This Must Be The End..

[Ezekiel Amardeus]

Han så lidt vurderende på hende og tog en ny tår af kaffen. "Det rum jeg forvandlede mig i frem til jeg begyndte at arbejde i Azkaban." Sagde han stille. Han havde i mange år været lidt flov over rummet fordi de så så voldsomt ud. Det lå i kælderettagen overfor det andet rum.
"Ja det er rigtigt nok." Kommenterede han roligt og så lidt frem for sig. Der var altid forskellige måder at håndterer tingene på, det var helt rigtigt, men nogle metoder var bare mere fornuftige, om man så kunne sige. Det gik imod alt hvad han havde lært som terapeut at lukke af for sine følelser og det var jo egentlig ret synd for hende, for i sidste ende var det jo mest hende selv det gik ud over.

Han smilede lidt forsigtigt, "det er nu heller ikke fordi at jeg ville snuppe en timeturner og gøre det om, hvis altså der fandtes flere." Sagde han, han havde hørt at det aldrig var nogen succes at rode rundt med tiden, men nu var alle timeturnere jo også blevet destrueret så det var ikke ligefrem fordi han ville have chancen hvis han forsøgte.
Efter en kort tavshed med dybe tanker så han på hende, "skal vi ikke sætte os over i sofaen?" Foreslog han. Der var jo ikke nogen grund til at de bare stod her. Han satte sig og tænke sig så lidt om, "kunne du.." han tøvede lidt og var ikke helt sikker på om han turde fuldføre sætningen, han valgte dog at give det et forsøg, "kunne du tænke dig at hjælpe med at finde et navn?" Han så forsigtigt på hende som forventede han at hun kunne finde på at eksploderer.

[Deleted]

Hun kiggede på ham med et roligt blik: "Var du anderledes før?" spurgte hun roligt. Hun vidste jo godt man kunne ændre sig som varulv, præcist hvor meget vidste hun dog ikke, nu havde hun jo ikke ligefrem selv prøvet det og hun kendte ikke nogen der var varulv.
Ikke andre end Zeke og ikke nogen som var tæt på hende. Tanken skræmte hende dog, hun var glad for at hun ikke var i farre efter han havde bidt hende: "Tror du barnet kan have arvet det?" spurgte hun.
Hun anede slet ikke hvordan sådan nogen ting foregik, men hun håbede det da ikke, ikke at hun skulle have noget med det at gøre jo...

"Kan jeg godt forstå" sagde hun, egentligt fortrød hun jo heller ikke det faktum at hun havde mødt ham, det var bare svært for hende at takle alt det her, og der var mange småting i det hele som hun nok fortrød en del.
Som han satte sig i sofaen ved hende, havde hun lyst til at røre ved ham, men for nu valgte hun at det nok var dumt: "Jeg tror det er dumt" sagde hun i en stille stemme, hun ville helst ikke knytte sig for meget til barnet.
Hun havde jo lige haft papirene med til ham, nu var det jo officelt hans barn.

[Ezekiel Amardeus]

Igen tænkte han sig lidt om ved hendes spørgsmål og nikkede så. "Jeg tror jeg var som alle andre teenager på den alder. Spillede quidditch og havde en del venner. Jeg tror også at jeg smilede en del mere," Han smilede kort til hende. Det havde været dengang, eller han var da blevet mere positiv med årerne, men det hvade han bestemt ikke været i tiden lige efter, men det var måske egentlig også forståeligt nok. "Efter bidet blev jeg taget af holdet og jeg begyndte at isolerer mig fra andre," han huskede ikke Hogwarts som værende noget videre fedt sted, eller jo før biddet. Efter havde det bare været op ad bakke.

Han sank en klump og slog igen blikket ned. "Altså jeg ved at det kan være arveligt," indrømmede han, "det er dog ikke altid så jeg håber ikke at det er." Han bed sig i læben. "Faktisk havde jeg engang sat mig for jeg aldrig ville have børn fordi jeg var bange for at de ville få genet." Han så atter op på hende, "men nu hvor du er gravid kan jeg alligevel ikke lade være med at glæde mig." HAn ville sådan ønske at hun også kunne glæde sig over det, men det var der nok ikke den helt store chance for.
Igen gled hans blik ned til sine fumlende hænder. Han nikkede og prøvede at være forstående omkring det. "Det er også i orden, men jeg ville bare lige spørge." Sagde han stille. Hvorfor kunne hun ikke bare være en del af det i stedet for at modstride det. En lidt akavet stilhed passerede og Zeke fyldte den ud med at tage en ny tår af kaffekoppen. "Hvor bor du egentlig henne af nu?" Spurgte han pludselig lidt random. Der var intet han hellere ville end at trække hende ind til sig lige nu, men det var nok bedst at lade være og derfor prøve at fokuserer på noget andet.

