Druk og Stoffer

[Benedict Monroe]

Det var langt fra den rigtige måde at være vred og han vidste det godt. Egentlig var han heller ikke rigtig vred, men mere såret over den måde hendes liv havde udviklet sig på. Han var da vred over at hendes liv havde taget sådan en drejning som denne her. Vred på sin far og storebror, vred over at hun ikke havde bedt om hjælp fra ham. Men mest såret og skuffet over at han ikke havde kunne hjælpe hende. Så nej han kunne ikke tillade sig at være vred på hende nu. Han havde siddet med blikket ned imod sine hænder og kiggede først op på hende da hun begyndte at tale.
Han anede virkelig ikke hvad hun snakkede om, hvilke glas? Havde der været noget i glassene som han ikke vidste noget om, eller ikke skulle vide noget om? Bytte om, hvad mente hun egentlig? "Jeg forstår ikke...." kom det stille fra ham. "Hvilke glas? Var du i byen, hvad skete der helt præcist?" han havde så mange spørgsmål som kun hun kunne svare på. Spørgsmålet var jo om hun ville snakke om det, det hele kom an på hende.
Hendes kommentar med at hade hende fik ham til at tage sig til brystkassen. Hade hende? Han kunne aldrig hade hende. Han kunne hade alle andre men ikke hende. Han bed sig i læben og rejste sig op fra stolen. Han tog hendes hånd og klemte den lidt. "Jeg kan ikke hade dig. Jeg kan hade så mange andre, men ikke dig." Hun havde haft det hårdt det sidste år, og det var da klart man kom ud i noget lort efter det hun havde oplevet. Men at hade hende, nej det var for hårdt at sige.

[Deleted]

Det var sandhedens time, nu skulle de frem. Hun kunne ikke se på ham men tvang sig selv til at fortælle. "Jeg hjælper mafiaen med at få nye folk. Den nemmeste måde er gennem flirt og en bytur. Mænd er så nemme. I går var det så meningen at ham jeg havde udset, skulle..." Hun stoppede det var svært for hende at sige her. Uanset hvad Ben sagde kunne der ikke være mange muligheder for at han ikke ville havde hende, når hun havde fortalt det hele. "Er var et stof i hans drink, som skulle få ham til at ville en masse ting, men... Det.. der skete et eller andet og så blev jeg svimmel og alt blev sort... Da jeg vågnede var jeg her." Hun så bare ned i dynen. Det var ikke muligt for hende at se over på ham. Han måtte hade hende frygteligt. Hun sad bare og ventede på at han ville begyndte at råbe af hende. Måske tage fat i hendes arm og ruske hende.

[Benedict Monroe]

Hvordan kunne hun tillade sådan noget? Han var ikke sikker, og egentlig ville han ikke vide det. Men det var vel bare sådan det hele skulle være. Dog kunne han ikke lade vær med at tænke om det var hendes lod her i livet?
Han lyttede intenst til hende uden at sige noget. Hans ansigts mimik ændrede sig ikke på et eneste tidspunkt. Det var det samme tomme udtryk, som om han ikke vidste hvordan han skulle se ud. "Så det du siger er at du putter et stof i andres drinks for at have samleje med dig, og på den måde komme ind i mafiaen ved at have noget på dem eller hvad?" han var langt fra sikker på om han havde forstået det rigtigt, men han måtte jo spørge, også selvom han faktisk ikke ville vide det. Der var så meget han ikke ville vide, men Tracy havde endelig åbnet op for ham og fortalt hvordan hendes liv var, hvordan kunne han bare lukke ned for det igen? Det kunne han ikke, han ville ikke lukke ned for det. Han ville have Tracy i sit liv igen, lige som da de var yngre. Han ville gerne være tæt på hende igen, lige meget hvilket liv hun førte. Dog kunne han ikke lade vær med at tænke på om han nu selv var i fare for der ville ske ham noget. Det måtte han dog tage sig af senere hen. Lige nu handlede det om Tracy og ingen andre. Det tomme ansigts udtryk ændrede sig ikke som han kiggede ned på hende. Godt nok ville hun ikke kigge på ham, men han ville godt kigge på hende. Det uskyldige ødelagte ansigt havde en hel historie at fortælle. Havde hun bare brug for at fortælle sin historie til en? Han var ikke sikker mere.

