Druk og Stoffer

[Deleted]

Tråd til Benedict Monroe

... Tracy slog øjnene op med et sæt og så sig omkring, hun anede ikke hvor hun var! Hele hendes krop føltes tung og hun havde ondt i svælget, hovedet dunkede og blikket sejlede rundt. Over hende var noget virkelig skarpt hvidt lys og omkring hende stod en surt udseende sygeplejeske med en blok som hun skrev ned på. "NÅ! Du er vågen ser jeg. Ja Unge mennesker nu om dage! Som om vi ikke har nok at gøre med smittet. Men nææh nej, du ville vel ud og leve livet tænker jeg" 
Tracy krøb længere ned i sengen ved de vrede ord. Det var ikke rare at høre på. Slet ikke rare. Hun vidste slet ikke hvad damen snakkede om eller hvor hun var. Som hun dog så nærmere på den stramme kvinde, gik det op for hende at denne var iført en hvid uniform. Hvad var der sket? Var hun på hospitalet? "Undskyld, Fru.. hvor er jeg? Hvad er der sket?" Det kom en fornærmet lydt fra kvinden før hun svarede. "Ja, Du kan takke os for overhovedet at være her. Unge nu til dages! Hvem skal jeg sende en ugle efter? Vi kan jo ikke bare sende dig hjem." 
Wauw det var et svært spørgsmål. Der var selfølgelig gode muligheder i fx Abel, måske Rebecca, men så alligevel var der en Der dukkede op i hendes tanker. "Min bror Benedict Monroe" Derefter vendte sygeplejersken ryggen til og marcherede ud af stuen. Tracy lukkede øjnene igen det var ikke rart at ligge her og hun var ærligt talt lidt bange.

[Benedict Monroe]

Det var midt på aften da Benedict fik uglen på De Tre Koste.

"Kære Monroe.

Din søster er blevet indlagt på Skt. Mongos og har spurgt efter dem. Hun er ved sine fulde fem, men vi ønsker at du kommer og tager en snak med hende.

- Oversygeplejerske Kathrin Class"

Han havde været dybt chokeret over at Tracy lå på Skt Mongos. Der havde ikke stået så meget i brevet, så han anede ikke engang hvad hun lå der for. Selvom Benedict lige var mødt ind på en vagt på De Tre Koste havde han alligevel måtte skynde sig afsted. Tracy var trods alt vigtig for ham, og hun havde bedt efter ham. Noget han ikke havde troet hun nogen sinde ville gøre. Hun havde allerede sagt sin mening om at hun kunne klare sig selv og at han ikke skulle bekymre sig.

Han var nervøs for hvad der var sket med Tracy da han endelig trådte op på Skt. Mongos. Hurtigt efter spurgte han om hvor Tracy lå. Sygeplejersken forklarede ham hvor han skulle gå hen, men hun var ikke lige frem særlig glad. Hun virkede noget sur, og ikke særlig venlig. Hvorfor arbejde hun så et sted som dette? Han rystede lidt på hovedet og trådte frem i de forskellige rum for at finde Tracy. Da han endelig stod foran det rigtige rum tog han en dyb indånding. Med rolige skridt trådte han ind i værelset og direkte over til Tracy. "Tracy er du okey?!" han var helt ved siden af sig selv. Hvad var der sket, hvorfor skulle han tage en snak med hende, og hvorfor havde hun spurgt efter ham? Prøvede hun at få fat i ham så de igen kunne være tætte? Han anede det ikke, men der var så mange spørgsmål i hovedet på ham, at han ikke anede hvad han skulle stille op. "Hvad er der sket? Er du kommet til skade?" det var blot et af de mange spørgsmål der kørte i hovedet på ham. Først og fremmest skulle han vide om hun var okey, så længe de også passede godt på hende så var han glad.

[Deleted]

Tracy hørte nogen komme ind på stuen og lukkede svagt øjnene op. Hun var udmattet og meget træt. Benedict bliv genkendt på højden og kort efter på stemmen. "..Ben.." Lød det svagt fra hende, hvorefter hun hostede lidt og blev flov over at have nævnt ham som den der skulle tages fat i. Han begyndte straks på en masse spørgsmål, der svømmede sammen for Tracy og hun var usikker på hvad han egentlig sagde. Hovedet hvilede på puden men øjnene var åbne nu og et mikroskopisk smil, var at finde på hendes læber. "undskyld... Det var.. Jeg ved det ikke.. Jeg ville bare.." Hun vidste det faktisk ikke rigtig. Det var svært lige nu at finde hoved og hale i noget. Hvis bare det hele ville blive lidt mere roligt og ikke larme sådan. Hun kunne ikke huske hvad der var sket, ikke ud over at hun havde haft gang i en eller anden fyr og så pludselig var alt begyndt at snurre rundt.

