It's Gonna Get.. Interesting!

[Deleted]

Demyan kunne simpelthen være så umulig nogengange, og lige nu kunne Kayla ikke forstå hvorfor han ikke kunne se det fra hendes side af: "Nej han har ikke! Desuden er han min nevø, du kan ikke udngå ham forevigt" påpegede hun.
Selv hvis de aldrig fortalte ham det, så skulle de stadig kunne være i rum sammen og hun kunne simpelthen ikke forestille sig at un ikke ville have det mærkeligt og følte at hun løj overfor Felton. Det kunne bestemt godt være at Felton ikke var voksen endnu, men han var jo ikke ligefrem dum.

"Chancen er at jeg ikke kan leve med at du er sådan her..." påpegede hun: "Det er ikke længere et spørgsmål Demyan, jeg har brug for at du mander dig op og fortæller mig at du gerne vil stå ved at du har en søn, ellers så.." hun rystede påp hovedet, hun kunne ikke sige det.
Det var jo ikke fordi hun ville gå fra ham så drastisk, men på den anden side vidste hun at det her i længden ville gøre hende så inderligt bitter så hun alligevel var sikke rpåd et ville ende med at falde i den retning hvis de ikke fik snakket ud om det nu.

[Deleted]

Demyan udstødte en lidt klagende lyd, som Kayla belærte ham om at Felton var hendes nevø. Det var jo næsten forvirrende, ”armen det er jo slet ikke besværligt, så skulle han sige moster Kayla og far?” Han skar en grimasse ved ordet far. Han brød sig virkelig ikke om det ord og slet ikke i forbindelse med et barn han ikke kendte på nogen måde, med Peyton gik han ud fra at det måtte være en tilvendingssag.
Hendes trussel gjorde ham bare endnu mere vred, han så på hende med lynende øjne. ”så hvis ikke jeg gider at tage ansvar for den unge jeg slet ikke har haft nogen som helst indflydelse på så skrider du eller hvad?” Han slog ud med armene og gav sig til at vade frem og tilbage i rummet, ”hvem laver så en Jophiel nu?” Det måtte da være mindst lige så slemt det hun lavede nu.

”Men fint hvis det er sådan du vil have det, så skal jeg nok snakke med din elskede nevø, men jeg har ikke tænkt mig at lege far overfor ham Kayla! Det kan du ikke forlange af mig!” Han havde jo ikke haft et valg dengang Nicole havde besluttet at beholde ham.
Han var simpelthen så tosset over at hun satte ham i denne her situation, lige nu ville han bare ønske at han aldrig var gået med til at de skulle holde denne her latterlige middag!

[Deleted]

"Demyan! Stop!" sagde hun hårdt som han begyndt at snakke om at det var besværligt: "Alle børn har ret til at møde sine forældre og du er en nar lige nu for at mene han har det bedre som han har det nu" sagde hun. Demyan anede jo slet ikke noget om drengen, hvordan kunne han vide hvad der var bedst for ham?
Kayla havde mødt ham siden han blev født, han var en rigtig sød dreng og Kayla ønskede ham kun det bedste. Det ville sikkert også få Nicole til at bløde lidt op hvis hun vidste at Demyan faktisk villeprøve at stå ved en smule ansvar, efter dengang hvor han bare skred: "Demyan... Det her er ikke til debat" sagde hun, forstod han slet ikke det her handlede om mange flere ting?

"Så hør dog hvad jeg siger! Jeg siger ikke du skal lege far overfor ham, jeg siger bare du skulle tage at møde ham... Han vil virkeligt gerne møde dig og måske kunne det få Nicole til at trække vejret" sagde hun, og havde det stadig mærkeligt med at han havde været sammen med hendes søster.
"Han bliver også voksen, og han er jo ikke idiot... En eller anden dag vil nogen sige noget" sagde hun i en rolig stemme, de kunne jo lige så godt tage det nu som de kunne vente til han selv regnede det ud.

[Deleted]

Han var så tosset på hende lige nu og nok også et sted skuffet over at hun bare tog Nicoles side i sagen. Ikke fordi det gav vel god mening taget i betragtning af at de var søskende, men for helvede, han havde jo ikke fået et valg, Nicole havde fået ungen uden at informere ham om det.
Fint nok, han havde måske heller ikke givet hende en chance for at fortælle ham det og havde hun gjort det var han nok smuttet alligevel, men på den anden side var det da heller ikke fair at hun bare gjorde det når han ikke ville have ungen.
"Nåh ja for din søster er jo sådan en helgen!" Vrissede han ude af stand til at kontrollerer sin vrede. "Det er ikke min skyld at hun valgte at beholde barnet, jeg sagde nej og hun sked på det og fik ungen anyway - uden at fortælle mig det by the way. Men ja klart, jeg kan da godt se at jeg er lorten i det hele."

