Silence...

[Deleted]

@leonardo

Kl. 19.00

Adrian og Harper's hus

---

Adrian var netop taget afsted for at se til Harper, nu hvor hun havde været væk lidt ekstra tid. Nicole lagde ikke rigtigt noget i det, men hun havde også så mange ting i hovedet for tiden. Lige nu var det rigeligt bare at prøve at finde ud af hvad det her med Alastair var.
For nu sad hun blot på gæstesengen i kælderen med en hånd på hendes meget store mave, hun kunne jo efterhånden føde hvornår end det skulle være, ihvertfald hvis hun havde regnet sådan nogenlunde rigtigt, og hun havde stadig ingen idé om, om barnet rent faktisk var okay. Men det var levende, for det bumlede en del rundt i hende, især når hun prøvede at sove.

Hun kiggede i mod Alastair og ned på hendes mave: "Tror du jeg kan sende en ugle ud til min familie nu, og fortælle det hele?" spurgte hun i en rolig stemme.
Hun ville da gerne fortælle dem at hun havd det godt, at hun var gravid, at hun var i sikkerhed, alt det med Judas... Der var så mange ting hun havde holdt hemmeligt for dem, og hun havde det dårligt med at hun ikke kunne fortælle det hele.
Hvad nu hvis hun aldrig kunne få et normalt liv igen?

[Deleted]

Alastair havde været lettet over at have huset lidt for dem selv. Han havde alligevel været lidt småtræt af at stirre på Adrians fjæs måtte han erkende. De to brødre kom ikke synderligt godt ud af det med hinanden, de kunne accepterer hinanden især hvis de ikke snakkede for meget. Harper var en anden sag. Hende havde han det lidt lettere ved, det var lidt som om at de bedre delte den samme dystre humor.
Han havde ikke vist Nicole meget "kærlighed" siden den sidste episode hvor de jo var blevet "busted" i at stå og være helt kærlige. Selvom Adrian ikke sagde noget om det, eller nævnte det kunne Al bare fornemme på ham hvor underholdt han var over at have set Al udvise en blidere side overfor Nicole og derfor havde Al efterfølgende gjort ALT for ikke at havne i en ligenede situation om man så kunne sige.

Nu hvor de var alene var han dog lidt mere afslappet, han lå på ryggen i sengen efter at have taget sig en aftenlur. Der var ikke så meget at give sig til i denne her lille landsby. Faktisk fattede Alastair ikke at de havde kunne leve her i så mange år.
Han rev sig lidt ud af sine tanker og så på Nicole som hun stillede ham et spørgsmål. Det tog ham lige nogle sekunder at opfatte hvad det var hun havde spurgt om.
"Jeg ved ikke.." Mumlede han roligt, "hvordan havde du tænkt dig at forklare dig? "Jeg blev kidnappet, men han er nu god nok når han gider, vi er på flugt fra mafiabossen og forresten er jeg gravid." I don't see it." Han rettede sig lidt op for at kigge på hende.

[Deleted]

Nicole prøvede stadig at finde ud af hvad der foregik, hun holde meget af Alastair, og var på samme tid forvirret over hvad hun egentligt følte for ham, fordi at hun ikke rigtigt turde mærke efter i sig selv, i frygt for at det var noget der ikke var gengæld.
Hun håbede da heller ikke at det her bare var fordi han var det eneste menneske hun havde været sammen med, hans følsomme side var jo fantastisk selvom den var sjælden... Men på den anden side havde det jo noget med det faktum at hun havde været fanget af ham, for han var jo aldrig typen hun ville have vendt hovedet efter på gaden, men han var bare blevet noget speielt, og hun havde set at han var meget mere end den Idiot som Judas havde fået til at kidnappe hende.

"Jeg ved det ikke rigtigt..." sagde hun i en ærlig stemme og lagde også den anden hånd på sin mave.
"egentligt så bare... Ehm... Jeg ved det ikke, men jeg vil bare så gerne snakke med dem. Jeg skal have et barn og mine søskende eller forældre ved det ikke engang, de ved ikke engang at jeg har... Eller jeg mener... Altså at jeg kender dig" sagde hun og rettede sig selv fra at sige hun havde fået en kærester.
De var jo ikke ligefrem kærester.