[Benedict Monroe]

”Shhhh” kom det fra ham og aede hende over panden. Hun havde været igennem så meget, og alligevel havde hun kaldt efter ham. Ville hun egentlig var en del af hans liv igen? Han var ikke sikker, men han håbede da at hun ville. Han kiggede ned på hende så uskyldig hun var. Hun levede sikkert et hårdt liv, men hvad der var sket var ikke noget hun kunne svare på nu. Hun var for udmattet og hun skulle sove lidt. H
Han fjernede hånden fra hendes pande og trak en stol hen til sengen. Han tog hende i hånden og satte sig ned. ”Vi kan snakke når du har sovet Tracy” han aede hende på hånden og klemte den lidt.
Han kunne altid snakke med oversygeplejersken når Tracy sov. Det ville nok være bedst. De kunne da i det mindste fortælle hvad der var sket. Tracy skulle bare slappe af og trække vejret hvor meget hun end smertede at være her. Hun skulle bare tage det med ro og nyde at være et trykt sted. Alligevel sad han og undrede sig over hvad der var sket, hun havde ikke tydelige mærker så hun var da ikke blevet overfaldet, det var altid noget!

[Deleted]

Tracy kiggede på ham med skyldfølte flove øjne. Hvor var det bare typisk hende at ende i en sådan situation. Hun kunne ikke rigtig fortælle hvad der var sket, så ville hun komme i problemer. Omvendt så havde sygeplejersken givet udtryk for at hun nok skulle til bunds i det. Problemet var bare, at hun ikke kendte intentionen bag noget af det.
Tracy var altså nødt til at snakke med Ben og så måtte hun håbe på han ikke fik et føl. Hun forsøgte at sætte sig lidt op, men måtte opgive. ”Ben… jeg.. har brug for din hjælp. Undskyld” Der var ikke meget smart stripper og forførere over hende lige nu. Hun lå bare bleg, med render under øjnene og energiforladt. Derfor var hun dog alligevel ikke klar til at sove endnu. ”Det var ikke mig der… eller jo.. men… nej.. argh… jeg kan ikke fortælle dem hvad jeg lavede. Send ugle til Reb… Rebecca Maverick” så måtte hun hoste igen og jamrede sig så fordi det gjorde virkelig ondt. Hun håbede han ville gøre som hun bad om.

[Benedict Monroe]

Tracy ville virkelig sige et eller andet, men kunne ikke rigtig få det sagt. Hvad var det hun ville? Benedict ville gerne hjælpe sin søster, men det skulle også være på hendes præmisser og ikke nogen andres. Hun havde udtrykkeligt sagt hun ikke behøvede hans hjælp, og her ville hun gerne have at han skulle hjælpe. Det var da en grund til at han var lidt forvirret. "Sssh.. Jeg skal nok hjælpe hvor jeg kan." han aede hende hen over hånden med den ene hånd og lod den anden bevæge sig op til hendes pande og aede hende med tommelfingeren. Hun ville op og sidde og han kunne se hun kæmpede. Hvad var der sket med hende siden hun kæmpede sådan? Det var ikke tiden til at spørge om det, hun skulle på benene igen uden problemer. Det skulle hun bare. Men samtidig tænkte han på om hun var i problemer. For det ønskede han da ikke at hun skulle være. "Hvem er dem, og hvem er Rebecca?" han kiggede på hende som et stort spørgsmålstegn. Han ville da gerne sende en ugle, men ville hun så komme i ballade. Eller var det en af hendes gode veninde? Han var ikke en del af hendes liv mere selvom han ønskede det. Alligevel havde hun formået at sende bud efter ham, måske ville hun gerne have noget med ham at gøre alligevel.

