For kæphøj til dette spil

[Deleted]

Mylon skubbede nogle magiens historie bøger hen til den anden ende af bordet og satte sig overfor hende, på det brune sofabord.
"Nej, jeg bærer ikke så ofte på folk her, men jeg plejede at bærer Demitri rundt da han var mindre," svarede han og lod blikket kort vandre ned ad hendes krop; Uniformen var krøllet og beskidt, men den grønne farve passede godt til hendes hår.
"Men, ja jeg tror jeg vil få ordnet min uniform her" Han hævede kort sine øjenbryn imens han snakkede, "og jeg kunne også godt selv bruge et hurtigt bad..." Han slog blidt på hendes fod idet han passerede hende på vej hen mod drengenes sovesal.
Han lagde knapt mærke til Will, der gik hen til Margo og tog den plads han før havde siddet på.

[Deleted]

Mylon var meget sødere end han gav udtryk for, men Margo vidste at han var det.
"Det burde jeg også." svarede hun, men besluttede sig for at hun ikke gad at rejse sig op, så det måtte vente lidt endnu. Hun drejede hovedet for at kigge efter Mylon. Hun var glad for at være på Quidditchholdet nu, så hun kunne se ham i uniform hele tiden.
Will lænede sig ind over hende og kyssede hende inden hun nåede at opdage det. Det var sådan han plejede at gøre det. Hendes hjerte sprang et par slag over, men ikke på en god måde, og så sank det lidt. Det havde de snakket om mange gange før. I modsætning til Mylon, var han ikke vokset specielt meget, så hun havde let nok ved at lægge hænderne på hans skuldre og skubbe ham tilbage på sofabordet. Der lød et bump da han landede, og han så forvirret ud. Det irriterede hende. "Helt ærligt!" sagde hun og rejste sig op fra sofaen selvom hendes ben helst ville have at hun sad ned.

[Deleted]

Mylon skulle netop til at vende sig om for at spørger Margo om hun ville med i bad, da det føltes som om alt blodet forlod hans krop. Will stod bøjet ind over hende, med munden mod hende og lignede en blæksprutte der havde fanget sit bytte. Han bed tænderne så hårdt sammen, at hans kæbe blev mere fremtræden end man skulle tro var muligt i det unge ansigt.
Til hans held, virkede Margo til at være mindst lige så sur som ham selv.
"Littlesea, det her kommer du til at fortryde!" Det var som om Will aldrig blev voksen, som om alt med ham gik i ring! Mylon greb fat i Wills krave, idet det lykkedes ham at komme op fra gulvet. Mylon skubbede ham hen mod den nærmeste væg, og et par anden års elever flygtede hastigt væk.
"Du kan sq da ikke blive sur over jeg kysser hende Mylon!" kvækkede Will, men Mylon lyttede knapt nok til hans ord, før han pressede spidsen af sin stav så langt ind i ved Wills kraveben, at den forsvandt.
"prøv du at påstå det én gang mere Will, og se hvad der sker"

[Deleted]

Nu bankede hendes hjerte for alvor derudad. Mylon til hendes redning! Hun havde lyst til at kaste sig over ham. Hun blinkede for at koncentrere sig. Hun mindedes en gang det havde været Will der havde flået Mylon væk på den måde. Det var ikke en ting hun ville have skulle ske igen, selvom Will var irriterende. Måske han ville lade være nu.
Hun så sig hurtigt omkring, i håbet om at få øje på Igor eller Victor som hun kunne få til at afbryde det Mylon forståeligt nok havde begyndt, men ingen af dem var der. Hvordan kunne det være at de begge to var der når hun ville være alene med Mylon, men ikke når hun havde brug for dem? Det skulle hun nok beklage sig over bagefter.
Margo trådte hen mod dem med lange, men sløve skridt, og lagde en hånd med spredte fingre ind mellem deres ansigter. Hun viftede med den. ”Jeg er sur over at du kysser mig. Okay, okay, det er fint. Jeg er træt. Jeg er faldet ned af en kost i dag, kan I slås når jeg kan være med eller sådan noget?” Hun turde ikke at tage fat om Mylons tryllestav.

[Deleted]