[Deleted]

"Hvad snakker du om? Du render da og smiler hele tiden" drillede hun let, nok mest fordi at Zeke jo faktisk var et meget positivt menneske, men det sagde måske mere om hende end om ham at hun så det sådan. Hun var måske bare ikke helt god til alle de ting med at være positiv.
"Arh" sagde hun: "Jeg var egentligt ret social som teenager, men det var nok fordi jeg var billigere end de andre at jeg var så populær" indrømmede hun blankt.
Som ung havde hun mest bare higet efter opmærksomhed, og når man var teenager og gik på en skole med mange drenge, jamen så var der jo ret åbenlyse og nemme måder at få opmærksomhed på.

"Aha" sagde hun roligt og modstod fristelsen af at røre sig selv på maven, som hun kunne mærke at den lille bevægede sig igen. Hun prøvede stadig at overbevise sig selv om at hun var fuldkommen ligefrem og ikke var interesseret i at få børn.
"I min gamle lejlighed... Alecander har hjulpet mig lidt, der er ikke så stort men det er helt fint. Skal til casting på en muggler film så snart barnet er ude" sagde hun, hun viste sig ikke offneligt lige nu, hun ønskede ikke at nogen skulle vide hun var gravid, den opmærksomhed kunne hun ikke lige overskue.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne ikke andet end at lade smilet vokse sig større ved hendes ord. "Ja jeg er bare en munter gut." Hans stemme bar tydeligt præg af sarkasme. Igen var han uden tvivl blevet bedre, men han var nok ikke det mest positive menneske, selvom han måske fremstod sådan overfor hende.
Et lidt overvejende blik gled over hende og han nikkede så, "sjovt, det kunne jeg faktisk godt forestille mig." Indrømmede han. Dog blev øjnene spærret lidt op da hun sagde at hun havde været billig. "Vent hvad? Så du..gik bare i seng med fyrerne eller?" Selv havde han kun været i seng med en enkelt pige på Hogwarts, det var Rachel og det havde kun været en gang hvorefter hun havde vendte sin opmærksomhed mod Trescott. Zeke havde været så forelsket i hende dengang at han havde udviklet et sygeligt had til Trescott over det og selv den dag i dag kunne han ikke fordrage manden.

"Okay ja..det lyder også fornuftigt." Han anede ikke hvad han ellers skulle sige. Han ville jo helst at hun bare flyttede ind hos ham igen, men så simpelt var verden desværre ikke helt skruet sammen.
"Casting?" Zeke havde aldrig rigtigt fuldt med i film og den slags, han havde et tv fordi Anna havde insisteret på at de fik et, men han havde aldrig selv brugt det, han forstod slet ikke meningen med det. "Nåh altså ligesom til jobsamtale?" Det vidste han da hvad var. "Hvad skal filmen handle om?" Han havde stor respekt for hendes profestion skønt han ikke var helt sikker på hvordan det fungerede, men han forstillede sig nok at der var lidt ala et teaterstykke i tv'et. Anna havde forgæves forsøgt at vise ham et par film, men han mistede hurtigt interessen. Måske det ville være anderledes hvis Ashleen var med.

[Deleted]

Hun smilede til ham, det var virkeligt hårdt det her. Det værste var jo at hun elskede ham, og hun hadede sig selv for at elske ham. Det var meget nemmere hvis hun bare var ligeglad med ham, og han i virkeligheden slet ikke interesserede ham på den måde.
"Ja,hvorfor ikke?" spurgte hun i en rolig stemme: "Det har jo altså været en meget normal del af mit liv" sagde hun, for hende var det jo bare samleje. Ligegyldigt hvad var samleje jo fedt, også inden hun gik ind i denne her branche på.
Det var desuden også en fin måde at lukke ned på sig selv på, så man ikke behøvede tænke så meget over sine handlinger.

"Ja jobsamtale" sagde hun og nikkede roligt til ham, som hun satte sig bedre til rette som hun igen mærkede barnet bevæge sig, det var virkelgit en klam foremmelse, og alligevel blev hun rørt ved tanken om at hun rent faktisk havd en baby i maven.
"Jeg ved det faktisk ikke, de vil ikke bruge mig før at jeg ikke har barnet" sagde hun, egentligt havde hun slet ikke fortalt dem det, hun havde blot spurgt sådan "rent hyppotetisk"... Det var simpelthen så damned det hele, og hendes økonomi var ikke ligefrem fantastisk.

