It's Gonna Get.. Interesting!

[Deleted]

@demyan

@nicole

@leonardo

Kl. 18.30

Kayla og Demyan's lejlighed

---

Peyton og Avery var et par timer forinden blevet afleveret ved Leetha, Kayla's far. Det var rart at have en aften uden børn, også selvom de to var meget søde og næsten altid opførte sig pænt. Kayla kunne slet ikke forstå at Avery lige var fyldt 6 år, hun var simpelthen så sjov og havde en helt masse sjove ting at sige.
Peyton var halvandet og var begyndt at gå, hvilket gjorde hende endnu mere kompliceret at styre i lejligheden, hun havde et kæmpe temprement, men det var måske ikke så mærkeligt med Demyan som var.

Livet var fint, Kayla var virkeligt glad sammen med Demyan, også selvom de havde deres ting at se til. Men tingene gik fremad, og jo mere tid der gik, jo mere kunne Kayla slet ikke forestille sig et liv uden ham i hans liv.
Kayla glædede sig helt vildt til at se Nicole igen, egentligt havde Kayla slet ikke fanget hvad det helt var der var foregået i hendes liv, men hun håbede at kunne svar i aften og måske endda høre lidt om den nye fyr hun var begyndt at se. Kayla ønskede alt det bedste for NIcole, også selvom de måske ikke altid snakkede så meget sammen. Kayla havde dækket op, og stod nu i køkkenet og lagde sidste hånd på maden, iført sin sorte kjole. Man måtte jo gerne gøre lidt ud af sig selv når man havde muligheden.

[Deleted]

Demyan sad på sengekanten i soveværelset og kiggede på sig selv i det store klædeskabsspejl. Han havde aldrig troet at han ville udvikle sig i denne her retning, det at blive far havde virkelig modnet ham, eller det syntes han i hvert fald selv at det havde. Han var stadigvæk en hat til at udvise følelser og havde stadigvæk sine ture hvor han måtte tage hjem i sin egen lejlighed for en periode på et par dage.
I det mindste var han rykket fra sofaen til rent faktisk at ligge i seng med Kayla nu. Han holdt ikke om hende om natten, den form for nærhed brød han sig stadigvæk ikke om, men han kunne ligge under sin egen dyne ved siden af hende de fleste nætter. En enkelt gang imellem havde han dog været nødt til at flytte sig ind på gæsteværelset, men der var længere og længere mellem angstanfaldene.

Egentlig havde han heller ikke været hjemme i sin lejlighed på grund af hans dystre perioder i over 4 måneder. Han gik sågar og legede med tanken om om han bare skulle sætte den til salg og så flytter permanent ind ved Kayla. Det var ikke noget han have debatteret med hende endnu, men han havde en ide om at hun ville kunne lide det.
Så i dag skulle han altså møde hendes søster og søsterens kæreste, han havde ellers været god til at snige sig udenom den slags familiesammenkomster eftersom han godt vidste at han nok ikke var enhver svigermors drøm, men denne gang havde han desværre ikke kunne undskylde sig med quidditch tuneringer eller træning så han måtte vel bare bide i det sure æble. Han rejste sig og gik ud til Kayla i køkkenet, han betragtede hende en smule fra sin plads i dørkarmen inden han gjorde hende opmærksom på sin tilstedeværelse. "Så hvad lyder menuen på i dagens anledning?" spurgte han med hovedet let på skrå.

[Deleted]

Kayla var så glad for at hende og Demyan havde fundet ud af det sammen. De havde efterhånden været sammen i to år og alligevel så var Kayla stadig drøn forelsket i ham hver gang hun kyssede ham, men det var jo nok også sådan det skulle være hvis hun selv skulle sige det.
Det sværeste var klart at give Demyan alt den plads han havde brug for, hvis det stod til hende ville hun jo helst sidde og kramme ham hele dagen, men hun vidste godt at han prøvede og hun respekterede det ved at give ham plads, det gik jo i det mindste i den rigtige retning.

"Græskartærte.. Intet vildt" sagde hun og vendte sig om som hun hørte hans stemme: "Jeg har aftalt med min far at vi bare kan hente pigerne i morgen formiddag" sagde hun, det var meget rart ikke at skulle stresse over det, hun vidste jo heller ikke hvor længe Nicole havde tænkt sig at blive.
"Slap af, det bliver hyggeligt... Også har vi en heeel nat uden unger bagefter" smilede hun og blinkede til ham, om ikke andet måtte man jo behandle ham som en hund, og sørge for han fik godbidder når han var dygtig og opførte sig pænt imens Nicole og hendes nye kæreste var der.

