For kæphøj til dette spil

[Deleted]

Hun er blevet meget mere selvsikker, tænkte Mylon og kiggede ned på hende idet hun trådte tættere på ham, meget meget mere.
EN af de ting der dog havde ændret sig mest ved Margo var også det man lagde mest mærke til- i hvert fald hvis man var Mylon-hendes krop. Det var som om den hjemsøgte ham i alle hans drømme.
Mylon kiggede ligeså henne på Victor, der så ud til at føle sig syg ved spørgsmålet, men vendte dog ryggen til dem, hvilket Mylon så som en godkendelse. "Jeg tror han hader det her lige så meget som din far nok ville," sagde han stille og svagt grinene og bukkede hovedet en anelse ned mod hende imens han lagde armene rundt om ryggen på hende. "Sidst vi stod sådan her, var jeg en del lavere" kommenterede han og krøllede hendes uniform på ryggen imellem sine fingre.

[Deleted]

Hun lagde sine arme rundt om ham og tog fast om sit venstre håndled med sin højre hånd.
"Min far hader det ikke," nåede hun lige at sige da det gik op for hende at han havde ret. "Ikke så meget... Han kan ikke lide nogen af dem Nina kan lide heller, eller Prescott." Det var ikke noget som han skulle tage personligt. Hvorimod hendes mor inviterede alle og enhver ind til at blive en del af familien, var hendes far meget mere skeptisk. Specielt overfor Mylon fordi han uheldigvis ikke kunne finde ud af at ride på heste.
"Det her havde været lettere hvis du var lavere." sagde hun og lænede sig op ad ham så hun kunne kysse ham hurtigt. Hun skævede hen til Victor, der stod med ryggen til, og kyssede Mylon igen. Der var en gang hun havde kunnet nå.

[Deleted]

Mylon hævede øjnebrynene ved Margos første ord, dog faldt de ned på deres sædvanlige plads ved hendes fortsættelse.
"Ja tak, jeg memte nok at han havde kigget på mig som om han mente at hestene burde spise mig.." Mylon havde ikke været hos dem længe den ferie, men det havde bestemt været nok for ham, angående kvalitets tid med hendes far.
"Mmhm det tror jeg du har ret i," Det havde været et bedre kys..meget bedre kys, "Men jeg kan da godt..bukke mig en smule" sagde han og gjorde præcis dette; Mylon gik en anelse ned i knæ så hans højde var tættere på hendes, før hendes læber blidt ramte hans endnu en gang og sendte en varm bølge igennem hans krop. ET fjoget smil blev efterladt på hans ansigt, da han rettede sig op igen.
"For stakkel Victors skyld må vi hellere få klædt om og..smutte" Han pegede hen mod døren.

[Deleted]

”Han kommer til at elske dig når han lære dig ordentligt at kende.” sagde hun, og det var et løfte. Om hun så skulle true med aldrig at snakke til sin far igen. Selv ved hendes ældre søskende, det var specielt Aileen om Margo tænkte på her, var hendes far ikke glad for valget af kæreste. Der var også dem som han var blevet nødt til at acceptere, nu hvor der var ægteskaber og babyer at tænke på. Det var Margo glad for at hun ikke skulle tænke på.
Hun smilede. ”Næste gang må vi bare ligge ned.” hviskede hun, så Victor ikke kunne høre det. Hendes hjerte bankede endnu hurtigere nu end det havde gjort da hun var faldet til jorden, eller da sygeplejersken havde sagt at hun skulle have healet knogler. ”Mh, ja, for Victors skyld.” svarede hun og gav modvilligt slip på ham igen. Hun skubbede til Victors skulder med sin egen på vej ud af deres sovesal.

