This Must Be The End..

[Deleted]

Ezekiel Amardeus

@vanessa1

Zeke's hus

Kl. 15.00

---

Ashleen havde netop været på ministeriet for at hente de papirer der skulle til, overraskende nok var Haymitch taget med hende derop. En ting var at de to kunne skændes som hadede de hinanden mere end noget andet, men på samme tid var de der også altid for hinanden når der var brug for det. Hun havde fortalt ham at hun var blevet gravid med en fyr, hun var glad for men ikke kunne være sammen med. Resten havde hun dog holdt for sig selv.
Ashleen var ikke ude på at gøre Mitch bekymret, og desuden så talte de aldrig super meget om deres privatliv, selvom de da godt kendte en del til hinanden - nok mere end de ville være ved.

Ashleen stod foran Zeke's hus, hun havde hovedet højt. Det her skulle fandeme ikke slå hende ud, nu skulle det bare afsluttes. Hun havde også forsøgt at skubbe alle tanker om Zeke væk flere gange, de to skulle ikke have noget sammen, hun skulle bare fokuserer på fremtiden nu!
Ashleen sukkede roligt, som hun kiggede sig omkring, inden hun tungt bankede på døren, hun ville ikke bare vade ind, mest fordi at der var visse ting hun ikke havde lyst til selv at se eller høre. Hun fattede stadig ikke Zeke bare havde fundet en ny, og tanken var stadig ved at slå hende ihjel indvendigt.

[Deleted]

Vanessa stod i køkkenet og var ved at lave sig et krus te. Zeke var taget afsted for nogle timer siden fordi han lige skulle afleverer nogle papirer i Azkaban omkring den barsel som han skulle til at tage i forbindelse med når han skulle til at have sit barn hjem.
Tanken skræmte hende ikke specielt meget, hun var ærlig talt ligeglad, hun kunne godt lide børn, men hun var også godt klar over at det ikke var derfor hun var her. Hun boede her ikke, hun kom bare forbi når Zeke havde brug for det, når det i rummet var overstået tog hun altid hjem igen og sådan fungerede det fint for dem begge, hun kunne godt lide den måde det kørte på hvor hun kun var submissive i rummet, udenfor rummet snakkede de dårlig nok sammen, hun havde heller ikke lyst til at blive involveret på den måde, hun havde taget sin tur med mænd der var idioter og hun havde ikke brug for at blive såret igen, derfor var dette her den perfekte løsning for hende.

Lige nu var Vanessa rimelig let påklædt, hun havde taget sig et bad og ville nu lige lave en kop te inden hun smuttede hjem for i dag. Hun var ikke helt klar over hvad der foregik i Zekes liv, igen var hun jo som sådan ikke så stor en del af det, men han havde dog fortalt hende om barnet, nok lidt for at advare hende om at der ville blive sat ned på tiden i rummet, hvilket jo naturligvis ærgede hende lidt for hun var ret glad for at være i rummet med Zeke, men igen stod hun ikke i en position hvor hun kunne kræve noget af ham, hun måtte ligesom bare finde sig i det.
Hun hørte det banke på og rynkede let brynene. Zeke plejede da ikke at få gæster. Måske hun ikke burde åbne, men hun kunne vel tage imod besked, det ville jo ikke vare længe før Zeke kom hjem.
Med rolige lette skridt kom hun nedenunder og lukkede op for så at stå ansigt til ansigt med Ashleen. "Han er ikke hjemme lige nu," informerede hun en smule køligt, men uden at være direkte uhøflig.

[Deleted]

Ashleen var ikke så nedtrykt som sidst hun havde været hjemme ved Zeke, ikke fordi at hun havde det bedre, men fordi hun havde besluttet sig for at holde hovedet højt. Nu skulle det her bare afsluttes på den ene eller den anden måde.
Hun blev ved med at gå og sige til sig selv at Zeke var kommet videre, og tanken om det gjorde både ondt på hende, og samtidig stik tosset. Hvordan kunne han bare være kommet videre som om intet var sket? OGså endda med Vanessa som Ashleen jo godt kendte som en af de mange piger i branchen. Dog hadede hun hende allerede en del mere nu.