[Deleted]

Han kunne dufte maden og det fik næsten tænderne til at løbe i vand. Det havde ikke slået ham hvor sulten han egentlig var før nu. Intet vildt virkede som en underdrivelse, Kaylas mad smagte altid urimenelig godt, hun var på alle måder den perfekte kvinde for ham. Sød, tålmodig og overbærende. For at være ærlig fattede han stadigvæk ikke helt hvad hun så i ham.
Han havde ikke engang fortalt hende at han elskede hende endnu og der var gået så lang tid. Han sagde det nu heller ikke til børnene, egentlig var det bare ikke ord han brugte særlig meget. Eller rettere aldrig. Men det var nok endnu en af de ting der nok skulle komme med tiden var han overbevist om.

Et lidt snedigt smil spredte sig på hans læber. Tanken om at de havde hele aftenen for sig selv var virkelig kærkommen, så måtte han bare håbe at Nicole ikke var typen der blev hængende alt for længe. "Ja jeg glæder mig også allerede til i aften," sagde han med et drilsk glimt i øjet selvom der var en hvis sandhed i det.
Det var dog alligevel mærkeligt ikke at have pigerne i hjemmet, her var unormalt stille og han følte hele tiden at der var noget i gærde for var der én ting han havde lært efter at have mere eller mindre boet sammen med ungerne så var det at der aldrig måtte være for stille for længe af gangen for så havde de ofte gang i noget de ikke måtte såsom at tegne på væggene eller lege snevejr med mel. "Hvad tid skulle de være her?" Spurgte han roligt og gik ud fra at hun godt vidste det var søsteren og kæresten han snakkede om.

[Deleted]

Kayla var glad for det liv de sammen havde fået stablet på benene, og hun var sikker på at det kun ville blive bedre efterhånden som Demyan blev mere afslappet omkring hende. Hun havde længe haft en frygt for om han ville stikke halen mellem benene efter de havde fået Peyton, ikke fordi at han havde vist tegn på det, men der var ting hans adfærd der mindede hende om Jophiel.
Desuden var Demyan jo stadig en noget mere uadvent og festende type end Kayla, så hun vidste jo ikke om han pludseligt en dag ville savne det same liv med fest og farver.

"Selvfølgelig gør du det" sagde hun og lagde en hånd omkring hans side og kyssede ham kort, Demyan var en sød fyr og selvom han måske ikke var helt romantisk og kærlig, så syntes de alligevel at have fundet en måde at leve med hinanden på: "Hvornår har du træning igen?" spurgte hun roligt, hun var selv glad for at være tilbage på arbejde, det var skønt at have noget at lave igen.
"Klokken syv.. Hvad er klokken?" spurgte hun, uden at flytte sig fra ham, det var hyggeligt at være i et modent forhold, også selvom Demyan til tider opførte sig som en femårig.

[Deleted]

Hans smil blev lidt bredere. Han var virkelig glad for at de havde fået det til at fungerer, det eneste han ikke var så stor fan af var hendes forhold til Jophiel. Ikke fordi han følte sig direkte truet, eller jo det gjorde han nok lidt, ikke så meget mere dog, men han havde en teori om at Jophiel ikke var kommet sig helt over Kayla, der var noget ved måden han kiggede på hende som Demyan bestemt ikke brød sig om.
Heldigvis lod Kayla derimod til at være helt over den flirtende ekskæreste. Hun opførte sig pænt overfor ham når han kom for at hente Avery, men nu kendte Demyan hende efterhånden godt nok til at vide at hun i hvert fald ikke flirtede tilbage til ham. At der var forskel på at flirte og være venlig. Alligevel kunne han nu godt tænke sig at hun stak Jophiel en på siden af hovedet bare lige for en god ordens skyld.

"Nu får du mig til at lyde som en eller anden pervert." Beklagede han med et smil på læben ligeglad med at han ligesom selv havde lagt op til den kommentar.
Han gengældte hendes kys og lod hænderne søge ned og holde på hendes ende, bare fordi han kunne. "Først mandag kl. 10," fortalte han og fugtede læberne. Han kiggede på uret, "den er 56," informerede han, så de var nok lige på trapperne. Det var vel også fint, lige nu ville han bare gerne have middagen overstået så han kunne få noget alenetid med Kayla.

