Jeg længes ud mod fjerne horisonter

[Deleted]

Han kiggede på hende i et lidt irriteret blik.
Normalt ville han da afslå blankt, det var da kun fordi at han va urimeligt påvirket af alkohol at han så meget kunne overveje muligheden: "Fint, bare jeg læser brevet inden du sender det" sagde han i en rolig stemme.
Han ville ikke ende med at være i et bagholdsangreb eller noget i den stil, lige nu syntes han jo det var fint at tingene bare lige gik ganske roligt og derudaf.

"Skal vi gå op?" spurgte han og smilede, det var en mærkelig fornemmelse at danse så tæt på hende, nok mest fordi at Julian jo ikke rigtigt gjorde sig i kvindeligt selskab, han var en mand der primært fokuserede på sit arbejde.
Han var ikke en mand der gik ud og scorede en masse i byen, han var mere typen der tog tingene "oppe fra og ned" og han trak aldrig vejret i alle situationer. Men måske var det alkoholen der medvirkede til den lette summen han kunne mærke.
Hun var jo en smuk kvinde, det havde han nok bare ikke tænkt så meget over før nu, men nu var det jo også først nu at der var kommet alkohol med i spillet.

[Priscilla Rigel Cooper]

Det kom på ingen måde bag på hende, at han ville læse brevet før det blev sendt. Hun havde nu heller ikke tænkt sig at skrive noget, som kunne få ham i problemer. Hun ville bare sikre sig at @ayla kendte besked, så kunne det være hun med tiden kunne fortælle det til hendes får også og andre der havde brug for at vide det. "Bare rolig, Jeg ved godt hvad jeg ikke skal skrive. Men du må gerne læse det først, hvis bare du lover at sende det." Det ville betyde alverden for hende at han gjorde det. Hun snurrede endnu engang rundt i takt til musikken og dansede virkelig som en der forstod sig på rytmer. Det var tæt på at være et kunstværk at se hende føre sig afsted af musikken, hun havde en helt særlig kendskab til sin krop og der var en ro og ynde over hende, som man ikke så til daglig. Men hun kunne også godt begynde at mærke at hun skulle være forsigtig. Derfor var hun glad for at de var enige om at gå, da musikken stoppede. Hun klappede og nikkede så til Julian. "Meget gerne, men... Det er måske lidt meget at spørge om, men må jeg støtte mig lidt til din arm? Jeg er bange for min ankel ikke er helt glad lige nu." Forklarede hun lidt flovt. Hun var nok alligevel gået for meget op i at nyde det og havde dermed glemt at passe på.

[Deleted]

Han nikkede, han skulle nok sende det så længe dt ikke var en eller anden hemmelig kode.
Han sukkede kort: "Jamen fint" sagde han og smilede igen, normalt ville han bare være kold men lige nu kunne han mærke at han var en smule svimmel, nok fordi at han havde drukket alt for meget i forhold til hvad han burde.
Det var jo ikke fordi at det som sådan var meget, men han var bare slet ikke vant til at drikke alkohol.

Han nikkede, som han rakte hende sin arm.
Han gik roligt op i mod trapperne for at komme op på værelset, lige nu syntes han nok at det hele var lidt for spændende men han blev ved med at minde sig selv om at i morgen havde han pengene også var det hele overstået.
Han gik roligt op af trappen og måtte da også støtte sig til hende for ikke at gå alt for uroligt: "Jeg har drukket alt for meget i forhold til hvad jeg kan tåle" sagde han som han støttede sig til hende, og måtte holde et lille grin inde.

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla smilede meget taknemmelig om end også lidt sørgmodigt til Julian. Det var rart at vide, at hun da ikke skulle bekymre sig om dem derhjemme. "Tak Julian, det betyder meget for mig." Lød det så stille fra hende, før hun tog fat om hans arm, så hun kunne støtte sig lidt til den på vej om.
Som de gik, skævede hun lidt op til ham. Hun vidste efterhånden godt at han bedst kunne lide tavshed, men nu havde de alligevel brugt de sidste 4 døgn sammen, så Priscilla følte det var lidt akavet når der ingenting blev sagt. "Tak for en hyggelig aften. Det sjovt at lære dig lidt at kende." Det var som sådan ikke fordi Priscilla havde nogen bagtanker med det hun sagde eller noget, men hvis deres veje skulle skilles dagen efter ville hun gerne nå at sige ordentlig farvel og gerne uden andres påhør.