Hele hans krop sitrede nærmest, hvordan kunne han være så blank!? Troede han at han bare kunne rende hen og kysse hende uden idet mindste at spørger? ikke en gang han selv havde gjort sådan, og han havde ikke set hende i to år!
"SÅ du vil virkelig ikke have at han skal smadres med et teleskop eller noget? Min accio er rimlig præcis" sagde Mylon anstrengt ud mellem sine tænder, til Margo, men fjernede ikke sit blik fra den ligblege, mørkhårede, Will Littelsea. Hvad havde hun dog set i den tåbe? Han rynkede på næsen og rykkede sig et par skridt væk fra Will.
"Fint, men hvis du så meget som rør min..kæreste" Hans blik flakkede kort hen mod Margo før han sagde en del mere sikkert, "Hvis du rør min kæreste igen, så kommer du ikke til at kunne kysse nogen som helst igen-Nogensinde" Truede han stille og pegede endnu staven mod ham imens han bakkede væk fra ham. Han kunne høre sin fars stemme i hovedet; vend ikke ryggen til en konkurrent, lige meget hvilken konkurrent han så end er.
"Jeg tør næsten ikke efterlade dig her nede, når Victor dukker op. han fungere jo som Wills egen lille bodyguard" hviskede Mylon ned mod Margo, og ignorerede alle de blikke der hvilede på dem, "Og undskyld for det med kæreste, jeg kan godt tage det tilbage senere hvis det er men...se hvor meget jeg har hylet ham ud af den, han ligner jo en der er ved at dø af pinlighed" Mylon kiggede hen på Will der stod med vidtåbne øjne og en knaldrød hudfarve.
"Vil du med hen på sovesalen? Pigerne kan godt komme op på vores-det er testet" Spurgte han hende, "jeg lover at holde mine fingre for mig selv og andre kropsdele"

[Deleted]

"Nej, ingen skal smadres med et teleskop." insisterede hun. Der var ingen der kunne få eftersidninger for at kysse nogen, det havde hun ikke hørt om før, men Mylon kunne godt få eftersidning for at smadre nogen.
Hun spærrede øjnene op mere end hun havde gjort da Will havde kysset hende. "Kæreste?" gentog hun, og nikkede langsomt. Meget langsomt. Altså, hun ville da ikke sige ham imod. Det havde ikke været en løgn da han sagde at han ville holde i hånden foran folk. Hun følte sig ikke lige så træt som hun havde gjort før. Det var nok bare hendes hjertebanken.
Hun vidste ikke om han fortjente det eller ej, den stakkels Will, der lignede en der lige havde set et spøgelse. Han havde ikke vidst at Mylon var hendes kæreste, ikke engang Margo havde vidst det, men på den anden side havde han ikke prøvet på noget i to år, så det var sikkert bare for at irritere Mylon. Margo åbnede munden for at protestere, for det var da ikke hende der havde gjort noget Victor kunne blive sur over!, men lukkede den igen da han inviterede hende med op i sovesalen. "Øhm, ja," svarede hun. "Jeg lover ikke noget." tilføjede hun. Hun ville gerne røre lidt mere ved hans hår, og muligvis flippe lidt ud.

[Deleted]

Sovesalen lå øde hen og Mylons hjerte bankede lige så meget som en tigger en regnfuld nat. I det mindste kommer Will til at holde sig væk nu, tænke Mylon da han mindedes hvorfor han ikke burde have råbt op at Margo var hans kæreste. Var alt med hans familie nu ødelagt? Og var Margo det hele værd? Han kiggede sig over skulderen og hen på hende før han rykkede sig væk fra dørkarmen. Hun var mere værd end det.
"Det er min seng der henne ved vinduet," Sagde han og pegede hen på en af de få redte senge, "og til højre for min har vi Igor og til venstre Arkimedes..Wills er den du står ved siden af nu, med alle de små planter på bordet og..det der guld pakke var vidst din valentins gave" Han kunne holde sig fra at skære en grimasse. Det var som om Will prøvede for meget.
"Har du været på drengenes sovesal før?" Mylon satte sig oven på det grønne sengetæppe, med fødderne nede på gulvet.

[Deleted]

Der var ikke andre i sovesalen end dem, tak Merlin, for det ville have været pinligt hvis hun var brast ind og der havde været fyldt med drenge. Det føltes ret forbudt at være der.
Hun rykkede sig væk fra Wills seng, og ind i midten af sovesalen. Det gjorde hende irriteret bare at tænke på ham, for han fik hende til at føle at det hele var hendes skyld. Hans seng mindede hende også om hendes, med planterne. Det havde hun ikke behøvet at se. Mylon så ikke glad ud ved valentinsgaven og det gjorde hun sikkert heller ikke.
Hun rystede på hovedet, "nej, men det ligner pigernes sovesal." Der var ikke nogen speciel forskel, ud over de personlige ejendele. Hun lagde armene rundt om sig selv og tog et sidste kig rundt i sovesalen. "Jeg forestillede mig at her ville være mere rodet."

[Deleted]

"Der plejede også at være mere rodet, de første år...Men så forsøgte Victor at lave en eliksir på midten af gulvet, og kedlen sprang og.." Han kiggede rundt i lokalet, "nærmest alt blev ødelagt af væsken og Ingen af os gad ordne det og han var for doven selv-Vi havde det liggende i uge og måtte hoppe hen over nogle fordybninger i gulvet. Siden da har de sendt en husalf her op for at gøre rent én gang om ugen" Forklarede Mylon imens han stak stillede sine sko ind under sengen og skjulte sine ben under den tunge dyne.
"Jeg forestille mig pige salen som lyserød og parfume agtig..ellers er det bare fordi det er sådan dit værelse så ud" Han sidste kommentar kom med en drilsk undertone efterfulgt af et grin. Det var efterhånden gået op for ham, at Margo ikke brød sig om når han talte om hendes værelse, eller de planter hun åbenbart ikke måtte have indenfor-Og det morede ham mesterligt.
"Der er altså plads her" han klappede på sengen imens han rykkede sig så langt som muligt hen til venstre side af den, "Du behøver ikke stå og se så fortabt ud der i midten."