[Deleted]

"Og det vil du måske blankt benægte at du er?" spurgte hun i et grin. Kayla havde aldrig været en udadvent, sensuel type - men hun var det gerne for den mand hun elskede, og det var jo efterhånden ingen hemmelighed at hun elskede Demyan!
Kayla havde aldrig forestillet sig at blive gift og den slags, men hvis hun skulle giftes skulle det uden tvivl være med ham. Ikke at hun havde tænkt sig at bringe det op, lige nu var det vidst en stor nok mundfuld bare det faktum at de nærmest boede sammen. Ikke at det var officielt, men altså han var her jo nærmest hele tiden.

"Ork dog... Jeg har også først arbejde mandag" sagde hun i et smil. Avery var jo lige startet i før skole, imens Peyton var i dagpleje. Men det var fint, det var et rigtigt familie liv go det fungerede fint, selvom Kayla syntes det var hårdt at komme igang igen, efter næsten et års barsel.
"Super... Og opfør dig nu pænt ikke?" grinede hun og kyssede ham igen, inden hun slap ham for at gå hen i mod ovnen og skrue lidt ned, maden var også ved at være færdig. HUn håbede inderligt det ville blive en hyggelig aften, det blev spændende at se Nicole igen, og møde den fyr hun var endt med.

[Deleted]

Han slog lidt ud med hånden, "jeg er da ikke pervers." argumenterede han løgnagtigt og smilede bredt. Det at have samleje havde aldrig været svært for ham. Der der havde været svært var at ligge op af kvinder eller hvis de rørte hans nedre. Det forsøgte han så vidt muligt at undgå, men igen var det også en af de ting der var blevet bedre. Han panikkede i det mindste ikke længere over hvis hun tog bukserne af ham og han havde da også ladet hende røre ham en lille smule, bare ikke for meget af gangen da det stadigvæk frembragte dårlige minder nogle dage mere end andre.

"Så det du siger er at vi har hele formiddagen for os selv?" Spurgte han med samme luskede smil som før. Nu var det ikke fordi at de legede kaniner når børnene ikke var hjemme, Demyan var faktisk også begyndt at nyde de små ting, som bare det at de kunne sidde og snakke uden at blive forstyrret, eller se en film eller bare slappe af sammen, han elskede at bruge sin tid sammen med Kayla.
Han hævede et bryn af hende, "jeg opfører mig da altid pænt." Argumenterede han skønt det ikke passede, han havde bestemt dage hvor han var ret sikker på at han opførte sig værre end pigerne, heldigvis var Kayla ret godt til at bære over med ham. Han gengældte hendes kys. "Så du havde ikke mødt Nicoles kæreste før?" Spurgte han og fangede et stykke peberfrugt fra salatskålen.

[Deleted]

Kayla kom med et lille grin: "Nej slet ikke" bekræftede hun i et smil, hun var virkeligt glad for Demyan, han var det perfekte modspil til hendes rolige personlighed, og hun elskede hans flabede og udadvente side. Det var jo præcist den samme side, der også dengang havde tiltrukket hende med Jophiel.
"Ja, det er lige præcist dét jeg siger" sagde hun i et smil, det glædede hun sig egentligt også til. Nok mest fordi hun savnede at bruge tid alene samme med Demyan, de havde jo altid pigerne med mindre at hendes far havde tid til at passe dem eller Davy kom forbi og ville se efter dem et par tiemr.

"Nej, overhovedet ikke... Jeg er faktisk ret spændt... Efter hendes x-mand døde var jeg ikke sikker på hun ville finde en ny. Men altså han var en super sød mand, så jeg tænekr da hun nok har fundet noget fornuftigt" sagde hun i en rolig stemme, som hun fik tjekket ind til græskartærten og slukket for ovnen.
"Men jeg har fortalt hende en lille smule om dig... Altså hvor dum og træls du er, bare ige så du ikke løber med hende" sagde hun i et smil. Demyan betød alt for hende, og hun håbede virkeligt at de ville holde i mange år fremover.