[Deleted]

Var det da så svært at forstå. Hun rullede kort med øjnene, hvorfor kunne han ikke bare forstå det? Hun trak vejret dybt og prøvede igen. "Dem her.. sygeplejerskerne. de må ikke vide.." årh det var svært hun ville jo helst heller ikke sige ham for meget. Han skulle ikke blive fanget i Mafiaen også. Hun sank igen og lukkede øjnene, det kunne dog alligevel anes et lille smil på hendes læber. "Reb..becca.. Jeg... hmm... Jeg vil gerne have hun er her...Men ikke som Auror, det kan jeg ikke. " Hun var en smule skræmt, men mest af alt var hun bare sur på sig selv over at have fejlet. Abel ville nok ikke synes om det. Hun havde lovet at få nye medlemmer til mafiaen, men det var endt med hende på Mungos. Det var virkelig ikke smart.

[Benedict Monroe]

Dem... Sygeplejersken? Jamen de skulle da vide hvad der foregik, det var en del af deres arbejde. Han løftede det ene øjenbryn og tænkte sig om. Hvad var det der skete med hende? Hun ville ikke fortælle ham hvad der var sket, men han ville heller ikke fortælle sygeplejerskerne det, selvom de nok allerede vidste det. "Jeg forstår ikke Tracy... De gør jo bare deres arbejde." han aede hende over panden igen. Det skulle virkelig ikke være forkert af hende at sige sandheden. Lige som hun havde gjort da hun havde nævnt hvad deres far og storebror havde gjort ved hende. Han bed sig lidt i læben. Det gjorde ham stadig dårlig at tænke på det. Hun havde haft ret, det havde ændret hele hans syn på familien, og det var ikke på den gode måde.
Rebecca... Hvad var der med denne Rebecca, og hvorfor var det vigtigt at hun kom? Han var ikke sikker men nikkede så til hende. "Hvis det er det du ønsker. Så skal jeg nok sende hende en ugle." han bed sig lidt i læben og kiggede på hende. Det var virkelig svært for ham at forstå hvad der foregik. Men samtidig ville han da gerne gøre Tracy glad. Hun havde brug for lidt glæde i sit liv, og hvis han kunne give hende bare en lille smule så gjorde han det gerne.

[Deleted]

Det var jo ikke til det her. Hun kiggede på sin bror og greb så fat om hans håndled så han ikke længere kunne stryge hende over panden. Det havde været rart, men det var vigtigt at han forstod dette her. Hun lukkede øjnene, stadig med grebet om Benedicts hånd. Hun var nødt til at få ham til at forstå det, og meget gerne uden for mange ord. "Ben.." Stemmen var lav, ikke fordi hun var øm i halsen, men fordi der ikke var andre der skulle høre det hun nu fortalte ham. "De må ikke vide det, fordi det jeg lavede ikke var lovligt... eller jo men," Hun lukkede øjnene og samlede sin styrke, hvorfor var det så svært? "Jeg... Det.. I går, jeg forsøgte at skaffe nye folk til.. Den britiske mafia..." De sidste ord var kun lige hørlige, hun bad til at Ben ikke ville blive vred, skabe en scene eller noget andet der vagte opsigt. Hun måtte vel fortælle ham det hele en dag, men ikke nu. "Det gav lidt bagslag.. det.. stoffer.. tror jeg..." Hun så skyldbetynget ned og slap hans hånd. Nu vidste han hvad hun var i og hvis bare han var lidt smart lagde han hurtigt to og to sammen fra deres sidste møde om hvorfor hun  ikke kunne følge med ham og gå fra det hun var i. 

Da han lovede at sende hende en ugle smilede hun lidt og så på sin bror med taknemmelighed i øjnene. "Tak Ben"

[Benedict Monroe]