[Ezekiel Amardeus]

Han gloede lidt på hende og kunne ikke finde ud af om hun jokede, på den anden side ligenede det hende ikke at joke med den slags. "Det ved jeg ikke, det er bare..på Hogwarts.." Han rystede lidt på hovedet af tanken, havde hun bare trukket dem med ind på toilettet og givet dem en omgang eller hvad? Det var så langt fra det billede han havde af skolen. Men nu havde han jo heller ikke været blandt de populærer elever efter han blev bidt.
"Også så tidligt? Betød din første gang slet ikke noget som helst?" Det havde den jo gjort for ham fordi han havde været så forelsket i Rachel dengang, at følelserne så ikke havde været gengældt var en helt anden sag.

Han nikkede igen og tog en ny tår af kaffekoppen. Han var ikke helt sikker på alt det der film og det, men det lød til at være et ligeså godt mugglerjob som så mange andre var. "Hvad var det så for en..rolle." Det måtte være det rette ord for det, igen nu sammenlignede han det lidt med teater bare for at han kunne snakke med om det.
Brynene blev dog rynket kraftigt da hun sagde at hun ikke kunne bruges så længe hun var gravid. Han så ned på hendes mave igen og placerede roligt sin ene hånd over hendes mave på ny imens den anden stadigvæk havde fat i kruset. "Du må glæde dig til at slippe af med barnet så du kan komme videre i livet," sukkede han stille. Det var ikke en bebrejdelse, han ville bare sådan ønske at det ikke var sådan en belastning for hende.

[Deleted]

"Havde du ikke samleje på Hogwarts?" spurgte hun næsten undrende, det havde hun haft en del af, der var mange gode steder på Hogwarts man kunne gemme sig lidt. Hun kendte da ihvertfald alle de gode steder, men hun havde også været igang siden hun var 14 år og en af de ældre Gryffindor drenge havde lagt an på hende til juleballet.
Måske hun havde været en smule billig, men egentligt havde hun ikke noget i mod det, hun havde for længe siden indset at det bare var sådan hun var.
"Næ.. Det har aldrig betydet noget, måske min x kæreste er det nærmeste jeg har haft der betød noget" sagde hun roligt: "Hun var ret skøn" sagde hun i en rolig stemme.

"En hovedrolle, jeg ved ikke så meget mere. Men jeg håber jeg får den, jeg kunne godt bruge pengene" sagde hun ærligt, han vidste jo også godt hun ikke ligefrem havde den bedste økonomi i verden.
"Jeg tror ikke rigtigt jeg tænker på hvad jeg... Tænker" sagde hun i en ærlig stemme: "Jeg tror bare jeg prøver at holde mig til de ting der er bedst for mig" sagde hun, det var jo bedst ikke at have barnet, hun skulle jo slet ikke have børn.
"Men det er pænt af dig at tage det så roligt" sagde hun, ja nu gjorde han da ihvertfald.[/b]

[Ezekiel Amardeus]

Han kneb øjnene let sammen og rystede så på hovedet, "kun den ene gang med Rachel." Sagde han med et skuldertræk. Han havde jo ikke været sammen med voldsomt mange kvinder. Før Anna havde der vidst kun været 3 inklusiv Rachel. Han smilede lidt for sig selv som han talte inde i hovedet, 7 forskellige havde han været sammen med i sit liv så det var jo ikke det helt store.
"Efter Rachel plejede jeg at drikke mig fuld før jeg var sammen med kvinder fordi jeg var så usikker." Lo han og rystede lidt på hovedet af sig selv. Det var faktisk lidt sjovt at tænke tilbage på nu. Så jo, han havde også haft kvinder i sit liv der ikke havde betydet noget bare ikke så mange som hun havde haft mænd.

"Hun?" Han blinkede forbavset igen. Jo han mente måske godt at kunne huske at hun havde nævnt at hun havde været sammen med en kvinder, men det var ham bare en gåde at man kunne blive tiltrukket af sit eget køn på den måde.
Han smilede opmuntrende, "hvor spændende," sagde han blot. "Måske jeg skulle begynde at se nogen ad de der film." Han så mod det slukkede tv i et øjeblik inden opmærksomheden igen faldt tilbage på Ashleen.
Hovedet blev tippet let på skrå, "okay, det lyder ret tomt," sagde han i et lille smil, "men ja jeg prøver, ingen af os får noget ud af at diskuterer, vi bliver jo desværre nok ikke enige." Han forsøgte igen at smile til hende, denne gang var han bare ikke helt så god til at lade som om det ikke påvirkede ham.