"Nej, men det kommer han for vi har en aftale" sagde hun køligt og maste sig direkte forbi Vanessa for at gå indenfor, så måtte hun jo vente på at Zeke kom, for lige nu ville hun bare have det her overstået, så det kom ud af verden.
"Har du overhovedet tilladelse til at rende rundt på denne her etage?" spurgte hun koldt, hun havde lyst til at slå hende ihjel lige nu. Hun var så syg af jealouxi som hun aldrig nogensinde havde oplevet det før. Vanessa havde taget den mand hun ville have, også selvom Ashleen selv var gået og Zeke måske selv havde ønsket Vanessa. Ashley var bare så følsom omkring det hele og hun orkede slet ikke at tænke på de ting som Zeke og Vanessa sikkert gik og foretog sig. Den kolde kælling.

[Deleted]

Vanessa stirrede på Ashleen som hun maste sig forbi hende med sin spydige kommentar. Nu anså Vanessa sig selv som værende en rimelig fornuftig og fattet kvinde, men der var ingen tvivl om at Ashleens flabethed ramte hende en smule. Var de måske 12 år gamle?! "Det kan jeg ikke se skulle vedkomme dig, du bor her jo ikke." Sagde hun en tone køligere end før.
Hun nægtede simpelthen at blive irettesat af en som Ashleen. Ikke at Vanessa kendte hende godt nok til at danne sig en realistisk indryk af hende, det eneste hun havde på hende lige nu var at hun virkede til at være en arrogant kælling for at sige det mildt. Heldigvis følte hun sig en del hævet over det niveau.

Hun spankulerede ovenpå for at gå hen og snuppe sit krus fra køkkenbordet og tage en tår. Hun kunne mærke en barnlig lyst til at blive hængende udelukkende for ikke at virke underdanig, men nu var hun jo også ret autoritær og selvsikker i dagligdagen, det var derfor det var så rart for hende at komme ned i rummet og slippe kontrollen.
"Skal jeg lave dig en kop te?" Spurgte hun og forsøgte at stoppe sig selv i at synke ned på Ashleens barnlige niveau skønt det tog en god del af hendes selvkontrol.

[Deleted]

"Næ men regler er jo regler, ik, fido?" sagde hun i en irriteret stemme, Ashleen vidste godt det var et selvmål at være så sur på hende, eftersom Ashleen jo også havde været i den branche i mange år, men hun var simpelthen bare så hidsig at hun slet ikke kunne få sig selv ned på jorden igen.
"Hvorfor hopper du ikke bare videre til Lawrence, Kieran, Alecander... Anson? Der er sgu da nok at tage af" sagde hun surt, nu var Zeke jo ikke den mest erfarende i rummet, ikke at det var skod, men Ashleen så ham da heller ikke som den bedste hun havde været ved, ikke lige på det punkt ihvertfald.

"Nej" sagde hun blot, hun skulle ikke have te. i stedet satte Ashleen sig på en af stolene ved spisebordet og lagde armene afventende over kors. Hun ventede bare på Zeke kom hjem så hun kunne få afsluttet alt det her drama. Han kunne skrive under og hun kunne komme videre i livet.
"Du bor her måske?" spurgte hun koldt og kiggede i mod Vanessa med et advarende blik.
Var det ikke fordi hun var gravid lige nu, og fordi at hun ikke havde nogen god undskyldning for det; Så var hun sprunget direkte på Vanessa i ren raseri og frustration over at være så magtesløs som hun følte sig.

