Et uventet besøg - Hvor er jeg?

[Deleted]

@keya - saric huset - sen eftermiddag - vinter (januar)

Uriah huskede knap, hvad han havde sagt, eller hvad der var sket. Det hele var gået hurtigere, end han selv havde troet muligt. Det ene øjeblik havde han været på arbejde i De Tre Koste i Hogsmeade, hvor han arbejde, som bartender, det næste dukkede hans far op i døren, og Uriah var spurtet afsted. Ud af døren og ud af kroen, uden yderligere spørgsmål eller svar, direkte ud i den øsende regn, i retning af sin lejlighed. Han løb i alt hast op af alle trapperne og ind i sin lejlighed, hvorefter han låste døren bag sig, selvom den ikke ville holde en magiker ude længe. Han så sig hastigt omkring. Han havde gennem flere år undgået sin familie, og havde ikke i sinde, at tale med dem igen lige foreløbig. Han tog derfor en dristig beslutning. Uriah hev en kuffert frem fra et skab og kylede hurtigt noget tøj i den. Kufferten blev smækket i, og han gik med hastige skridt hen til pejsen, hvor han tog en håndfuld susepulver fra en lille vase, og skyndte sig ind i pejsen. Et lille mijav, fangede hans opmærksomhed, og han så på skift fra sin ugle, til den slanke sorte kat på gulvet. "Jeg kommer snart tilbage, det lover jeg," sagde han hastigt, hvorefter han udtalte nogle ord, præcis hvilke huskede han ikke, og de grønne flammer steg op omkring ham.

Stadig dækket i vand, fra regnen i Hogsmeade, faldt han på hoved og hale ud af en pejs, et ukendt sted i verden. Han hostede voldsomt og kæmpede sig på benene. Hans brune kuffert lå få meter fremme, han samlede den op og så sig så omkring. Han havde absolut ingen anelse om, hvor han var havnet henne, men det var helt bestemt ikke et velkendt sted, så som Diagonalstrædet, London eller i New York, hvor han havde tilbragt de første år af hans liv. Forvirret lod han sit blik glide rundt på det værelse, som han befandt sig i. Der var et meget pænt sted, men Uriah kunne ikke afgøre hvor han befandt sig henne. Det var helt sikkert et beboet sted, for der var nyligt blevet gjort rent. Han tøvede lidt, inden han forsigtigt prøvede at kalde. "Hallo?" Han  gik forsigtigt hen og så nærmere på pejsen. Mest af alt søgte han efter susepulver. Forhåbentlig var han ikke havnet i en mugglerbolig.

[Deleted]

Keya var i gang med at læse i en bog i sit værelse hvor hendes bøger var da hun hørte en kaldte "Hallo" Keya havde ikke hørt nogen ringe på eller banke på døre så vedkommende må være magiker der var kommet igennem pejsen. Hun tænkte hvem kunne det mon være, hun kunne høre det var en herre stemme.
Keya gik ud ad værelset og havde sin tryllestav hos sig da hun ikke vidste hvem personen var, hun gik ind i stuen og kunne se en herre stå og kigge rundt i stuen.

"Hej" sagde Keya og kiggede på ham, hun syntes at hun havde set/mødt ham før, men det var mørkt og hun kunne derfor ikke se hvem det var.

[Deleted]