Armene blev kastet over kors. Fattede Kayla da slet ikke hvor stort det var af ham at han var der, ikke kun for hende og Peyton, men også for Avery som ikke engang var hans. Nej han var muligvis ikke den bedste omkring børn, men han forsøgte virkelig og nu kom hun bare og krævede mere af ham, for Felton ville da helt sikkert ikke komme til at føle sig udenfor når Demyan fortalte ham at han var hans far, men ikke havde noget ønske om at være der for ham.
"Og jeg siger bare at han nok vil synes det er lidt nedern når jeg informerer ham om at jeg ikke har den fjerneste interesse i ham." Gav Demyan spydigt igen. "Ikke hvis alle bare lader som ingenting." Mumlede han. Han havde heller ikke lige overskud til at pressen skulle få nys om historien for så skulle han da for alvor nok blive stemplet.

[Deleted]

Kayla var bestemt ikke glad for at være uvenner med Demyan, men det her kunne hun simpelthen ikke slippe, det betød meget for hende at hende og familien kunne sammen, og nu var Demyan jo en kæmpe del af hendes liv og naturligvis far til den ene af hendes to piger,
"Hun tog sit ansvar, det gjorde du ikke... MAn er to om at lave et barn husker du måske!" Sagde hun i en frustreret stemme, hvordan kunne han bare fralægge dig alt ansvar på den måde, og ikke se at han burde mande dig op? Han kunne da have undersøgt hvad der var sket.

"Det kan du lige vove på at gøre!" Sagde hun i en hidsig stemme, hvor vovede han at være sådan en idiot omkring de her ting, kunne han slet ikke se at det gik ud over hende og børnene, når han opførte sig sådan?
"Er det sådan her jeg skal regne med det er, hvis vi går fra hinanden?" Spurgte hun i en opgivende stenme og kunne mærke hvordan hun følge sig opgivende,
Hvordan kunne han bare virke så ligeglad? Var han slet ikke klar over hvor vigtigt det her var for hende og mest af alt hvor meget frustration og sorg det havde givet Nicole dengang?

[Deleted]

Han sendte hende et rasende blik. "Ja man er to om at lave baret, men åbenbart kun én om at beslutte om det skal beholdes eller ej!" Snerrede han. "Det handler ikke om at tage ansvar Kayla, det handler om at være egoistisk og gøre hvad man selv føler for og være ligeglad med hvad modparten mener." Han mentes bestemt ikke at han skulle stå til ansvar for Nicoles valg. Han havde sagt nej tak til barnet, at hun så ville beholde det anyway det havde ikke noget med ham at gøre!
Det svarede vel til hvis Kayla ville have en hund og Demyan ikke ville, så måtte det også være Kaylas ansvar at passe den. The end. Dog havde han en fornemmelse af at det nok ikke var et eksempel han skulle ligge på bordet.

Demyan himlede dramatisk med øjnene og slog ud med hånden, "hvad vil du så have? Jeg leger ikke far for ham!" Sagde han stædigt. "Hvis ikke jeg vil være far overfor ham så bliver han vel nødt til at få det at vide?" Han lod armene falde over kors i protest.
"For det første regner jeg ikke med at vi går fra hinanden," der var en svag usikkerhed at spore i hans ellers så kæphøje tone. Ikke fordi han havde tænk sig at forlade hende, men han frygtede selvfølgelig at hun pludselig ikke gad ham mere. "Men tingene er anderledes med Peyton, der var jeg med til at vælge det!" Argumenterede han. Eller Kayla havde nok fået hende uanset hvad, men han havde jo valgt at blive far ikke som med Felton der ligesom bare blev trukket ned over hovedet på ham.

[Deleted]

Kayla anede ikke hvordan hun skulle tale fornuft ind i ham, egentligt var hun nok bare ked af at han slet ikke kunne se de ting hun kæmpede med omkring det her. Det var trods alt hendes søster, og selvom hun måske ikke havde tænkt på at det var dén Demyan, så vidste hun jo at hun ikke så meget som ville hav eovervejet at være sammen med ham, hvis hun havde genkendt ham.
"Det er et barn Demyan! Selvfølgelig har det ret til at leve, så må man jo tænke sig om inden man bare hopper i seng med folk" sagde hun irriteret, hvordan kunne han overhovedet ikke se det fra hendes side? Hvor var han bare unfair nogengange.

