This Was A Mistake...

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sukkede lidt, da Elliott prikkede sig på panden, "Ja, du er meget klog," medgav hun i en rolig tone, næsten overbærgerne, selvom hendes tålmodighed var ved at slippe op. Hun var i forvejen ikke særlig tålmodig af sig, og Elliott satte bestemt hendes tålmodighed på prøve lige nu. Det var nok også en af grundene til, at hun ikke måtte se deres søn.
Hun nikkede lidt til, at han ikke havde haft en jakke med, "Jamen så lad os gå," sagde hun endnu engang, selvom hun ærligt talt lige nu, havde mest lyst til, at efterlade ham til at være sit eget problem. Han var ikke ligefrem nem at snakke med, når han var så fuld. Måske hvis hun også selv havde været fuld, så havde hun bedre kunne håndtere det, men ikke når hun selv var ædru.

Hun spærrede dog øjnene op, da han pludselig gav hende skylden for, at han var fuld. "Mig? Hvordan fanden kan det være min skyld, at du drikker? Du var fuld før jeg overhovedet kom, Elliott," sagde hun og mærkede irritationen begyndte at blive for meget for hende. Helt ærligt, nu måtte han da stoppe.
Hun slog opgivende ud med armene, da han skubbede hendes hånd væk, "Elliott, enten tager du dig sammen nu og lader mig følge dig hjem i seng, eller også så går jeg. Det der, det gider jeg ikke bruge min tid på," sagde hun vredt og så på ham med øjne som tydeligt ikke lavede sjov. Det var fint nok han var fuld, men han skulle ikke begynde at blive voldlig overfor hende, så meget fandt hun sig trods alt ikke i, uanset hvor fuld han end var.

[Deleted]

Elliott smilede til hende, han havde bare drukket alt for meget og lidt til: "Jeg går, jeg går!" påpegede han i en vattet stemme. Elliott vidste ikke hvad der gik af ham for tiden med de her byture, måske han virkeligt bare havde brug for det i forhold til at han brugte så mange timer af døgnet på at være ansvarlig i nærheden af Timothy.
Desuden havde Elliott aldrig været typen der gik meget i byen, han havde altid været hjemme og forsøgt at være den fornuftige, men nu havde han faktisk bare brug for at give den gas og være sig selv, eller alså det var jo fint nok at Kaya var der.

"fordi det har jeg bare bestemt"[7b] sagde han i et grin og vidste ikke hvorfor hun pludseligt virkede så skide sur, på den anden side var det vel meget typisk Kaya og det måtte hun vel i bund og grund selv om.
"Så gå.. Hvis du skal være så skide sur..." snærrede han, Elliott var alt for fuld til at være flink og fornuftig lige nu, hvilket han nok bittert ville fortryde i morgen, han var jo normalt ikke ligefrem en uhøflig type der bare sådan kastede omkring sig med store ord.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Godt, for det her holder min tålmodighed ikke til," mumlede hun og kørte en hånd i gennem sit lange blonde hår. Hun havde aldrig været god til, at være i blandt fulde mennesker, når hun ikke selv var fuld, de var alt for irriterende, selvom hun godt vidste hun nok ikke selv var meget bedre. Langt fra faktisk.
Hun kunne selvfølgelig godt forstå, hvis han havde brug for at komme ud og være ung engang i mellem, selvom han havde Timothy. Selv havde hun stadig ikke set den lille dreng siden var blevet født, jo engang efterfølgende, fordi hun havde opsøgt Elliott, hvilket hun godt havde vidst hun egentlig ikke måtte for Ministeriet. Men to gange på 8 måneder? Det var ikke meget at se sit eget barn. Hun havde sikkert allerede været gået glip af en hel masse.
"Great," sagde hun med et lettere falsk smil, da det lige nu var svært for hende, at smile oprigtigt til ham. Hun så lidt på han med en panderynken, "Og du ville ikke blive sur, hvis jeg skubbede dig? Helt ærligt Elliott, du er bedre end det her. Lad mig nu hjælpe dig," sagde hun i en forholdsvis rolig tone, og rakte en hånd ud til ham. "Vi er næsten hjemme, jeg kan se din lejlighed. Hvor er dine nøgler?" spurgte hun i et stille suk, og fandt en smøg pakke frem, for at tænde sig en smøg inden de nåede til lejligheden. Det var ikke fordi hun røg fast, det var mere bare når hun havde lyst, eller havde brug for det, hvilket hun virkelig følte hun havde lige nu. Hun ville lige nu bare gerne have Elliott indenfor, hjælpe ham i seng, hvis han ikke selv kunne klare det og så ville hun nok ende med at låne hans sofa eller sådan noget, da der trods alt var lang vej hjem fra England til Danmark.