[Deleted]

Ashleen kiggede på ham: "Virkeligt? Vildt" sagde hun, hun havde da altid troet at det var primært i teenage årene at man havde samleje og bare rendte rundt og havde det sjovt sammen, hun havde ihvertfald haft ret meget samleje i sine teenage år, hun var jo teenager trods alt.
"Virkeligt? Du virker ellers ikke ret usikker" sagde hun i en rolig stemme, det var da ikke fordi at han som sådan osede af selvtillid, men på samme tid syntes hun dog ikke at han virkede usikker. Han virkede da som en cool og afslappet fyr.
Hun havde ihvertfald ikke haft nogen problemer med at være sammen med ham.

"Ja min x" slog hun det hen som om det var det mest normalt i verden, det var det jo trods alt også for hende: "Ja måske det er dig.. Jeg kan anbefale.. Fifty Shades Of Grey, det er nok lige dig... Måske noget Spider-man" sagde hun i et grin og blinkede til ham, tog hun lige sig selv i at flirte med ham?
"Nej" sagde hun og mærkede igen stemningen falde lidt, det var jo ikke fordi at hun var uenig, hun kunne bare ikke leve sådan som han gerne ville.
"Men du skal nu nok klare dig" sagde hun i et oprigtigt smil, ja hun var ikke bekymret for ham, nok mere for sig selv.

[Ezekiel Amardeus]

Det var sjovt at det ikke generede ham at høre om hendes samlejeliv med andre fyre fra hendes fortid. Han havde jo også spurgt Alecander ind om hvad hun kunne lide fordi han gerne ville være god for hende. Havde hun fortalt at hun havde været sammen med en fyr nede i byen den anden dag var han nok blevet en lille smule trist til mode og ikke ville høre om det skønt det jo var det selsamme han udsatte hende for nu her med Vanessa.
Han smilede igen, tænk at man kunne nå at udvikle sig så meget over årerne. "Som sagt var min selvsikkerhed ikke særlig høj efter biddet og den blev kun lavere efter Rachel kastede sin kærlighed på en anden." De grønne øjne hvilede på hende. "Jeg var helt sikker på at hvis jeg var sammen med nogen ville jeg miste kontrollen og gå amok som et eller andet dyr med rabies." Han rystede lidt på hovedet, "men altså den frygt har du vidst mærket til en enkelt gang eller to." Han havde jo været virkelig bekymret for at miste kontrollen nede i rummet, især i starten, det var dog blevet bedre jo oftere de havde været dernede. Han havde jo også næsten mistet kontrollen den ene gang.

"Jeg troede elles ikke at du ville have faste forhold?" Sagde han i en snedig tone selvom der var en undertone af pointe i det. Han rynkede brynene lidt, uden at ane hvad nogen af de to film handlede om. "50 Shades of Grey? Er det en film om maling?" Han vidste ikke bedre end at tage titlen lidt bogstaveligt, men nu havde han heller ikke læst særlig mange bøger i sit liv så overskriften fortalte jo ikke altid om indholdet. "Og..en..edderkoppemand?" Han rynkede næsen. Var det en animagus gone wrong?
Han slog blikket ned som stemningen igen dalede en smule. "Jeg ville klare mig bedre hvis du var her." Sagde han ærligt og komplet ufortrødent overfor Vanessa.

[Deleted]

Hun lyttede og nikkede så: "Jeg syntes da kun dit temprement er en fordel i rummet" sagde hun ærligt: "For det meste" tilføjede hun, naturligvis skulle det ikke gå over gevind, men lidt måtte han da gerne have, og hun var jo stadig overbevist om at han var den helt perfekte dominant, og det havde hun jo også fået lov at opleve et par gange.
"Det har jeg haft en gang jo... Men det er noget andet for mig med kvinder, jeg ved ikke hvorfor... Måske det har noget med min fars idioti at gøre" sagde hun, på en eller anden måde havde hun altid været mere trygge ved kvinder når det kom til det følelsesmessige.

"Ja det er en film om maling" sagde hun blot i et smil og nikkede, hun ville egentligt hellere bare lege med på det: "Ja, du skal nok se dem for helt at fostå det" sagde hun og blinkede til ham igen, hvilket fik hende til at rynke på næsen af sig selv, okay hun burde virkeligt holde OP med at blinke til ham, lige nu!
"Zeke... Vi har jo snakket om det" sagde hun og tog fat omkring hans hånd, som om hun ville trøste ham, de havd ejo været igennem det flere gange, og det var ikke helt nemt at blive ved med at gentage sig selv.

