It's Gonna Get.. Interesting!

[Deleted]

Demyan var så rasende på Nicole lige nu at han havde lyst til at give hende en på siden af hovedet selvom han selvfølgelig ikke ville gøre det. "Nå ja fordi du er jo så evig uskyldig!" Gav han vredt tilbage. Han mærkede Kayla bore sine negle ind i hans lår og han kiggede på hende kort. Hvorfor var han pludselig the bad guy.
"Hvad?" Nu var det hans tur til at flyve op fra stolen, "jeg har en søn og det havde du ikke tænkt dig at fortælle mig? Anyway så var det dit valg Nicole! Jeg sagde at jeg ikke ville have børn!" Ny var katten ligesom ude af sækken så kunne man vel lige så godt få det hele ud.
Det var da også kun en lettelse at hun valgte at skride så han ikke behøvede at glo mere på hende. Han var simpelthen så rasende.

Da Kayla til sidst vendte opmærksomheden mod ham idet de andre var gået kunne han igen mærke raseriet boble da hun tog søsterens parti. "Hvad bilder jeg mig ind? Undskyld mig, men nu var det din søster der startede diskussionen ikke mig!" Rasede han vredt tilbage.
Han nægtede simpelthen at tage hele skylden for dette her. "Hvordan helvede kan det være mig der er bussemanden her?!" Han fulgte efter hende ud i køkkenet med et par tallerkener med halv spist mad på som han en smule aggressivt stillede fra sig på køkkenbordet.

[Deleted]

Kayla havde lyst til at grine, græde og råbe på samme tid. Det her var så latterligt, så irriterende og så frusterende. Hvorfor skulle det dog ende på denne her måde? Hun forsøgte at få en hyggelig middag med sin søster og hendes kæreste, og nu følte hun det som et maridt.
"Du skal simpelthen ikke ligge det over på hende! Er du klar over hvordan hun har kæmpet for at få hendes liv til at hænge sammen?! Er du klar over hvem der var der for hende dengang du røvrendte hende og Felton? Havde jeg vidst du var den Demyan så havde jeg aldrig nogensinde så meget som overvejet at være sammen med dig!" sagde hun hidsigt.

Okay den sidste var måske lidt hård, men det var sandt. Det betød jo ikke at hun fortrød det nu, hun elskede ham jo. Men det her gjorde virkeligt ondt: "Du forlod hende Demyan! Skal jeg også forvente du forlader mig når du er træt af Peyton og Avery?" spurgte hun i en frustreret og usikker stemme.
Hun sukkede roligt og lod en hånd glide igennem sit lange hår som hun nåede køkkenet og lænede sig op af bordet, det her var noget af det værste hun havde oplevet med ham i lang tid.

[Deleted]

Demyan kunne mærke hvor rasende han blev over Kaylas ord lige nu, "nej det aner jeg intet om for det var ligesom om at hun først fortalte mig at jeg havde en søn nu!" Gav han igen hvor var hun dog uretfærdig lige nu, "men tak fordi du bare tager hendes side uden at lade mig forklare mig!" Hvorhenne var retfærdigheden i det?
Det næste ramte ham faktisk virkelig hårdt. Han åbende munden for at råbe de første ubehagelige gloser af hende der lige faldt ham ind, men han holdt sig tilbage fordi han trods alt ikke havde lyst til at miste hende.

Efter lige at have talt til ti indeni vendte han et hårdt blik mod hende. "Fedt så nu skal jeg dømmes for noget jeg gjorde for flere år siden?! Noget som jeg ikke anede?" Ikke fordi han havde tænkt sig at ændre noget. Han havde jo sagt til Nicole at han ikke ville være far, at hun valgte at beholde ungen havde jo ikke noget med ham at gøre.
"Hold kæft hvor er du uretfærdig lige nu!" Råbte han rasende, "jeg har fandme ikke gjort andet end at forsøge at forbedre mig for din skyld, men det er måske ikke godt nok fordi jeg engang skred fra en tøs fordi hun blev gravid?" Snerrede han.

