Silence...

[Deleted]

En skønne dag ville han måske indse at det at få en familie og den slags som han havde flygtet fra hele livet måske ikke var så slemt igen. Han var bare så vandt til at folk stak ham i ryggen så han havde altid en forsvarsmekanisme der sagde ham at ramme dem før de ramte ham.
Lige nu forsøgte han dog at glemme alt det og bare give sig hen til de følelser Nicole satte i ham. Han var godt klar over at han nok aldrig ville kunne leve op til hendes mand, men det skulle han måske heller ikke, måske han bare skulle være sig selv og så ville det hele alligevel nok gå, hun var jo trods alt faldet for ham against all odds.

Han kunne mærke at spændingerne imellem dem var lidt høje, men nu var der jo heller ikke nogen af dem der havde været sammen med nogen i mange måneder. Han havde ikke været sammen med nogen kvinder siden han gjorde hende gravid og før det siden han kidnappede hende så lige nu følte han sig ret meget i underskud på det punkt selvom det underligt nok ikke var det han havde tænkt allermest på de andre måneder.
Det var faktisk også rart at vide at hun heller ikke havde været sammen med andre i det samme tidsrum, for hvem skulle hun dog have været sammen med. Han sukkede længselsfuldt mod hendes læber og gjorde kysset lidt dybere som hun lod hænderne glide gennem hans hår, som hun adskilte dem med sin kommentar kunne han ikke lade være med at smile bredt, "sig mig frøken eviggod, har du lyst til mig?" Han smilede stort og sænkede sig ned over hende for igen at møde hende i kysset.

[Deleted]

Nicole var glad for Alastair, måske også fordi at han mindede hende om en sjæl der havde brug for at blive hjulpet, og hvis der var noget hun ville, så var det at hjælpe folk til at få det bedre. Måske var det underbevidst at hun gerne ville gøre ham et bedre menneske, blandet sammen med at hun gerne ville have en badboy i hendes liv.
Nicole hengav sig til kysset som hun kunne mærke hendes hjerte slå hurtigere. Altså man kunne vel godt have en lille smule samleje selvom man var gravid, det stod vel ikke noget steder at man ikke måtte? Okay nu var hun måske bare dum, men hun kunne ikke lade være med at tænke de tanker.

"Mere end du aner" sagde hun i mod hans læber og kunne mærke hvordan hendes hjerte begyndte at stå hurtigere, som hun lod sin hånd glide ned af hans brystkasse for at finde vej til kanten af hans bukser, hvor den igen skiftede retning, men denne gang under hans trøje.
Hun havde selvfølgelig ikke været sammen med andre, og før hun blev kidnappet havde hun heller ikke været sammen med nogen. Alastair var den første siden Ben, og det var jo efterhånden lang tid siden at han var gået bort, hun havde bare ikke kunne få sig selv til det, og den ene gang hun havde, havde hun jo ikke været helt ædru.

[Deleted]

Han kunne mærke hvordan hjertet bare hamrede så hårdt i brystet på ham. Han havde været sammen med en del piger over årerne så han kunne hurtigt nikke genkendelse til de varme følelser der spredte sig i ham. Han syntes dog at det var lidt mærkeligt at han lod sig tiltrække af en højgravid. Den var ny og han var ikke helt sikker på at han havde lyst til at tænke nærmere over det.
Hendes varme ånde slog mod hans læber som hun snakkede og fik hans nakkehår til at rejse sig. Hvordan kunne hun slå benene væk under ham på den måde? Han forstod det slet ikke. Desværre var han nok godt klar over at følelserne var begyndt at spirrer meget mere seriøst for hende end de havde gjort for bare to måneder siden. Han vidste ikke hvorfor om det var hendes evige tro på ham der gjorde at en del af ham ønskede at være den mand hun troede på han kunne være.

Hånden der nærmede sig hans buksekant fik ham til at sukke længselsfuldt og rykke sig lidt tættere på hende. Hun var simpelthen så fantastisk. Han blev måske en lille smule skuffet som hånden ændrede retning, men skuffelsen var kun kortvarrig som han mærkede hendes nysgerrige fingre løbe over hans bare hud under blusen.
Hans hånd søgte ned over endes krop til hendes bagdel som han gav et kærligt klem. Kloen havde han hele tiden væk fra hende så hun ikke kom til at stikke sig eller rive sig på den. Det kunne til tider godt være lidt beværligt når han mest havde lyst til bare at omfavne hende!