[Deleted]

"Hallo Kaya, ikke være så sur!" sagde Elliott i hvad der næsten var en trist mine, han var glad for Kaya, men han havde lukket lidt ned for den romantiske del af deres forhold, nok mest fordi at han havde overbevist sig selv om at det ikke ville ende godt alligevel. Der var så meget drama omkring Kaya.
"Du ville være meget mere sød hvis du ikke lavede drama" sagde han, okay det lød måske lidt hårdt, det kunne han godt selv fornemme, men Elliott var fuld, og med fuldskab kom jo desværre engang imellem ærlighed, også selvom det kunne blive liiidt for ærligt.

"I mine bukser... Du kan jo prøve at finde dem" sagde han i en pervers stemme og skød hoften frem i mod hende, okay han var alt for fuld lige nu, og han var da også helt sikker på at han ville fortryde det den kommende dag.
Lige nu levede han dog nok mest efter no regret, yolo og alt det der moderne lort. Han havde glemt alt om at være voksen og ansvarlig, om det faktum at han fakisk havd een søn og alt det bøvl. Han havde det bare godt i sit hoved, og alle de normale tanker var fuldkommen kylet ud.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya så lidt på Elliott, med et undrende blik, "Jeg er ikke sur, Elliott," sagde hun, selvom hun dog godt kunne forstå, hvis hun virkede sur, men hun var bare ved at løbe tør for tålmodighed, hvilket i forvejen ikke var det hun ejede mest af. Slet ikke, når hendes oprigtige plan havde været, at skulle have en hyggeaften med en veninde, og nu følte hun sig mest som en babysitter for en alt for fuld Elliott.
Hun sukkede lidt, "Jeg laver ikke drama," sagde hun blot og rystede lidt på hovedet. Det vildeste der var sket i hendes liv på det sidste var, da Seth havde fundet ud af, at hun var kærester med Lucas, og så meget drama var der nu heller ikke kommet ud af det. Hun passede sit arbejde, hun havde egen lejlighed i Danmark, en til tider sød kæreste. Hun havde egentlig ret godt styr på sit liv for tiden.
Hun spærrede øjnene op, med blikket mod hans hofte, da han skød den mod hende. "Virkelig?" spurgte hun og kørte en hånd i gennem det lange blonde hår, før hun alligevel endte med at stikke hånden i hans bukselomme, "Du er simpelthen for fuld," mumlede hun, mest af alt fordi det ikke var en tone hun var vant til, fra hans side af.
Hun roddede lidt i hans lomme, før hun fik fat i nøglerne, som hun trak op og viste ham med et lidt overbærende smil på læberne. "Jeg tror du skal ind i seng og sove," sagde hun som hun fik låst dem indenfor i hans lejlighed. Hun lukkede døren efter dem, men låste den ikke efter dem. Hun havde stadig trauma fra sin tid i Azkaban lige på det punkt. Hun låste aldrig en dør efter sig. "Kan du selv få dine sko og jakke af?" spurgte hun roligt, mens hun begyndte at tage sine egne sko og jakke af og vendte så fronten mod ham.

[Deleted]

"Du er mega sur... Se hvor sur du er" sagde han og pegede på hendes ansigt. Elliott vidste måske inderst inde godt a thun ikke var sur, men han var alt for fuld lige nu til at opfange noget som helst fornuftigt. Sådan gik det nok når man var for fuld.
"Så fuld er jeg da slet ikke, jeg er bare i helt utroligt godt humør" sagde han og blinkede måske lidt for overdrevet til hende, okay han var måske fuld. Men det var rart ikke at have en masse tanker i hovedet, det var som om han ikke kunne tænke en eneste fornuftig tanke, og det var faktisk en ganske behagelig følelse.

"Ja... Skal du med i seng?" spurgte han og begyndte at tage sit tøj af - alt sit tøj vel og mærke, med undtagelse af bokseshorts, det gik ikke super godt for ham og hans skulder havde da også et møde med væggen et par gange, men altså det lykkedes ham da på en eller anden mystisk måde.
Elliott ville gerne have Kaya med i seng, men han var også ret sikker på at han ikke kunne noget lige nu, andet end at sove: "Kom nu, en lille smule med i seng?" sagde han i et smil og gik hen for at tage hende på røven, også selvom hans kordination måske ikke var fuldkommen fantastisk.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Jeg er ikke sur, Elliott, men det bliver jeg, hvis du bliver ved," sagde hun roligt. Hun var ikke sur, hun var bare ved at løbe tør for tålmodighed, hvilket måske var lidt det samme, men hvis han bare kunne tage sig en smule sammen, så skulle det nok gå alt sammen.
"Så siger vi det," sagde hun igen i den lidt overbærende tone, dog med et lille smil på læberne. Hun vidste jo godt hun ikke var et hak bedre selv, når hun var fuld. Hun var egentlig nok også værre på rigtigt mange punkter. Hun blev altid utrolig kærlig når hun var fuld, hvilket ikke var særligt godt altid, slet ikke når hun havde en kæreste.