[Deleted]

"Arh, så at du stak pikken op i hende, var også et tilfælde eller hvad?" rasede Kayla, normalt ville hun aldrig bruge så grimme ord, faktisk bandede hun ikke engang, men lige nu var hun så tosset at hun slet ikke kunne styre det hun selv taget. En blanding af vrede på ham, og skuffelse over hvordan aftenen var endt.
"Så forklare dig..." sagde hun og lagde armene over kors som hun kiggede på ham, han havde sgu da haft massere af tid til at fortælle hende om det her, så hun mente da også at han bare kunne spytte ud hvis han pludseligt ville sige noget nu.

"Du skred fordi hun blev gravid Demyan! Det er sgu' da lige så meget dit ansvar... Du aner slet ikke hvor hårdt det tog på Nicole! Det var mig der stod og samlede stumperne op da hun var knust!" sagde hun i en høj stemme og forstod ikke at han ikke kunne se det.
"Så du har tænkt dig at gøre noget ved det nu elelr hvad?" spurgte hun, Felton ville da sikkert gerne møde sin far langt om længe, og desuden var hun også bare interesseret i at se hvad Demyan havde tænkt sig at svar hende, for lige nu forventede hun ikke meget af ham.

[Deleted]

Han sendte hende et skulende blik, "nej det var fordi vi datede, den slags plejer som regel at hænge sammen." Gav han surt igen, hun kunne sguda ikke være vred over at han havde knaldet med Nicole, dengang havde de jo været mere eller mindre sammen.
Det gjorde ham dog en kende bekymret at hun opførte sig sådan for han huskede slet ikke på noget tidspunkt at han havde set hende så vred og det var svært for ham at håndterer.
"Så stop med at råbe af mig og give mig skylden for noget der skete for mere end 10 år siden!" Han så på hende med et hårdt blik. "Jeg går sguda heller ikke og brokker mig over at du har et barn med din ekskæreste! For det første anede jeg ikke at Nicole havde planlagt at beholde barnet og for det andet havde jeg travlt med arbejdet," begyndte han stadigvæk ophidset.

"Fint jeg skred og var et røvhul dengang, men det er som sagt over 10 år siden." Argumenterede han, der måtte da være en grænse for hvor mange år efter man stadigvæk kunne blive kaldt en idiot over noget man gjorde for flere år tilbage. En form for forældning af dumme valg - ikke at han nødvendigvis ville have valgt anderledes i dag, men Kayla var bare langt mere speciel for ham, Nicole havde han jo aldrig rigtigt set som andet end let tilgængelig skønt han muligvis havde bildt hende noget andet ind dengang.
Det næste fik dog en rynke til at forme sig over brynene, "gøre noget ved hvad?" Spurgte han en anelse usikker og temmelig bekymret for hvad hun ville svare.

[Deleted]

"Demyan... Du aner ikke hvordan hun havde det! hun boede herhjemme ved mig imens hun var gravid, havde jeg mødt dig dengang havde jeg slået dig ihjel" sagde hun ærligt, uden at vide hvem han var havde hun bare været så hidsig på at nogen kunne efterlade hendes søster på den måde.
"Men du vidste godt hun var gravid Demyan! Jeg var personligt selv med til at snakke med hende om hvordan hun skulle fortælle dig det" sagde hun og mærkede pludseligt alle minderne som var det i går: "Jeg kan slet ikke fatte det her sker" sagde hun og tog sig til panden, det virkede bare så syre.

"Jeg... Jeg har slet ikke nogen ord!" sagde hun frusteret og lod sig synke ned på køkkengulvet og satte sig med ryggen op af køkkenskabet imens hun kort kiggede ud i luften uden at vide hvad hun skulle sige, hvordan kunne det her ske for hende?
"Ja, jeg er da sikker på Felton gerne vil vide hvem hans far er" sagde hun og kiggede op i mod Demyan som regnede hun med det var den mest naturlige beslutning i verden at ville se det barn man havde været med til at sætte i verden, også selvom han mente han selv havde været dum.
Men så havde han jo en chance for at rette op på det nu.

