Et uventet besøg - Hvor er jeg?

[Deleted]

”Jeg laver eliksiere og kemikalier fra mugglernes verden. Men overvejer at tage en ny uddannelse eller flere men ved ikke hvad for nogle endnu. Hvad kunne du tænke at uddanne dig til hvis du vil?” Spurgte Keya. Han virkede flink og er rigtig sød. Det var jo spænnedende at snakke med Uriah som var hendes tidligere skolekammerat og især efter de ikke havde haft kontankt til hinanden efter at Keya gik ud af Hogwarts. ”Hvis din familie kommer efter dig og du ikke vil snakke med dem er du velkommen til at komme hjem til mig” Sagde Keya.

[Deleted]

Uriah så interesseret på hende imens hun fortalte. Eliksirer havde han aldrig været særlig god til, og det havde heller ikke været et af hans yndlings fag på Hogwarts, men han havde nu gjort sit bedste. Han havde altid været mere fascineret af mugglere, eftersom han var fuldblods, og desuden også besværgelser. Det var også to fag, som han havde brilleret i på Hogwarts. Det var dog andre tider nu, og han var ikke kommet særlig langt siden da uddannelsesmæssigt. "Spændende," kommenterede han kort. "Jeg ved det ikke rigtig. Jeg foretrækker bare at arbejde for nu." Han smilede taknemligt. "Tusind tak, det ville jeg sætte pris på. Jeg skal nok advare dig en anden gang," svarede han leende. Han foretrak også, hvis han ikke havde så travlt med, at komme ud af døren.

[Deleted]

Keya var god til besværgelser og mange andre ting, så hun gik faktisk og overvejet om hun skulle tage uddannelsen som auror eller healer. Men hun vidste ikke helt endnu hvilken hun skulle vælge eller begge.
”Det er jo også fint bare at have et arbejde og hvis man er glad for det behøver man jo ikke og have en uddannelse.” Sagde Keya.
Keya kom til at le da han sagde at han ville give besked næste gang han ville komme og ikke bare dumpe forbi.
”Du kan jo bare sende en ugle til næste gang du kommer forbi” Sagde Keya og tog resten af sin kop kaffe.

[Deleted]

Uriah så på hende og nikkede. Det kunne hun da have ret i. En uddannelse var vel ligegyldig, så længe han havde det godt, havde et tag at bo under og mad at sætte på bordet. Mere behøvede han egentlig ikke. "Det har du ret i," svarede han roligt, mens han så på hende, drikke sin kaffe.
"God idé, men jeg er lidt i tvivl, om han kan flyve så langt, det dumme kræ," lo han. Hans ugle var rimelig ung, men havde aldrig været den skarpeste kniv i skuffen. Forbløffende nok, kom alle hans breve sikkert frem og tilbage. "Men jeg vil da helt klar, komme forbi igen."

[Deleted]

”Ellers finder du jo nok på en anden måde at give mig besked på” Sagde Keya med et drillene smil på læben. ”Arbejder du så alle dage på de tre koste eller?” Spurgte Keya. Hun kunne jo komme og besøge ham så det ikke skulle være ham hver gang der kom på besøg.
”Hvordan vil du så komme hjem igen?” For han vidste jo ikke hvad han havde sagt for at komme hjem til hende.

[Deleted]

Uriah lo lidt af hende. "Jeg må finde en måde." Han så på hende med et smil, og rystedet let på hovedet. "Dog ikke, det er lidt løbende for nu, men jeg er der ret tit, og oftest om aftenen." Han så på hende. Det var efterhånden lettere for ham, at genkende hende, og synes også, at kunne huske en gang, de var mødes og havde snakket sammen på Hogwarts.
Hvordan han skulle komme hje, havde han ikke tænkt så meget over endnu. Mest af alt håbede han, at han bare ville kunne bruge susepulver endnu en gang, dog ikke tilbage til hans lejlighed, hellere et sted, som Den Utætte Kedel i London, hvor hans far ikke ville lede efter ham. "Jeg tror jeg prøver med susepulver igen. Det kan jo ikke gå helt galt."

[Deleted]

”Ja det må du jo, nej det kan det ikke gå helt galt igen” Sagde Keya kækt med et stort smil på læberne. ”Det kan jo være jeg kommer og besøger dig på dit arbejde hvem ved?” Sagde Keya og kom til at grine højt. ”Har du nogle dyr ellers? For jeg elsker dyr, jeg har nogle forskellige dyr.” Sagde Keya for at skifte emne for hun ville jo ikke have han skulle afsted endnu, men hun kunne jo ikke gøre ved det hvis han skulle afsted.

[Deleted]

"Det synes jeg, at du skal. Så giver jeg en ingefærøl eller en varm cacao," sagde han med et grin. "Som tak for kaffe og gæstfrihed." Han havde nok ikke selv taget så godt imod én, hvis vedkommende var kommet brasende ind i hans hjem. Nej han var nok blevet en kende vred. Heldigt for ham, var Keya langt mere åben overfor uventede besøg, end han tilsyneladende var.
Uriah, det ikke havde travlt, tog glædeligt det nye emne op. "Altså jeg har en meget selvstændig kat og en forvirret ugle," svarede han med et smil. Han vidste at begge dyrene var hjemme i hans lejlighed. Forhåbentlig åd de ikke hinanden. "Hvad med dig," spurgte han nysgerrigt ind, og så sig lidt omkring efter tegn på husdyr.