Hun smilede lidt, da han medgav han skulle ind i seng og sove, dog spærrede hun øjnene lidt op, da han begyndte at tage tøjet af, det var jo ikke fordi hun ikke havde set ham kun i boksers før, men det var alligevel ved at være ret lang tid siden. "Tror du ikke, det er bedst hvis jeg sover på sofaen?" spurgte hun, mens hendes blik hvilede på ham. Skulle hun hjælpe ham? Men på den anden side, så virkede det som om, at han havde nogenlunde styr på det.
Hun nåede ikke at reagere, før han pludselig var tæt på, og hun mærkede hans hånd på sin bagdel. "Elliott, jeg har en kæreste, læg dig nu ned på sengen, så ligger jeg sammen med dig, til du sover," sagde hun, velvidne om, at hun sikkert ville fortryde det. Hun gik hen til hans tøjskab og fandt en af hans t-shirts som hun kunne sove i. Hun vendte ryggen til ham, mens hun begyndte at smide tøjet, og trak t-shriten over hovedet.

[Deleted]

"Nu lyder du som min moar" sagde han i et grin, han havde et lidt for sjovt lige nu, måske fordi han selv syntes han var ret sjov. Sådan var det nok når man var bygget af dårlig humor, for når han først kendte folk, så syntes han egentligt det var ret hyggeligt.
Elliott var egentligt ret tæt og han kunne godt mærke at han var begyndt at have lidt ondt i hovedet, måske var det netop derfor han snart burde smutte i seng. Men han havde festet det meste af natten og det gjorde Elliott ikke særligt ofte, så han følte sig nok en smule uovervindelig, lige nu.

"Nej nej" sagde han og rystede på hovedet, iden han trak i hende, og var lige ved at falde som han gik ind i mod soveværelset. Elliott lagde sig i sengen, og kom knapt under dynen inden han lukkede øjnenen.
"Jeg er træt..:" sagde han som et lille barn, og han kunne mærke at det ikke ville tage lang tid for ham at falde i søvn: "Bare blive liggende" bad han og endte så med at sukke en sidste gang inden han var faldet hen i en lang og dyb søvn. Elliott kunne sikkert knapt huske en skid når han vågnede, men lige nu måtte han bare prøve at sove det ud.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya lo mildt, mens hun rystede lidt på hovedet, "Det er ikke den værste, jeg er blevet sammenlignet med," svarede hun og smil lidt til ham. For pokker hvor var han dog fuld. Det skulle nok blive sjovt i morgen, at se, hvor meget eller lidt han ville kunne huske. Hun skulle i hvert fald med glæde nok minde ham om det hele.
Hun vidste godt, at hun nok burde stå lidt mere fast omkring, at hun burde sove på sofaen, men hun nåede ikke rigtigt at sige eller gøre så meget, før han havde trukket hende med ind i soveværelset. "Så læg dig ned og sov," sagde hun roligt, men måtte slippe et lille suk, da han bad hende blive liggende. Hun førte en hånd igennem håret og nikkede så lidt. Hvis han var så træt, at han ville falde i søvn med det samme, så gik det jo nok. Hun lagde sig derfor ved siden af ham, selvom der gik noget tid før hun selv faldt i søvn.

***TIME***

Det var virkelig længe siden, at Kaya havde sovet i Elliotts seng. Derfor kunne hun også mærke en eller anden form for forvirring, da hun vågnede, og måtte lige se sig en ekstra gang rundt. Hun vendte sig rundt, så hun lå med fronten mod Elliott. For pokker hvor hun dog savnede ham til tider. Men hun vidste godt, at det ikke var noget hun burde.
Hun lå lidt og så på ham med et lille smil på læber. For et øjeblik var det som om, at alt var tilbage ved det gamle. Som om de stadig var forlovet og boede sammen, og alt bare var godt. Hun mærkede sin krop blive fyldt op med den falske lykke, som hun tog sig selv i, at skulle til at kysse hans kind godmorgen, som hun altid havde gjort dengang. Dog nåede hun at stoppe sig selv. Hun rykkede sig lidt væk fra ham, men kunne så mærke kanten af sengen.

