Druk og Stoffer

[Deleted]

Tracy kiggede strengt på ham, hvorfor ville han ikke bare tage imod hendes tilgivelse? Well det måtte han selv om. Hun havde tilgivet ham og så var den ikke længere. Det var tydeligt at se han intet havde med det at gøre og så gad hun egentlig ikke bruge mere tid på det! "Det finder du selv ud af Ben. Men jeg har tilgivet dig nu." Hun kløede sig lidt på armen, hvor man kunne de der havde været stukket med en nål. Det begyndte at klø, hvilket egentlig bare var et godt tegn, det betød da at hun var ved at have det ret ovenpå igen, når den slags kunne genere. 
Lidt efter vendte hun hovedet mod sin bror igen. "Hvad helt præcis mener du da jeg forventer? udover hvad jeg lige nu selv sidder og spørger efter, som åbenbart ikke er godt nok, skønt det er hvad jeg helst vil have." Hun var blevet hård og direkte. Det med at pylre fungerede sjældent for hende længere. Det kom man ingen steder med. 
Tracy kom dog til at smile, da Ben fortalte han også var blevet upopulær grundet sit valg af job og det var endda forholdsvis sobert. "Well, jeg vil bare vide om der er plads, ellers finder jeg ud af noget andet. Måske Abel O'Conall har plads?"

[Benedict Monroe]

Han skulle ikke tilgives, han kunne have gjort så meget, men han havde gjort så lidt. Det lå slet ikke til ham at være sådan alligevel. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han regnede ikke med at det skulle gå så godt alligevel. Hun havde tilgivet ham og så måtte det jo være sådan det var.
Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende. Hun fortjente en anden, måske hende der Rebecca. Det var måske det eneste rigtig alligevel. Men så igen han ville jo gerne være der for Tracy. Han håbede bare at hun mente hvad det var hun sagde. "Jeg ehm... Ser du... Jeg var ikke god nok ved dig, og det beklager jeg. Jeg ved godt du tilgiver mig, men..." han snøftede lidt og kiggede sig lidt omkring inden hans blik landte på hende igen. "Jeg kan kun gøre det bedre fra nu af." han kiggede lidt på hende og trak hånden til sig. Han var ikke sikker på hvad det ville sige at Tracy rent faktisk kunne få ham i sit liv igen, men det kom vel nok til det bedre, det var han sikker på. "Nej, nej jeg har plads. Sig endelig til." han ville ikke skuffe hende, og han ville bestemt gerne have hende tæt på igen som de var en gang.

[Deleted]

Tracy der havde det efterhånden godt og sad derfor også mere op i sygesengen. Hun var ved at være lidt træt af Benedict. Kunne han da ikke bare forstå at det hun sagde var det hun mente. "Ben så stop dog! Kan du ikke forstå at det er ligegyldigt!?" Hun var træls over at de skulle blive ved med at køre rundt i det, når nu hun faktisk prøvede at komme videre. Hun prøvede at lukke ham ind igen, prøvede at åbne op. Det var bare ikke så lige til, når nu han blev ved med at køre rundt i fortiden. 
Endelig slog han så fast at der var plads, hvis hun ville, hun skulle bare sige til. Det fik Tracy til at himle med øjnene. "Det er jo det jeg gør Ben!" Kunne han ikke bare lytte til hvad hun sagde?

[Benedict Monroe]

Han bed sig lidt i læben og kiggede på hende. Han nikkede så til hendes ord. Hvis det var sådan hun ville have det, så måtte det jo være sådan. Hvad mere kunne han gøre? Han ville jo ikke have at hun blev vred eller noget. Dog kunne det godt tyde på at hun var blevet irriteret på grund af ham, det var jo ikke det der havde været meningen med det hele. Han skammede sig bare sådan over at det var gået som det var. Det var jo ikke en god ting at det var kommet her til, og Tracy fortjente helt klart noget bedre end ham.
"Jo.. Ja... Selvfølgelig. Når du bliver udskrevet kan du komme hjem til mig." han kiggede lidt på hende og vendte blikket ned i sengen. Han var lidt usikker på om hun ville kunne lide at være hjemme hos ham. Det var jo ikke fordi han boede som de havde gjort der hjemme.