[Deleted]

Mylon tvivlee stærkt på hendes ord, men valgte ikke at modsige hende og fulgte hende istedet med øjnene på vejen ud. Victor vendte sig straks om mod ham da døren lukkede sig og efterlod dem alene.
"Hvad tænker du på Mylon?" Spurgte han, tydeligt irriteret.
"Hvad mener du?"
"Du render rundt og begynder at tage Margo med her ned? jeg troede vi havde en aftale alle sammen"
"Om at Margo 'tilhørte' WIll?"
"Nej, eller jo også det men ved fem vilde dyndfolk, kan du da ikke bare.." Han pegede hektisk hen mod Mylons seng, "Tage Margo med her hen, når Will er vild med hende"
Mylon sukkede tungt og trak kappe og overdel hen over hovedet imens Victor fortsatte med at beklage sig over hvor ubetænksom han var. "Victor fat det nu, hun kan ikke lide Will! Og den eneste måde han kan forstå det er åbenbart ved at sige det hårdt til ham"
"Fint hvis du vil sætte en pige højere end dine venner så gør det, jeg er da ligeglad..du mener åbenbart at vi ikke er vigtige nok for en Kozlovsky hva?"
"Nu stopper du! Jeg har gjort ALT fo jer!" dette var det der fik bægret til at flyde over, "Og hverken du eller Will skal brokke jer én gang mere over mine valg, det har jeg mine forældre til!" Han kylede nærmest tøjet ned på gulvet og lukkede sine ører for Victors skælds ord om hvor dårlig en ven han var. jeg skal give ham dårlig ven, tænkte Mylon imens han trak den hvide sweater ned over de sorte bukser og uden et ord, stormede op fra sovesalen. Will stod til hans held, ikke i opholdsstuen mere.
"Astronomitårnet" mumlede han for sig selv, Margo havde snakket om det, og han var sikker på at hvis han gik der op, ville hun nok finde ham. Og det gjorde han.

[Deleted]

Hun smuttede lige igennem opholdsstuen og op i sin sovesal. Der befandt sig to piger, Sylvia og Danielle, som hun plejede at bruge mange timer på at overhøre når de snakkede. De sad på den enes seng, og lod Margo skifte fra Quidditchuniform til jeans og en blomstret skjorte, der tidligere havde tilhørt henholdsvis Judy og Nina. Hun kunne næsten passe begge dele! Hun trådte ned i sine normale sko og kørte hurtigt en børste igennem sit hår. Det gjordet det kun større end det var i forvejen.
”Godt spillet i dag, Margo,” fnes Sylvia.
Margo kastede sin børste efter hende på vej ud ad sovesalen.
Efter at have stået ved indgangen til drengenes sovesal i et par minutter og hun var blevet utålmodig, besluttede hun sig for at han ikke befandt sig i sin sovesal, og hun forlod opholdsstuen. Indgangen til Slytherins opholdsstue forsvandt bag hende og hun begav sig mod Astronomitårnet så hurtigt som hendes ben ville bære hende. Det var det eneste andet sted hun kunne forestille sig at han ville befinde sig. Hendes krop ville ikke være glad for hende næste dag, og hun vidste allerede at hun havde brug for en god nats søvn.
”Mylon?” spurgte hun, mens hun skubbede døren op.

[Deleted]

Hans hænder klemte så hrdt fat om det sorte rækværk, der sad rundt om tårnet, at hans knorer blev helt hvide. Hvad vidste Victor overhovedet om at være en god ven? Det eneste de havde gjort var at lade ham være kærester med Margo, hvis han var okay med at have et blåt øje, at mobbe ham og holde ham ude fra gruppen på grund af hans familie og deres penge! Men havde med Igor? Hans familie var da lige så rug som Mylons, men ham elskede de lige meget hvad! Han pressede tænderne hårdt sammen, overbevist om at han aldrig skulle være venner med nogen af dem igen. Han ville aldrig gøre noget for dem igen.
Det eneste der trak ham ud af hans indre monolog om hvor meget han hadede sine såkaldte venner, var Margos bløde stemme bag ham.
"Jeg var næsten bange for du ikke ville gætte det var her jeg var," sagde han og forsøgte at smile til hende, velvidende om at han nok allerede havde fået ødelagt det, som kunne have været en romantisk aften for dem, "Jeg skulle bare lige..flygte lidt væk fra Victor" Mylon drejede sig om mod hende.