[Deleted]

Elliott vågnede ganske roligt den næste morgen. Han missede med øjnene og kunne mærke hvordan at lys pludseligt var langt mere ubehageligt end han huskede det sidst han havde set dagslys. Elliott kunne slet ikke overskue at tænke på noget lige nu, hverken om igår eller om længe siden. Han var bare helt forvirret i sit hoved.
Elliott vendte sig roligt rundt, og som han fik øje på Kaya gav det et ordenligt sæt i ham: "Wow damn!" sagde han og lukkede kort øjnene som han tog en hånd op foran sine øjne, fordi han blev så forstrækket som han gjorde, den havde han ikke lige set komme.

"Av mit hoved" klagede han sig og kiggede i mod hende med et roligt blik, han kunne godt huske han havde mødt Kaya i byen men hvordan de var kommet hjem, det kunne han overhovedet ikke huske: "Hvad laver du her?" spurgte han og kiggede på hende i et tvivlsomt blik.
Det var fandeme ikke klogt at slæbe Kaya med hjem, hvad var klokken overhovedet? Han kunne ikke huske at han nogensinde havde haft så mange tømmermænd og i et langt øjeblik prøvede han bare at fatte at han rent faktisk havde været så fuld at han lige nu ikke kunne huske en skid.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Som det gav et sæt i Elliott, gjorde det også i Kaya, udelukket fordi hun blev forskrækket over, at han gjorde. "Hey, er jeg så morgengrim?" spurgte hun morende, da chokket over hans chok havde lagt sig igen, hvilket det heldigvis gjorde ret hurtigt. Hun rettede sig en smule op, så hendes hoved hvilede på hendes hånd, hvor albuen hvilede mod madrassen, som hun lå på siden med fronten mod ham.
Lige nu var hun ganske rolig omkring, at have sovet i samme seng som ham. De havde jo ikke lavet noget andet end at sove. Hun vidste godt, at hun ikke burde savne morgnerne sammen med Elliott, men en lille del af hende, kunne ikke lade vær. Hun vidste jo godt, at de aldrig skulle finde sammen igen, for de var så forskellige og de ville nogle forskellige ting i livet. De havde jo prøvet, at få det til, at fungere. To gange endda.

Hun smilede lidt, "Det er straffen for at drikke, fik jeg engang af vide," sagde hun en smule drillende, da han beklagede sig over sin hovedpine. Åh hvor hun alt for godt kendte det. Tømmermænd var virkelig noget af det værste. Hun misundende ham dem i hvert fald på ingen måder.
Hun vendte sig om på maven, stadig med hovedet hvilende på den ene hånd og blikket mod Elliott. "Ehm.. Hvad kan du huske?" vendte hun hans spørgsmål mod ham selv. Hvor var det dog lokkende, at drille ham lidt, bare fordi det var den totale omvendte verden lige nu. Hende som for en gangs skyld huskede alt og havde været ædru, og ham som nu lå med tømmermænd og den manglende hukommelse.

[Deleted]

Elliott smilede, okay det her havde han ikke set komme, var han virkeligt gået hjem med Kaya? Hvor fuld havde han lige været? Normalt vendte hans hukommelse tilbage til ham i løbet af dagen, men lige nu var alt godt nok sløret, udover det faktum at han godt kunne huske han havde mødt Kaya i byen.
"Ja det kan godt være... Jeg drikker ikke igen, føj man jeg har det dårligt!" sagde Elliott i en flad mine, åh Gud og han skulle snart hente Timothy, hvad havde han dog gjort for at fortjene dette her. Han kunne mærke hvordan alt i maven vendte sig på ham, han kunne ikke huske hvornår han sidst havde drukket så meget.