Der lød en kvindestemme fra en åben dør. Overrasket så Uriah op, på den unge kvinde, der stod nogle meter væk fra ham. Hendes hår var blond og hendes hud lys. Hun virkede bekendt, men hvorfra vidste Uriah ikke. Tøvende så han på hende. "Undskyld jeg sådan kommer brasende," sagde han kort, med en undskyldende stemme. "Mit navn er Uriah, Uriah Nathan Hunter. Kan du fortælle mig hvor jeg er henne?" spurgte han forsigtigt. Imens han talte fumlede han efter sin tryllestav i sin baglomme, bare i tilfælde af, at det var en muggler han var stødt ind i. En hukommelsesbesværgelse kunne redde alt. Selvom det ville blive svært, at bortforklære den sorte kappe og det slidte halsterklæde, stadig med et lille Hufflepuff emblem gemt derpå ved en af enderne. Han havde altid været stolt af, at være havnet på Hufflepuff, selvom han ikke havde været specielt glad for Hogwarts det første års tid. Han var trods alt lige flyttet til england, for at starte på skolen, hvor han mor tideligere havde gået, da det eftersignede skulle være den bedste magikerskole i verden. Uriah havde haft lidt svært ved, at falde til blandt de mange andre elever, og følte i perioder, at Soteringshatten havde placeret ham i det forkerte kollegium, men i sidste ende, var Hufflepuff det helt rette sted for ham, selvom Ravenclaw havde været det, der havde trukket ham mest.
Pludselig slog det ham. Han trådte et skridt nærmere på kvinden og kneb sine øjnene en anelse sammen. "Du har gået på Hogwarts. Ravenclaw, ikke sandt?"

[Deleted]

"Det er anderledes men det gør ikke noget" Sagde Keya og tændte lidt lys så de bedre kunne se hinanden. Det navn lyd bekendt også men Keya kunne ikke helt sætte tingene sammen endnu. "Du er landet i Kroatien i mit hus, jeg hedder Keya Saric, jo jeg har gået på Hogwarts på Ravenclaw og jeg kan se du også har gået på Hogwarts men blev sorteret til Hufflepuff" Sagde Keya. Hun havde lyst til en kop the eller kaffe.

"Vil du have en kop the eller kaffe?" Spurgte Keya, for det var jo næsten på den tid hun drak enten the eller kaffe, det kom helt an på hvad hun havde lyst til. Keya håbede at han drak noget af det ellers kunne hun jo også lave noget andet og drikke.
Og så kunne de jo snakke om Hogwarts og hvad der nu kunne snakkes om.

[Deleted]

"Virkelig? Kroatien?" Uriah måtte spærre øjnene op. Han var fuldstændig målløs. Var han virkelig havnet i Kroatien. Han så sig atter forvirret omkring. Han havde aldrig rejst så langt gennem susepulver, men en gang skulle jo være den første. Han ville dog gerne vide præcis hvor han endte, næste gang han bare stak halen mellem benene. 

Han blik mødte kort Keyas, og han sendte hende et venligst smil. Han løftede kort op i sit halstørklæde, for at vise emblemet frem. "Stolt tideligere grævling," sagde han med et lille grin. Det var trods alt længe siden, at han var gradueret fra Hogwarts, men alligevel kunne han ikke helt give slip på skolen. Keya derimod så ikke ud til, at bære sit gamle Ravenclaw emblem. Måske var Uriah bare langsommere om at give slip, end andre personer. "Sig mig.. Gik vi på samme årgang?" spurgte han nysgerrigt ind. Måske havde de kendt hinanden fra Hoggy, men alligevel kom det bag på ham, at hun tog så godt imod ham, trods hans uventede besøg. Det kom derfor meget bag på ham, da hun pludselig spurgte om han kunne tænke sig en kop the eller kaffe. Det kunne han egentlig godt, nu hun sagde det. Han havde trods alt haft en lidt mærkværdig eftermiddag, og at sidde lidt ned og drikke noget varmt, lød faktisk, som en strålende idé. Han nikkede kort og sagde: "Meget gerne. Helt kaffe."

[Deleted]

”Ja du er i Kroatien, hvor jeg bor, jeg tror jeg gik en årgang over dig.” Sagde Keya.
Keya var glad for han ville have noget at drikke så Keya gik ud i køkkenet for at sætte vand over til kaffe, hun kunne da godt drikke kaffe i dag selvom hun plejede at drikke the på denne tid af dagen først på aften.
Keya var altid imødekommende for folk som ville komme og besøge hende også selvom det var lidt uvant at få en person gennem sin pejs, Keya havde godt nok Ravenclaw emblem på sig men det var ikke tydeligt ligesom Uriah have sit.