[Deleted]

Hvor var hun dog helt igennem forfærdelig og Vanessa kunne godt mærke sit eget temperament begynde at koge op. "Men nu kender du jo sådan set ikke til de regler jeg er underlagt." Svarede hun kort for hoved. Hun burde slet ikke lade sig påvirke, hun skulle bare lade Ashleen rase af for hun var jo tydeligvis ikke helt ovre den fact at hun ikke længere var sammen med Zeke.
"Og hvorfor skulle jeg det når jeg nu har det så godt her?" Besvarede hun en kende spydigt. "Du kunne jo bare være blevet, eller have holdt følelserne udenfor som man jo normalvis gør, hvem ved, så havde du måske været her endnu." Den var lav det var Vanessa udmærket klar over, men hvem helvede troede Ashleen at hun var? Hun kunne sguda ikke bare komme her og dømme hende på den måde.

En svag himlen med øjnene før Vanessa satte sig ved spisebordet overfor hende. Hvor havde hun dog lyst til at få Ashleen ned med nakken. På den anden side var hun jo godt klar over at hun bare var frustreret og derfor blev mere en kælling end hun måske var til daglig, men det gav hende stadigvæk ikke ret til at være sådan en bitch.
"Hvis du absolut må vide det, så nej, jeg bor her ikke, vores forhold er professionelt og det er sådan vi begge ønsker det." Hun svævede lidt imellem at ønske at ramme Ashleen og have ondt af hende, men det var fandme da heller ikke en let situation hun satte Vanessa i syntes hun.

[Deleted]

"Og nu ved du jo tydeligvis heller ikke en skid om mit liv" sagde hun som om det modsvar galt for noget som helst. Hun hadede inderligt sig selv for at have de følelser for Zeke som hun havde, for hun kunne jo mærke hvor besværligt det nu engang var at holde styr på et liv samtidig.
"Du ved ikke en skid om mig din møgkælling... Luk røven når du ikke ved hvad du taler om" sagde hun i en sur kommentar, hun hadede sig selv for at få følelser for Zeke og hun havde virkeligt ikke brug for at hun trådte i det. Lige nu havde hun lyst til at smide hende ud af huset, også selvom hun vidste hun ikke havde ret til det.

"Professionelt" mumlede Ashleen surt og himlede med øjnene, ja damning professionelt eller noget, åh hvor var hun dog hidsig lige nu, hvorfor skulle hun være så skide idiotisk at høre på: "Så vær professionel med en anden, det er da ikke fordi der mangler mænd i branchen" snærrede Ashleen.
Nej nærmere manglede der nok kvinder, ihvertfald lige for tiden. Det var ikke alle kvinder der kunne finde sig i at blive underlagt på den måde, de forstod bare ikke det behov det var for tøser som Ashleen og da sikkert ogaå Vanessa.

[Deleted]

Hun hævede et slankt bryn af den anden kvinde, hun var simpelthen for meget. "Det har jeg heller ikke påstået." Hun orkede da ikke denne her børnehave, så vidt Vanessa havde luret sig frem til så havde Ashleen haft chancen ved Zeke, men havde brændt den.
Som svar på den hårde udtale nøjes Vanessa med at hæve et bryn af hende igen. Det var jo den rene børnehave dette her, var det sådan her hun havde rendt rundt og opført sig kunne Vanessa sgu godt forstå hvis Zeke var blevet træt af hende og havde kylet hende ud.
At det ikke helt var sådan historien hang sammen var en anden side af sagen, Vanessa havde dog hørt enkelte rygter her og der.

Vanessa satte en hånd i siden og kiggede lidt op og ned af Ashleen. "Igen hvorfor skulle jeg finde en anden når jeg er godt tilfreds her?" Spurgte hun ind. Den eneste umildbare grund var da at Ashleen ikke kunne tåle at se Zeke med andre, hvilket igen bekræftede rygterne om at hun havde fået følelser for ham og hvis ikke det var nok så havde hun jo også den store mave til at understrege pointen. Det var virkelig langt ude dette her.
Enten måtte Ashleen da kæmpe for sin mand og sige at hun ville ham eller også skulle hun bare holde sin kæft og gå væk, lade ham leve sit liv og lade være med at blande sig i hvem han hev med ned i rummet.

