Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 9, 2016 20:52:27 GMT
Nicole var glad lige nu, faktisk kunne hun ikke huske at hun havde været så lykkelig her de sidste mange måneder, det skulle da måske være da Alastair endeligt lod den hårde attitude falde for første gang, men nej, der var ikke rigtigt noget der kunne måle sig med det at blive forældre. "Virkeligt?" sagde hun overrasket som han sagde de skulle tage hjem: "Du tager med, ikke?" spurgte hun. Ikke fordi at han havde sagt noget andet, men hun vidste jo slet ikke hvor seriøst han følte det her var, måske han egentligt bare gerne ville væk og ud og leve det liv han havde gjort engang, selvom hun tvivlede.
"Jamen jeg er åben overfor foreslag" sagde hun: "Jeg kan også godt lidt Kendra... Eller Autumn" sagde hun, hun var åben overfor det meste, bare det at han måske havde en mening ville overraske hende lidt. "Selvfølgelig? hun er jo også din datter" sagde hun og lod en hånd glide over og tage fat omkring hans arm. Hun hadede virkeligt at hun havde fået så mange følelser for ham, men hun kunne ikke styre det, han var bare begyndt at betyde utroligt meget for hende, og hun håbede de kunne blive en nogenlunde velfungerende familie.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 10, 2016 20:13:58 GMT
Han så på hende med et lidt aflæsende blik da hun spurgte om han tog med. Han ville jo sådan set gerne med for ærligt ville han da ikke overlade hendes fulde overvågning til aurorne. Han troede fuldt og fast på at han ville være bedre til at beskytte hende, han kunne bare godt bruge deres hjælp eftersom han også havde brug for søvn fra tid til anden. "Du tager gas på mig ik?" Han så på hende først med et hårdt og køligt ansigt som mente han at hun var fra forstanden for bare overhovedet at foreslå det, men ligeså hurtigt blødte han op i et roligt skævt smil, "hvem skulle være bedre til at passe på mine piger end mig?" Hans piger, havde han lige sagt det højt? Blikket blev lynhurtigt rettet tilbage mod pigen i hans arme for at undgå videre øjenkontakt.
"Hvad med Adelina? Det er romansk og betyder nobel," fortalte han lavmeldt. Han var ikke en særlig nostaltisk mand og ærligt følte han ikke meget for sit fædreland, men alligevel kunne han nu ret godt lide navnet. "Eller Corina - det har jeg ingen anesle om hvad betyder, men det lyder da ret godt," han blinkede kækt til hende. "Ellers kan jeg godt lide navnet Autumn," indrømmede han og så ned på den lille igen. Tænk at de havde været i stand til at lave noget der var så perfekt! Han sendte hende et taknemmeligt blik, det betød faktisk utrolig meget for ham at hun var så åben overfor ham, han fattede ikke at hun gad, men han var taknemmelig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 11, 2016 17:50:48 GMT
Nicole kiggede på ham med et roligt blik, og forstod først ikke hans spørgsmål om hun jokede - naturligvis gjorde hun ikke det: "Sorry jeg var bare ikke sikker på om du... Ville opgive alt det her... Ja hvad end det er du lever for" sagde hun i en rolig stemme. Hun anede jo ikke om han var typen der kunne slippe det hele, Judas var jo ikke hans eneste kontakt som hun jo før havde hørt: "Men jeg er glad for du vil tage med" sagde hun og aede roligt den arm hun havde taget fat omkring, han var en skøn fyr og hun ønskede bestemt at have en fremtid sammen med ham.
"Corina McShane Russo?" spurgte hun i et smil: "Det er sødt" sagde hun, hun havde da ikke noget i mod at være støttende i hvor han kom fra: "Jeg vil gerne have det her til at fungerer hvis du vil, det har jeg jo allerede sagt flere gange" sagde hun. Hun var glad for at se han var så blød omkring den lille pige, Nicole selv ønskede sig jo en familie, og selvom det bestemt ikke var sådan her hun havde regnet med det skulle være, så følte hun sig alligevel glad og taknemmelig. Alastair var fantastisk, især når han rigtigt åbnede op.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 11, 2016 19:23:18 GMT
Han kunne godt se at hun ikke helt fangede hans joke og hans blik blev mere undskyldende. ”Sorry..det var bare..du ved en joke..” Han skar en mild grimasse, ”selvfølgelig vil jeg gerne blive og være en del af min datters liv.” Sagde han stålfast. Han var dog ikke helt sikker på om hendes perfekte liv og hans meget rodede og på kant med loven tilværelse ville kunne mødes på en fornuftig midte, men der var vel kun én måde at finde ud af det på. Han kunne dog slet ikke se sig selv bo sammen med hende, ikke fordi han ikke ville, men han levede jo selv virkelig usselt, hvilket hun jo nok havde bemærket både i hans lejlighed hvor hans seng bestod af en mølædt madras på gulvet og så huset i Rumænien der var ved at falde fra hinanden.
”Det er et meget smukt navn.” Sagde han og mærkede hvordan et smil sneg sig over hans læber som var han slet ikke selv herre over det. Han ville da virkelig elske at kunne tage den del ud af ham som var uansvarlig og selvisk, men han havde en ide om at det ikke ville være helt så let. Han håbede bare ikke at hun regnede med at han opgav Borgin og Burkes, den butik var hans liv, ham og Leo havde virkelig kæmpet for at gøre den til deres egen og nu var han jo ret glad for mørk magi og hvad der hørte til, men det lagde han nu heller ikke skjul på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 11, 2016 19:45:04 GMT
"Jeg har en lejlighed inde i London... Jeg er ret sikker på min familie også bliver glad for at se mig igen" sagde hun i et smil, hun glædede sig allerede ved tanken om at hun måske skulle se sin familie igen, og de skulle møde deres nye datter. "Jamen det er jeg da glad for at du siger... men jeg havde ikke troet du.. ja ville slå dig ned sammen med mig" sagde hun i et roligt smil, hun var ikke sikker på hvordan hun skulle sige det uden at det lød underligt. Men hun havde slet ikke forventet at hun ville ende sammen med en som ham, og da slet ikke have et barn.