[Ezekiel Amardeus]

Han smilede og mærkede en mild rødmen i kinderne. Hvorfor var det ikke nok til at holde hende der? Hvorfor skulle hun have så meget imod sine følelser, de kunne jo have det perfekte forhold hvis bare hun ville give det chancen. Han vidste at han aldrig ville møde nogen som hende igen og det gjorde ham virkelig vedmodig. Ikke fordi han ville erstatte hende, men fordi at han lidt følte han var igang med at smide noget nær perfekt ud af døren.
Om og om igen forsøgte han at fortælle sig selv at det jo langt fra havde været perfekt, at det eneste der var perfekt var hans illusion om det forhold de kunne have haft hvis hun bare ville give det en chance. "Måske jeg så bare skulle få en kønsskifteoperation?" Sagde han i et lille smil, "Jeg ville sikkert se brand godt ud i en kjole." Han blinkede tilbage til hende.

Han rynkede lidt på næsen, "det lyder lidt kedeligt," sagde han uvidende, men nu var han jo i forvejen ikke den store filmelsker. "Måske vi kunne...se dem sammen en dag?" Nu fiskede han igen. Kunne de ikke bare begynde forfra, lægge ud med at date og lære hinanden at kende som de gjorde nu, bare et skridt af gangen.
Dog blev forhåbningen hurtigt knust lidt igen og han slog blikket ned til deres hænder som hun tog hans. Han gav hendes et klem. "Det ved jeg godt det er bare..." Han sukkede og så op på hende, han kunne mærke at hans øjne var en smule fugtige, men han blinkede det væk, det påvirkede ham bare helt utrolig meget, "..jeg føler bare lidt at når du går ud af døren så er det farvel for alvor og den tanke kan jeg ikke klare." Han bed sig i læben. Han ville jo ikke have at de gik hvert til sit, han ville have at de fandt en løsning.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at grine en smule halvhjertet over hans joke: "Ja hvis det da bare fungerede sådan" sagde hun ærligt, han var så sød, men det vidste hun jo godt han var. Der var jo også noget sødt i at han prøvede på den måde, selvom hun godt vidste det umuligt kunne være nemt for ham at blive ved.
"Helt sikkert!" sagde hun i et smil. Det var sjovt og hyggeligt at sidde og pjatte med ham på den måde, egentligt havde hun savnet det, det var jo en af de ting hun havde elsket ved deres "forhold". At de kunne have det sjovt sammen og bare slappe af.
Sådan var det jo desværre ikke længere.

"Zeke..." sagde hun og kiggede på ham med et bedende blik, som ønskede hun at han holde op med at håbe på der kunne blive noget imellem dem. Det gik jo ikke aligevel og dte var nok bedre at de slet ikke prøvede noget, for det ville bare ende galt.
"Det er det også" sagde hun roligt: "Ikke fordi at jeg vil, men fordi det er nødt til at være sådan. Alt det her frem og tilbage vil alligevel aldrig ende godt" sagde hun og trykkede roligt omkring hans hånd, han var en fantastisk mand, det vidste hun jo godt. Men det ville jo ende med at gå galt imellem dem, især når de begge ikke rigtig kunne finde ud af at blive enige omkring de her ting.[/b]

[Ezekiel Amardeus]

Han lo kort med, men latteren forstummede alligevel til sidst hvorpå det bare var et rungene ekko der kort efter døde helt ud. Han kunne ikke finde ud af hvad han skulle gøre. Det var frustrerende for ham at han ikke kunne råbe hende op for der måtte da være en måde at fikse alt dette her på. Han vidste at havde hun været en af hans patienter havde han sagt at hun skulle mærke efter i sig selv hvad der føltes rigtigt, men det kunne han jo ikke sige det til hende for han havde en ubehagelig ide om at det der passede hende bedst var at han fik barnet og hun så kunne forsvinde ud af hans liv for evigt.
Tanken alene gjorde simpelthen så ondt, han havde jo ikke noget ønske om at opfostre deres barn alene, han ville gerne have at hun var en del af det.

Tankerne blev atter skubbet bort som hun stille sagde hans navn. Igen blev blikket vendt mod deres hænder. Han vidste jo udmærket hvad den tone betød. Igen følte han sit hjerte briste da hun bare sagde at det ville være farvel. Han havde så svært ved at accepterer det, men han vidste at han på et eller andet punkt ville blive nødt til det.
"Det kunne ende godt," mumlede han lidt forsigtigt uden at hæve sit blik til hendes, i stedet tog han sin kop og tømte den, først da tog han mod til sig og kiggede på hende. "Så hvad nu?" Ville hun blive og snakke eller ville hun gå. "Du kunne blive og sove?" Tilbød han. Klokken var ved at være aftensmadtid så kunne de spise sammen og han ville ikke have noget imod at have hende sovende en sidste gang.