Da kaffen var lavet gik Keya ind med bakken og satte den på sofabordet, hun vidste jo ikke om han skulle have mælk og sukker i så hun havde taget det med for en sikkerheds skyld, hun satte sig i sin lænestol og tilbød Uriah en kop kaffe.

[Deleted]

Uriah var fortsat overrasket over, hans lange rejse med susepulver, særligt fordi, at den var kommet så pludseligt. Alle hans ting var fortsat derhjemme, så hvad han egentlig ville gøre nu, var han ikke klar over. For nu ville han tage en kop kaffe, og få lidt ro i sindet igen. Og det gjorde han. Han nikkede venligt, da Keya tilbød ham kaffe, og satte sig ned overfor hende. Han var meget overrasket over hendes tålmodige og rolige opførsel, trods han var kommet brasende ind i hendes hus. Det nagede ham dog stadig, hvordan han var kommet dertil, uden at kende stedet, eller have været der før.

"Så du er toogtyve formoder jeg," sagde Uriah og så på hende. Hun var ret køn og virkede også utrolig venlig. Han mindes ikke, at have talt særlig meget med hende på Hogwarts, men huskede hende trods alt. De kunne ikke have haft timer sammen, på grund af aldersforskellen, men måske var de stødt ind i hinanden på gangene? Uriah tænkte, så det måtte knage højlydt, men kom ikke frem til det, og blev nødt til at spørge. "Sig mig, talte vi sammen på Hogwarts?"

[Deleted]

Uriah virkede nervøs overfor Keya, men det kunne jo være fordi han ikke var vant til at komme hjem til folk på den måde, det var jo også anderledes at komme ind til folk på den måde. ”Vi talte lidt sammen, for havde en veninde der fra hufflepuff så gik rigtig meget sammen med hende, og vi sad tit sammen og lavede lektier eller spiste sammen. Vi talte tit sammen ved bordet eller på gangene. Må jeg spørge dig om noget?” Sagde Keya. Hun tænkte at han virkede flink. Hun ville gerne vide hvordan han var kommet hjem til hende da han ikke havde været her før og så ville hun jo gerne lære ham at kende.

[Deleted]

Uriah nikkede forstående. Han havde dog stadig svært ved at huske det, men hendes ord hjalp da lidt på det. Faktisk, når han tænkte nærmere over det, var der begyndt at ringe en lille klokken. Han kunne da godt mindes en af grævlinge pigerne løbe rundt med Keya, selvom han nu egentlig huskede Keya bedre end den anden Hufflepuff elev. Måske havde han haft et lille crush på hende i skoletiden? Det var ikke til at sige.

Han løftede et øjenbryn og så interesseret på hende. "Selvfølgelig, hvad som helst," svarede han smilende. Han var for det meste en åben bog, men havde også nogle emner, som han helst ikke talte om, heriblandt hans familie. Men overfor de rette mennesker, fortalte han det meste, så længe han stolte på dem, vel og mærke.

[Deleted]

Keya havde altid synes han var sød overfor hende og hun kunne jo godt lide ham som ven, måske det kunne blive til mere, hvem ved? ”Hvordan kom du hen til mit hus når du ikke ved hvor du var henne? Og hvorfor ville du væk?” Keya havde det med at man skulle kunne stole på folk men det tager tid før hun stoler på folk hun ikke kender, men hun kendte jo lidt til Uriah for de havde kendt hinanden fra Hogwarts.

