This Was A Mistake...

[Deleted]

Elliott sukkede dybt, ikke fordi at han var irriteret, men fordi at der var så meget hele tiden og han ville gøre alt han kunne for at få ro på sit eget hoved lige nu: "Men du kunne jo lære ham at kende, det er ikke for sent, han er jo kun lige over et år" sagde Elliott i et smil.
Den lille dreng betød alt for Elliott, og selvom de ikke ligefrem kunne føre en samtale endnu, så var han bare så sød og lille, Elliott var glad for at han i det mindste havde fået ham ud af forholdet til Kaya.

"Kaya det gjorde jeg også, og jeg elsker dig da stadig, eg har altid haft svært ved at slippe dig. Men det er svært med den omgangskreds du har, dine venner har jo altid hadet mig, det gør det bare ikke skide nemt" sagde han i en rolig stemme.
"Det er ikke en afvisning Kaya, men du har en kæreste... og jeg vil ikke... Opmundre til utroskab" sagde han i et smil, nok mest for at oplyse hende om at det altså ikke var fordi at han ikke goså havde lyst til hende, han havde bare ikke lyst til at være en lige så stor idiot som Jayden og de andre der gik med på den slags.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya hadede at indrømme det, men hun havde det virkelig svært omkring alt det med Timothy. Men samtidig følte hun slet ikke at hun havde fortjent at være en del af hans liv. "Den slags tager tid, Elliott.. Jeg vil slet ikke vide hvor meget jeg allerede er gået glip af," sagde hun stille, det gjorde ondt at snakke om Timothy, derfor gjorde hun det stort set heller aldrig. De fleste vidste godt, at de ikke kunne nævne Timothy i hendes nærvær.
Hun var jo sikkert allerede gået glip af hans første skridt og første ord. Hun gik stadig i byen, festede til langt ud på natten, arbejdede meget og så sine veninder og venner når hun havde tiden til det. Hun prøvede at holde en hverdag sammenhængende og det gik da også fint for hende. Syntes hun i hvert fald selv.
Hun spærrede overrasket øjnene og stirrede på ham med de nøddebrune øjne. "Stadig? Efter alt hvad jeg har budt dig?" spurgte hun tydeligt overrasket over, at han stadig elskede hende. Hun rynkede dog lidt på panden, "Mine venner har da aldrig hadet dig? Jo Jayden, men han.. hadede dig kun på grund af dit blod," hendes stemme var stadig overrasket, men den var dog også blevet en del mere rolig igen. Hun hadede bare at snakke om Jayden i datid, selvfølgelig savnede hun ham, men han var nok lidt røget over i bunken med Timothy. Folk hun savnede men ikke kunne gøre noget ved.
Et stille fnøs lød fra Kaya og hun tog sig lidt til siden, hvor hendes tatovering var gemt under hans t-shirt hun stadig havde på, efter at have lånt den at sove i. Hun vendte så blikket mod Elliott med et roligt smil på læberne, "For vi ved jo godt begge to, at Lucas er det mest loyale menneske i hele verden," svarede hun med en stemme som tydeligt bar præg af ironi. Hun vidste dog godt, at Elliott ikke ville være 'den anden mand', hvilket også var en af grunde til, at hun virkelig prøvede ikke at lade sig rive med, selvom det var svært og hun godt vidste hun ikke ville kunne blive ved med at sige nej.

[Deleted]

Elliott kiggede roligt på hende: "Ja det tager tid, men jeg er klar hvis du er... Jeg vil gerne have du er i hans liv, hvis du vil" sagde han roligt, selvom han godt vidste det var sandt at hun var gået glip af mange ting. Timothy kunne gå nu, hun havde ikke set ham kravle eller set ham lære at smide ting på gulvet, for så at grine af når Elliott samlede det op.
Men derfor var der stadig mange år hvori hun kunne være i hans liv hvis hun ville, Elliott ville ikke stå i vejen for det, for han ville blot det bedste for Timothy og han vidste at alle børn jo ville have deres forældre, og hvis hun ikke kom ind i hans liv som barn, ville han nok bare spørge efter det når han blev ældre.

