Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 23, 2017 20:51:45 GMT
Nicole forsøgte virkeligt på at holde sig selv i nogenlunde ro og ikke bare blive stik tosset over det faktum at han nu stod foran hende og opførte sig som en kæmpe idiot, hvad foregik der? Hvordan kunne Kayla dog finde sammen med en fyr som ham. "Øh Kayla?" sagde Nicole undrende, Kayla havde jo hørt på alle de klager som nicole havde haft dengang Felton var blevet født. "Demyan? Du ved... Deeemyan" sagde hun med tryk på som forsøgte hun at vække søsterens hukommelse, dog stadig i en afslappet tone, hun ønskede ikke det her skulle ende med at blive alt for vildt.
"Det her skal nok blive en sjov aften" sagde hun med en snert af ironi, hvor var dte dog typisk at aftenen skulle være sådan her. Pludseligt var hun meget taknemmelig for at hun havde Alastair med, for i forhold til Demyan var Alastair jo alt for hende. Demyan havde hun hadet inderligt i mange år og at skulle accepterer ham og Nicole ville på ingen måde blive let. Hun havde nok bare brug for at rase ud, men for nu holde hun det inde og sendte istedet for Demyan et irriteret blik, hvor var det dog bare skide typisk det her.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2017 21:56:47 GMT
Alastair var nok omtrent lige så forvirret som Kayla på nuværende tidspunkt. Han kunne ikke helt placerer hvor de to kendte hinanden fra, men han fik dog hurtigt regnet ud at det nok ikke var fordi de bare havde været nabovenner. Nu anså Alastair ikke sig selv for at være videre jaloux anlagt, men han ville da godt indrømme at det gjorde alting en smule akavet. I det mindste kunne han trøste sig selv med at han for en gangs skyld ikke var årsagen til denne akavede situation. Som de kom ind af døren og de andre to var lidt uden for hørevidde sendte han Nicole et lidt for underholdt blik, "virkelig? Du og pretty-boy derovre?" Han gjorde et mindre kast med hovedet i retning af Demyan. Egentlig fandt han det mere og mere underholdende som sekunderne gik og han måtte bide sig selv let i kinderne for ikke at smile alt for bredt.
"Pudsigt, det var ikke sådan jeg forstillede mig din eks." Konkluderede han så. Nu havde han jo selv været sammen med en del piger gennem tiden, dog aldrig noget seriøst før Nicole, men han kunne (og ville) ikke bebrejde hende for hvem hun havde været sammen med før ham og at høre tonelejet i hendes stemme når hun snakkede til Demyan gjorde ham bare endnu mere sikker på at han ikke havde noget at frygte. Som Demyan stillede sit spørgsmål og sendte sit lidt hoverende blik, rettede Alastair blot ryggen og sendte et lige så overlegent blik tilbage, "omkring et års tid." Plus minus. Han holdt ikke rigtigt styr på tiden, men det kom vel også an på om hvornår det talte fra, deres forhold havde jo været ret både-og indtil Corina blev født. De blå øjne var temmelig arrogante, han kunne ikke fordrage typer som Demyan, men han holdt sine farverige fornærmelser tilbage fordi han jo trods alt havde lovet Nicole at han ville forsøge at opføre sig pænt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2017 19:27:22 GMT
Kayla kunne mærke hvordan hendes smil falmede langsomt, som det gik op for hende at denne her aften måske ikke ville ende helt så hyggeligt som hun først havde planlagt. Hvorfor skulle tingene køre af sporet lige i dag hvor de bare skulle hygge sig og slappe af? ISær nu hvor hun ikke havde set Nicole så længe. "Demyan..." gentog hun efter Nicole som om hun lige skulle tykke på navnet, jo hun huskede det skam ganske ganske tydeligt, og pludseligt kunne hun mærke hvordan hun blev fuldkommen stille både udenpå og indeni, hvad fanden skulle hun tog sige i sådan en situation?