[Deleted]

Han sendte hende et himmelvendt blik efterfulgt af et dramatisk suk. "Jamen så var det jo godt du ikke kendte mig dengang," mumlede han fornærmet. "Ja jeg vidste det godt og jeg gjorde det meget klart for hende at jeg ikke havde nogen interesse i at blive far! Min karrierer var ved at tage fart der, jeg havde hverken tid eller lyst til distraheringer." Det kunne godt være at det i hendes øre lød som et vandet argument, men for ham som ingenting havde den gang havde det været en fantastisk chance som han ikke kunne lade gå til spilde på grund af en eller anden unge han alligevel ikke var interesseret i.

"Du kan ikke tillade dig at være sur på mig for noget der skete for så mange år tilbage," argumenterede han igen. "Felton? Er det hendes søn?" Spurgte han som havde det intet med ham at gøre og egentlig uden at tænke over at det jo også var hans søn.
"Woah woah vent lidt...du vil hav at jeg skal begynde at lege far overfor en knægt jeg slet ikke kender?" Han hævede brynene af hende, "det kan jeg altså ikke bare Kayla. Han har ikke noget med mig at gøre, det var hendes valg at få ham ikke mit." Han sagde det nok lidt hårdere end det var ment, men altså han havde rigeligt i et barn!

[Deleted]

Kayla kiggede på ham: "Bare fordi man har en karrierer behøver man ikke være en idiot" påpegede hun og gik ikke udfra hun behøvede at forklarer ham endnu engang hvordan Nicole havde været fuldkommen ødelagt dengang det hele var sket.
"Ja Felton... 14 år gammel... Han er faktisk en rigtig sød dreng" sagde hun i en rolig stemme og kiggede på ham med et stille blik, hun fattede slet ikke at det her var sket for dem og at hun havde datet Demyan så lang tid uden at fortælle hende det. "Du kunne godt have fortalt mig at du var skredet fra en gravid pige" påpegede hun.

Han havde fortalt hende så mange personlige ting, så hvorfor havde denne her ikke lige fulgt med?
"Jeg siger ikke i skal blive far og søn, jeg siger bare at du du bør se ham. Felton har snakket om sin far lige siden han var ikke ret gammel, han har lige så meget krav på at vide hvem du er som Peyton har" sagde hun i en irriteret stemme og blev siddende nede på gulvet.
"Det kan godt være du siger du var et røvhul dengang, men så må du jo bevise du ikke er det mere og rette op på det" sagde hun i en bestemt stemme og kiggede op i mod Demyan med et opgivende blik.

[Deleted]

Demyan kiggede på hende som hun forsøgte at guilttrippe ham. Det var da ikke hans skyld. Eller jo det var det måske, men altså han havde jo ikke haft det store valg, han ville ikke have børn og han havde vel på en måde taget det rette valg eftersom Nicole alligevel havde fået det selvom han havde sagt nej!
"Jamen det er da dejligt at han er en sød dreng, så skal han sikkert nok nå langt i verden," svarede han en kende uinteresseret grundet sin irritation over at få det trukket ned over hovedet. "Jeg kan ikke lige se hvordan det på noget tidspunkt har passet ind i samtalerne?" Kommenterede han med et skuldertræk.

Han så ned på hende med et tilsvarende irriteret blik, "igen var det ikke mit valg at få barnet, jeg sagde jeg ikke var interesseret og jeg beklager meget, men den interesse er ikke vokset sig større over årerne." Indrømmede han med armene over kors.
Han sukkede dybt, "Kayla, jeg er ikke interesseret i at møde ham eller at lære ham at kende, jeg har det fint med at have dig og Peyton - og Avery selvfølgelig." Han kunne godt fornemme at det var svært for hende at forstå, men han havde rigeligt i de to piger også selvom Avery ikke var hans egen, han behøvede ikke også at skulle lege far for en 14 årig knægt.