"Jason? Jayden... Alle dem du kendte på Hogwarts" sagde han i et kort grin: "Din familie" Noah og Sofie havde da heller aldrig været kæmpe fans: "Dacoda?" sagde han og huskede bestemt godt mødet med hende, det havde ikke været nogen fornøjelse.
"Ja, somehow" sagde han og prøvede at drille lidt, nok mest fordi at han godt vidste det måske var mærkeligt: "Ikke fordi jeg har også været meget sur på dig, men det er vel normalt når man har kendt hinanden så mange år" sagde Elliott, de havde jo kendt hinanden siden Hogwarts: "Jeg ved at Lucas er endnu en nar på listen... Men det betyder ikke jeg vil hoppe med på den vogn" sagde Elliott, Lucas var fin nok og det var ikke fordi han havde været led overfor Elliott, han havde bare talt meget upassende omkring Kaya, og det var ikke lige Elliott's stil.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya trak lidt på den ene skulder og lod sin ene hånd glide i gennem det lange blonde hår. "Jeg ved det ikke Elliott. Jeg føler mig ikke som en mor," sagde hun ærligt og så lidt på ham. Selvfølgelig ville hun gerne være en del af Timothys liv, men hun vidste ikke om hun var klar til, at tage det ansvar som fulgte med. Hun var jo kun ved at få styr på sit eget liv og hun ønskede ikke at komme og blande sig i deres perfekt liv. Hun følte sig nok mere i vejen, end hun følte at hun ville gøre gavn.
"Jayden hadede dig kun fordi du er mugglerfødt og det samme gælder Noah og Dacoda. Sofie nåede du da ikke at møde, gjorde du?" spurgte hun, mens hun tænkte videre. Hun så hverken Noah, Sofie eller Dacoda som sin familie. Den eneste familie hun havde var Harper og til tider Oliver. Det var da ikke alle fra deres Hogwarts tid, som havde hadet ham. "Både Toby og Seth har altid været team-Elliott," tilføjede hun så og trak lidt på skulderen med et roligt smil på læberne. Det var rart at de bare kunne snakke stille og roligt uden at råbe af hinanden og uden at blive uvenner. For nu om ikke andet.
Hun grinte let og rystede på hovedet, "Eller noget. Du skal ikke prøve at bilde mig ind, at Lucas ikke allerede har været mig utro med de første ti tøser," sagde hun en smule morende, da det virkelig ikke gjorde hende noget. Det var nok et ret sært forhold de to havde, hvis man så det udefra, men på en eller anden mærkelig måde så fungerede det jo for dem. Måske fordi de begge to var så åbne omkring det. "Ja, det er det nok. Jeg er bare træt af, at være uvenner, skændes, råbe og skrige, gå i vrede og alt det der," sagde hun roligt, det var jo alligevel ni år de havde kendt hinanden efterhånden.
"Lucas hader alle mænd som har været i bukserne på mig, det skal du sgu ikke tage personligt," sagde hun morende, det var sikkert kun fordi det havde taget ham selv så mange år, før det havde lykkedes ham. "Du vil ikke være den anden mand igen, det ved jeg godt," sagde hun og lagde sig ned i sengen igen på side, med fronten mod ham og albuen mod madrassen så hun kunne hvile sit hoved på sin hånd.

[Deleted]

"Det er jo klart, når du ikke har noget barn" sagde han i et forsigtigt smil: "Du bestemmer selv Kaya, jeg vil ikke tvinge dig til noget, men nu ved du at muligheden er der" sagde han i et smil og kiggede på hende, som han satte sig lidt mere op.
"Nej, men jeg er sikker på de alle syntes jeg var træls. Og jeg ved godt det er mit blod, men det gjorde det ikke nemmere" sagde han i et roligt smil, hans blod var jo også en del af ham og desværre ikke noget han kunne ændre på eller havde lyst til at ændre på.