Da de nåede trappen kunne hun god mærke hvordan Julian lænede sig ind imod hende. Det var en anelse tungt, fordi han var en fuldvoksen mand og hun jo ikke kunne støtte helt på foden, men hun hjalp ham alligevel så godt hun kunne. "Det helt okay Julian. Vi er snart tilbage på værelset, så kan du lægge dig i sengen. Jeg kan bare sove i stolen eller noget." Hun havde hvert fald ikke tænkt sig at de skulle sove i sengen sammen!

[Deleted]

Han smilede let og nikkede så som han begyndte at bevæge sig op i mod hotel værelset. En del af ham anede faktisk ikke helt hvad det var han lavede, men som altid så forsøgte Julian bare at slukke for både tanker og følelser.
Det var dumt af ham at tænke for mange ting, det hele blev alligevel bare til kaos inde i hans hoved. Hans liv havde været bedst når han havde valgt ikke at tænke for dybe tanker omkring det hele.

Han tog hende med op på værelset og lukkede roligt døren, inden han satte sig tungt ned på sengen og sukkede som han kort gemte sit ansigt i sine hænder, det var faktisk en smule meget for ham det hele.
Det kunne godt være det bare var alkoholen der overvældede ham, men det føltes faktisk ikke super rart. Der var alt for mange tanker inde i ham lige nu som han ikke helt følte han kunne holde styr på.

[Priscilla Rigel Cooper]

Som de nåede ind på værelset og Julian sank ned på sengen humpede Priscilla ud på badeværelset efter et glad vand til Julian. Han lignede virkelig en der kunne få brug for det. glasset blev stillet på det lille natbord viden af ham, før hun fik placeret sig i stolen, så hun kunne hvile sin fod. Som hun kom ned at sidde trak hun strømperne af, så hun bedre kunne massere sin dårlige ankel. Det kunne godt set at den var ved at hæve op, så hun prøvede derfor af samme grund at holde den lidt oppe, for at den ikke skulle hæve mere end højst nødvendigt, hun skulle jo sikkert kunne gå på den i morgen. Derpå fandt hun pen og papir, og begyndte at skrive det brev hun havde fået lov til at sende. 
Efter et par minutter i stilhed, kiggede hun over på Julian. "Sover du? Jeg ville bare.. sige tak, tror jeg... Tak fordi du har behandlet mig så pænt." For mange ville det nok lyde helt skævt at han havde behandlet hende pænt. Han havde jo kidnappet hende, men alligevel havde han behandlet hende pænere end de kærester hun havde haft. Hvilket nok fortalte lidt om det hun var vant til.

[Deleted]

Som han sad på sengen, kom et lille grin fra ham da hun spurgte om han sov.
"Om jeg sover? altså godt nok er jeg fuld, men at sidde op og sove er måske lige at overdrive hvad jeg har talent for" sagde han og smilede i mod hende som han roligt rystede på hovedet, han var bestemt ikke træt lige nu - nok fordi at han havde en del tanker.
Alligevel endte han med at ligge sig fladt tilbage på sengen og stirre op i loftet, normalt når folk drak så blev deres tanker helt stille men for ham lige nu havde han det nærmere som om at han tænkte alt for meget.

"Jeg ved nu ikke ligefrem om jeg vil sige at jeg har behandlet dig pænt" sagde han i en rolig og næsten lidt nedslået stemme som han lå og kiggede op i loftet, måske han følte sig en smule skyldig, hvilket han sjældent gjorde.
Men det var helt sikkert på grund af alkohollen.