[Deleted]

Nikita var faktisk slet ikke itvivl om at han kunne være den mand hun gerne ville have. Nok fordi at hun altid troede på det gode i folk, hun troede på det gode i ham og hun var sikker på at han var langt bedre end han gik og troede. Hun håbede bare at han ville vise hende det.
Nicole havde aldrig troet hun skulle falde for en type som ham, men på den anden side så blev man jo nogengange overrasket over i hvad retninger kærligheden kom fra, og nu var hendes hjerte faldet ham, så hun håbede bare han ville gribe det for hende.

Hun smilede roligt som han sukkede og kunne mærke hendes hjerte begyndte at slå hurtigere som hans hånd bevægede sig ned på hendes bagdel og hun trykkede sig en smule tættere på ham, han var simpelthen så fræk og samlejeet, en helt fantastisk skøn mand.
Nicole lod sine negle blid berøre hans brystkasse, som hun igen lod sin hånd bevæge sig sydpå, og hun strøg ham let udenpå hans bukser, det her var så absolut dumt, de ville helt sikkert begge to fortryde det, men på den anden side så kunne hun ikke stille noget om.
Hele hendes krop talte til hende lige nu, og sagde at hun gerne ville være bare en lille smule tættere på ham.

[Adrian Russo]

Adrian havde aldrig løbet så stærkt i hele sit liv. Hvordan pokker skulle han dog afleverer Nicole til Judas? Det var jo ikke kun et spørgsmål om at få hende med sig, det var jo også det med at han faktisk skulle overgive hende til Judas. Det kunne han sguda ikke bare. Men på den anden side frygtede han for Harper og hans ufødte barns liv. Han blev nødt til at tænke på dem...
På den anden side var Nicole jo også gravid, hvorfor gav det ham ret til at afleverer hende for at få Harper. Det gjorde det jo ikke, og hvad så med Alastair? Adiran hade aldrig før i hele sit liv følt sig så splittet. Det var ganske enkelt umuligt at tage den rette beslutning her.

Måske burde han kontakte Trescott, men hvis Judas fandt ud af det ville han slå Harper ihjel det var Adrian slet ikke i tvivl om. Han mærkede kvalmen stige op i sig og som han nåede havelågen kunne han ikke længere holde indholdet nede. Han kastede op. Med lettere skælvende skridt kom han det sidste stykke op til huset. Han gik ind og med et hurtigt blik rundt kunne han hurtigt konstaterer at de måtte være nede i kælderen. Hope var heldigvis i dagpleje nogle timer endnu.
Han gik ned af trappen og åbende så døren og vadede ind uden at tænke over det. Han nåede da også lige at få et ganske ubehageligt syn indprintet på sin nethinde. "Hvad i alverden laver I?" Udbrød han nok lidt mere chokeret end han burde være.

[Deleted]

Alastair gav sig helt hen til hendes kys og berøringer. Han sukkede og havde mest af alt lyst til at kaste sig over hende, også selvom det nok ville blive en anelse besværligt med den mave der. Han var bare virkelig betaget af hende og lige nu kunne han slet ikke få nok.
Han kyssede hende igen og skubbede sit underliv mod hende som hendes hånd arbejdede sig nedad igen. Dette her var fantastisk, ja det ville nok være løgn at sige at han ikke håbede på måske at føre det bare lidt videre lige nu, men hvem kunne også bebrejde dem de tanker efter at have levet i cølibat i næsten et år!

Han var så optaget af Nicole og hvad hun satte i ham at hun slet ikke hørte hovedøren blive åbnet eller at nogen kom ned af trappen. I stedet skubbede han sig tættere på hende og forsøgte at liste sin hånd op under hendes bluse som kysset igen blev gjort dybere.
Som døren til værelset gik op var Alastair nær væltet ud af sengen i bar forskrækkelse. Han gloede rasende op på Adrian, hvorfor skulle den idiot altid ødelægge alting?! "Vi spiller quidditch, men de andre er gået hjem, HVAD FANDEN SER DET UD SOM OM VI LAVER? SKRUB UD!" Han følte sig lidt som en fornærmet teenager der var blevet busted med sin første kæreste, men forhelvede da! Kunne han ikke bare komme senere? At han så helt bleg og dårlig ud kunne ikke bekymre Alastair mindre.