[Deleted]

Når Ashleen et kort øjeblik kom til at tænke på hende og Zeke nede i rummet, kunne hun mærke hvordan i hende vendte sig i hende. Hun vidste jo godt at hun ikke var kommet sig over Zeke, hun vidste bare ikke hvad hun skulle gøre ved det. Hun var for stolt til bare at indrømme.
Ashleen sagde ikke noget til hendes svar, det var lidt svært at have et skænderi med en der var så kold, hvilket bare fik Ashleen til at sende hende et endnu mere dræbende blik, hvor var hun dog træt af hende, selvom hun jo ikke direkte havde gjort hende noget.
Alligevel følte Ashleen sig helt utroligt ramt.

"Fordi nogen mænd fortjener bedre end kællinger som dig" sagde hun i en sur mumlen og kiggede ned i bordet, åh hvor var hun dog bare bitter over det her. Hun ville ønske hun bare kunne kvæle hende på stedet, men hun havde dog ikke helt mod på det, så hun kastede bare ord omkring sig.
Ashleen sagde ikke mere, stemningen i rummet var ikke specielt positiv og egentligt så havde Ashleen ikke noget at snakke med hende op.
Hun kunne nok bare ikke lade være med at håbe at hun skred fra Zeke: "For jeg har ellers hørt at Lawrence søger" sagde hun lidt henkastet, måske i et desperat forsøg på at få Vanessa til at tage en anden.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke trådte ud af kaminens grønne flammer med et dybt suk. Det havde ikke taget ham mere end en lille times tid at få clearet tingene i Azkaban således at han nu kunne få barsel og tage sig af sit kommende barn. Han havde ikke nogen som helst anelse om hvordan han skulle tage sig af et spædbarn og lige på det punkt kunne han ikke rigtigt søge nogen hjælp hos Alecander. Eller han havde ikke forsøgt, men nu anslog han ikke ligefrem Alec som værende en familiefar-type.
I stedet havde Zeke snakket med Jacqia, ikke at hun var vild med tanken om spædbørn, men hun kunne da godt se at han ikke kunne passe barnet under fuldmånerne. Han havde også overvejet at spørge Lorelai, de to var faktisk blevet ret tætte over de sidste måneder, men han havde ikke turde spørger hende fordi han jo havde fundet ud af at børn godt kunne være et lidt følsomt emne for hende.

Han nåede da også kun lige at træde ud af de grønne flammer før det gik op for ham at fuldmåne og babysitting nok var det mindste af hans problemer lige nu. Han så overrasket fra Ashleen og til uret, skulle hun ikke først være her kl 16 eller havde han misforstået tidspunket?
"Ashleen, jeg troede først du ville komme klokken 16," sagde han en smule undrende og rystede så let på hovedet, det var jo i bund og grund underordnet. Han kastede et flygtigt blik mod Vanessa. "Tag bare hjem Vanessa." Det var mere en ordre end en opfordring, han havde faktisk ikke troet at hun stadigvæk ville være her når han kom hjem.

[Deleted]

Vanessa lukkede sine slanke fingre omkring kruset og betragtede sin udfordre i et kort arrogant blik. Noget der ellers ikke rigtigt lignede hende. "Hold da op hvor er du bitter," sagde hun som var det en nyhed. "Jeg er i denne branche præcis som du er, Zeke valgt mig, ikke omvendt, så prøv lige at slappe lidt af." Ashleens attitude var virkelig ved at gå Vanessa på nerverne.
Nu var det ærligt ikke fordi at Zeke havde ringet hende op eller noget, men Alecander havde kontaktet hende at hans ven søgte en submissive og efter et kort møde med Zeke havde hun takket ja. Det var lidt utraditionelt i og med at han Zeke ikke ønskede at bestemme over hende i nogen andre henseender end i rummet og derudover så måtte hun hygge sig med hvem som helst hun ellers ønskede, ikke at hun gjorde det, men han var frit stillet til at gøre det samme, så man kunne sige at det eneste de havde sammen var rummet, men det var også fint nok for hende lige for tiden.