"Hvorfor har du ikke fortalt mig det?" spurgte hun henvendt til Demyan, som om hun forventede a han da godt lige kunne have sagt noget, det her va rlangt ude og hun kunne mærke et kæmpe tomrum i sit bryst. "LAd os... Sætte os ind og spise" sagde Kayla, hun havd elyst til at være alene med Demyan lige nu og få snakket med ham, men hun vidste der ikke var andet for end at smile og sætte sig ved bordet, hun måtte jo håbe at få det bedste ud af aftenen, om ikke andet kunne hun jo lære Alastair at kende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2017 17:44:59 GMT
Han så tilbage på Kayla og kunne godt mærke at han begyndte at blive lidt bekymret for om det godt kunne gå hen og give nogle konsekvenser for deres forhold, for hun virkede bestemt ikke henrykt for informationen. På den anden side var han jo heller ikke vildt begejstret for situationen. Han orkede ikke at skulle sidde og diskuterer med Nicole hele aftenen for Merlin skulle vide at bølgerne kunne gå højt imellem dem når de først gav los. Han forsøgte sig lidt med et let skuldertræk til Kayla som kunne han på ingen måde se at der skulle være nogle problemer, selvom han kunne liste de første 20 ting der kunne gå galt fra nu af og til de var ude af døren igen.
"Ja lad os spise." Konkluderede han så for at bryde den udnerlige stilhed og gik med Kayla ind mod stuen. Han kunne godt mærke at dette her ikke huede hende. "Et år? Det er da også længe." Konkluderede han en smule uinteresseret og satte sig ved spisebordet. Denne aften skulle bare slutte hurtigst muligt. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, men bare for at sige et eller andet kunne han jo lige så godt fortælle om sig selv for det plejede han at være ret god til, "Kayla og jeg har jo været sammen i mange år." Dette var nok mest henvendt til Nicole, ikke at han regende med det gik hende på, men han ville gerne lige prøve alligevel.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2017 19:31:44 GMT
Nicole havde lyst til at sige et eller andet grimt til Demyan, men af respekt overfor Kayla så valgte hun ikke at sige noget. Hun tog fat omkring Alastair's hånd igen som han sagde det ikke var sådan han havde forestillet sig sin x, det var som om hun lige havde brug for en smule støtte i det her. Hun havde aldrig nogensinde troet at hun skulle se Demyan igen, og hun havd nok heller ikke håbet det. Nu kunne hu jo sagtens bringe Felton op og sige et eller andet irriterende omkring hele situationen, men i stedet kom hun blot med et suk.
"Wauw... Tænk du kan det" mumlede hun for sig selv og slap Alastair's hånd i et forsøg på at få noget at spise, det var da flot at han kunne være sammen med Kayla og skred når det var hende det handlede om: "Nå men for at skifte emne" sagde hun bittert og besluttede sig igen for at det her ikke skulle ødelægge hendes aften. ”Så har vi som sagt været sammen et års tid, og vi har en datter" sagde hun i et smil og henvendte sig kort til Alastair for så at kigge i mod Kayla, hun prøvede egentligt bare at ignorerer Demyan lige nu, selvom det var mange år siden så følte hun sig helt utrolig bitter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2017 14:05:42 GMT
Alastair måtte bide sig i kinderne for ikke at tydeliggøre sin fulde fornøjelse over hele situationen. Han fandt det virkelig uhyre morsomt at Nicole og Demyan var ekskærester for det skulle da nok sætte et livligt pust på middagen og for én gangs skyld var det ikke ham som skabte problemerne hvilket også bar en kende befriende faktisk. Han satte sig til bordet ligesom de andre og lod armen med kloen hvile i sit skød for ikke at virke for intimiderende. Noget han ellers normalt slet ikke gik op i, det var kun for at glæde Nicole at han ville opfører sig pænt, desuden var er da drama nok til resten af ugen på dette her.
Han nikkede i retning af Nicole og smilede i noget der skulle have været kærligt, men det var nok temmelig tydeligt at se den drengede gnist i blikket der bevidnede om hvor sjovt han havde det. Han rettede blikket mod Kayla i håb om at Nicole ikke skulle nå at opfange det, men det havde hun nok desværre allerede gjort. "Så Kayla, du havde en datter fra et tidligere forhold ikke sandt?" Spurgte han ind og smilede til hende, et af sine - skulle han selv sige det - charmerende smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2017 14:24:57 GMT
Kayla havde aldrig nogensinde følt sig så tom indeni som lige nu, og hun mærkede hvordan alle de lange aftenener, med en grædende Nicole, for mange år siden - kom tilbage til hende. Hvordan kunne hun ikke have vist det her? Hende og Demyan havde jo været sammen længe nu, hvorfor havde han aldrig fortalt hende at han var skredet for en pige på den måde? Det gjorde da også Kayla urolig, på om han kunne finde på det igen: "Virkeligt? En datter? Jamen jeg tror helt jeg har misset hvordan i overhovedet har mød hinanden?" spurgte Kayla i et smil, det var da spændende.