[Deleted]

"Vi har brugt så mange timer på at tale om personlige ting, også syntes du aldrig det passede ind i samtalen? Du er simpelthen for meget" sagde hun og rejste sig op igen, lige nu havde hun mest bare lyst til at skride, men eftersom det var hendes lejlighed var det måske lidt mærkeligt.
"Du bør se ham" sagde Kayla i en rolig stemme og strøg en lok af sit mørke hår om bag hendes øre som hun kom op og stå.
Hun kunne slet ikke forstå det her skete, hvordan fanden kunne han finde på at sige den slags og bare være så ligelgad med at han havde en søn?

"Men det er jeg ikke okay med, jeg kender Felton, jeg har kendt ham siden han var helt lille og du har på ingen måde ret til at behandle andre mennesker på den måde. Jeg troede du havde forandret dig." påpegede hun surt.
Kayla rystede på hovedet, og måtte bide sig i læben for ikke at blive følsom: "Jeg syntes du skal gå..." sagde hun i en forsigtig stemme og gik så langsomt ud af køkkenet og ind i mod soveværelset, måske var det fint med lidt afstand lige nu.

[Deleted]

Okay måske hun havde en lille pointe der. Han kunne muligvis have bragt det på banen, men han have jo ærlig talt ikke tænkt over det at all. "Der var jo ikke noget at fortælle, jeg troede at hun fik fjernet barnet eftersom jeg aldrig hørte mere." Forsvarede han sig.
Han sukkede dramatisk, "behandle mennesker hvordan? Han har levet uden en far frem til nu, jeg er ret sikker på han klare sig helt fint uden." Nu var der også noget stædighed inde over. Hvorfor skulle han pludselig agerer far overfor en han slet ikke kendte eller var interesseret i? Det kunne godt være at det lød hårdt, men det vad sandheden.

"Jeg har forandret mig, jeg er da her er jeg ikke? Jeg forlod ikke dig." Kommenterede han. Hvorfor skulle hun blande det sammen, kunne hun ikke bare være glad for at han var der for hende i stedet for at være sur over han ikke havde været der for Nicole.
De næste ord ramte ham hårdt og han gloede på hende med åben mund, "smider du mig ud?" Hvad fanden var det der foregik. Han havde da været der for hende, hvorfor skulle han pludselig til at forsvare sig på denne måde?

[Deleted]

"Han har spurgt efter dig, flere gange" påpegede Kayla. hun havde jo også siddet sammen med Nicole og Felton da han var 7-8 år gammel hvor han havde spurgt hvorfor han ikke havde nogen far, det havde været så hjerteskærende.
Én ting var at Demyan måske ikke kunne ændre på fortiden, men at han ikke var villig til at gøre bare en lille indsats i fremtiden, det fattede hun ikke: "Der er jo ingen der siger du skal tage det store ansvar for ham, bare lad ham hilse på dig" sagde hun i et irriteret toneleje, alle børn fortjente da at vide hvor de kom fra: "Hvis du ikke gør det her Demyan, så er du ikke en skid bedre end Jophiel" påpegede hun.

Hun måtte jo til tider kæmpe for at holde Jophiel i Avery's liv. Det her var hårdt for hende, fordi at alle de gamle minder pludseligt væltede tilbage til hende: "Nej, jeg smider dig ikke ud, jeg beder dig om at gå... Jeg kan ikke holde det her ud. Du aner ikke hvor knust Nicole var da hun stod alene med et barn, det var mig der samlede stumperne op dengang fordi du ikke tog det mindste ansvar!"{/b] sagde hun, og kunne næsten ikke se på ham lige nu.
Somhun kom indi soveværelset satte hun sig hårdt på sengen, åh hvor var hun gal, ked af det og frustreret på samme tid lige nu: "Jeg havde lyst til at slå dig ihjel dengang" påpegede hun, fattede han slet ikke hvor forvirrende det her var for hende?