Da hun tog fat i hans håndled blev han noget overrasket. Hvad var det der forgik? Det var virkelig ikke... Nej han anede ikke engang hvad han skulle gøre. Hendes rolig stemme, som alligevel indholdte så meget alvor gjorde det endnu mere uhyggeligt. At hun snakkede så stille var slet ikke den Tracy han engang kendte. Dog fortalte hun hvad det var og han lyttede. Det var ikke lovligt, hvad var ikke lovligt? Gik hun på gaden og solgte sig selv? Var hun blevet overfaldet fordi hun ikke havde fået de penge der var aftalt? Hvad var det?! Da hun nævnte den Britiske Mafia gjorde han store øjne. Nej det kunne ikke være sandt. Var hun virkelig så ødelagt at hun havde tyet til at komme ind i noget kriminelt? Det havde han aldrig troet. Men med en fortid som hendes var det vel ikke helt forkert at man gjorde det. Han bed sig i læben. Det kunne ikke være sandt. Det måtte ikke være sandt. Men jo det var sandt, hun havde selv lige sagt det til ham. Han bed sig lidt hårde i læben. Han ville sige en masse skælde hende ud, men det var ikke det rigtige sted. Var det derfor hun ikke havde kunne gå med ham den dag? Var hun bundet på hænder og føder? Hvad skete der hvis hun ville ud af det? Kunne han overhovedet hjælpe hende med at komme ud af det? "Tracy...." sagde han stille og vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han var mundlam. Normalt vidste han hvad han skulle sige, men dette her var lige så slemt som da hun fortalte hvad der forgik i hjemmet når han ikke havde været hjemme. "Jeg..." han trak sig fri fra hendes greb i armen og fjernede hånden fra hendes. "Jeg... Må hellere skrive den ugle." han var ikke sikker på at han ville være her. Tænk hvis nogen fra mafian kom forbi og ville være i nærheden af hende. Tænk hvis hun aldrig kunne slippe ud af det. Som om hendes verden ikke var ødelagt nok i forvejen.
Han bevægede sig ud imod gangen men vendte sig om for at kigge på hende en enkelt gang. Han kunne ikke være sur på hende, skuffet ja men ikke sur. Det var ikke tidspunktet til det. "Jeg kommer tilbage." kom det fra ham og bed sig i læben.

[Deleted]

Han var sur. Det var så tydeligt for Tracy, at han ikke ville have noget med hende at gøre. Men hvad havde hun også forventet? Hun havde forsøgt at komme af med ham sidst de mødtes, og nu havde hun så også fortalt, at hun var en del af mafiaen. Selvfølgelig ville han ikke have noget at gøre med hende nu. Hun så efter ham og mærkede et stik i hjertet. Det hele var pludselig så svært og kompliceret. Hendes tre verdener var ved at kollidere og hun var centrum af det hele. Det var hårdt og langt værre end at hun netop havde været ved at dø af en overdosis. Flovt kiggede hun ned i dynen og følte for første gang i længe det hele smulre under hende.
Netop fordi hun kiggede ned i dynen, så hun heller ikke da Ben kiggede tilbage på hende. Var det ikke fordi han bekræftede, at han ville komme tilbage, var hun sikker på at dette nu ville blive det sidste hun så til ham. Ved ordene så hun dog op, synet var ved at blive mere roligt for hende og øjnene sejlede ikke helt så slemt længere. "Tak Ben... Undskyld." Han måtte hade hende. Hun kunne mærke det på ham. Det var helt umuligt dette her, skulle hun have bedt om Abel i stedet? Nej, det havde været for farligt med mafiaen. Hun ville jo ikke afsløre noget.
Hun sukkede tungt og lagde sig om på siden, med ryggen imod døren. En enlig tårer trillede ned over hendes kind. Bare hun ikke også mistede Rebecca, og hvad ville Judas O'Conall gøre, hvis han fandt ud af at hun næsten var blevet opdaget? Bare hun ikke blev smidt ud, så ville hun stå helt alene.

[Benedict Monroe]

Et svagt smil kom frem på hans læber som han kiggede på hende. Dog vendte han blikket ud på gangen og bed sig i læben. Han ville sende en den ugle til denne Rebecca, og der efter komme tilbage. Alligevel kørte en tanke i hovedet på ham. Kunne han tillade sig at være sur på hende? Starten af hendes voksenliv var trods alt ødelagt. Kunne han så tillade sig at være vred på hende? Skuffet måske men vred? Han var ikke så sikker mere.
Dog bevægede han sig længere ned ad gangen mens hans tanker kørte på fuld kraft.
Da han endelig stod foran lokalet han kunne sende en ugle stod han lidt og tog fat i håndtaget, han gjorde dette for Tracy's skyld ikke for nogen anden. Han bevægede sig ind i lokalet og fandt et stykke pergament og fjerpen som stod på et bord i et hjørne. Han skrev ned på det

"Kære Rebecca Maverick

Da min søster er blevet indlagt på Skt. Mungos ønsker hun at du kommer. Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor, men hun vil gerne have du kommer. Jeg ved ikke hvad der er sket, da hun ikke vil fortælle noget. Hun ønsker ikke du kommer som Auror, men som... Ja jeg ved det ikke, en veninde går jeg ud fra.