"Jeg kan huske at jeg mødte dig..." sagde han i en rolig stemme og tænkte sig godt om: "Det er sådan cirka det" sagde han, han hade da stadig bokseshots på og hun lå i en t-shirt, det var vel gode tegn.
Desuden kunne Elliott ikke forestille sig han ville være i stand til at gennemfører et samleje alligevel, når han var virkeligt fuld så svigtede hans krop oftest også, men det betød nu ikke at det ikke genrede ham at han ingenting kunne huske, for satan hvor var han dog dum: "Hvad er klokken?" spurgte han.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya smilede lidt ved Elliotts ord, "Det siger vi alle sammen, lige indtil næste gang," sagde hun roligt og vendte sig om på ryggen for at strække sig godt ud, før hun satte sig op i sengen. Hun havde egentlig sovet ganske fint, og hun var virkelig glad for, at han blot var faldet i søvn, så de ikke var endt ud i et eller andet akavet øjeblik, hvor hun havde måtte afvise ham eller sådan noget, selvom hun selvfølgelig havde gjort det, da han havde taget hende på bagdelen.
"Jeg siger det bare, jeg går amok, hvis du knækker dig udover mig," sagde hun i en morende advarende tone. Men nu hvor hun sad op, så kunne hun altid nå at flygte, hvis han skulle være så uheldig og blive så dårlig.
"Oh.. Ehm.." sagde hun og klikkede lidt med tungen, mens hun kløede sig lidt nakken, da han fortalte hvad han kunne huske. "Det var ikke meget.. Jeg vil lige sige til mit forsvar, at jeg sagde jeg ville sove på sofaen, men du insisterede på, at jeg sov herinde sammen med dig," sagde hun og lod sin hånd falde igen. Hun trak lidt på skulderne, "Det ved jeg ikke, omkring otte vil jeg tro," svarede hun og bed sig lidt i læben, "Hvad tid skal du hente Timothy?" spurgte hun, selvom det stadig gjorde ondt inden i, at tænke på, at han havde deres søn.

[Deleted]

Elliott smilede: "Jeg har sgu aldrig drukket så meget før" sagde han i et smil og blinkede til hende, han havde ondt i hovedet og var muligvis også en smule bagstiv, ihvertfald var han overbevist om at det ville være en rigtig dårlig idé at forsøge at rejse sig op.
"Det gør jeg ikke, jeg tror bare jeg lige skal blive liggende lidt" sagde han i et smil. Han var glad for at Kaya var taget med ham hjem, også selvom han havde en okay idé om at der ikke var sket noget, på det punkt kendte han da sig selv, han havde aldrig rigtigt samleje imens han var fuld, det kørte ikke rigtigt for ham.

"Ja det gjorde jeg sikkert" sagde han i et grin og kiggede i mod hende, det var mærkeligt som de på en eller anden måde altid endte i hinandens liv, selvom Elliott prøvede at løsrive sig fra det drama der nogengange opstod omkring hende.
"Først i eftermiddag" sagde han i et smil og kiggede roligt på hende: "Så jeg har ikke travlt... Vil du blive og spise morgenmad? Altså ikke at jeg har tænkt mig at lave noget, men jeg har noget brød og noget ude i køkkenet" sagde han i en rolig stemme og lå bare og stirrede frem for sig - primært på hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya slap et mildt grin, "Du var også pænt fuld," informerede hun. Det var en smule underligt, at se ham blinke til hende, men hun prøvede nok bare ikke at lægge noget i det. Mest af alt, så for at passe lidt på sig selv. De to havde jo to gange prøvet, at få det til at fungere, men det gjorde det bare ikke mellem dem. Selvom hun ville ønske det gjorde.
Hun nikkede lidt med et smil på læberne, "Godt. Bliv du bare liggende, ligeså længe du vil," sagde hun roligt, før hun lagde sig ned ved siden af han igen. Hun lå på siden, med fronten mod ham, så hun kunne se på ham. Hun havde lyst til, at ligge sig ind til ham, men vidste godt, at hun ikke burde.
"Vel og mærket efter, du havde bedt mig om, at finde dine nøgler i din bukselomme og taget mig på røven," sagde hun morende og grinte lidt. Hun var heldigvis ikke så sart, så det gjorde hende ikke noget. Hun havde prøvet det der var værre. I det mindste så havde han da beholdt sine boksers på, da han var kommet i seng.
Hun bed sig lidt i læben med blikket hvilende på ham, "Jeg ved godt, at jeg stadig ikke må se ham for Ministeriet, men.. Må jeg tage med dig ud og hente ham? Du må godt sige nej," spurgte hun, hun vidste jo godt, at det ikke var Elliott som sagde hun ikke måtte se sin søn, men med hendes baggrund, så var hun ikke ligefrem den mest stabile at bringe ind i et lille barns liv. Det ændrede dog ikke på, at hun ikke gerne ville være, bare en lille del, af Timothys liv.
"Jeg er ikke sulten lige nu, men jeg kan godt gå ud og finde noget til dig, hvis det er?" tilbød hun og smilede lidt til ham. For pokker hvor hun savnede ham nogengange. Især lige nu, hvor de bare lå og slappede af, og hun hørte hans grin og så hans smil. Hun rykkede sig derfor lidt indtil ham, og lagde sig lidt op af ham, med en hånd hvilende på hans brystkasse, med et stille suk.