[Deleted]

Han gengældte hendes smil velvidende om at hans bemærkning havde haft en pervers undertone. Det var han nu heller ikke bekymret for overfor hende, hun kendte ham bedre end nogen anden og det kunne godt være at Peyton ikke havde været planlagt, men Demyan elskede sin lille datter meget højt. Desuden så ville han nok aldrig dú til at planlægge at skulle have børn eftersom han på ingen måde var et børnemenneske.
Det havde da også taget ham temmelig lang tid at accepterer Avery. Selv nu havde han det underligt ved at han faktisk elskede hende lige så højt som han elskede Peyton, han havde i lang tid gået og tænkt om det gjorde ham til en dårlig far overfor Peyton, at han elskede datteren der ikke var hans på lige fod med hende. Nu havde han bare valgt at accepterer at sådan var det bare og at det jo nok var en god ting.

"Det bliver godt!" Indrømmede han og så lidt frem for sig, "hvor stor er chancen for at jeg bliver vækket med morgenmad på sengen?" Han smilede flabet til hende. Måske han hellere burde give hende mad på sengen efter alt det hun vartede ham op i hverdagen.
Han lyttede og nikkede så. "Mon ikke hun har fundet en sød fyr igen så?" Demyan var godt klar over at han nok ikke helt gik ind under kategorien "den søde fyr" måske ved Kayla, men nok ikke så meget udover det på grund af hans arrogance der havde det med at skinne igennem, men selvfølgelig skulle han gøre hvad han kunne for at opføre sig pænt.
Han stirrede på hende først overrasket, men kort efter begyndte han at smile. "Det er da ikke fair når jeg ikke har haft mulighed for at gøre det samme med hendes kæreste," udbrød han i en påtaget fornærmet tone og kastede armene over kors som Avery når hun ikke fik sin vilje. "På den anden side kan du ikke få bedre end mig, så jeg er egentlig ikke nervøs," et nyt flabet smil spredte sig på hans læber.

[Deleted]

Kayla var glad for at hende og Demyan havde fundet ud af det sammen, det kunne godt være han havde træk der mindede hende om Jophiel, men han var på ingen måde Jophiel. Demyan var meget mere betænkelig og sød, selvom han stadig tog til fester efter kampene, så havde hun ro i maven.
Hun var ikke bange for han ville finde noget bedre, eller være hende utro. Det burde hun måske været, men det var hun ikke, hun følte bare at det hele kørte godt og at de to havde fået Peyton sammen, Kayla følte slet ikke hun kunne bede om mere.

"Ikke særlig stor... Der sover jeg... Men du kunne blive vækket på en masse andre, meget behagelige måder" drillede hun o gsmilede roligt til ham, han var så skøn og hun elskede at gøre ting for ham og drille ham lidt. Det var så meget værd i deres forhold.
"Lad os nu se.. Jeg er heller ikke nervøs, jeg glæder mig bare virkelgit meget til at se hende igen" sagde hun i et smil og gik igen over til Demyan for at kysse ham på kinden , inden hun gik ind i stuen: "Jeg tjekker lige det hele er båret ind... De er lige på trapperne" sagde hun og skuede til uret.

[Deleted]

Alastair sendte Nicole et lidt barnligt blik og sukkede dramatisk. "Jeg forstår ikke helt pointen i at familiebesøget," indrømmede han med et skuldertræk. Hvorfor var det så vigtigt? Han havde da ikke set Leonardo i over et år og Adrian havde han ikke set siden han og Nicole var flygtet hjem igen efter Adrian næsten havde opgivet Nicole til Judas.
Sådan en idiot, det var sådan noget Al ville forvente fra Leonardo, men ikke fra Adrian er jo altid havde være Mr. Perfekt. Det havde været en ret stor omvæltning for Al at bo sammen med Nicole og han var sikker på at han nok gik hende en del på nerverne til tider, men han kunne jo ikke rigtigt tage hjem og forsætte sit liv, ikke så længe Judas stadigvæk var ude efter dem.