[Deleted]

Nicole havde egentligt ikke savnet at være sammen med nogen, nok mest fordi at hun havde brug så meget tid på at tænke på Ben. Men med Alastair fik hun pludseligt lyst til alle de ting igen, hun havde lyst til samleje, til nærhed og alt det lort.
Sidste gang de havde været i seng sammen huskede hun det jo ikke sådan meeega godt, og hun var jo endda også blevet gravid af det, som jo bare var uheldigt. Men hun måtte faktisk indrømme at hun var begyndta t glæde sig, især efter de to havde fået det bedre sammen.
Som han kyssede hende, kyssede hun ham inderligt igen og greb lidt hårdere fat omkring ham uden på bukserne da han skød sine hofter i mod hende.

Som Adrian kom ind, vendte Nicole blikket i mod ham, men kunne ikke rigtigt rykke på sig efter som Alastair lå over hende. Hun trak dog sine hænder til sig med lynets hast: "Modent" sagde hun i en voksen stemme som Alastair begyndte at snakke om Quidditch, og hun vendte blikket i mod Adrian som hun bemærkede han så dårlig ud.
Hun skubbede blidt Alastair væk for at komme op og sidde.
"Hey? Er du okay? Du ser dårlig ud?" sagde hun roligt og kiggede hen i mod ham som hun havde sat sig op, det var nemt nok for hende at slukke sin krop igen når hun blev opmærksom på noget andet, men nu var hun jo heller ikke en mand.

[Adrian Russo]

Adrian gloede lidt chokeret på Alastair over hans ærlighed. På den anden side, det var Alastair, han var ikke kendt for at pakke sin mening ind. "Ja undskyld mig, men faktisk ville jeg lige snakke med Nicole." Sagde han uden at tænke over at det måske kunne lyde helt forkert. Han måtte bilde hende et eller andet ind og han var bange for at Alastair ville gennemskue hans løgn lidt for hurtigt. "Øhm altså..det er fordi jeg øh.." han lænede sig lidt op af dørkarmen han havde det så skidt med dette her han ville jo ikke opgive hende til Judas, men han følte virklig ikke at han havde noget valg.

Han så hjælpeløst på hende. "Jeg har fundet et sted der kan kigge på dig..altså din mave..kigge på din gravide mave." Han kiggede lidt mod sit ur. Han havde ikke lang tid før han skulle mødres med Judas, "jeg tænkte at Al du måske kan hente Hope fra dagplejen?" Normalt ville han aldrig have ladte Alastair passe Hope, men igen, desperate tider krævede desperate beslutninger.
Han blev bare nødt til at få Nicole med sig uden at Alastair var der til at ødelægge tingene. Adrian var ret sikker på at han aldrig frivilligt ville hjælpe ham med at redde Harper, han gjorde jo aldrig noget medmindre det kom ham selv til gode.

[Deleted]

Alastair havde virkelig givet sig hen til øjeblikket, han nød en hver berøring og kunen mærke hvordan hans krop føltes helt levende - altså frem til Adrian kom ind og ødelagde det hele med sit "buhu se mig jeg har det skidt" -lort. Als øjne lynede, men han lod sig en smule modvilligt skubbe væk af Nicole. Det var jo også let nok for hende, det var jo ikke så afslørende på hende som det var på ham hvad han havde i tankerne - udover hvordan han skulle myrde Adrian.
"Kan du ikke lige give os, like, 20 minutter?" Han slog let ud med krogen frem til han forsatte med at snakke.

En ting var at idioten kom væltende ind på deres værelse og afbrød dem midt i en meget personlig kæreste-agtig situation, noget andet var at han havde nerver nok til at stå og bede om at at han skulle hente Adrians rådne unge i dagplejen! Havde han spist hippogrifbæ til morgenmad? "Nej." Sagde han ligeud, "var der ellers andet? Jeg ved ikke om du har bemærket det, men du er en anelse uønsket så shu shu," han viftede afværende med hånden mod døren, kunne han ikke bare skride og lade dem være?