[Deleted]

Margo stirrede, ansigtsudtrykket forvirret, mens han fortalte. ”Ad?” var det eneste hun kunne finde på at sige. ”Eller smart? Jeg ved det ikke.” Selv ryddede pigerne op, lige som alle andre gjorde. Godt nok flød der tøj engang imellem, men aldrig nok til at skolen sendte en husalf. Stakkels væsen.
”Okay,” sagde hun og holdt en finger op foran sig for at stoppe ham. Hvorfor skulle han altid bringe hendes gamle, lyserøde værelse op? Farven havde bare mindet hende om blomster da hun var lille. Hendes værelse havde ændret farve nu! ”Der er slet ikke lyserødt. Der er grønt og brunt og gråt, lige som herinde. Dog dufter der meget bedre inde hos os.”
Hun havde godt joket med at de kunne dele værelse hjemme hos hende, men at dele seng gjorde hende nervøs. Hun satte sig ned i hans seng, ude på kanten i fodenden, og det blev hendes ben glade for. ”Den føles lige som min.” sagde hun.

[Deleted]

"Så du har valgt at sørger for at dit værelse ligner dit værelse på Hogwarts? Mylon kiggede rundt og forsøgte at genkalde sig hvordan Margos værelse havde set ud.nu med nye farve, men det eneste han kunne forstille sig var sovesalene.
Mylon prikkede til hendes lænd med sin store tå imens han kiggede smilende på hende. Turde hun ikke ligge sig ned ved siden af ham? "Margo, vi er fuldt påklædt og vi er nærmest bare venner-Jeg gør ikke noget, du kan sagtens ligge dig ned..du behøver ikke en gang lægge dig under tæppet som mig..du kan bare være oven på det" Han klappede endnu en gang, denne gang med mere besvær, på pladsen ved siden af ham. "Jeg lover at opføre mig eksemplarisk"

[Deleted]

”Måske.” svarede hun. Hun havde ikke tænkt på det sådan før, men det var omtrent det hun havde gjort. Det måtte have noget at gøre med at hun følte at hun hørte bedre til på Hogwarts. Der var hun ikke den eneste der gik på Slytherin.
Margo regnede ikke med at han ikke ville opføre sig eksemplarisk. Det gjorde han som oftest. Hun lagde sig ned på siden i sengen, med ansiget drejet mod ham. ”Det er ikke lige så meget dig som jeg bekymre mig om, som det er mig.” svarede hun. Hun pillede ved enden af tæppet for at holde sine fingre beskæftiget. ”Du var ret sej, dernede,” sagde hun og hentydede til opholdsstuen. Hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle beskrive det.

[Deleted]

Mylon kunne mærke varmen stige ham til hovedet ved hendes ord. De gav nærmest echo i hans hoved..hun bekymre sig om sig selv...sig selv. Han sank højlydt og følte sig pludseligt utroligt tør i halsen.
"Ja ehm, tak..tror jeg," sagde han usikkert og pressede dynen ned i mellem dem, så den lavede en form for mur imellem deres kroppe, "Will er forhåbentligt afskrækket for livet..medmindre du vælger at vende tilbage til ham..." Mylon tænkte nogle gange på om WIll, hvis ikke han virkede så desperat, ville være bedre for Margo-De havde trods alt mere tilfælles.

[Deleted]

Hun grinede svagt, nervøst, da han lagde dynen imellem dem. Hun havde da ikke tænkt sig at springe på ham eller noget. Hun havde lidt lyst til at lægge sig til at sove, men det var sikkert ikke den bedste idé i Mylons seng. Dog havde hun ikke lyst til at gå tilbage til sin egen. Så skulle hun ned igennem opholdsstuen og se Will i ansigtet.
Hun håbede på at han var afskrækket for livet. Det burde han være, hvis han havde set Mylon duellere. ”Hvorfor skulle jeg vælge at vende tilbage til ham?” spurgte hun og lagde prøvende en hånd hen over dynen og mod hans kind.

[Deleted]

"Det ved jeg ikke," sagde han stille og lagde sig om på siden, så hans front vendte mod hende. Dynen lå endnu imellem dem, det sørgede han for, "Det kunne være han pludselig blev..normal."
Han følte sig nærmest mast under dynen og havde en stor frygt for at hans venner pludselig ville dukke, i døren og dømme ham. Ville alle mon tro, at de havde gang i mere end bare at ligge og snakke?