[Deleted]

” Det vil jeg da gerne på et tidspunkt og det var så lidt med kaffe og gæstfrihed” Sagde Keya. Hun tænkte at man kan aldrig vide hvornår man kunne have brug for at være gæstfrihed over for andre for hun havde det sådan at man skulle behandle folk som man selv ville blive behandlet. ”Jeg har en hund, en kat og en ugle lige nu men man ved aldrig om man kommer til at have flere dyr jo.” Sagde Keya og grinede, hun elskede dyr og havde nogle billeder af hunden og katten, men ikke af uglen for det ville den ikke. ”Hvorfor er din ugle forvirret?” For det lød mærkeligt for en ugle at være det.

[Deleted]

"Det var nu alligevel utrolig flinkt af dig," kommenterede han. Han var virkelig taknemmelig for, at hun ikke bare havde sendt ham på hoved og hale ud på gaden, specielt når han ikke havde den fjerneste anelse om hvor han var i Kroatien, da han aldrig havde været der før.
Uriah så grinende på hende. Han var nu også ret glad for dyr, det måtte han indrømme, men han havde det nu fint, kun med at have de to. Mange flere dyr ville han nok heller ikke have tiden til, og de ville være besværlige at få med sig rundt. "Den er bare lidt en skør kugle. Men uglerne kommer da frem, så det er jo det vigtigste." Han lo.

[Deleted]

”Det var så lidt, ja det er jo det vigtigste at uglerne kommer frem” Sagde Keya med et smil, hun var begyndt at blive sulten, så hun tænkte at hun ville høre Uriah om han var sulten.
”Har du tid til at få noget at spise for jeg er begyndt at blive sulten?” Spurgte Keya, hun kunne jo ikke bare lave noget mad til sig selv uden at tilbyde sin gæst noget at spise.

[Deleted]

"Mange tak for tilbudet, men jeg er virkelig ikke særlig sulten," svarede han hende med et smil, på trods af, at det var en mindre løgn. Han var lidt sulten, men ønskede ikke, at presse sig på eller være til besvær. Faktisk var det pinligt nok, at han var kommet styrtende ind af hendes pejs, og derefter havde takket ja til kaffe. Han følte sig lettere utaknemmelig, og skyndte sig derfor at takke endnu en gang. "Men tusind tak for kaffe." Han sendte hende et stort smil. Han havde ingen anelse om hvad klokken var længere, men havde på fornemmelsen, at hvis han tog direkte tilbage til sin lejlighed, ville hans far stadig være der, eller i hvert fald i nærområdet, og det ønskede Uriah ikke. "Bor du her egentlig alene?" spurgte Uriah nysgerrigt og så på hende. Fra hvad han kunne se, virkede huset ret så stort, især hvis det kun var Keya og hendes kæledyr.

[Deleted]

”Det var så lidt” Sagde Keya med et smil på læben men hun kunne godt mærke at det ikke helt var rigtigt, men hun ville ikke sige noget om det. ”Jeg bor alene med mine dyr, lige nu men hvem ved? Jeg går ud i køkkenet og laver noget mad, du er velkommen til at kigge omkring eller gå med ud i køkkenet” Sagde Keya, hun rejste sig op og gik ud i køkkenet for at lave spaghetti og kødsovs, hun var jo halvblod og var vokset op med at lave mad.

[Deleted]

Uriah så lidt overrasket på hende. "Virkelig? Er det ikke et stort hus, til kun dig og dine kæledyr?" Han så på hende med et nysgerrigt blik. Han sendte hende et venligt smil, og rejste sig op. "Mange tak, jeg ser mig lidt omkring." Uriah gik stille rundt og så på hendes hus. Det virkede utrolig stort for en enkelt person. Til sidst fandt han ud i køkkenet til Keya, og så på hende. "Hvad skal du lave?" spurgte han og fulgte hende med blikket. Han var ikke særlig god til, at lave med selv, og fulgte derfor spændt med i hvad hun skulle lave. Han håbede bare, at hans mave ikke ville knurre højlydt, og aflsløre hans sult. Han ville bare ikke være til mere ulejlighed end nødvendig. "Jeg kan også bare tage hjem igen. Jeg vil ikke være til ulejlighed."

[Deleted]

Keya gik i gang med at lave mad, hun tog de ting frem som skulle bruges og vaskede hænder, da Uriah kom ud i køkkenet sagde Keya ”Jo det er måske lidt stort til mig, men jeg har arvet det for min mor (død)af og hun fik af hendes mor (lever) så det er gået i generationer. Jeg skal have spaghetti med kødsovs og du er velkommen til at spise med og nej du behøver ikke at tage hjem, hvis du ikke vil.” Keya smilede