Som pejsen blussede op i grønne flammer så Vanessa hurtigt imod den og fik det pludselig lidt skidt over at hun ikke var kommet i tøjet endnu. Hun sank en lille klump og rejste sig fra sin plads. Det var ikke fordi hun var forbudt at bevæge sig rundt i hele huset, så længe hun kun var her på førstesalen hvor stuen og køkken lå og så nede i rummet.
"Javel Sir," sagde hun i en underdanig stemme og sendte Ashleen et lidt triumferende blik inden hun fandt sine stramme bukser frem som hun lynhurtigt iførte sig. Hun nikkede en enkelt gang mod Zeke og forsvandt så ind i de grønne flammer Zeke lige var dukket op af.
Faktisk var hun lidt lettet over at komme væk fra den dårlige stemning.


// out

[Deleted]

Ashleen vidste måske godt at hun ikke var helt fair, men forhelvede den dulle burde bare damne ud af hendes liv. Hvorfor var Zeke overhovedet interessere ti hende? Hun var da mest af alt bare pisse irriterende hvis Ashleen selv skulle sige det: "Gu vil jeg røv slappe af, så luk røven" sagde hun hårdt.
Det ramte hende naturligvis at hun pointerede at Zeke havde valgt hende, ikke fordi hun vidste godt at det var sådan det foregik, men åh hvor hun dog hadede tanken om at Zeke gerne ville hende, hun var grim, irriterende og havde sikkert skæve patter.
Ashleen var så bitter lige nu at hun følt sig som en børnehaveklasse elev der ikke havde fået en slikkepind.

"Lad være med at glo på mig, din møgkælling" fløj det ud af Ashleen som hun kiggede triumferende i mod hende efter Zeke. Ashleen tarv som hun endeligt gik, hun var simpelthen så træt af at det her foregik, men det var jo sidste tur, så slap hun for nogensinde at se hende og Zeke igen.
"Nej jeg skrev kl. 15 i uglen" sagde hun bittert og kiggede i mod Zeke som han trådte i mod hende, åh hvor hendes blod kogte lige nu, hun havde det som om hun kunne besvime af bare raseri, hvordan fanden kunne han bare finde en anden pige på den måde, som om at han bare slet ikke savnede hende.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke så meget overrasket på Ashleen. Han var godt klar over at hun kunne være direkte, men det der var da fuldkommen åndssvagt. "Ashleen." Hans tone var advarende, selvom han godt vidste at hun nok var pisse ligeglad. "Der er virkelig ingen grund til at hidse dig op på den måde." Var hun virkelig så jaloux? Men hvorfor fanden ville hun så ikke have ham? Han mente da selv at han havde gjort det ganske tydeligt at hvis hun ønskede at være sammen med ham så var han også klar, han ville bare have et rigtigt forhold, med rummet som en fælles interesse.
Han skævede lidt mod uglen der lå henne på reolen, men kunne alligevel ikke læse den herfra, "det beklager jeg." Sagde han lidt tænksomt. Han var ellers sikker på det havde været kl 16, men det var jo sådan set ligemeget nu.