"Ja. Avery... " sagde hun i et smil: "Jeg har ikke så meget kontakt til min x kæreste mere, han viste sig at være lidt en nar. Avery ser ham heller ikke så ofte" sagde hun i en rolig stemme. Jophiel var lidt et røvhul og Kayla talte kun pænt til ham fordi at hun ønskede Avery skulle have en god kontakt til sin far. I det mindste havde Jophiel da ikke været sammen med hendes søster og behandlet hende som en idiot. HUn kunne mærke hendes hjerte sænke sig: "Har du andre børn?" spurgte hun i et smil og lagde hovedet let på skrå, så måtte hun jo snakke med Alastair.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 8, 2017 13:32:28 GMT
Demyan kunne allerede mærke at han ikke brød sig om Nicoles nye kæreste. Han virkede ufattelig arrogant - takes one to know one kunne man måske sige, men modsat Demyan virkede han da slet ikke som typen der hade noget som helst at byde på. Ikke efter Demyans mening anyway. Han fulgte med ind i stuen og satte sig ved siden af Kayla og overfor Alastair. Lidt prøvende placerede han en hånd mod Kaylas lår, diskret nok til at de andre nok ikke bemærkede det, men det var nok lidt en søgen i om hun var sur eller om de var okay, han frygtede nok desværre den første del.
Han var ikke helt sikker på om han var ment til at sige noget, det var lidt svært for han havde ikke lyst til at snakke med Nicole og Alastair virkede slet ikke som typen han havde lyst til at lære at kende, men nu havde Demyan heller aldrig været typen der bare lukkede hvem som helst ind. Det ville vel også blive betegnet som uhøfligt hvis han begyndte at snakke med Kayla og ignorerede de andre to. Han sagde ikke lige mere i først omgang eftersom han ikke helt vidste hvad han skulle sige. Han kiggede lidt mod Nicole, burde han spørge ind til barnet om det blev en dreng eller en pige og den slags.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 8, 2017 20:44:36 GMT
Nicole rømmede sig let og kiggede i mod Alastair som Kayla spurgte hvordan de egentligt havde mødt hinanden: "Vi mødte hinanden da jeg var ude at rejse, jeg havde brug for lidt afstand efter det med Ben" sagde hun i en rolig stemme og smilede i mod Kayla. Hun håbede Alastair var med på en lille løgn, udover hun ikke ønskede at Kayla tænkte dårligt om Alastair, såv ille hun heller ikke at hendes søster begyndt at bekymre sig, der var jo ingenting sket og efter hende og Alastair havd elært hinanden at kende, havde Nicole været tryg ved det hele vejen.
[b}"Ja, x kærester... Narrøve, jeg kender typen"[/b] sagde Nicole og sendte Demyan et blik, hun kunne flå hovedet af ham lige nu, det var virkeligt svært at sidde overfor ham uden at snappe, hvad fanden bilde han sig egentligt ind? "Det smager godt" sagde hun komplimenterende til Kayla og forsøgte stadig ikke at gøre stemningen alt for absurt selvom hun lige nu stadig havde mest lyst til bare at fortælle Demyan at han var en kæmpe nar og at hun var glad for hun var sluppet af med ham. Han kunne lige våge på at være lige så stor en idiot overfor Kayla.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 11:29:14 GMT
Alastair rømmede sig også en del og skævede tilbage mod Nicole da Kayla stillede sit spørgsmål. Det var godt nok en anelse akavet. "Jah...rejse." Gentog han med et hævet bryn og smilede så tilbage til Kayla. "I Rumænien." Tilføjede han så for lige at adde lidt til historien selv. Han mærkede dog hjertet synke en smule da hun nævnte Ben. Kunne hun ikke bare glemme alt om ham, Alastair ville så nødigt ende ud i en situation hvor hun fandt ud af at "han" faktisk var grunden til hendes mands død. Eller måske ikke grunden, grunden var at han vidste for meget, men det ændrede ikke at Alastair var Bens morder og selvom Nicole godt vidste at han ikke ligefrem var nogen gentleman så var der nok grænser for hvad hun ville accepterer.