"Ja, det syntes jeg også" sagde hun, det var et fantastisk syn at se Corina og Alastair sammen, hun havde aldrig troet at de to ville blive tætte, ikke at de var det nu, men han virkede allerede som om han knyttede sig til hende. "Skal jeg tage hende igen?" spurgte hun og kiggede i mod ham, uden at vide om han bare var for vild med den lille pige til at give slip på hende, det var nu også sødt at se de to sammen, men Nicole havde jo ikke selv brugt meget tid på hende endnu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 12, 2016 8:59:59 GMT
Han lod hovedet tippe lidt på skrå, "jeg har bare lejligheden over Borgin og Burkes, men den kender du jo godt." Sagde han i et lille smil ikke helt sikker på om han vidste hvad hun mente. Ville hun have de skulle flytte sammen? Nu havde de jo sådan set boet sammen i næsten et år, men det var bare noget andet for her havde han jo ligesom styret showet, sådan ville det ikke være når de kom hjem var han ret sikker på. "Altså der er selvfølgelig nogle ting vi lige skal have på det rene," svarede han lidt henkastet. "Jeg har for eksempel ikke tænkt mig at opgive min butik eller mørk magi." Det kunne jo lige så godt blive slået fast fra starten af, bare så hun ikke troede at han ville blive all good family guy.
Igen lod han sit blik hvile på deres lille perfekte datter. Han ville ikke have noget imod at bo sammen med hende og se hende vokse op, bare at være en fast del af hendes liv. Det kom faktisk meget bag på ham så meget han allerede var villig til at gøre for hende. "Øh..jaah.. det kan du godt.." svarede han skønt man godt kunne se på ham at han ikke var meget for at skulle give hende fra sig. Han vidste dog godt at den lille pige nok også trængte til at komme over til sin mor, men han ville bare gerne sidde med hende hele natten om det skulle være. Han havde fuldstændig glemt alt om Harper og Adrian på den anden side af døren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 12, 2016 9:35:27 GMT
Nicole havde det godt sammen med Alastair, men hun var da uden tvivl lidt nervøs for hvordan det ville blive når de engang kom hjem: "Tænker du at du vil bo... Med os?" spurgte hun, hun ville helst ikke bo i hans lejlighed, nok mest fordi at Judas vel vidste hvor den lå og fordi hun ikke ønskede at gå rundt i det miljø med et barn. Dog ville hun gerne bo sammen med ham, nu havde hun jo vendet sig til at være omkring ham altid. "Er du ikke bange for Judas opsøger dig i butikken? Jeg har ikke lyst til mere... Drama" sagde hun, kunne hun ikke bare få lov at nyde siden sammen med ham? Hun ville jo så gerne have det her til at fungerer.
Hun tog i mod Corina og kiggede ned i mod hende som hun lå der og sov, hun var en virkelig yndig lille pige: "Men fint, så lad os tage hjem i morgen tidlig. Jeg kan evt. få Adrian til at køre mig forbi Skt. Mungos" sagde hun. Hun ville så gerne sikre sig at den lille pige var okay, hun var jo så fin og perfekt, også selvom hun ikke ligefrem var født ind i den mest heldige verden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 13, 2016 6:18:53 GMT
Han kunne mærke en kuldegysning ved tanken om at hun skulle flytte ind ved ham. Han havde system i sit rod og han var ret ligeglad med at hans lille etværelses lejlighed lignede lort, det var stadigvæk hans slot. Men han kunne måske alligevel godt beholde sin lille hybel og så bare bo hos Nicole noget af tiden? "Ehm.." han tøvede en smule. "Altså..ja? Måske? Eller vi kan afprøve det?" Han havde aldrig boet sammen med andre på den måde. Han havde været vandt til at styre showet selv siden han flyttede hjemmefra som 17 årig. Igen en kort tænkepause. Jo selvfølgelig var han bekymret for det, men han vidste også at Judas aldrig ville blive fanget og han orkede ikke at leve resten af sit liv gemt væk fra omverden og bange for at bevæge sig udenfor, så han smilede blot og slog let ud med hånden som var det ingenting. "Nja..det går nok, han ved jo også hvor du bor," Alastair havde jo fået hendes adresse dengang for at kunne kidnappe hende.
Alastair nikkede, måske det var ret smart at det var Adrian der tog Nicole med på hospitalet, så kunne han tage sig af alle de ting der nok ville følge når Nicole nu dukkede op igen. Forhåbentlig kunne han redde Alastair ud af lortet nok engang. Han var dog ikke helt vild med at efterlade Nicole og hans datter alene med Adrian igen efter hvad han havde gjort, men samtidig så var han den eneste der kunne rette op på tingene. Han kastede et sidste blik på de to piger og rejste sig så op. "Jeg henter lige de to andre." Kommenterede han, Adrian og Harper kunne jo ikke blive ude i køkkenet for evigt, skønt det ellers kunne være dejlig så stille der så ville være i huset.
// out
|
|
|