst til at lægge hænderne op for ansigtet, men hendes arme gjorde for ondt. Mest den højre. Hendes skulder, især. Og hendes højre hofte også. "Vandt vi?" spurgte hun også og åbnede øjnene let på klem.

[Deleted]

Mylon smilede skævt og kiggede bag sig for at tælle: "En, to, fem, syv...ti, der er ti der kigger på dig Margo, hvis du altså ikke tæller sygeplejeren med som prøver at få halvdelen væk" Sagde han og kunne bag sig høre hvordan nogle af medspillerne overgav sig til sygeplejeres formaninger. Han kunne høre deres skridt forsvinde, og straks efter stod Will oppe på hans side og han måtte kæmpe for ikke at lave en beklagende lyd. Det havde været bedre med Dominiq, tænkte han og sørgede for ikke at kigge på Will, da han åbnede munden: "Er du okay? Se botanik er en meget nemmere og bedre hobby" Han smilede så nervøst, at Mylon næsten fik ondt af ham, men også kun næsten.
"Nej, vi vandt ikke.." svarede anføreren bag Mylon netop som han åbnede munden, "Og fordi bolden kom fra vores egen spiller..så kan vi ikke kræve omkamp" Han så, så træt ud at Mylon undrede sig over han ikke var faldet om endnu, "Så jeg går tilbage og giver samtlige to baskere en reprimande" Han klappede Mylon på skulderen før han gik og de sagde farvel.
Hver eneste gang han prøvede at snakke brød Will eller Victor ind, med hvor latterligt det hele havde vejret, eller hvor meget hun burde tæve baskeren, så til sidst valgte han ikke at forsøge.

[Deleted]

"Åh, nej," sukkede hun. Hun overvejede stærkt at give sig til at diskutere med Will, for botanik var ikke sltid lige sikkert - havde han ikke hørt om giftige planter, eller djævleslynge? - men lod være. Det var ikke tide til det lige nu. "Jeg er okay." svarede hun og stønnede igen, mens hun møvede sig længere op i sengen, for at komme til at sidde op. Hun gad ikke at ligge dernede som om hun var hjælpeløs. "Det var bare et lille fald. Hvornår må jeg gå?" Hun kiggede afventende på Mylon, men sygeplejersken snakkede inden nogen svarede hende.
"Jeg undersøger dig lige, frøken Jones."
"Okay."
Det gjorde sådan set ondt i hele hendes krop, men hun følte sig også ret lam. For lam til at gøre andet end at smile op mod Mylon. "Så det sejt ud?"
Der lød et fnys ved hendes side, men Margo ignorerede det. "Det var ikke bare et lille fald. Du har et par brækkede knogler her og der. Jeg har tænkt mig at sætte dig sammen igen med magi." sagde sygeplejersken, og fortsatte inden Margo nåede at opfatte ordene rigtigt. "Jeg bliver nødt til at bede jer om at gå." Hun havde drejet sig mod Margos tilskuere.

[Deleted]

Hans øjne fulgte den hvidklædte, ældre dame rundt i lokalet; Hun havde sin stav fremme, og lignede en der mest af alt ventede på at resten af Margos fans gik og Mylon måtte konstant minde sig selv om i tankerne at de aldrig havde aftakt hvad de skulle kalde sig-de havde ikke en gang fået lov til at tage på den date de havde lovet hinanden.
Margo satte sig halvt op, og lød som en døende, imens hun gjorde det.
"Det så...jeg ved det faktisk ikke," sagde han skamfuldt, "Jeg skulle til at score, da jeg hørte kommentatoren sige at Margo Jones styrtede mod jorden.." Han følte at han burde have kigget på hende under hele kampen, men han havde ikke regnet med at Dominiq ville ende med at skyde efter deres egne.
"Jeg bliver nødt til at bede jer om at gå," lød det fra sygeplejeren hvor efter hun nærmest viftede dem væk. Alle drengene bakkede væk fra sengen, men ingen af dem forlod hospitalsfløjen helt. Mylon kunne nærmest føle Igors blik i ryggen.

[Deleted]

Var de her for hende eller for Mylon, drengene der altid lod til at være der? Det var hun ikke sikker på at hun gad vide. Nu kunne hun i det mindste forestille sig at de bekymrede sig for hende. Det kunne hun godt lide at tænke.
Hun så fra Mylon, til sygeplejersken, til Mylon igen. "Du må ikke gå," sagde hun og rakte ud mod ham, så hun skar ansigt i smerte. Det var lige så det svimlede, og det susede for hendes ører. I det mindste var det venstre arm. Hun kunne ikke gøre noget med den højre. Hun så mod sygeplejersken. "Må han ikke blive?" spurgte hun, men tog sig så sammen. "Hvis han går, går jeg også. Jeg kan sikkert godt gå."
"Du er i ingen tilstand til at gå," lød det. "Så han må blive. Resten af jer kan komme tilbage om en halv times tid, det kommer ikke til at tage lang tid."

