It's Gonna Get.. Interesting!

[Deleted]

Det var meget mærkeligt for en som Alastair at være så glad for en person som han var blevet for Nicole. Skønt han var typen der altid gjorde hvad der var bedst for ham selv, kunne han godt mærke at han havde svært ved at være alt for egoistisk overfor Nicole. Han brød sig ikke om tanken om at hun skulle være trist eller nedslået og han ville gerne forsøge at være lidt som den mand han bildte sig ind hun fortjente.
Han håbede bare aldrig at hun ville finde ud af at det var ham der slog hendes mand ihjel for han havde en ide om at hun nok aldrig ville tilgive ham det. Alt det kunne dog være ligegyldigt nu, han ville bare gerne nyde det liv han havde, også selvom det måske ikke helt var ham. Eller han ville gerne have et liv med Nicole og Corina, det var hans slet ikke i tvivl om, men familiemiddage og den slags lå bare så langt fra alt han havde været vandt til efter Hogwarts.

Han nikkede let og smilede som han mærkede hendes læber brænde sig mod hans kolde kind. Han smilede ved hendes ord og mærkede hvor meget de varmede indeni. "Det forstår jeg godt, jeg har trods alt også altid været ret så elskelig," jokede han. Han havde stadigvæk svært ved de ord fordi de var af så stor betydning, men han vidste godt selv at han elskede hende. Han ville dø for hende hvis det kom dertil og han ville forsvare hende og deres datter med alt han havde i sig.
Truslen malede et frygtsomt blik i de blå øjne, "nu synes jeg du er uretfærdig," drillede han og lænede sig ned for at kysse hende, hvilket krævede at han stoppede op, men han var ligeglad om ikke andet kunne han da så udskyde tiden lidt.
Hans blik mødte hendes som han slap hendes læber igen, "jeg elsker også dig," sagde han så selvom det var nogle minutter siden hun havde sagt det til ham. Der var en vis sårbarhed i stemmen, som var han nervøs for at sige det højt.

[Deleted]

Nicole vidste ikke hvorfor hun nogensinde kunne falde for en type som Alastair, måske va rhun heller ikke ligefrem faldet for ham hvis hun bare havde mødt ham et tilfældigt sted på gaden. Men hun havde set en følsomhed i ham som hun elskede når han viste frem, og på samme tid var der noget samlejeet og mandigt over hans mystiske og hårde overflade.
"Du er dum, ved du godt det?" sagde hun i et grin til hans kommentar om hvor elskelig han var, nogengange havde hun mest lyst til bare at stikke ham en flad for hans dumme og nogengange alt for sarkastiske personlighed, men man tog jo det hele med.

"Jeg er fuldkommen retfærdig. Dig og Corina kan få en seng hver og blive lagt tidligt i seng" sagde hun i et smil og kiggede på ham, han var sød når han prøvede. Hans smil fik hende til at smile, som han sagde han elskede hende og hun fugtede kort sine læber efter han havde kysset dem.
"Sååh skal vi gå ind?" sagde hun og nikkede i mod opgangen få meter henne, hun glædede sig til at se Kayla og hun håbede bare at Alastair villle falde i god jord for både hend eog den nye kæreste.

[Deleted]

Han smilede bare flabet til hendes kommentar. Det var svært for ham at forstå at hun ønskede at have ham med til dette her, sandheden var nok at hele aftenen ville være en del mindre anspændt hvis ikke han var til stede. Af hvad han havde forstået på Nicole virkede hendes familie så perfekt, som om at de alle, som hende, var "pæne folk" og så kom han her med sin klo og beskidte baggrundshistorie og med en straffesertest der nok var længere end biblen.
Hun var så sød at tro det bedst om ham, men han havde svært ved at se sig selv passe ind i hendes familie og endnu svære ved at se hendes søster og kæreste rent faktisk skulle kunne synes om ham. Hvad kunne han i det hele taget have til fælles med dem.