[Deleted]

Nicole vidste ikke helt hvorfor, og dog havde hun en anelse om hvorfor hun pludseligt følte sig som en børnehavepædagog, for dælen hvor var de to brødre ikke søde ved hinanden og nogengange havde hun bare lyst til at tage den ene og slå den anden.
"Virkeligt? En læge? Åh det ville bare være så fedt... Jeg aner knapt hvor langt jeg er henne" sagde hun og lod en hånd placerer sig på hendes mave. Hun ville bare gerne sikre sig den lille var okay, hun vidste jo ikke engang om det var en dreng eller en pige.
HUn blev dog revet let ud af tankerne om Alastair igen valgte at være en røv.

"Al, hold nu op... Det ville da være fint hvis jeg kunne komme hen og blive tjekket" sagde hun og lænede sig frem og at placerer et kys på hans kind: "Vi skal nok få tid til alt det andet" sagde hun i en rolig stemme, hun ville også gerne være sammen med ham, men barnet kom i første række.
"Al please... Hent hende nu, vi er ikke væk så længe... Please?" sagde hun og kiggede på ham som hun igen lænede sig frem og kyssede hans læber, om ikke andet fordi hun gerne ville teste hvad han sagde til det når nu Adrian stod der.
Han var ikke altid nem, men hun ville gerne bare være sammen med ham og... Få gang i det her forhold.

[Adrian Russo]

Adrian himlede med øjnene af Alastairs kommentar. "Nej Al, det kan ikke vente, det er et gammelt ægtepar, de har andre ting at bruge dagen på." Han havde ikke engang tænkt over de løgnagtige ord før de slap ud. Han havde det forfærdeligt med at vide at hun ikke ville komme tilbage til Alastair. Hvordan skulle han nogensinde kunne leve med sig selv hvis han gennemførte det? Men hvordan skulle han leve med det hvis ikke han gjorde?
Han blev atter trukket lidt ud af sine tanker da Nicole snakkede. "Ja det var det jeg tænkte," hans stemme lød en smule hul,e men han var ikke sikker på om det bare var i hans hoved eller om de også kunne høre det.

Han himlede lidt med øjnene over hendes pyldren med Alastair, hvor var det dog bare ikke noget han havde brug for at glo på. Han havde slet ikke lyst til at vide noget som helst om hvad de to foretog sig når de var alene og det var af to ganske simple årsager.
Første årsag; Alastair var hans bror, anden årsag; det var Alastair og enhver tanke om Alastair nøgen fik ham til at kaste en lille smule op i sin mund. Adrian rømmede sig en smule og så lidt afventende på hende. "Men vi skal nok se at komme afsted nu så." Informerede han igen. Han ville bare have det overstået.

[Deleted]

Al brød sig ikke om dette her. Han var ikke fan af at skulle stoppe deres fortagne og han var slet ikke fan af at skulle hente Adrians samlejeaffald. Hvorfor kunne han ikke bare hente sin rådne unge selv og bare lade dem være. "Virkelig? Såsom hvad? En banko session?" Hvorfor skulle Adrian altid ødelægge alting, han måtte da kunne forstå bedre end nogen andre i dette hjem at mænd havde deres behov!
"Come on hvad skal du have checket?" Spurgte han og kunne godt mærke at han var lidt gnaven over at det lod til han nok ikke ville få noget "hygge" alligevel. "Jeg kan da godt checke dig, du er gravid, ca. 9 måneder henne, hvad mere vil du vide?" Han kiggede på hende med et opgivende blik.

Han sukkede om muligt endnu mere dramatisk end Adrian, "men hvornår?!" Han følte sig virkelig som et lille barn der var blevet snydt for at få sin fødselsdagsgave og han var ikke tilfreds. Han flyttede sig ikke helt som hun kyssede ham på kinden, men han så heller ikke ud til at være voldsomt begejstret. Han brød sig ikke om at skulle være følsom imens Adrian så på det.
Kysset mod hans læber blev kun meget kort gengældt som et hurtigt tantekys fordi han ikke helt turde at afvise hende i frygt for hvilke konsekvenser det ville have hvis han gjorde sig håb om at få noget på den dumme senere.

[Deleted]

Nicole syntes egentligt ikke som sådan at denne her situation var akavet, nok mest fordi at kærlighed jo var ganske normalt og nu hvor hun ligesom havd fået hul på bobblen i forhold til Alastair, så var hun ikke bange for at udtrykke det, heller ikke overfor Adrian. Selvom de var brødre, så kendte hun jo Adrian og han havde da aldrig været en røv overfor hende.
"Men vi ved jo ikke engang om barnet er okay... Alastair hold nu op med at være sådan en baby" sagde hun i en lettere irriteret stemme, hun ville gerne dét her. Det var trods alt deres fælles barn og det var vigtigere end så meget andet lige nu.