[Deleted]

Bens spørgsmål fik Tracy til at rynke brynene og langsomt dreje hovedet og så på ham med næsten forfærdede øjne. "NEJ! Sådan er jeg ikke. Det ville jeg aldrig gøre. Ikke..." Men var det egentlig så meget bedre, det hun faktisk gjorde? Hun fik dem til at tro de havde scoret hende for at hælde stoffer i dem. For det meste bare en lille smule, så de ville have mere og så var de pludselig fandet i afbetalinger. Det var jo også lidt sådan hun selv sad fast i hele det samfund. "Jeg... Jeg... gør bare hvad der er nødvedigt for at overleve." Hun tørrede øjnene. forstod han da ingenting? Hun havde ikke noget valg, havde aldrig haft en valg. Det var hvad der var til hende, da hun en dag havde stået uden noget for helst og hun havde forelsket sig i Abel. Abel, som heldigvis var reel og stadig elskede hende. Sådan føltes det hvert fald.

[Benedict Monroe]

Helt afværgende tog han begge hænderne op i brysthøjde for at afværge noget der ikke kom. "Ja undskyld men jeg måtte da spørge..." han var stadig ikke helt sikker på hvad alt dette her gik ud på. Han anede ikke engang om han nogen sinde ville kunne forstå det. Ikke om han så selv kom i det, hvilket han håbede aldrig ville ske. Han tog hænderne ned og lagde dem over kors. Han bevægede sig over til vinduet der var i lokalet og kiggede ud af det. Det var virkelig ikke med hans gode vilje at hun havde det sådan her. Hvad kunne han gøre for at hun fik det bedre, for at hun kom ud af det? Ville hun egentlig ud af det? Han var ikke så sikker, hun havde jo sagt at hun havde et hjem og noget hun ikke kunne slippe fra. Det var dette hun mente det var han helt sikker på. Han vendte sig om og kiggede på hende. "Tracy..." startede han men han kunne ikke fuldføre sin sætning. Han kunne ikke få hende til at komme ud af dette her. Godt nok kendte han ikke noget til mafiaen, men han ville gerne beskytte hende så godt han kunne. Især når han ikke havde kunne beskytte hende for hvad der var som så lang tid siden. "Lige som at du stripper?" spurgte han og vendte blikket ned i gulvet stadig med hænderne over kors. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med sine hænder. Egentlig ville han bare gerne kramme hende, men det var gået galt sidst, og han ville ikke ødelægge det de havde lige nu.

[Deleted]

Det var vel fint nok at han spurgte. De kunne lige så godt få tingene på bordet,
nu der var åbnet op for dem. “Spørg det du vil. Det er okay. Det forlader ikke dette værelse. Det lover jeg” han skulle ikke tro at hun ville sladre eller på anden vis bruge det imod han. Faktisk håbede hun lidt han ville spørge for at de kunne få ryddet op i det her. Han spurgte ind til jobbet som stripper og hun trak på skuldrene. “Ja klubben er en del af mafiaen. Men det har jeg aldrig sagt. Jeg fik job det, så jeg kunne have råd til et sted at bo da.... jeg startede i et kompliceret forhold med en fyr. Han er en af mine bedste venner i dag og gør mig intet ondt”

[Benedict Monroe]

I det mindste gik hun ikke i seng med gud og hver mand. Det var da altid positivt, eller så positivt som det kunne blive. Men nu regnede han heller ikke med at hun gik i seng med alle mulige bare på grund af sin opvækst. Det ville være så forkert, men det ville vel også være en måde at beskytte sig på ikke? Han var ikke sikker, faktisk var han ikke sikker på noget som helst lige nu.
Der var så mange ting han kunne spørge om, men han kunne ikke få sig selv til det. Det var virkelig ikke det samme mere. Tracy havde helt klart sat tingene i perspektiv for ham. Hvordan livet kunne være ødelæggende, men alligevel være overlevende. Det var underligt. Tænk at han faktisk skulle have lært noget af hende og ikke omvendt.
Han lyttede til hendes ord og nikkede så. Det var da også lidt positivt var det ikke? Han var ikke sikker, ikke at han ønskede at hun strippede, hun fortjente bedre meget bedre. Det var ikke det værd at arbejde et sted som det, og slet ikke når hun havde den baggrund hun havde. "Javel..." mumlede han lidt og kiggede på hende. Han havde endelig fået lidt smil på læben og virkede ikke så følelses kold. "Har du tænkt dig at stoppe eller er det helt udelukket?" han vidste ikke om han mente med at strippe eller om det var at komme ud af mafiaen, egentlig kunne det være begge dele. Dog vidste han ikke hvad han helst ville have af de to. Han vidste bare at Tracy fortjente langt bedre end det liv hun havde nu.