Tankerne kom hurtigt på noget andet og han skjulte et smil som han tog en tår af sit glas som Nicole smed endnu en fin lille hentydning i hovedet på Demyan. Han havde virkelig ingen ide om at Nicole kunne være sådan en strigle og det morede ham virkelig og fik ham nok også til at føle sig om muligt endnu mere tiltrukket af hende. Han var dog lige ved at få drikkelsen galt i halsen som Kayla spurgte om han havde flere børn. "Hvad? Nej..nej jeg har kun Corina." Informerede han. Eller så vidt han vidste i hvert fald, men det var nok ikke så smart at sige højt. "Du arbejder som Healer og Demyan du er quidditchspiller? Mødte i hinanden gennem arbejdet?" Det kunne jo godt have været efter et styrt eller noget, det ville jo næsten være the perfect lovestory skulle man mene. Egentlig var det bare et vildt gæt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 12:27:53 GMT
Kayla havde troet det her skulle blive roligt, hyggeligt og afslappet. Lige nu var det mest bare akavet, ubehageligt og kvalmende. Kayla kiggede roligt fra Alastair, til Demyan og over i mod Nicole. Som Demyan placerede en hånd på hendes lår, sagde hun ikke noget til den og bemærkede det knapt, sådan virkede det ihvertfald. Hun havde en meget mærkelig fornemmelse i kroppen lige nu. Demyan havde gjort så meget godt for hende og de fungerede så godt sammen i dagligdagen, hun vidste så mange ting om ham, men at hun ikke havde regnet det her ud - og at han ikke havde fortalt hende det, det var mere end hun havde troet kunne lade sig gøre.
"Hvor hyggelit..." sagde hun i en rolig stemme: "Det kunne da godt være... Du er måske ikke så meget et børnemenneske?" spurgte Kayla i et kærligt smil og kiggede i mod Alastair, det kunne jo selvfølgelig også bare være han havde ventet på at møde den rigtige. "Ja det kan man vidst godt sige, men ja jeg er healer... Jeg blev færdig uddannet for et par år siden, jeg var sygeplejeske før det" forklarede hun i en rolig stemme og tog en bid mere af maden, se det her kunne da godt blive helt hyggeligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 19:28:30 GMT
Demyan havde virkelig svært ved at finde ud af hvor han skulle placerer sig i alt dette her, han var ikke sikker på om Kayla ignorerede hans hånd eller om hun bare ikke havde bemærket den. Han valgte dog bare at lade som ingenting. Tankerne blev dog hurtig kastet tilbage på Nicole da hun valgte at disse ham. "Åh ja det kender jeg alt for godt, jeg har mere haft problemer med hysteriske kærester." Svarede han med et hentydende blik. "I ved dem der der bare ikke kan lade fortid være fortid." Demyan var ikke typen der fandt sig i noget og han ville bestemt ikke finde sig i at Nicole sad der og dissede ham når han forsøgte at være nogenlunde civil overfor hende.
Han rettede blikket tilbage mod Alastair som han fortalte at de havde mødt hinanden da hun havde været ude og rejse. Det var mærkeligt fordi Alastair virkede så...rå. Slet ikke som en type han så hende med. Han havde selv haft sine dæmoner at slås med dengang han var sammen med Nicole. De samme regler der havde galdt for Kayla havde jo også gjort for hende. Ingen berøring under bæltstedet og han sov aldrig sammen med hende. Kayla var den første han havde sovet med skønt han kun var nået til det punkt hvor han kunne ligge i seng med hende uden de rørte ved hinanden fordi ellers følte han sig klemt. Medmindre de selvfølgelig havde samleje.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 19:44:25 GMT
Nicole kiggede i mod Kayla og lod en hånd placere sig ved Alastair's knæ, hun var glad for hun havde fundet ham at støtte sig op af. Han var en god fyr og virkede på ingen måde som så stor en idiot som hun selv mente Demyan var. I det mindste tog Alastair ansvar når det kom til Corina. "Du er simpelthen det mest modbydelige menneske jeg nogensinde har mødt" snærrede hun i mod Demyan og kunne mærke hvordan hun var på kanten til at flippe du på ham, hvor var han dog helt igennem forfærdelig.