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla kom til at grine lidt ved hans kommentar om ikke at være fuld nok til at sidde og sove. Han var egentlig meget sød, på sin helt egen måde, og det var en rar følelse der var imellem dem. Det var hvert fald klart det der overskyggede det negative. Havde dette været en reel date, så ville hun nok betegne den som den bedste date hun havde oplevet. Det havde været hyggeligt, hun havde faktisk nydt det og hun havde på ingen måde være bange for ikke at slå til. Hun havde sågar kunnet fortælle om sig selv uden at nogen prøvede at belære hende. Kort sagt havde hun følt sig mødt. "Hmm. Du behandler mig da bedre end mine eks-kærester... Du ved, ham fra Paris fx." Hun trak lidt på skuldrene og gabte. Nok var hun stadig vågen, men hun var virkelig træt og det hjalp ikke ligefrem på det, at hendes ankel dunkede så frygteligt. "Det er første gang længe, jeg har haft en aften, hvor jeg faktisk følte mig værdsat. og hei! Jeg har også fået en kjole og været ude og rejse." Derefter gabte hun og sank lidt ned i stolen, hvor hun lagde sig bedre til rette. Brevet til @ayla måtte hun vel bare nå at skrive når hun vågnede. Hun var hvert fald for træt til det nu. Hun gabte igen og lukkede nu øjnene. "Utrolig nok føler jeg mig mere set af dig, skønt du insisterede på at kalde mig Jennifer."

[Deleted]

Julian var ikke helt sikker på om han havde hørt om hendes x kærester, det havde han da sikkert men han var ikke så god til at lytte på hvad hun sagde til ham, for faktisk havde han jo været ret ligeglad med hende.
Tingene var bare vokset ham over hovedet lige nu og han syntes allerede denne her mission var blevet meget mere indviklet end han lige havde troet den ville ende med. Han smilede kort og kiggede imod hende.
"Du kan ikke have mødt ret mange søde mænd hvis det her menes at være en af de bedste aftener" sagde han, trods alt holde han hende jo i mod hendes vilje.

"Well det er også lidt svært at holde styr på alle de navne" sagde han i et oprigtigt grin, det var nok især fordi at han havde det svært ved at holde tingene adskilte oppe i sit hoved når han havde fået alkohol.
Desuden var han jo ikke sur på hende eller noget i den stil.
Faktisk var han nærmere glad for at hun havde været rimeligt nemt at holde styr på i denne her situation, der havde ikke rigtigt været så meget drama.

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla fnøs kort og så bare lige frem for sig, nok egentlig mest fordi hun ikke ville se på Julian lige nu. De var på en eller anden måde blevet personlige og han havde ramt kernen af hendes største fejltagelser. Men igen, så kunne det vel være ligegyldigt, hvad hun sagde ham, om kort tid ville deres veje skilles og de ville aldrig se hinanden igen. "Nej, jeg er vidst ukronet mester i at forelske mig i det forkerte!" sandheden var nok at hun helt ærligt måske kunne mærke nogle små følelser spire i forhold til Julian. Endnu et virkelig dårlig match, men for fanden, der var noget frækt ved manden. Hun havde været vant til forhold hvor hun var blevet behandlet dårligt, for hendes partner havde været hende utro, en enkelt gang var det dog gået op for hende, at hendes partner faktisk bare havde brugt hende som "weekend-hygge" når han havde haft brug for pause fra kæresten. Fyren havde dog undskyldt det med et stressende arbejdsliv, men da først sandheden var kommet frem, havde hun godt kunnet se hvor naiv hun selv havde været. 

Hun skævede dog alligevel til ham, da han snakkede om at holde styr på navne. "Så det er noget du gør ofte dette her? Stjæler folk for så at sælge dem videre, eller hvad planen helt bestemt er?" Hun var faktisk ikke helt sikker. For hende sluttede livet bare i morgen, når hun skulle sige farvel til ham og væk med en eller anden der nok måtte have købt hende.

[Deleted]

Han smilede kort i mod hende.
Julian havde aldrig været en mand der ønskede sig familie, kone, børn og den slags. Han ønskede sig faktisk bare et stille og roligt liv, hvor han kunne tjene nogen penge og hele tiden rejse rundt som han gjorde nu.
En del af ham nød virkeligt at være rodløs fordi at det betød man ikke behøvede have noget ansvar, og ansvar var ikke lige det han var bedst til - men nu havde han jo heller aldrig rigtigt haft brug for at have det.

Han smilede i mod hende som han let måtte løfte sit hoved nu hvor han lå flat på ryggen i sengen.
Det var helt mærkeligt at have en rolig samtale med et andet menneske, Julian talte jo ikke rigtigt med nogen med mindre det havde noget at gøre med arbejde at gøre også var det jo oftest ikke hans roligste sider der kom frem.
Lige nu var det bare meget hyggeligt, men det var nok også alkoholen der spillede en smule ind.