[Deleted]

Tracy kiggede imod en af sygeplejerskerne. Hun havde det fint nok nu og var mere end klar til at komme hjem. Nu havde hun også Ben at kunne være hos et par dage, hvilket nok gjorde det hele lidt nemmere. Hun rømmede sig som Sygeplejersken kom nærmere. "Hei frue, det her er min bror, og han har tilbudt at jeg godt må bo hos ham i en periode, så hvornår kan vi tage hjem?"
Sygeplejersken skævede til Tracy og så ikke just tilfreds ud. Derefter faldt blikket på Ben, som blev gennemboret af øjnene. Sygeplejersket hævede da sin tryllestav og lavede en kontrol af Tracy for derefter at nikke imod hende. "Alt ser fint ud. Hvis din bror vil stå inde for dig og påtage sig ansvaret om at du ikke smutter ud og propper dig med stoffer igen, så kan du gå når du selv føler dig klar til det." Tracy så afventende på sin bror, hun var så klar til at komme væk fra Mungos nu. "Hvad siger du Ben?"

[Benedict Monroe]

Benedict var lidt urolig for om Tracy overhovedet ville blive hos ham, eller om hun ville stikke af. Det var jo ikke fordi han ikke stolede på hende. Men nu var hun jo inde i denne her mafia ting, og der ville hun blive resten af sin tid i hvert fald så længe hun levede. Han kunne ikke hjælpe hende ud af det, hvor meget han end gerne ville så kunne han ikke. Han var ikke engang sikker på at Sygeplejskerne ville give hende lov til at tage hjem. Dog tog han fejl. Hun måtte gerne komme hjem, og hun måtte gerne forlade stedet nu hvor alt var i orden. Han tog hånden til sig som han havde holdt Tracy i og kiggede på sygeplejersken. Han nikkede lidt og brød sig egentlig ikke om det blik han fik. "Hvis du er frisk på det Tracy, og føler dig klar, uden at være sulten så kan vi godt tage afsted. Du har også været her i en dag eller noget inden der er blevet sendt bud efter mig." han kiggede lidt på hende og så på den skrappe sygeplejerske som han sendte et smil.

[Deleted]

Tracy følte sig fint frisk igen. Hun havde også fået farven tilbage i kinderne. Hun havde hvilet ud og alle giftstofferne, var nu ude af systemet, så det var på tide for hende at komme videre. Hun kedede sig hurtigt, og at ligge i en seng på hospital var bestemt ikke hendes yndlingsbeskæftigelse. Det var røvsygt og hun havde svært i at være i det at Ben var så pokkers omsorgsfuld og nursie omkring hende. Det måtte simpelthen holde op og det så betød hun skulle op af senge, så gjorde hun det. Hun var ikke typen man skulle have ondt af eller vise medlidenhed med. "Jeg har det fint. Skal vi ikke bare komme hjem. Eller altså ud herfra?" Hun gad ikke blive et minut mere. Derfor svang hun også benene ud over sengekanten og fik trukket noget tøj på, før hun så kom ned at stå på gulvet. Hun nikkede til sygeplejersken. "Nå men så er jeg den der er smuttet. Tak for alt" Det var det høfligste hun kendte til. Derefter gik hun mod døren og forventede at Ben var med hende.

- Out

[Benedict Monroe]

Inden han overhovedet kunne gøre noget som helst eller sige noget havde Tracy kastet noget tøj på og bevægede sig imod døren. Han kunne ikke andet end at samle de papirer der lå på bordet og sine egne ting inden han bevægede sig efter Tracy. Så skulle hun altså bo hos ham i noget tid. Han håbede at det kom til at gå godt.

//out