Han havde en teori om at Judas måske ikke engang gad spilde tiden på at lede efter dem lige nu, for så havde han nok fundet dem, men at han tog brug at den sadistiske leg at lade dem blive drevet til andvid af usikkerheden om hvornår han havde tænkt sig at slå til. For om han havde planlagt noget eller ej levede de jo stadigvæk mere eller mindre i frygt. Alastair nok mere end Nicole. Eller måske ikke mere, men det virkede som om at hun havde taget sig sammen og ikke længere ville gemme sig væk hvor Alastair var klar til at leve under en sten resten af deres liv for at holde ryggen dækket.
"Jeg dur ikke til familiesammenkomster, jeg kan ikke engang være i rum med min egen familie så kan slet ikke se hvordan jeg skulle kunne være i rum med andres.." klagede han og stoppede så sig selv og rømmede sig en smule da det gik op for ham hvor dumt det kom ud, "altså ikke at det er din skyld eller din families skyld...det er bare mig." Han forsøgte sig med et lidt uskyldigt smil som han så på hende.

[Deleted]

At Nicole var endt sammen med en type som Alastair, var mere end hun nogensinde havde troet på. Hun var normalt til de mere seriøse, alvorlige og rolige typer. Alastair var noget helt andet, han havde ikke rigtigt styr på sit liv, og han var slet ikke så lige til som hun havde håbet på.
Alligevel var hun blevet helt utroligt glad for ham, han var en fantastisk fyr, smuk, dejlig, charmerende og han kunne da også et trick eller to som Nicole satte pris på i de sene aften timer. Denne dag var Corina ved en babysitter Nicole havde betalt, det var nok fint at de var lidt alene omkring det.

"Det betyder meget for mig du møder Kayla..." sagde hun som de gik ned af gaden i mod deres lejlighed, og hun roligt flettede sine fingre ind imellem Alastair's, hun var glad for ham, måske stadig lidt blindt, men sådan var det nok når man var forelsket.
"Du skal nok overleve, Kayla er virkelgit sød... og det er hendes kæreste sikkert også... Jeg er glad for du tager med, for min skyld" sagde hun i et smil og klemte let hans hånd, det skulle nok blive godt det hele, hun var bare glad for han havde sagt ja.

[Deleted]

Alastair udstødte en lidt klagende lyde som hun sagde at det betød meget for hende. Han havde aldrig været god til den her slags ting. Ikke at han nogensinde havde prøvet noget ligende før. Han havde aldrig været i et fast forhold eftersom han ikke selv følte sig som familietypen. Han kunne jo ikke engang med sin egen familie.
Desuden havde han en følelse af ikke at passe ind blandt almindelige folk. Han kom fra et hårdt kvarter og var blevet opdraget med nogen lidt mere uheldige metoder end så mange andre så det var altså svært bare at "passe ind" i en familie der udadtil virkede helt perfekt, det var i hvert fald det indtryg han havde fået af Nicoles familie ud fra hvad hun havde fortalt.

Han sukkede blidt og en hvid sky formede sig foran hans mund. Det var en kold aften. "Nu håber jeg bare ikke at du sætter dine forventninger for højt love, jeg er ikke ligefrem den type som folk anser for at være godt selskab." Han holdt kloen lidt op foran hende for at understrege sin pointe. Som ejer at Borgin og Burkes, hvis Leo da ikke havde sat ham af efterhånden, men i hvert fald som sælger af mørk magi, var han nok ikke ligefrem typen man så som svigermors drøm.
Han lod sine fingre flettes sammen med hendes og sendte hende da alligevel et lille smil. "Jeg skal nok forsøge at være sød, men jeg kan ikke garanterer noget." Han sendte hende et skævt smil og blinkede.

[Deleted]

Nicole kiggede i mod ham, hun var simpelthen så glad for Alastair og hun var ikke sikker på at hun nogensinde havde været så forelsket før, især ikke fordi at de havde været sammen så længe nu, og der var stadig sider af ham der kunne gøre hende vild i varmen, som første gang hvor de rigtigt kyssede. Det var et meget kært minde som hun ofte genspillede for sit indre blik.
"Jeg har ingen forventninger til andet end at det forhåbenligt bliver en hyggelig aften" sagde hun og lænede sig op for at kysse hans kind, som man kunne se lejligheden tårne sig op i det fjerne, det skulle nok blive en hyggelig date ligemeget hvad.

Nicole kiggede i mod ham: "Du er sød... Jeg elsker dig, og det er der en grund til..." sagde hun i et smil og klemte let omkring hans hånd. Hun var glad for Alastair og hun troede på alt det gode i ham.
"Og hvis du ikke er sød så er der ingen samleje til dig i en måned" sagde hun i et grin og kiggede i mod ham i et næsten truende blik. Det her skulle nok gå hen og blive en ganske hyggelig aften.