"Jeg har aldrig mødt Seth" sagde han i et smil, og Toby havde han kun hilst på en enkelt gang, men han virkede ganske flink: "Jeg er også træt af det, men jeg savner også at have dig i mit liv" sagde han roligt: "Jeg har ikke engang været sammen med nogen siden vi gik fra hinanden" indrømmede han.
Somehow havde han nok bare ikke været klar til at komme videre i livet: "Lucas er nok bare ikke min stil" sagde Elliott i et smil, men det var bestemt ikke sådan at han hadede ham, han så ham nok bare ikke som en fremtidig bedste ven: "Nej, og det er ikke fordi jeg siger vi skal blive noget igen, det skal ihvertfald bare ikke være sådan her" sagde han og lod en hånd ligge sig over hendes, han ville jo helst ikke afvise hende helt.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya bed sig svagt i læben og slog blikket lidt ned. Hun vidste jo godt, at han havde ret, men hans ord gjorde stadig ondt, "Det er ikke fordi jeg ikke vil, Elliott. Jeg var klar til at lægge hele min hverdag om, jeg brugte ni måneder på at forberede mig på, at skulle være mor med alt hvad det indebæger. Jeg gik i gennem en fødsel på over tyve timer, fuldstændig alene. De gav mig ikke engang ti minutter med ham, da han endelig var ude før de tog ham fra mig," sagde hun, velvidne om, at det var første gang overhovedet, at hun rent faktisk fortalte nogen som helst, hvad der var sket.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej det ved jeg godt," sagde hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Det havde jo været ligeså hårdt for hende, som det havde for ham. Hun havde mistet sin far, selvom hun ellers altid havde været 'fars-pige', hun snakkede stadig ikke med Noah, og hun havde nok også opgivet ham efter han havde smidt hende ud, da hun var kommet for at fortælle ham, at hun skulle giftes med Elliott, men det kunne jo også være ligemeget nu.
Hun smilede lidt, "Han er nok lidt mig i mandeudgave," sagde hun og grinte mildt. Det var nok den bedste beskrivelse af Seth hun kunne komme med, udover Kayas temperament var langt værre, det var nok derfor deres venskab var så specielt som det var. "Selvfølgelig savner jeg også dig, Elliott, men jeg er ikke god for dig, selvom jeg ville ønske jeg var," sagde hun og slog et lille tic med det ene øjne. Hans næste ord, fik hende dog til, at spærre øjnene overrasket op, "Seriøst? Det er jo over et år siden, hvis ikke nærmere to."
Hun trak lidt på den ene skulder, "Lucas er god nok når man lærer ham at kende," sagde hun roligt og smilede lidt. Hun vendte blikket mod deres hænder, han gjorde det virkelig ikke nemt for hende. "Vi har to helt forskellige syn på, hvordan et forhold skal være, det er jo nok det som går galt hver gang vi har prøvet," sagde hun og flettede sine fingre ind i mellem hans, før hun i en glidenede bevægelse vendte sig om på den anden side og trak ham med sig, så de lå i ske, "Det her, ville jeg mene er okay med sine venner," sagde hun stille og drejede hovedet en smule så hun kunne se på ham ud af øjenkrogen.

[Deleted]

Elliott nikkede: "Men jeg kan ikke ændre fortiden og det kan du heller ikke... nu ved du tilbudet er der" sagde Elliott i et smil og lod sit blik vandre over hendes ansigt. Han var glad for at han havde fået TImothy og ikke nogen fremmede, men det beløb jo ikke at han ikke ønskede Kaya skulle være en del af det.
Elliott var begyndt at gå og kalde ham Timon, efter muggler tegnefilmen, det var ret sødt og det var så nemt at få den lille dreng til at grine når man legede med ham, han havde bare en herlig personlighed, selvom han stadig var lille.