[Priscilla Rigel Cooper]

Han svarede ikke rigtig på hendes spørgsmål, og det endte med at hun kiggede om imod ham for at se om han var faldet i søvn. Det så det dog ikke ud til. Han var bare blevet stille. Gad vide hvorfor? Hun smilede kort og tog så fat i papir og blyant, så hun alligevel kunne få skrevet det brev til veninden.


Kære @ayla

Jeg beklager, at jeg bare sådan er forduftet uden at give besked. Sagen er den, at jeg har mødt en fyr, som tager alt min tid, og før jeg vidste af det, så havde han foræret mig en rejse til Tailand. Han tager sig godt af mig og sørger for alt på turen. Han er faktisk ret sød, ikke som dem jeg tidligere har datet. Ham her virker til faktisk at se mig. Jeg har det godt, så du skal ikke være bekymret for mig. Vær sød at fortælle min far (Carmine Rigel )...

Her stoppede hun, for hvad skulle veninden egentlig fortælle til den far der nærmest ikke var der? Måske var det et håb om at gøre ham orienteret om at noget faktisk var galt, at hun havde brug for hjælp. Normalt omtalte hun aldrig Carmine som far, fordi de nærmest ikke så hinanden. Men det var også meningen, for at Ayla forhåbentlig kunne fange at noget ikke var som det burde.

Priscilla gabte igen og lagde papir og pen fra sig. "Måske vi skulle få sovet."

[Deleted]

Julian lå stadig bare på sengen, på ryggen - og stirrede op i loftet.
Han tænkte alle mulige tanker der gik i alle mulige retninger, hvilket faktisk var ganske nyt for ham. Han tænkte ikke sådan super meget over tingene og det var da nok også derfor han var så god til sit arbejde, det var jo lige netop når man begyndte at tænke over tingene at det gik galt.
Han havde jo kollegaer som pludseligt at var knækket i det her job.
Men han ville ikke knække, han var god til sit arbejde, han tjente gode penge på det og sådan ville han gerne at det fortsatte.

"Ja det burde vi nok" sagde han og sukkede så dybt, dog bevægede han sig stadig ikke.
Han var faktisk rimeligt træt - eller hvis han skulle være ærlig så kunne han ikke rigtigt vurderer det, han kunne bare mærke hvordan verden snurrede rundt lige nu og han kunne ikke helt mærke hvad det betød.
Måske han bare havde drukket for meget.

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla gabte igen og rettede lidt på sig så hun kom til at lægge en smule bedre, selvom det var svært der i stolen. Hun lagde armene omkring sig og lukkede så øjnene . “Godnat så” hun gabte igen og snart efter faldt hun i søvn. Det blev en søvn fuld af drømme og mareridt og hun vågnede da også flere gange hvorefter hun havde svært ved at sove. 

Da det blev hen på morgenen og hun igen vågnede, endte hun med at liste sig ud på det lille badeværelse. Her pjaskede hun lidt vand i hovedet og sank så ellers sammen på gulvet, med hovedet skjult i hænderne. Hun kunne ikke mere og så pludselig mærkede hun tårerne trille. Om få timer ville hun måske være død, om få timer ville hun... hun ville ikke vide hvad der skulle ske og hun var virkelig bange!

[Deleted]

Julian bevægede let på sig, kun for at tage sit tøj af - udover sine bokseshorts, naturligvis.
Han lagde sig så under dynen og lagde sig roligt til rette. Han kunne ikke rigtigt sove og lå bare og stirrede let frem for sig. Han var egentligt træt nok så det var nok ikke det der var grunden til at han ikke rigtigt fik sove.t
Han havde bare tanker.
Han hade aldrig rigtigt tanker men det var lidt som om at alkoholen havde haft modsat effekt på ham, istedet for at slukke hans hoved så følte han lidt at det her havde startet det istedet for.

Han var glad for sit arbejde men det virkede pludseligt så åndsvagt.
At han kunne bestemme over andre menneskers liv på den måde, hvilket måske var dumt.
Problemet var bare at der var god penge i det, og det andre problem var jo naturligvis at han normalt ikke havde nogen følelser omkring det, han var da ligeglad med hvordan andre menneskers liv var. Han skulle jo bare styre sig selv.