Han skulede til hende, men smilet på hans læber afslørede at han fandt hendes joke lige så morsom som hun nok også selv gjorde. Han kunne slet ikke forstå at han faktisk havde fået stablet et liv på benene sammen med hende. Han havde stadigvæk lejligheden derhjemme over Borgin og Burkes som han ikke havde besøgt siden dengang de stak af, han anede ikke om Leo havde ryddet den, men Alastair gik ud fra at han stadigvæk havde den. Ikke at der var så meget at miste. Han havde ingen værdigsager.
Et dramatisk suk undslap ham, "allerede? Jeg troede lige at vi havde et moment." Klagede han i håb om at kunne trække tiden yderligere ud. Han var bare så bange for at hun ville ende med at blive skuffet over ham.

[Deleted]

Nicole kiggede på ham, at de sammen havde fået Corina var også en gave hun ikke kunne forestille sig at undvære, det kunne godt være at han var dum til mange ting, men han var en dejlig far overfor deres datter og Nicole mente bestemt han gjorde det absolut bedste han kunne.
"Det havde vi sikkert også, men jeg tror du snakker udenom" sagde hun og prikkede ham kort, men bestemt på brystkassen. Han var en fantastisk fyr og hun elskede ham meget højt, hun var også sikker på det her forhold nok skulle holde.

På den anden side var NIcole jo generelt ret stabil med hvem hun var sammen med. Nicole havde i sit liv kun været sammen med Demyan tilbage lige før hun gik ud af Hogwarts, også med Ben som hun jo havde været gift med i mange år
Hun havde altid drømt om et stabilt familieliv og det havde hun bestemt også haft med Ben indtil den dag det hele var gået galt, de to havde da også talt om børn, men det var bare aldrig rigtigt kommet dertil, de havde haft så meget arbejde at se til og Nicole vidste godt at hun nok også havde udsat det en del gange.
"kom så" sagde hun og tog han shånd for at gå i mod opgangen og ringe på.

[Deleted]

Endnu et dramatisk suk brød hans læber da hun påpegede at han snakkede udenom. Ja hun havde ret og derfor var det da ekstra irriterende når det så blev opdaget. Han skævede mod lejlighedskomplekset bag sig. På den anden side kunne de vel lige så godt gå ind og få det overstået. Jo hurtigere kunne de også komme hjem igen.
Han fulgte efter hende hen til døren og ventede som Nicole ringede på. Der var engang som barn hvor dette her var det liv han havde drømt om. Så var han blevet teenager og havde fundet du af at det da var langt sjovere at være sammen med mere end en pige. At Leonardo dengang ikke havde haft det på helt samme måde var bare virkelig irriterende, han havde fundet sig en kæreste og Alastair var da ikke stolt over at være årsagen til at de brød op. Eller han var ikke stolt over det længere, det var han unægteligt dengang.

Efter Leo havde brudt op med tøsen var de to tvillinger blevet uadskillelige og de havde udviklet interessen for mørk magi som bestemt ikke var faldet i familiens gode smag. Efter at de blev afskåret derfra havde de lidt levet et os-mod-verden liv og det havde jo fungeret helt fint frem til Judas havde bedt Al om at kidnappe Nicole. Nu var alting anderledes og han så mange ting med nye øjne.
Han slap tankerne som det lød en svag summen fra døren der annoncerede om at de kunne træde ind i opgangen, han gik ind og holdt døren for hende. "Så er det sidste chance for at flygte," hviskede han drilsk til hende inden han begyndte at gå op af trapperne.

[Deleted]

Kayla havde endeligt fået sad maden på bordet, og gik hen for kort at kigge ud af vinduet som hun så Nicole træde ind i opgangen sammen med en fyr: [b}"De er her nu"[/b] annocnerede hun til Demyan og kunne mærke lysten til bare at løbe ned af trappen for at omfavne Nicole kom til hende, hun havde virkeligt savnet sin søster.
Hun åbnede døren ud til opgangen: "Maden er næsten klar" sagde hun ned af opgangen som hun kunne høre trin der gik opaf. HUn glædede sig virkelgit til at se Nicole og hun glædede sig til at høre hvad der skete i hendes liv.