[Deleted]

Det var et svært spørgsmål at svare på, særligt fordi hun ikke var helt sikker på hvilken del han spurgte til. Men kunne da svare for begge om ikke andet. “Tja egentlig er der ting jeg hellere vil end smide tøjet, men det er ikke en mulighed. Jeg er sikker hvor jeg er og skal ikke frygte for om Harold en dag opsøger mig, så nej den del har jeg ikke tænkt mig at ændre på “ hun tøvede lidt og bed sig i læben. Nu var der dog en faktore der gjorde at hun alligevel overvejede om hun kunne komme ud af det; Rebecca. 

[Benedict Monroe]

Det havde været et svært spørgsmål og Ben vidste det godt. Han var bare ikke sikker på om han helst ville have hun stoppede med det ene eller det andet. Han lyttede til hendes ord og bed sig sig lidt i læben også. "Sååå...." han vidste ikke hvad han skulle sige. Så han bevægede sig over til stolen og satte sig ned med et bump. Han satte hånden i panden og tænkte sig om. Hvorfor havde Tracy sagt alt dette? Han kunne jo ikke lige frem gøre noget, ikke sådan på stående fod. "Du har været væk i over et år. Hvorfor skulle far finde dig eller Sebastian? Der er ingen der rigtig har skænket dig en tanke... Ikke ud over mig.." det sidste sagde han stille, og han var ikke engang sikker på at Tracy overhovedet hørte det.

[Deleted]

Man skulle næsten tro at Ben lavede sjov med hende. Jo måske var Harold og Sebastian ikke direkte ude og lede efter hende, men hvad regnede han helt ærligt med der ville ske, hvis det blev opdaget hvor hun var. De ville sgu trække hende direkte hjem med det samme!
”Så du siger jeg skal forvente at manden der… elskede mig mere end sin egen kone ville være ligeglad, hvis han vidste hvor jeg var? Beklager men jeg har lidt svært ved at tro på dig” Det var ikke fordi hun var direkte sur, men Ben forstod det bare ikke. Måske var det alligevel forkert af hende at have givet ham en chance til. Det kunne være et meget forkert valg.

[Benedict Monroe]

Det Tracy sagde skar ham direkte i hjertet. Det var jo ikke det han havde ment. Det var bare... Hvad havde han egentlig ment? Familien kom i første række, men han ville ikke påtvinge Tracy at tage hjem, om end han gerne ville have det. Efter som hun havde fortalt hvad der var sket kunne han godt forstå hende. Familien havde ødelagt hende, og han kunne intet stille op. "Nej, nej.. Det var ikke det jeg mente..." han bed sig i læben og vidste ikke hvad han skulle stille op. Hun måtte være skuffet eller vred, og han kunne ikke gøre noget ved det. "De vil selvfølgelig gerne have dig hjem, men jeg forstår godt at du ikke kan... Det ville ødelægge dig endnu mere, og hvem ved hvad de kan finde på fordi du er stukket af hjemmefra..." han bed sig i læben og kiggede op på hende. "Men det er ikke fordi de har ledt hårdt efter dig. Det er der ingen af os der har..." han var stille i sin udtagelse men Tracy ville kunne høre det. Hvad måtte Tracy ikke tænke om ham.

[Deleted]

Med et rynkede Patsy brynene, pludselig begyndte det hele at vende sig i hende og hun blev enormt ked af det. De havde slet ikke ledt efter hende, hvorfor ikke? Hun trak dynen tættere op omkring sig, hun havde trods alt ikke meget tøj på under den. ".. Men Ben... HVorf.... Så I var ligeglade med at jeg stak af?" Det var underligt. I et år havde hun været bange for om de ville finde hende, men det havde slet ikke ledt. De havde bare været ligeglade. En tårer trillede ned over hendes kind uden at hun helt vidste hvorfor. Hun følte sig bare pludselig så ensom, så fanget. 
Hun havde været så bange dengang. Det var derfor hun havde sagt ja til en medlemskab i mafiaen, hvor hun nu var fanget. Hvad hvis det slet ikke havde været nødvendigt? "Ben.." Hendes stemme knækkede og tårerne fik frit løb. "Undskyld.... Undskyld at jeg har gjort alt det her... Undskyld at jeg bare stak af..." nu begyndte hun for alvor at græde og hun endte med at begrave hovedet under dynen. Han skulle ikke se hvor svag hun var.