"Det er vel ikke dit job at passe på mig og hvem der er god for mig" sagde Elliott i et roligt smil, og han nikkede så til hendes ord, ja, han havde ikke været sammen med nogen, han havde kysset lidt med et par piger i byen, but that was it. Måske han ikke var klar og måske han bare hellere ville bruge tid sammen med si søn.
"Jeg ville ikke mene det var okay, men altså jeg er jo ikke en del af jeres forhold" sagde han i et smil og lod duften af shampoo drille hans næsehår, hun var en sød pige, men Elliott var nok bare meget et familie menneske.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sukkede lidt. Hun vidste ikke hvad hun skulle stille op med Elliotts tilbud. Selvfølgelig ville hun gerne se Timothy, ingen tvivl om det, men hun var bare så bange for, at Ministeriet havde ret og hun ikke burde være i nærheden af nogle børn, selv ikke sit eget. Hun følte at alt hvad hun rørte ved, gik i stykker og hun ønskede ikke at ødelægge den lille drengs liv, før det overhovedet var gået igang. "Ingen kan ændre fortiden, det ved jeg godt, men vi må alle sammen leve med de ar som fortiden efterlader.." sagde hun stille og trak lidt på den ene skulder før hun sendte ham et roligt smil og nikkede til hans tilbud.
Hun kendte intet til Timothys personlighed, hun vidste ikke hvad tøjstørrelse han brugte, om han stadig brugte sut. Intet. Han kunne ligeså godt være et random barn på en legeplads, og hun ville sikkert gå lige forbi ham, fordi hun ikke engang vidste hvordan han så ud.
Hun trak atter lidt på skulderen, "Jeg vil ikke såre dig igen, Elliott, desuden har jeg stadig en kæreste og jeg bor stadig i Danmark," sagde hun og vendte blikket lidt væk fra ham, selvom hun godt vidste det kun ville være midlertidigt og hun ville flytte tilbage til England igen, hun havde bare brug for et break fra det hele og så gjorde hun det hun nu engang var bedst til. Hun stak af fra problemerne i stedet for at løse dem.
Hun tillod sig selv at lukke øjnene og nyde lidt at ligge sådan med ham igen. "Måske er det derfor vores forhold aldrig holdt. Jeg fungere ikke til, at blive bundet på hænder og fødder, og du fungere ikke til det løse.." sagde hun stille og slap hans hånd, så han kunne trække sig, hvis det var dét han ville, selvom hun selv blev liggende.

[Deleted]

Elliott var da i det mindste glad for at hun så nogenlunde positivt på tingene, Elliott vidste jo også at man ikke skulle hænge sig i fortiden hvis man nogensinde havde tænkt sig at komme videre: "Præcist, så der er jo intet andet at gøre end at se fremad" sagde han med en rolig attitude.
Elliott følte stadig han havde en del tømmermænd lige nu, men han var alligevel klar på denne her samtale: "Jeg vil heller ikke såre dig igen, og det er ikke fordi at jeg siger der bliver noget, jeg tror bare jeg ikke kan lide at muligheden ikke er der" sagde han roligt.
Så langt var der jo heller ikke til Danmark med susepulver og transitnøgler, så hvor hun boede generede ham nu ikke.

"Så du har ikke lyst til at det skal kunne fungerer?" spurgte han, ikke fordi han regnede med de skulle gå ind i et forhold lige nu: "Jeg syntes vel bare det er fair man kun er tæt med den man elsker.." sagde han i en rolig stemme og flyttede sig ikke fra hende.
Elliott forstod ike hvordan hun kunne være så løs med tingene: "Så hvis vi var kærester ville det ikke røre dig at jeg lå sådan her og nussede en anden pige?" spurgte han uforstående, det var jo netop fordi han havde været bange for at miste hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya nikkede blot lidt og lod en hånd glide i gennem det lange blonde hår. "Næh.. Det er der nok ikke," sagde hun selv ganske roligt. Det var faktisk virkelig rart, at de kunne snakke stille og roligt med hinanden, uden nogen sure miner eller nogen som blev irriteret eller hævede stemmen.
Hun sukkede lidt, hun følte lidt at samtalen kørte lidt i ring, men hun ville heller ikke begynde på noget nu, det var der ingen grund til, for ja, selvfølgelig havde han også såret hende, de havde jo nok været lige gode om det. "Men muligheden er der ikke, Elliott. Jeg har en kæreste og jeg ved godt jeg kan være en kælling omkring sådan noget, men jeg har trods alt ikke tænkt mig at have to på én gang. Jeg siger ikke at Lucas og jeg vil holde for altid, men jeg er endelig ved at få styr på mit liv, jeg vil ikke damne det op igen," sagde hun roligt, selvom det ikke var ord hun brød sig om at sige til ham, fordi det satte hende i en sårbar position.
"Du er ikke fair, Elliott. Jeg har en kæreste som jeg prøver at få livet til at funger med. Du gik fra mig, så du kan ikke forvente jeg bare smide hvad jeg har, for at få det til at fungere med dig igen," svarede hun en smule hårdt, da hun virkelig ikke følte han var spor fair, ved at stille hende i sådan et valg. Hun trak lidt på den ene skulder, "Man kan da også elske sine venner og veninder," pointerede hun i en mere bild tone. Hun havde intet imod at ligge tæt og putte med sine venner og veninder selvom hun havde kæreste på.
Hun vendte blikket lidt mere mod ham, hvilket dog også gjorde hun måtte dreje lidt i overkroppen, for at se på ham. "Nej? Jeg ville stole nok på dig til, at vide det kun venskabeligt. Det ville virkelig ikke genere mig," svarede hun ærligt med en mild panderynken.