[Deleted]

Hun smilede til ham og mærkede hvordan hendes ben rystede let under hende over at have besteget alle de trappetrin. Hun hoppede næsten hen til ham og lagde sine hænder mod hans skulderblade. Hun kiggede forbi ham, ud over kanten.
Margo sukkede let. Han var ikke så glad som han havde været da hun havde efterladt ham, hvilket var ærgerligt, for hun kunne specielt godt lide det fjollede smil. Det fik det til at kilde i hendes mave. ”Hvad har han nu gjort?” spurgte hun. Han kunne umuligt have nået at gøre noget rigtigt dumt mens hun var væk, for det var ikke gået mere end et par minutter eller ti. Det var ikke altid at hun forstod hvorfor det var de var venner, de fire, for halvdelen af tiden kunne de ikke holde hinanden ud. Sådan havde hende og Mylon dog også været engang. Ikke så meget mere, havde hun lagt mærke til.

[Deleted]

Mylon rystede svagt på hovedet til hendes spørgsmål og lagde en hånd på hver af hendes hofter, "Det er lige meget, det var bare ham der var..som han sædvanligt er: Bestemmende og humørsyg. Jeg har bare brug for din hjælp til at glemme dem lidt, glemme det hele..du er rimlig god til at fjerne..ja ALT fra mine tanker..bortset fra nogle få.." Hans blik gled for, hvad der føltes, som tusinde gang ned over hendes krop, eller måske mere til hendes kavalergang, før de gled op til hendes øjne igen.
"Det minder mig lidt om vores fjerdeår, hvor jeg 'underviste' dig i astronomi, og Arkimedes kom rendende her op imens" Sagde han smilende ved mindet og skævede til venstre, hvor et telekop var fastsat til rækværket.
"Men..den eliksir du tog, den der burde gøre dig træt..er den sat ind endnu?"

[Deleted]

Hun ville gerne have ondt af ham, men det havde hun ikke. I stedet var det lidt morsomt at høre på.
”Kigger du på mig sådan ofte?” spurgte hun, da hun ikke kunne finde på andet at sige, der ikke ville få hende til at rødme. Det ville hun ikke begynde på igen.
Hun smilede da hun kom i tanke om at ’undervise’, som de havde snakket så meget om dengang. Det virkede lidt spøjst nu. ”Vi har haft mange gode tider heroppe.” sagde hun. Stedet mindede hende om ham, og det havde det gjort siden Arkimedes havde afbrudt dem. ”Jeg plejede at hænge heroppe, da du var rejst væk.” sagde hun også.
Margo tog sig et øjeblik til at mærke efter. ”Altså, jeg er træt… men jeg ved ikke om det er eliksiren eller en del af at styrte ned.”

[Deleted]

Mylon trak på den ene skulder dynkront med at hans ene mundvig bevægede sig op ad over hans blege hud. "Måske.." svarede han stille, "Nogle gange..måske lidt mere end 'nogle gange' " Mylon måtte indrømme at han de sidste par måneder havde ladet sit blik, og sine tanker, vandre meget til Margos krop, men det var da ikke hans skyld at hun havde ændret sig så meget! Dette var i hvert fald den undskyldning han brugte for at retfærdiggøre sine tanker over for sig selv-især når han vågnede om morgenen med tankerne i hovedet.
"Rigtig mange...men et af mine ynglings minder må nok være valentinsdag sjette år" Sagde Mylon inden hun begyndte at fortælle om den tid han havde været væk. Det gav ham nærmest et sug i maven at tænke på, at hun blot havde siddet her, mens han havde rendt rundt i et kæmpe palæ og set på quidditch.
"vent! Åh ved Merlins skæg! Hvorfor tænkte jeg ikke på det noget før!?" Mylon slog sig selv for panden, og endda en del hårder end hvad der var meningen, for et rødt mærke blev efterladt, "Okay okay, stå helt stille" han gav slip på hende og trådte et par skridt tilbage med hænderne rakt ud mod hende. Han stoppede da hans ryg ramte rækværket og kørte så en hånd igennem sit hår imens han slikkede sin overlæbe med et påtaget flirtende ansigtsudtryk. "Så ehm..gjorde det ondt da du faldt?" Spurgte han og lod som om han bed ud efter luften og måtte kæmpe for ikke at grine af sig selv, "For du må da i sandhed være en engel!"