[Deleted]

Spørgsmålet kom lidt bag på Uriah. Han tog kort en tår af sin kaffe, mens han forsøgte at finde de rigtige ord. Han vidste egentlig ikke, om han sådan ville fortælle om sin familie, til en næsten fremmed, selvom de jo egentlig kendte hinanden en smule. Han tøvede lidt, men kom frem til, at han lige så godt kunne fortælle hende det. Det kunne jo ikke skade. "Jeg har lidt et problem med mine forældre," startede han ud, ude at vide, præcis hvor meget, han skulle fortælle hende. "Min far kom forbi min arbejdsplads, De Tre Koste i Hogsmeade, hvis du kender den, og jeg stak af.." Historien virkede lige så dramatisk denne gang, som da han selv havde oplevet den, og han blev en anelse forpustet og svedig, bare ved tanken om det. "Jeg pakkede en hurtigt taske da jeg kom hjem og brugte så susepulver... Det eneste problem er, at jeg ikke kan huske hvad jeg sagde." Han så på hende med et lidt undrende blik, som om hun havde svaret på alle hans spørgsmål. Han var i hvert fald slet ikke sikker på, hvad der var sket. Det var gået utrolig hurtigt og havde været meget hektisk og kaotisk. Forhåbentlig ville puslespillet falde på brik før eller senere. Han regnede dog ikke med det, for hans hukommelse havde det med at drille ham nu og da.

[Deleted]

Keya lagde hovedet lidt på skå, det var en vane hun havde når hun lydte til folk fortælle noget til hende. ”Ja jeg kender godt De Tre Koste, du må have sagt et eller andet med Saric eller noget der er tæt på der da du brugte susepulvet. For det hedder mit hus Saric huset, og har hørt til i min familie i mange år” Sagde Keya. Hun tog en ny kop kaffe og tog en slurk af den, ” Hvor ville du da gerne hen da du ville væk fra din far? Du behøver ikke at sige det hvis du ikke vil” Sagde Keya med et smil for hun vidste godt hvordan det var og have problemer med familien, som man måske ikke ville tale om til næsten fremmede personer. ” Vil du have mere kaffe?” Spurgte Keya

[Deleted]

Uriah havde efterhånden drukket det meste af sin kaffe, og takkede derfor pænt ja til lidt ekstra. Han havde virkelig brug for lidt ekstra energi den dag.
Han så sig lidt rundt omkring "Saric huset? Beklager, men jeg kan slet ikke erindre hvad jeg sagde," svarede han lettere skuffet. Han ville så inderligt gerne huske, hvad han havde sagt og gjort, for at være havnet hos hans "veninde" fra Hogwarts, uden at have den fjerneste idé, om hvor henne hun boede. "Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, at jeg tænkte på et sikkert sted, tilpas langt væk," sagde han tænksomt, og så ud i luften. Gad vide om hand tanker havde haft en indflydelse, på hvad han havde sagt. Han så spørge op på hende. "Jeg tror aldrig at jeg er rejst så langt med susepulver før."

[Deleted]

Keya hældte noget mere kaffe i Uriah's kop, Keya tænkte at det ville være et godt sted for ham at gemme sig her for sin familie. ”Jeg rejser tit fra Kroatien til Hogsmeade for jeg tager til Hogsmeade når jeg skal have ting når jeg skal arbejde. Jeg er jo alkymist og bruger meget tid med eliksire.” Hun tænkte at han var velkommen til at komme på besøg hos hende når han ville, men hun ville ikke sige det rigtig til ham endnu. ”Jeg ved ikke om jeg har rejst længere væk end det.” Sagde Keya og tog en tår af sin kaffe.

[Deleted]

Uriah så lidt overrasket på hende. Det virkede, som en lang rejse, men det var det selvfølgelig ikke med susepulver. Han sendte hende et lille smil. "Alkymist? Det lyder spændende. Hvad laver du så?" han så spørgende på hende, mens han tog imod kaffen. Det var nu meget spændende, at være havnet hos hans tideligere skolekammerat, Keya, særligt efter, de ikke havde set hinanden i årevis. Det var også derfor, han spurgte interesseret ind til hendes job, da han aldrig havde hørt meget fra hende, siden deres tid på Hogwarts. Det var dog også rimelig klart, nu de ikke havde stået hinanden så nær i deres skoletid. Hun virkede dog virkelig flink. Det var rart, at være havnet et sted, hvor han følte sig velkommen.