[Deleted]

Mylon stoppede op ved Margos bedende ord, og straks kunne han mærke Wills hånd på sin skulder; Det kunne ikke være andres hænder der stank sådan af muldjord og drivhus. Han kunne ikke bare vende ryggen til en tiggende Margo.
"Jeg ehm" han kiggede på deres afventende ansigter, "Jeg bliver her lidt" han pegede hen over skulderen og hen mod Margo og undgik det dømmende, blik fra Will. "Ellers ville jeg være en elendig ven" skyndte han sig at tilføje med et smil, dette virkede dog ikke til at berolige ham.
"Så wush! Gå med jer" skændte sygeplejeren og pegede med sin stav mod dem, hen over hans skulder. Der gik ikke mange sekunder før Will havde lukket døren bag sig, og Mylon stod alene tilbage, få skridt fra Margos seng og udstrakte arm.
"Okay," hviskede han til sig selv, "Okay..."
Hospitalsfløjen stank for det meste ligesom eliksir lokalet i krypten-den eneste forskel var lyset.
"Jeg tror de ender med at gætte det, hvis vi bliver ved sådan her" Sagde han stille og satte sig på hug ved siden af hendes seng.

[Deleted]

Hun kiggede forventningsfuldt på ham, for hun havde ment det. Hun ville rejse sig og gå hvis han gjorde, så ville det bare være ærgerligt med at blive healet.
"Jeg vil ikke have at du går," sagde hun bare, som svar. Det var ikke hendes skyld at hun var blevet skudt i jorden og ikke gad at få healet knogler uden nogens hånd at holde. Det skulle i hvert fald ikke være Wills! "Jeg skal nok finde på en løgn bagefter, men vil du ikke nok blive?"
Hun havde ikke lyst til at blive efterladt alene på Hospitalsfløjen. Hun havde ikke været der før. Når Mylon var der, havde hun også en til at smide folk ud, hvis de kom brasende ind. Det forestillede hun sig at hendes lillebror ville gøre.
"Jeg begynder med dit ben, okay?" spurgte healeren, der svang sin stav mens Margo nikkede. Hun havde ellers ikke bemærket at hun havde ondt i benet før det blev healet, og hun gispede ved fornemmelsen. "Mærkeligt..."

[Deleted]

"Det kunne også være det bare var på tide at jeg fik mig et par, og stoppede med at være bange for deres reaktion" sagde han med et skævt smil. I hans vennegruppe var der fortsat den mentalitet at Margo var Wills pige, og Mylon havde været den der var faret ind, og havde stjålet hende. I realiteten var det jo heller ikke forkert, for hvis han bare havde droppet at sige noget til Margo, så var der intet sket mellem dme, og hun havde formegentlig endnu været sammen med Will. Det var en tanke der tit sneg sig ind på ham og en tanke han aldrig brød sig om at have.
"Jeg bliver, bare rolig" forsikrede han hende om imens han forsigtigt strøg sine fingre hen over hendes. Det var som om hele hans krop blev ekstra varm når hun var i nærheden, som om han glemte hvordan man skulle gå..bevæge sig, når hun rørte ham. Til tider føltes kærlighed mere som en af de utilgivelige forbandelser, end noget som helst andet.
"Du kan bare dræbe min hånd hvis det ender med at gøre meget ondt," hviskede han og kiggede ned på sine fingre, der endnu strøg sig hen over hendes.

[Deleted]

"Ah," sagde hun og lod kort øjnene glide i. "Så du er klar til at holde i hånden foran dem?" Det ville da være meget rart, så de ikke behøvede at gemme det under et bord hver eneste gang. Men, der var jo lige hans søskende der holdt øje med ham, endda på deres kollegie.
Hun greb fat rundt om hans hånd og trykkede til, nu hvor han tilbød. "Jeg har det fint," løj hun, direkte efterfulgt af, "må jeg ikke få noget eliksir, eller noget?" Hun kiggede op på sygeplejersken, der allerede var rykket videre til hendes arm.
"Nej, det har du allerede fået."
"Nå. Det føles ikke sådan."
"Du kan få mere bagefter."
Margo lagde hovedet til side, og kiggede på Mylon igen. "Tror du at det her er undskyldning nok for at slippe for skole i morgen?" spurgte hun håbefuldt, kun lidt for sjov, og skar en grimasse da healeren udtalte en besværgelse hun ikke kendte over hendes arm. Det gjorde ikke ondt på samme måde, men det gjorde stadig ondt.