[Deleted]

Demyan sukkede og kiggede lidt den anden vej så hun ikke skulle bemærke ham rulle med øjnene. "Mon ikke han har accepteret omstændighederne på nuværende tidspunkt?" Spurgte han lidt forhåbningsfuld.
Han kunne desværre godt mærke at dette her betød langt mere for Kayla end for ham og det var virkelig frustrerende for han ville ærlig talt bare helst glemme denne latterlige aften og gå tilbage til hvordan det var før.
Han så på hende med lynende øjne. "Jeg har ikke lyst til at tage noget ansvar for ham, det var ikke mit valg at få ham." Svarede han stædigt, "desuden vil det nok gøre knægten mere ked af det hvis vi mødes og jeg ikke er interesseret i ham right?" Han lod armene falde over kors. "Hey du skal ikke sammenligne mig med din lausie ekskæreste!" Udbrød han vredt.

Lige nu følte han sig virkelig uretfærdigt behandlet, "er det ikke pretty much det samme?" Spurgte han skeptisk. Han var ikke helt sikker på hvad det indebar. Betød det at han ikke måtte komme tilbage igen? Eller var det midlertidigt og i så fald hvor længe? En knude begyndte at forme sig i hans mave.
"Fordi hun ikke fortalte mig noget om hun havde fået ungen!" Gav han surt igen. Ikke at det havde ændret noget hvis hun havde sagt det, det var trods alt ikke ham der havde bedt hende om at beholde ham.
Han fulgte efter hende ind i soveværelset og så til som hun satte sig på sengen. Han hadede at være uvenner med hende fordi hun ligesom var den eneste der forstod ham og selv de gange hvor hun ikke gjorde så var hun alligevel helt utrolig forstående overfor hans særheder, men nu stod de ligesom på hver side af floden og han kunne ikke finde ud af hvordan han kunne få hende over på sin side.

[Deleted]

"Hvorfor skal du være så skide stædig? Hvad er det helt præcist du tror du skal ofte i dit liv for at være venlig mod din egen søn?" spurgte hun i en sur stemme. Hvorfor skulle han være så sur omkring det?
Han kunne da sagtens bruge fem minutter af sit travle liv engang imellem på bare lige at sige hej til Felton og se hvad der skete: "Hvem snakker om at tage ansvar for ham nu? Jeg snakker om at sige hej til ham!" sagde hun i en høj og frustreret stemme: "Jeg kunne sammenligne dig med ham på mange måder lige nu" sagde hun vredt tilbage, han var fandeme lige så stædig og snæversynet ihvertfald.

"Du kunne da tjekke! Du kunne da have støttet hende, er du klar over hvor hårdt det er at få en abort?" spurgte hun, hun havde ikke selv prøvet det, men hun havde da været med under indgreb på Skt. Mungos og det var da ikke ligefrem glade kvinder der kom ud af det.
"Du er en kæmpe nar lige nu" sagde hun i en rolig og dog alvrolig stemme som hun kiggede op på ham, i det mindste var han ikke skredet lige nu, selvom hun ikke vidste om det måske ville være bedst.

[Deleted]

Han så irriteret på hende. "Jeg er da ikke stædig," brokkede han sig velvidende om at han var ultra stædig. "Jeg synes bare det vil være mere synd for ham at vi mødes hvis jeg alligevel ikke er interesseret i ham, så har han det vel bedre not-knowing?" Igen et hævet bryn.
"Okay fint hvis det er så vigtigt for dig så skal jeg da nok sige hej til ham," muggede han og lod igen armene falde over kors. Han ville bare ikke have trukket det ned over hovedet, men han kunne godt fornemme at denne diskussion ikke endte før han gav sig.

"Men nu fik hun jo tydeligvis ikke en abort." Mumlede han irriteret. Hvor var det uretfærdigt at Nicole skulle komme her og ødelægge hans perfekte liv. Hvorfor fanden havde hun ikke bare fået den abort dengang? Det havde da været meget nemmere for dem allesammen. Eller i hvert fald for ham.
Han sukkede opgivende og satte sig på sengen ved siden af hende som han stirrede lidt tomt ud i luften. "Hvor stor er chancen for at vi bare kan glemme alt om i aften?" Der var en smule forhåbning i hans stemme skønt han godt var klar over at det ikke var en mulighed.