Hun ligger på stue 338

- Benedict Monroe"

Han follede pergamentet og kiggede på det, han puttede det ned i en konvolut og skrev Rebecca's navn. Han kendte ikke adressen men han håbede at uglen ville finde vej. Havde han nu skrevet det helt rigtige? Det var han ikke så sikker på alligevel, dog bevægede han sig hen til den nærmeste ugle og afleverede konvolutten. "Find Rebecca hun er Auror" kom det fra ham og bed sig lidt i læben. Kort tid efter fløj uglen ud af vinduet.

Efter ca 20min havde han stået og kigget efter uglen, vendte han sig om for at bevæge sig ud af lokalet igen. Han satte kursen mod Tracy's stue. Hvad skulle han sige til hende når han kom der hen igen, og hvad ville Tracy ikke sige. Det hele var så uvirkeligt, det var som om at han var i en historie. Så meget var forkert i hans verden lige nu. Det var kun i historier at tingene var sådan her. Noget bedrøvet bevægede han sig ind på stuen og kiggede på hende. "Uglen er sendt" kom det fra ham og satte sig på stolen han havde trukket hen ved siden af sengen.

[Deleted]

Det var længe Ben var væk. Måske kom han alligevel ikke tilbage igen? Måske havde han droppet det og var taget afsted? Hun lå og kiggede rundt i sygestuen hun lå i. Mest af alt ønskede hun at komme hjem. Hun havde virkelig ikke lyst til at være her. Hun var bange og såret og mest af alt følte hun helst at hun ville skjule sig for verden.
Der gik yderliger tid, men ingen spor af Ben, så endelig efter lang tid, kom han tilbage. Det gjorde hende ærlig talt lidt glad. "Ben!" Hun så over imod døren. Hun ville gerne snakke med ham, men uden at alle kunne høre det. "Kan vi lukke døren?"

[Benedict Monroe]

Selvom han var mut og ikke vidste hvad han skulle stille op ville han gerne være her for Tracy. Det var vigtigt for ham at hun vidste han var her, lige meget hvad. Der var ingen grund til at kaste hende fra sig. Nu havde han endelig fundet hende igen, så hvorfor kaste det på gulvet? Nej det kunne han ikke, det måtte ikke ske.
Han havde siddet lidt i sin egen verden da han hørte Tracy's stemme i det fjerne. "Ja? Undskyld hvad?" spurgte han og blinkede nogle gange med øjnene. "Lukke døren? Ja, jo selvfølgelig..." han rejste sig op fra døren og bevægede sig hen til den for at lukke den forsigtigt. Han vendte tilbage til stolen og satte sig ned. Han ville være her så længe han kunne. Det var jo hans søster og hun havde kaldt efter ham. Han vendte blikket op imod hende og sendte et svagt smil. "Har du fået slappet lidt af mens jeg var væk?" spurgte han og holdte sit skæve smil. Han skulle virkelig have drukket sig fuld efter dette her. Så mange informationer på så kort tid, det skulle drikkes væk det var helt sikkert.

[Deleted]

Det føltes lidt rodet det hele, men alligevel rart. Hun så på Ben og tørrede øjnene for en sikkerheds skyld, hvor meget makeup og sådan hun stadig havde på vidste hun ikke, men hun kunne nemt ligne en panda lige nu, hvilket bestemt ikke ville være godt. Ben skulle ikke vide at hun havde grædt. "bare så det kun er os to lidt. Jeg.. jeg vil gerne tale med dig. hvis bare..." Hun så ned i hænderne og havde lyst til næsten at opgive det hele. Det var underligt nu Ben var der. Hun var så ked af det. Helt ødelagt og det gjorde ondt i brystet på hende. "Jeg ved ikke hvad der skete, måske blev der byttet om på glassene i nat, men det var hvert fald ikke min mening dette her." tårerne var begyndt at løbe uden hun selv bed mærke i det. Hun rystede men bemærkede det ikke. Det hele var så forvirrende og det var som om der var flere ting hun reagerde på samtidig. Hun forstod det ikke. "Du må ikke hade mig. Undskyld"