"I aften" sagde hun i et lovende smil, ligeglad med at Adrian stod der. Hun regnede jo bare med at hun skulle hen til lægen, også hjem igen for at bygge forholdet med Alastair videre, hun satte allerede virkeligt stor pris på de stunder de havde haft sammen.
Nicole rejste sig op og rettede kort på sit tøj, inden hun gik hen i mod Adrian: "Det tager vel ikke mere end en times tid?" sagde hun og kiggede spørgende og Adrian, inden hun kiggede tilbage i mod Alastair.
Hun glædede sig faktisk lidt, måske hun også kunne få at vide om hun ventede en dreng eller en pige.

[Adrian Russo]

Adrian kunne ikke helt finde ud af hvad han skulle stille op imens Nicole legede sød kæreste overfor Alastair, det var en kende kvalmevækkende. "Jeg er med Nicole der, babyen vil altid komme i første række selvom det måske er svært for dig at forstå med dit enorme ego." Sagde han køligt. Han kunne ikke lade være med at hakke på lillebroderen, men det var også fordi han var så stresset over det der skulle ske.
Der var ingen tvivl om at Adrian hadede sig selv for det han var ved at gøre. Der måtte være en helt særlig plads gemt til ham i helvedes afkroge for dette her. Det var jo ikke kun Nicole - en uskyldigt kvinde, det var også hendes endnu mere uskyldige barn, og ikke nok med det, det var jo teknisk set Adrians nevø. Han følte atter kvalmen skylle ind over sig, men det lykkedes ham at holde det nede. Det var hans nevø hun bar rundt på og han var klar til at opgive dem begge til Judas.

"Det havde jeg virkelig ikke behøvet at vide." Mumlede han og himlede med øjnene. Kunne de ikke bare komme afsted og få det overstået, det her var forfærdeligt, Alastair ville aldrig tilgive ham og han var også temmelig hævngerrig så Adrian ville nok være nødslaget til at forlade Harper og børnene bagefter for ikke at ende med at bringe dem i fare for Alastairs vrede.
Intet ved denne situation ville kunne ende godt, det var virkelig en pest eller kolera situation. "Hvad? Nej..en times tid passer vel meget godt." Mumlede han med nedslået blik. Han ville aldrig kunne leve med sig selv efter dette her.

[Deleted]

Alastair mumlede et eller andet uforståeligt under sin vejrtrækning. Han var forfærdelig irriteret over situationen især fordi han var en kende anspændt. Han sukkede meget dramatisk og nikkede så ikke helt vild med at Adrian stod og lyttede med. Kunne han ikke bare gå sin vej?
Han så lidt på sin bror ud af øjenkrogen, der var altså et eller andet uldent ved situationen. Alastair kunne ikke helt sætte en finger på hvad det var, men det virkede lidt ala når Adrian gav ham og Leonardo penge selvom han godt vidste at forældrene ville hade ham for det. Skyldfølelse. Hvad Alastair ikke forstod var hvorfor Adiran skulle have skyldfølelse over at tage Nicole til lægen, og hvad han endnu mindre forstod var at Adrian ville overlade sin datter i Alastairs varetægt velvidende om at...yeah well at det var Alastair.

Det hele virkede bare så mærkelig og hemmelighedsfuldt og han brød sig ikke om det. Det var alt for mistænksomt på en eller anden måde. Måske han bare skulle følge med og lige holde lidt øje, bare sådan lige for at berolige ham selv og den underlige mavefornemmelse han sad inde med lige nu.
Måske var det også bare ham der overreagerede, men der var altså noget der ikke helt stemte overens. Han rejste sig fra sengen og gik mod døren, "jeg hopper i hvert fald lige i bad," informerede han ud i rummet som om de ikke var ligeglade, men han ville jo helst ikke virke som om at han havde fattet mistanke om noget. Han vidste jo ikke hvad Adrian var ude på, han kunne have meldt Al for kidnapningen af Nicole eller noget i den stil. Al kendte Adrians udtryk når manden følte skyld over noget.
Med disse tanker i baghovedet spangulerede han ovenpå for at tage sig et bad.


// out