[Deleted]

Elliott vidste godt at det her var en af de mere komplicerede samtaler, det var måske nok også derfor de ikke havde haft den før. Elliott forventede da heller ikke noget af den, han vidste godt at Kaya nok ikke kunne give ham de ting han ønskede, men man kunne jo altid have lov til at håbe lidt.
"Kaya, jeg siger intet om nogen mulighed... JEg siger bare jeg godt kan lide den er der. Så hvis du vil smække den dør, er det dit valg" sagde han i en rolig stemme, han vidst godt han ikke kunne smække døren igen, det havde han gjort en gang og det havde ikke fungeret super godt for ham.

"Kaya, det er fair... Jeg skal nok lade være med at presse på" sagde han igen, det var jo heller ikke fordi han var ude på at være en idiot.
Faktisk var Elliott som oftest kun ude på at være ganske fair og tage tingene i den rækkefølge det var brug for, men det ændrede jo ikke på de følelser man har: "Ikke sådan her" sagde han roligt, han vidste jo godt det ikke var sådan han elskede Kaya.
"Så hvor går grænsen?" spurgte han mere nysgerrig end dømmende, uforstående overfor hvordan hun kunne have sådan nogen løse forhold: "HEr?" spurgte han og lod en hånd glide fra hendes hofte og om i om hendes mave.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya bed sig lidt i læben. Hun lyttede til Elliotts ord og hun vidste jo godt hvad han mente, det var bare svært for hende at gennemskue, hvor han ville hen med det. "Jeg kunne aldrig finde på, at smække døren Elliott, men det ændre ikke på, at du fortjener bedre end hvad jeg kan tilbyde dig," sagde hun selvom det gjorde ondt at indrømme. Hun ville ønske hun var præcis hvad han ville have og hvad han havde brug for, men hun var ikke ligefrem verdens største familie, selvom hun på mange punkter godt kunne se sig selv leve det typiske familie liv sammen med Elliott og Timothy, men der var også mange punkter, hvor hun slet ikke var klar til at slå sig ned.
"Nej, Elliott det er overhovedet ikke fair. Tror du jeg er ovre dig, bare fordi jeg har fået en anden kæreste? Jeg kommer aldrig over dig, der har været perioder hvor jeg har troet jeg var det, men så mødes vi igen og de gamle følelser vækkes i mig igen," indrømmede hun en smule frustreret. Hun ville nok aldrig komme sig hundrede procent over ham, men de ville jo ikke de samme ting og hun ville ikke damne mere op for ham end hun allerede følte hun havde gjort. "og hvordan er det så?" spurgte hun roligt og vendte blikket lidt imod ham.
Hun åbnede munden i en lille sprække for at svare ham, men da hun mærkede hans hånd bevæge sig fra hendes hofte til hendes mave, "Nej, grænsen går ved kys og intim berøring," svarede hun stille, da hun godt kunne mærke, at det var utroligt længe siden han havde rørt ved hende og der var en masse følelser som væltede indover hende.