"Du har en søn at du ved det! På Hogwarts! Men det er du jo nok fuldkommen ligeglad med, din opblæste nar!" sagde hun og rejste sig op: "Undskyld Kayla, men jeg... Jeg kan simpelthen ikke holde det ud" sagde hun og gjorde tegn til Alastair om at hun gerne ville gå. Hun ville virkeligt ikke skuffe sin søster, men hun kunne ikke holde ud at sidde i rum med ham: "Vi må mødes selv på et tidspunkt" sagde hun og smilede forsigtigt til Kayla som hun gik i mod døren: "Maden smagte godt" påpegede hun som hun gik i mod døren og gik ud af den, hun ville bare hjem nu.
//Out
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 19:59:23 GMT
Alastair sendte Kayla et nyt charmerende smil og rystede så på hovedet. "Nah ikke så meget, jeg har altid haft lidt svært ved at læse dem." Forklarede han sig. Måske fordi de bare generelt aldrig havde interesseret ham. Han var bare glad for at han ikke var skredet fra Nicole den hun hun havde fortalt at hun var gravid skønt alt fornuft havde fortalt ham at lade Judas gøre whatever med hende. Hun havde bare sat for dybe spor i ham måtte han nok erkende og set i bakspejlet var han glad for det valg han havde taget, han elskede sin datter så højt og han ville dø for både hende og Nicole hvis det nogensinde skulle komme dertil, nu kunne man jo aldrig vide med Judas.
Han fik næsten vinen galt i halsen ved Demyans kommentar og vidste pludselig ikke om han burde stikke ham en flad for at tale grimt om Nicole eller bare more sig over situationen eftersom han havde frygtet at det ville blive ham der skabte dramaet til aften. Tænk at troldmanden med kærlighed for mørk magi og mord og kidnapning på samvittigheden var det mindste problem ved middagsbordet. Han nåede dog ikke at responderer før Nicole havde rejst sig og det gik hurtigt op for ham at de var på vej ud af døren. "Men...hvad med maden?" Spurgte han næsten desperat. Det smagte virkelig godt og han havde kun nået et par enkelte mundfulde. Dog fornemmede han godt at det ikke stod til diskussion. Han sukkede let og skovlede en ordentlig mundfuld indenbords inden han rejste sig og sendte Kayla et undskyldende smil. "Nå, men hyggeligt at møde dig." Informerede han og ignorerede Demyan som han fulgte efter Nicole. Han håbede virkelig at han kunne overtale hende til at de købte noget mad med hjem på vejen.
// out
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 20:05:12 GMT
Kayla kiggede chokeret i mod Demyan da han begyndte at tale, og hun lod en hånd glide over på hans lår hvor hun langsomt begyndte at klemme fast omkring og roligt lod sine negle bore sig ind i hans bukser og hud, hun var så rasende lige nu og hun kunne mærke hun boblede. ”Nicole jeg... Undskyld..." sagde hun og kiggede i mod sin søster, som Kayla slap Demyan og rejste sig op imens hun så efter Nicole, men hun kunne godt fornemme der ikke var brug for at hun fulgte hende ud eller noget i den stil, hun blev derfor stående ved bordet, uden at kigge i mod Demyan: "Ja, lad os skrives ved" sagde hun som en sidste kommentar og smilede kort til Alastair inden de gik ud af døren.
Som hun hørte døren lukkede, sukkede hun kort og kiggede ned i mod Demyan, havde det ikke været fordi Kayla var så rolig en person havde hun nok stukket ham en lussing: "Hvad fanden bilder du dig ind?" spurgte hun og mærkede sit temprement koge. Hvordan kunne han dog finde på at ødelægge sådan en dejlig aften og hvordan kunne han ikke have fortalt hende om NIcole: "Du er simpelthen et forfærdeligt menneske..." sagde hun og tog fat i et par tallerkner og bar dem ud i køkkkenet.
|
|
|