Kayla følte hun havde så meget nyt at sige, hun havde fået lille Peyton siden hun sidst havde set Nicole, og med det var naturligvis Demyan. Hun elskede Demyan og var på ingen mulig måde bange for at "vise ham frem" så at sige.
Faktisk var hun stolt af at have ham i sit liv. Han var en mand der havde hjertet på det rette sted, også selvom han ikke altid lige sådan viste det. Men Kayla stolede på ham og han havde også vist sig at være en ganske god far overfor både Avery og Peyton, selvom han havde en vane med at lære dem ulykker.

[Deleted]

Demyan listede sig hen til bordet og skulle lige til at tage en mindre smagsprøve som han hørte Kayla informerer om at de var der. Han sukkede lidt og fulgte så efter hende ud i gangen. Han glædede sig mere til alenetiden med Kayla bagefter end selve familiesammenkomsten, men nu havde han jo heller ikke selv nogen familie og havde derfor ikke rigtigt været vandt til den form for fællesskab. Forhåbentlig var de begge flinke så de kunne få en god aften.
Han snoede en hånd omkring Kaylas hofte som han ventede på gæsterne i døren sammen med hende.

Som de stod der og ventede imens skridtene kom nærmere, mærkede Demyan hvordan han langsomt begyndte at slappe mere af. Dette her var en af de ting der betød meget for Kayla, det vidste han så derfor ville han meget gerne vise hende at han var interesseret i at hun skulle være glad.
Han fandt et smil frem på læberne og gjorde sig klar til at modtage dem med lidt mere effort end han oprindelig havde planlagt. Han ville så gerne være god for Kayla og han ville da også gerne have at søsteren syntes han var god for Kayla. Desuden så skulle han bevise at han var en langt bedre kæreste end den anden fyr. Det var igen Demyans ufattelige konkurrencegen der satte ind.

[Deleted]

Nicole havde virkeligt glædet sig til denne her dag, så da hun hørte Kayla's stemme længere oppe af trapperne, slap hun roligt Alastair's hånd og løb op af trappen i mod Kayla for at trække hende ind i et knus.
Hun havde aldrig troet at hun på den måde skulle forsvinde fra verden, ike fordi hun havde jo før været længere tid i USA sammen med Ben hvor hun ikke havde set familien, men det her havde hun slet ikke forventet. nu ville hun gerne have tingene på sporet igen og få styr på sit liv, som den lille familie de var.

"Hvor er det dejligt at se dig" sagde hun og slap Kayla for at vende opmærksomheden i mod Alastair der forhåbenligt fik kæmpet sig op af trappen: "Kayla, det er Alastair - Alastair, Kayla" præsenterede hun imens hun gjorde en venlig gestus med hånden fra den ene til den anden.
Alastair var bestemt ikke typen som Nicole normalt ville have datet, men på den anden side så bestemte man jo ikke selv hvem man holde af, og nu var han jo heldigvis god nok på bunden, selvom det ikke lige havde været hendes første indtryk af ham, men altså, man skulle jo heller ikke altid dømme på det ydre.

[Deleted]

Alastair lod hende løbe i forvejen og nåede at se hende kaste sig om halsen på sin søster. Et meget lille smil formede sig i den ene mundvig sammen med et stik af dårlig samvittighed over at han havde været den primære årsag til at de havde været adskilt så længe. Eller egentlig var det jo Judas, men alligevel, han havde jo fulgt ordre og havde da selv været ret sikker på at han skulle skaffe sig af med hende, hvilket han nok også ville have gjort uden særlig meget tøven hvis altså ikke det var fordi han havde holdt hende fanget så længe at han var begyndt at udvikle følelser for hende.
Det var dog fortid nu, tingene havde ændret sig da hun reddede ham fra at forbløde selvom hun så let kunne have ladet ham ligge og dø.

Det var ikke ligefrem den sundeste baggrundshistorie de havde sammen og hvis folk hørte sandheden ville de nok omgående tænke Stockholmsyndrom, men de anede selvfølgelig heller ikke hvad de to havde været igennem sammen. Nicole virkede i hvert fald hverken undertrykt eller trist - ikke efter hans mening i hvert fald og hun fik da også lov til at gøre hvad hun ville.
Han kom det sidste stykke op af trappen og hold kloen bag ryggen for ikke at skræmme livet af søsteren. Måske burde han ikke have taget den på. På den anden side var det den han var og Nicole accepterede det hvilket var vigtigst. Han rakte den klofri hånd frem til Kayla som hilsen. "Hyggeligt at møde dig, Nicole har fortalt meget om dig," sagde han høfligt.