[Benedict Monroe]

Nej det gik ikke. Det var forkert han havde dårlig samvittighed og han vidste ikke hvad han skulle stille op. Han var den eneste der rigtig havde ledt efter hende. Han havde da godt kunne mærke forandringerne hos Harald og Sebastian, som om noget havde irriteret dem. De havde bare aldrig åbnet munden og fortalt om det. Familien var for stolt til at gå og vise følelser. Det var sådan han følte det som de havde ignorreret deres mors død. Hverken grædt eller udvist nogle følelser til begravelsen. Hvor imod Benedict havde udvist en masse følelser. Snakket om Tracy og hendes forsvinden hvor de bare var blevet sure.
Han vendte blikket op imod Tracy. "Jeg var ikke lige glad med dig. Jeg var da den eneste der virkelig har ledt efter dig. Selv da mor skulle begraves..." han var forsigtig med at ville sige hvad han havde lyst til. Han havde nok ikke ledt så hårdt som han kunne have gjort, men det var vigtigt for ham at hun vidste han havde ledt. Han var faktisk glad for at have fundet Tracy, selvom det ikke havde været de bedste omstændigheder. Han lagde ikke mærke til at hun begyndte at græde, han var alt for fokuseret på egne tanker om hvor uduelig han havde været. Han blev trods alt også banket oven i hovedet for ikke at have taget en uddannelse. Men det var ikke det han ville her i livet. Han ville leve af sit musik, selvom det var rigtig svært at leve af.
Tracy's stemme der knækkede fik ham til at vågne lidt op. Da tårerne fik frit løb kiggede han på hende og bed sig i læben. Åh nej hun skulle da ikke.. Det var jo ikke meningen af... Nej... Han rejste sig op fra stolen og kyssede hende på panden. "Du skal ikke undskylde, det er mig der undskylder. Jeg skulle have søgt noget hårdere. Jeg skulle aldrig have ladet dig forsvinde den gang..." han vendte blikket ned på hende og fjernede dynen fra hendes ansigt. "Tracy..."

[Deleted]

Hun holdt stædigt fast i dynen, så han ikke kunne fjerne den. "Lad være... Jeg... du må ikke kigge... Det hele er så forvirrende og gør ondt. Jeg kan slet ikke..." Taget i dynen løsnede sig, men hun var fortsat gemt. Hun havde virkelig ikke lyst til at se på nogen lige nu. Hun ville bare forsvinde fra verden. Det hele var blevet noget rod. Hun ville ud af mafiaen, men kunne hun det? Hun måtte ud for Rebecca og for Ben. Men tanken skræmte hende. Hvad ville Judas O'Conall ikke sige, hvis hun en dag bare skred? Det var allerede slemt nok, at hun havde forelsket dig i en forkert. "Ben... Hjælp mig..." Tiggede hun, og lød mest af alt som et stort barn lige nu, men hun var ligeglad. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..."

[Benedict Monroe]

Da han ikke lige frem kunne tage dynen af fjernede han hånden. Som hun ønskede, han skulle ikke tvinge hende til noget hun ikke ville. Han ville ikke være som Sebastian og Harald. "Skal jeg hive fat i en sygeplejerske så du kan få lidt smertestillende?" han ville nødig have at hun havde ondt, det var ikke derfor han var kommet. Han var bekymret for hendes liv, og hvad det var udviklet sig til. Hvis han kunne gøre noget for at ændre det så ville han gøre det. Men det hele kom an på hende, lige nu var hun vigtigst om end han gerne ville noget andet her i livet.
Hun havde brug for ham, han kunne mærke det. Ellers havde hun aldrig sagt sådan. Han vidste ikke hvad han skulle stille op eller hvad han skulle gøre. Han havde aldrig før hørt om den britiske mafia, han anede ikke engang hvad de ville gøre hvis han prøvede at få hende ud af det. Han bed sig lidt i læben og vendte sig om. Han bevægede sig hen til vinduet for at kigge ud af det. "Du skal et andet sted hen til at starte med." han ville gerne hjælpe hende, men hvor meget ville det ikke gå ud over ham selv i sidste ende?