Han satte sig på stolen overfor hende, det at han skulle have et barn var virkelig mærkeligt for ham, mest fordi han jo før i tiden nærmest havde været bange for børn. Det syn på verden havde Lily ændret for ham. Han var stadigvæk bekymret for månen og for om barnet måske havde arvet hans gen, for hvis det havde, hvordan i alverden skulle han så kunne forklare ham eller hende om smerterne de måtte gennemgå hver fuldmåne og at den lille skulle lukkes inde. Det var lige præcis sådanne overvejelser der havde afskrækket ham fra at ville have børn, men nu hvor hun var gravid, ville han ikke bare vende ryggen til. Den tid den sorg.
Et lidt trist blik blev sendt mod hende, hun virkede ufattelig krigerisk i dag og det var aldrig en god ting. "Er du stadigvæk helt sikker på at du ikke vil have noget med vores barn at gøre?" Spurgte han i håb om at hun stik mod al forventning skulle have skiftet mening.

[Deleted]

Ashleen kiggede i mod ham som han sagde hendes navn: "Du er ikke min dominant, så mig kan du ikke hundse med" snærrede hun, efter at have set hvordan at Vanessa nærmest kvavlede hen af gulvet, hvor var det dog klamt at se på. Ikke fordi der havde hun jo selv været, men alligevel så havde hun det helt forfærdeligt med det hele.
"Det er fint" sagde hun kort for hovedet, ja så fik hun da også hilst på hende dullen eller hvad man skulle kalde hende. For dælen hvor var Ashleen bare ikke god til alt dette her, den tøs var jo så irriterende.
Hun kunne da også stadig mærke hvor mega bitter hun var over alt det med Zeke, hvordan kunne han dog finde på bare at finde en anden, uden at være interesseret i hende.

Ashleen tog papirene op af tasken og lagde dem på bordet foran sig, hun havde gået og sagt til sig selv i lang tid nu at hun ikke skulle knytte sig til barnet og hun prøvede også at lade være. Dog var den lille begyndt at sparke, og det var svært ikke at føle noget når hun mærkede det.
Ashleen tøvede derfor også ved hans spørgsmål og forsøgte ikke at lade sig påvirke af det, selvom hun kunne mærke den ubehagelige fornemmelse i brystet, og hun nikkede så ganske forsigtigt, og ikke specielt overbevisende.
"Det er bedst sådan" sagde hun i en stille stemme, og lagde en kuglepen ovenpå papirene og skubbede dem så hen til ham.

[Ezekiel Amardeus]

Han gloede på hende i nogle lange sekunder. Hvad i alverden havde hun gang i. Han kunne godt komme med et comeback om at det var hans hus og han ikke gad hendes negative attitude, men på den anden side så orkede han bare heller ikke at skulle til at diskuterer med hende. Det var der ingen grund til og slet ikke når det i forvejen var et ret følsomt emne hun var her over.
"Men derfor behøver du stadigvæk ikke opfører dig som et fornærmet barn." Svarede han lidt stift. Han så til som Vanessa forsvandt. "Desuden er der slet ikke nogen grund til du er så jaloux, når alt du behøver at gøre er at sige til, jeg har jo sagt at det er dig jeg elsker." Det næste var der ikke så meget tryg på, han skammede sig nok et eller andet sted over stadigvæk at være så forelsket i hende når han nu havde Vanessa inde som submissive, også selvom de var helt indforstået med at de måtte se andre og at de kunne springe fra uden varsel. Det var jo netop på grund af Ashleen han havde valgt det skulle være på den måde, så han altid havde døren på klem for hende.

Han havde virkelig aldrig troet at han ville blive så forelsket som han havde været i Anna, men Ashleen havde virkelig fejet benene væk under ham måtte han erkende. Han ville så gerne være en del af hendes liv og det gjorde ondt at vide at hun ikke ville være hans, selv ikke nu hvor de ventede et barn sammen.
Med et lidt opgivende suk tog han imod papirerne og underskrev dem. Han forstod ikke at hun i det mindste ikke ville give det en chance. "Du ved at den dør altid vil være åben." Konstaterede han så og så på hende igen, med det samme sørgmodige blik han havde sendt hende utallige gange efterhånden. "Hvorfor skal det være sådan her imellem os?" Spurgte han uden selv at vide om det var rettet mod hende eller bare ud i luften.