Kayla var virkeligt glad for Demyan, men hun forstod bare ikke hvordan han kunne være så smålig omkring de her ting: "HVorfor er det anderledes? Demyan hold nu op, et barn er et barn, og ligemeget hvordan du vender og drejer det så kan det aldrig blive Felton's fejl eller skyld" sagde hun.
Hun var ikke ude på at ramme ham og kaste ting igennem luften, hun var ude på at nå ind til ham og få ham til at orstå at Felton faktisk måske havde brug for at vide hvem hans far var, den slags havde de jo aldrig talt om.

[Deleted]

Han sendte hende et sigende blik, "hold nu op med at være så dramatisk Kayla! Det er ikke et barn før det er født!" Svarede han stædigt igen. Dette her var tåbeligt. Hvorfor havde han ikke ret til at frasige sig ansvaret for noget han havde sagt at han ikke var interesseret i fra starten af?
I hans optik var hun bare ufattelig snæversynet lige nu og han havde mest lyst til droppe hele dette her åndsvage emne og bare glemme alt om denne aften. "Så bare fordi at kvinderne har magten til at ignorerer fyren når han siger han ikke vil have barnet skal det alligevel gå ud over os fordi vi åbenbart ikke har ret til at bestemme hvad vi vil? Desuden skal der to til en tango søde skat, det var ikke fordi jeg voldtog hende, hun kunne også bare have tænkt sig om." Han nægtede at lade hende tørre denne her af på ham!

"Jeg siger ikke at det er Feltons skyld, jeg siger at det er Nicoles skyld." Sagde han med korslagte arme. "Hun kunne have lyttet på mig dengang, det kan ikke være rigtigt at jeg skal stå til ansvar for hendes enerådige beslutning!" Kunne Kayla slet ikke se hvor uretfærdigt det var? Han havde ikke bedt om dette her, det blev bare trukket ned over hovedet på ham.

[Deleted]

Kayla var glad for Demyan, faktisk var han muligvis det bedste forhold hun havde været i. Men det betød jo ikke, at hun ikke kunne blive vred på ham og at hun ikke nogengange syntes han behandlede hende og mest af alt hele situationen, fuldkommen uretfærdig.
"Demyan... Gå" sagde hun til sidst hårdt, og denne her gang mente hun det. Hun var så rasende på ham at hun havde mest lyst til at slå ham, hvordan kunne han bare virke så kold og ligeglad? Det var et barn de snakkede om, en uskyldig dreng som intet havde at gøre med hans snot dumme forældre.

Desuden havde Kayla set hvor hårdt det havde været for Nicole dengang, og bare at kræve et barn ude af verden, var simpelthen for egoistisk selv for ham: "Ud... Nu... Jeg gider ikke mere Demyan... Gå ud" sagde hun og kunne mærke tårene endeligt besluttede sig for at falde som hun pegede i mod døren.
"Jeg gider ikke glo på dig mere" sagde hun hårdt og rejste sig op for igen at pege i mod døren, hun havde brug for at trække vejret og få det hele på afstand, det her lå alt for dybt i henes sjæl og det gjorde ondt på hende at han var så ligeglad.

[Deleted]

Demyan havde aldrig været ekspert i forhold og kærlighed og den slags hvilket måske også gjorde at han ikke altid handlede lige smart i pressede situationer. Som fx. nu. Han mente sådan set stadigvæk at han havde sit på det rene og at Kayla blot overreagerede, men han regnede nok bare lidt med at de ville råbe lidt af hinanden og så glemme det hele.
Det var først da hun bad ham om at gå at han så på hende med overraskelse i blikket. Hun kunne da ikke bare smide ham ud? Og var det permenet eller bare fordi hun selv trængte til at køle lidt af? Han kunne ikke vuderer det og det gjorde ham bekymret.

Han tøvede skønt han havde rejst sig fra sengen. Den ene del af ham ønskede at undskylde og holde om hende, men hans stolthed kom som altid i vejen for ham. Efter nogle lange sekunders stilhed hævede han et bryn, "du er simpelthen ufattelig lige nu," mumlede han sammenbidt. Hvordan kunne hun bare blindt tage Nicoles parti?! Det var ikke retfærdigt.
"Men fint! Hyg dig!" Han vendte hende ryggen og gik mod døren uden at ane hvad dette her ville komme til at betyde for deres forhold. Om de overhovedet stadigvæk havde et forhold. En knude begyndte at vokse i maven på ham, han turde ikke spørge i frygt for svaret.

// out