[Deleted]

”Interessant.” svarede hun og kiggede også ned ad sig selv. Hendes skoleuniform var for stor, men hendes kappe passede, så normalt måtte hun se pænt mærkelig ud. Mylon gad åbenbart kigge alligevel. ”Også i timerne?” spurgte hun.
Margo tappede sig overvejende på hagen med sin pegefinger, ”Hmmm. Jeg kunne kun lide den første del af den aften. Før din bodyguard dukkede op.”
Hun så forvirret til, mens han bakkede væk fra hende og leverede den værste replik hun i sin tid havde hørt. Det tog hende et par sekunder at opfatte det han sagde, og Den havde hun alligevel ikke regnet med, efter at være blevet skudt af sin kost under en Quidditchkamp, men det var derfor hun kunne lide ham. Hun kunne så godt lide ham at det gjorde ondt i hendes mave, og det var svært at forblive seriøs når der var malet et bredt smil i hendes ansigt. Nu havde hun det sådan set ikke så galt med at pigerne i hendes sovesal kommenterede på faldet. Selvom hun ikke havde følt sig som en engel… engle brækkede vel ikke knogler. ”Jeg har ingen ord, INGEN ORD, for hvor plat det der var.” sagde hun, med en blanding af latter og ærefrygt. Hun kunne ikke lade være med at grine. ”Tak.”

[Deleted]

Mylon stod med amrene ud til hver side, en smule bøjet i knæene og med et fjoget, bredt, smil på sine læber imens Margo kommenterede hans scorereplik.
"Jeg synes nu var meget ambitiøst af mig at forsøge med en sådan PLAT, scorereplik," Sagde han og spankulerede tilbage mod hende. Mylon var ikke den bedste til jokes-Faktisk var det eneste han rigtig duede til at skære ansigter bag folks ryg i håb om at dem der så dem, ville finde det lige så morsomt som han selv gjorde-til familie middagene lykkedes dette aldrig...Det betød dog ikke at han gav op.
"Så du har egentlig ikke fortalt mig sådan rigtigt hvad du har lavet imens jeg har været væk, og jeg mener i detaljer..både her på skolen og derhjemme og altså med detaljer mener jeg ikke at jeg vil vide hvor ofte du gik i bad og sådan, men hvem du gik i bad med og sådan" Han smilede stort og holdt to tommelfingre op mod himmlen et par sekunder.

[Deleted]

Hun smilede endnu, for hun havde godt kunnet lide den. Han havde ændret sig. ”Den var okay passende lige nu.” sagde hun, som godkendelse.
Hun havde gerne villet fortælle ham alting, men han havde ikke været god til at fortælle om sine to år selv, og de havde ikke haft tid til at sidde og snakke om småting. Der var altid lektier der skulle laves, eller Quidditch der skulle spilles, eller Igor, Victor og WIll der skulle afbryde.
”Til din information, har jeg ikke badet sammen med nogen.” var det første hun sagde, bare for at gøre det helt klart. Havde hun ikke allerede fortalt ham det? Nu hvor hun skulle fortælle, kunne hun ikke komme på andet at sige. ”Øhm… Jeg blev slået af en djævleslynge, engang. Simon er begyndt på Hogwarts, på Gryffindor som de andre. Vi har… min pygmæpuff er blevet gammel og grå. Min ældste bror er blevet gift og jeg havde en kjole på der lignede en skumfidus.”

[Deleted]

Mylon trak på den ene skulder, "Det kunne da godt have været du havde tænkt-hey du der," han pegede ud i den tomme luft ,"kom med mig i bad" Mylon havde flere gange tænkt, og havde heller ikke lagt skjul på det overfor hende, at hun og WIll var blevet kærester igen og det undrede ham, at hun havde været single i alt den tid.
"Slået? Som i den tænkte den ville give dig et bitch-slap?" Spurgte han med rynkede bryn, "For jeg troede folk blev fanget af dem..jeg havde engang en drøm om at Will blev ædt af en" et kort grin, nærmest et fnis, undslap hans læber ved hans egen fortælling-det havde dog været en rimlig god drøm.
"Er der billeder af kjolen? altså af dig i den? Og..er det så min tur nu? Til at fortælle?" Hendes år lød utroligt...Margo agtigt.