[Deleted]

Hun var tydeligt i smerte, men hendes ansigtsudtryk gjorde, at Mylon ikke vidste om han skulle grine eller have medfølelse med hende; Hun lignede nærmest en der lige havde fået en multismagsbønne med bræksmag.
Efter et par sekunder, og slutningen på hende og sygeplejeres samtale, valgte han at svare hende: "Jeg er klar på at holde i hånd foran hvem som helst det skulle være, Will kommer nok over det..eller nej det gør han nok ikke, men det må han" Hans håndled havde fået røde mærker efter hendes fingre, og han blev overrasket over hvor mange kræfter den spinkle pige alligevel havde. Hun var jo ikke basker.
"Jeg tvivler, men jeg kan da godt dække for dig, hvis du vælger..det" Han kiggede ned på sin røde hånd endnu en gang, "Skal jeg det?"

[Deleted]

Når hun var syg, plejede hendes mor at spørge hende, vil du helst have ondt eller ikke føle noget overhovedet?, og lige nu ville hun helst bare ikke føle noget. Hvorfor var det nu hun var faldet af kosten? Når ja, fordi der var en på hendes eget hold der ikke kunne lide hende. Det måtte det være.
”Seriøst?” spurgte hun og var i gang med at sætte sig op, da hun huskede at hun ikke var i stand til det. Smerten hjalp hende med at huske. ”Du behøver ikke bare fordi jeg er faldet af kosten.” Det kunne jo bare være noget han sagde lige nu for at muntre hende op.
”Nah,” sagde hun og rystede på hovedet. Sygeplejersken tog fat om hendes hoved og holdt det på plads, mens hun udførte tergeo og og episkey på Margos hoved. ”Så kommer jeg til at være alene hele dagen.”

[Deleted]

Mylon rynkede de blonde øjenbryn ved hendes kommentar. Regnede hun med at han var sådan? At han blot gjorde det på grund af det?
"Hvad regner du mig for?" Spurgte han undrende, "Jeg jeg vælger at føje dig fordi du er kommet til skade? Jeg ville da tage den meget længere hvis det var derfor-Så ville jeg jo sige at jeg ville kysse dig foran dem alle sammen" han himlede med øjne og trak sin hånd til sig, idet Margo begyndte at bevæge på sig: Det var lidt som at se en skilpadde, prøve at vende sig om.
Vi er vel heldige at hun ikke blande sig i vores samtale, tænkte Mylon idet sygeplejeren gik hen og begyndte at kaste besværgelser på Margos hoved, ellers havde de i hvert fald været i problemer hvis hun havde sagt ja til at pjække.
"Og du vil hellere have magiens historie?" Mylon hævede mistroisk et øjenbryn imens et smil spillede hen over hans læber. SÅ foretrak han ensomheden.

[Deleted]

”Du må da også godt kysse mig foran dem alle sammen, hvis du gerne vil.” svarede hun. Det ville hun have endnu mindre imod end at holde i hånden. Han skulle bare gøre det fordi han var klar til at bryde ud ad familien, eller klar til at tage imod hvad end straf der kom. Hun kunne ikke lide tanken om det. Det gjorde lige så ondt som at brække armen. ”Eller lige nu.” foreslog hun.
”Ikke nu,” brød sygeplejersken ind. ”Ikke før jeg er færdig.”
Margo pressede læberne sammen til en tynd streg. De kunne virkelig aldrig få lov til at være alene.
”Jeg vil hellere have Magiens Historie sammen med dig,” svarede hun og smilede svagt. Nu hvor det ikke gjorde lige så ondt mere, kunne hun slappe af i kroppen, og hun følte sig meget slap. Også meget træt.
”Så er du ved at være hel igen.” lød det var sygeplejersken. ”Er der nogen steder det ellers gør ondt?”
”Min værdighed.” sukkede Margo dramatisk.

[Deleted]

"Uuuh tak for den store ære Jones," Sagde Mylon drilsk og tænkte endnu en gang tilbage til fjerde år, og alle de gange han havde været ved at kysse hende. det var utroligt at han havde kunnet gå så længe uden at kysse hende-og endnu mere utroligt at han faktisk fik lov til at kysse hende blot 2 måneder efter at havde snakket ordentligt med hende igen.
Mylon skulle netop til at læne sig ind mod hende, da sygeplejeres strenge, rynkede ansigt, nærmede sig ham med de varslende ord. Mylon var sikkert på at han ville blive smidt ud fra hospitalsfløjen, hvis han så meget som rykkede på det forkerte ben.
Han satte sig tilbage, med ret ryg, på den hvide jern skammel og kiggede på Margo; Først hendes blege hud, så hendes fregner og til sidst det vilde hår, der lå som flammer rundt om hendes hoved. Æstetisk, tænkte Mylon, Det er præcis det hun er.
"Altid så dramatisk Jones," sagde han med et grin og himlede med øjnene, "Får din værdighed det bedre når jeg siger at Dominiq nok får karantæne fra holdet i denne uge? eller længere tid?" Han rejste sig op og skævede hen mod døren: Ingen.