[Deleted]

Kayla var så glad for at se NIcole at hun havde svært ved at holde det i kroppen, og hun kiggede med et varmt smil i mod Alastair, en smule overrasket over hvor anderledes en type end Ben han var. Egentligt var hun helt ligeglad med hvilken fyr Nicole havde valgt at date, det vigtigste var at hun var glad for ham.
Kayla smilede til dem begge to, og kiggede bag sig for at se om Demyan også ville komme ud og hilse på: "Hvor er det dejligt i ville komme, jeg har lavet maden færdig, så kom bare ind" sagde Kayla og gik de to skridt op af trappen igen.

Kayla gik ind i mod lejligheden og afventede at NIcole og Alastair gik med, dte her var virkeligt skønt og hun var så glad for at de to endeligt var kommet på besøg. Hun havde savnet NIcole, præcist som hun for tidne gik og avnede Amber.
De tre søskende var ikke altid så gode til at tøse hygge og bruge tid sammen fordi de alle havde så travlt, men Kayla håbede virkeligt at tingene ville ændre sig nu, man kunne jo rolgit sige at Kayla nu var blevet et rigtigt familie menneske.

[Deleted]

Demyan anede ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv så han besluttede bare at forholde sig roligt og stilfærdigt. Eller det gjorde han i hvert fald frem til at han så Kaylas søster Nicole komme på af trappen.
Munden gled op i et perfekt 'O' og hans øjne var så udspilede at han følte de til hver en tid kunne trille ud af hovedet på ham. Det kunne simpelthen ikke passe. Af alle Nicoler i Storbritannien og så skulle Kaylas søster lige præcis være den Nicole han havde ladt i stikken for så mange år siden. Hende han havde en søn med.

Pludselig blev alting meget akavet for ham, hvordan i alverden skulle han reagerer på det? Skulle han sige noget eller bare lade som ingenting? De var ikke ligefrem sluttet som venner eftersom han havde været en kæmpe røv overfor hende.
Desværre turde han ikke lige satse på at han kunne bruge undskyldningen med at han havde ændret sig. Det havde han, men det ændrede jo ikke på måden han havde behandlet hende. Det eneste han ikke forstod var så bare hvordan Kayla ikke vidste at det var ham? Eller måske gjorde hun og så havde hun bare været ligeglad? Tvivlsomt.
Meget akavet rettede han blikket mod Nicole. "Hej Nicole." Sagde han en smule casual og skævede kort mod Kayla som med garanti ville kunne gennemskue at han holdt noget tilbage.

[Deleted]

Nicole havde glædet sig til at se hvem det var Kayla havde besluttet sig for at bruge sit liv sammen med, dte var spændende at møde en fyr der kunne vinde søsterens hjerte efter hun var gået fra Jophiel, den kæmpe idiot, og Nicole håbede virkeligt hun nu ville finde en mand der ville behandle hende med en del mere værdighed.
Nicole gik ind i mod døren, som Kayla sagde de bare kunne komme nærmere: "Jeg er også ved at være godt sulten" sagde hun i et varmt smil, og kunne mærke hvordan spænidngne roligt spredte sig i kroppen på hende ved tanken om varm mad.

Nicole kunne mærke hvordan hendes smil falmede, da hun fik øje på manden et trin oppe af trappen. For satan, Demyan? Han lignede sig selv i en ældre udgave, det røvhul: "Demyan!" sagde hun i en overrasket stemme, okay pludseligt var det måske ikke så god en idé med den middag alligevel.
"Sig det er løgn" sagde hun overrasket, dog ikke helt så positiv, det her kunne simpelthen ikke passe, hun orkede ikke at sidde og kigge på ham en hel aften, han havde ikke budt hende andet end sorger i mange år, og det havde taget hende lang tid at komme sig over det og forklarer Felton at hans far altså ikke liiige gad ham.