[Deleted]

Elliott sukkede: "Tænker du ikke at jeg måske er en voksen mand efterhånden, der godt selv ved hvad jeg vil og skal" sagde han i et kærligt smil, han vidste godt at hun ville passe på, han ville da også gerne være forsigtig efter alle de op og nedture de havde haft.
Men det betød jo ikke at han ikke syntes de burde give det en chance, også for Timothy's skyld, han fortjente at leve i en familie og prøve hvordan det ville være både at have sin mor og sin far, især imens han stadig var så lille at de små detaljer kunne præge ham.

"Og hvad er det her?" spurgte han undrende og lod sin hånd bevæge sig under hendes bluse og ind på hendes maveskind, hvor han lod et par fingre løbe henover hendes navle. Han vidste godt at han bevægede sig på grænsen, men samtidig med at han var ret facineret af hende og ønskede at være tæt på hende, så ville han da også gerne vide hvor meget andre fyre måtte pille ved hende.
"Det er nok forskelligt, jeg syntes bare nærhed er for dem man er sammen med" sagde han go mente naturligvis kæreste og den slags, han havde da aldrig nogensinde lagt tæt med en pige uden at der var mere i det.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya trak let på smilebåndet, "Nej, ikke hvis du mener jeg er god for dig. Eller også er du bare mere damned end jeg er, men skjuler det bedre," sagde hun med en drillende undertone og blinkede til ham. Det var jo svært at sige, at selv hvis hun gik tilbage til Elliott, om de så ikke bare ville ende ud i det samme gamle show med skænderier og råben og skrigen. Men de havde jo også haft mange gode tider sammen.
Hun vidste ikke om hun ville være klar til et rigtigt familie forhold, det havde hun jo været, men han var gået fra hende og hun havde fået tvangsfjernet Timothy, da alt det var sket var hun flyttet tilbage til Danmark for at få styr på sit liv igen, men det var bare som om at fortiden blev ved med at indhente hende. Måske det bare var på tide at tage røven på alle og så virkelig få styr på sit liv.
Hun mærkede hans hånd mod sin mave under blusen, hvilket fik hende til at bide sig lidt i læben. Det var virkelig dejligt at mærke ham røre ved hende igen. "Det er noget andet, du er min eks-kære.. forlovet.." rettede hun sig selv og mærkede hans fingre henover hendes navle. Hun vidste godt at hun burde sige stop, men det var nok det farlige ved Kaya, hun vidste altid godt, hvornår hun burde sige stop, det var bare meget sjældent, at hun så rent faktisk også gjorde det. "Du lægger nok bare mere i det end jeg gør.. Jeg ville sagtens kunne sove nøgen i ske med en ven eller veninde, uden der behøvede at være noget seksuelt indblandet," sagde hun roligt, hun var nok bare ret åben omkring sådan noget. Berøring var jo et menneskeligt behov, så hun så virkelig ikke noget forkert i, at putte og nusse med sine venner og veninder, som hun aldrig havde haft følelser for, andet end på et venskabeligt plan, hverken som single eller med kæreste på.

[Deleted]

Elliott kiggede i mod hende: "Kaya... Jeg skal nok passe på mig selv" forsikrede han hende med en rolig stemme, han var ikke ude på at starte et kæmpe drama, men på den anden side var han heller ikke ude på at slippe noget han måske mente der kunne være der: "Måske... Måske jeg faktisk er psykopat og bare har holdt det hemmeligt for dig" sagde han i et mildt grin.
Han skuede kort til klokken, stadig halvanden time til han skulle hente Timothy, så han behøvede ikke stresse.
Med denne her hovedpine var et grædende barn da også det sidste han havde brug for lige nu, og han vidste at det måske var bedst bare at sove lidt mere, men det var hyggeligere at ligge her sammen med Kaya.

"Noget andet fordi det er mere okay eller mere ikke-okay?" spurgte han i en rolig stemme og kunne godt mærke at han blev en smule tændt af at ligge så tæt med hende, hvilket nok bare var mere idiotisk end noget andet.
"Jeg ville ikke bryde mig om det" sagde han og nussede stadig hendes mave og lod den langsomt glide op i mod hendes bryster. Okay han var på dybt vand lige nu, men det her var virkeligt en mærkelig balancegang i hans egen krop.