[Deleted]

Alastair stod lidt og betragtede de andre i tavshed uden helt at vide hvad han skulle sige, hvilket ellers ikke lignede ham. På en eller anden måde var han bare ikke helt tryg i denne situation fordi situationen var så uvant for ham. Han satte først i bevægelse som Kayla ledte dem op af trappen og indenfor i lejligheden.
Den så ud til at være ret flot og rydelig af hvad han kunne se fra sin plads i døren. Han havde aldrig været et ordensmenneske og havde det ikke være for Nicole ville lejligheden derhjemme nok heller ikke ligefrem havde været så beboelig, man kunne i hvert fald tydelig se forskel for den indelukkede beskidte lejlighed han selv ejede og havde boet i, til den de havde nu.

Han måtte give Nicole ret, han var virkelig også ved at være sulten. Stadigvæk med den "klohånden" bag ryggen trådte han helt indenfor. Han så kort mod Demyan, man måtte jo lige checke ud om man havde noget at være bekymret for. De isblå øjne hvilede på ham kort, var han ikke quidditchspiller?
Som han hørte Nicoles toneleje ændre sig og bliver..underligt, kiggede han på hende med et undrende blik, kendte de to hinanden? Det løs næsten sådan. Selvfølgelig kunne det også bare være at hun havde genkendt ham som quiddichspilleren, men i så fald lød hun ikke umildbart som om hun var den helt store fan.

[Deleted]

Kayla havde glædet sig til denne aften og egentligt havde hun også tænkt at absolut intet kunne ødelægge den, lige indtil hun bemærkede at Demyan og Nicole åbenbart kendte hinanden. En ikke så rar fornemmelse gik igennem hendes krop, uden helt at vide hvor hun skulle placerer den.
"Ehm... I.. kender hinanden"? spurgte hun også selvom hun ikke var helt sikker på at hun ville vide det, men på den anden side så kunne hun jo lige så godt få afblæst det kæmpe drama der foregik i hende shoved lige nu, ellers ville aftenen nok blive meget lang og tung.

Kayla kiggede i mod Alastair, nok fordi hun ikke rigtigt vidste hvilken retning hun ellers skulle kigge i: "Nå men... Kom ind og sæt jer end" sagde hun i en varm stemme der forsøgte ikke at gå i panik, hun måtte bare tage alt fuldkommen roligt.
Hun havde simpelthen ikke overskud til en middag hvor tingene gik galt, hun havde virkeligt savnet NIcole og hun havde jo også glædet sig til at møde Alastair, især fordi at Kayla slet ikke følte hun vidste noget om hendes liv mere, men sådan havde Amber og Davy vidst også haft det, gad vide hvad der egentligt foregik.

[Deleted]

Demyan havde aldrig haft så stor trang til at løbe skrigende væk som han havde lige nu. For Merlin det her var akavet. Hvad pokker skulle han gøre. Eller ikke at der var noget at gøre, han kunne jo ikke gøre for den fortid han havde, men på den anden side var Nicole nok bare ikke den person han ønskede at bruge aftenen med, de var jo ikke ligefrem endt som venner og at dømme på hendes tonefald havde han en ret god ide om at hun nok havde det på samme måde.
Et lidt arrogant blik faldt til hendes nye kæreste. Hvor i alverden havde hun støvet ham op henne? Ikke at Demyan var jaloux, han var lykkelig sammen med Kayla, men derfor var det stadigvæk underligt at se sin ekskæreste - eller hvad de nu skulle kalde sig - med en ny fyr. Især en fyr som ham. Åh det ville blive en lang og akavet aften.

"Jah, det er i hvert fald en måde at sige det på," mumlede han lidt underlig til mode og overvejede om det ville være forkert af ham at opfinde en eller anden træningsaftale bare for at undgå alt det akavethed der nok ville ende med at komme ud af dette her. På den anden side var det trods alt lykkedes for Kayla at vække hans samvittighedssans over den tid de havde været sammen så han havde ikke lyst til bare at skride.
Demyan rakte lidt afmålt hånden frem mod Alastair for at hilse, denne her middag skulle bare overstås. "Så hvor længe har I været sammen?" Spurgte han og så fra Alastair til Nicole.