[Deleted]

Han betragtede hende igen uden helt at vide hvad han skulle svare til det. Han havde ikke lyst til at hun skulle gå rundt og tro at de skulle være den perfekte lille familie for det var han slet ikke typen for, alligevel så havde han hele tiden denne her underlige trang til at beskytte hende og den lille. Det var aldrig noget han havde følt før, den eneste han havde beskyttet rigtigt i sit liv var Leonardo.
Hvorfor var det så også lige at når hun var nedtrykt smittede det af på ham, hvorfor var han ikke bare ligeglad? "Hør jeg ved godt at det er vigtigt for dig, men jeg kan ikke lade dig fortælle at jeg har kidnappet dig, så ville jeg jo bare ende i Azkaban, og Skatter, jeg går ikke i striber!" Han smilede flabet til hende.

"Hvis det er så vigtigt for dig at snakke med dem-" ikke at han forstod denne her tætte connection til familien "-kan du så ikke bare skrive at du mødte verdens hotteste fyr - altså mig - og vi stak af sammen eller noget i den stil?" Ikke at han brød sig om at de skulle se ham som en romantiker, men hellere det end kidnapper, romantiker kom man i det mindste ikke i fængsel for.
Han lagde atter hovedet tilbage på puden og sukkede dybt. "Det er helt rart at her er så stille." Sagde han lidt ud af det blå. Huset var bestemt ikke stort nok til at rumme 5 mennesker og med 2 mere på vej kunne Al godt se at de ikke kunne blive her for evigt, lige nu var det bare dejlig belejligt.

[Deleted]

"Kan du ikke holde en samtale seriøst bare to minutter? Jeg ved godt du møg hader din familie, men jeg elsker faktisk min" sagde hun blot, det var underligt at tænke på at Alastair jo faktisk også var en form for familie nu, også selvom de jo ikke ligefrem havde noget forhold.
"Men altså jeg skal nok udelukke at du kidnappede mig" sagde hun, hun kunne jo altid sige at Judas havde kidnappet hende og at hun så havde mødt Alastair igennem det og at han så havde hjulpet hende.
Åh Gud hvor var det langt ude at man måtte tænke sådan nogen ting for at tingene skulle give mening.

"Så det du simpelthen siger er at jeg skal sælge historien som om den er super romantisk? JA for vi ved jo alle sammen at det er du liiige typen til" sagde hun i en halvsur mine, kunne han ikke bare nogengange tage den dumme hat af og faktisk opfører sig som et voksende menneske?
"Well ja... Du har det ikke godt med Adrian?" spurgte hun i en rolig stemme, og vidste godt at chancen for hun fik et følsomt og uddybende svar på det spørgsmål var meget usandsynligt, men altså man måtte jo spørge, og hun var nødt til at tage chancen og komme mere ind på livet af ham.

[Deleted]

Han satte sig op i et lidt pludseligt ryk. "Jeg er skam meget seriøs, du kan ikke skrive at du er blevet kidnappet for jeg nægter at ende i Azkaban." Fortalte han hende stædigt. "Desuden kan du bebrejde mig? Jeg tænker, nu har du jo mødt noget af den." Han blinkede muntert.
I hans øjne var Adrian den største tøsedreng og Judas var jo...tja han var Judas. Adrian anede dog ikke noget om at Judas faktisk var hans bror og med lidt held behøvede han heller ikke finde ud af det, det ville jo knække hans stolthed. Okay det kunne være lidt sjovt, bare for at se ham i ansigtet, men det måtte være en anden dag. "Jeg vil i hvert fald gerne læse brevet inden du sender det." Sagde han bestemt. Han skulle ikke nyde noget af at der kom så meget som en antydning af noget der kunne sende ham i troldmandsfængslet.

Han grinede lidt for sig selv ved tanken om hende der skulle skrive ham ind som værende helten af historien. "Ja altså jeg ville jo ikke have svært ved at overbevise folk om hvordan du faldt for mig, jeg mener se på mig." Han smilede flabet og kom tættere på hende.
Han lænede sig frem og kort placerede et kys på kinden af hende uden helt at vide hvorfor, måske bare fordi han kunne.
Hendes spørgsmål fik ham dog til at sætte sig lidt tilbage igen og så på hende med et vagtsomt blik. "Var det så åbenlyst?" Mumlede han roligt. Et dybt suk. "Well han har aldrig været min type, alt for fesen og dobbeltmoralsk." Forklarede han overfladisk.

[Deleted]

"Jeg skal simpelthen have dig til at læse det? Undskyld Mr. Jeg tror ikke jeg er kidnappet mere, så luk, du har ikke ret til at se noget" sagde hun og kunne mærke hun blev irriteret, troede han stadig at han havde alt magten over hende? Det var jo ligesom slut.
"Selvfølgelig skal jeg nok lade være med at udstille dig som en idiot, jeg har jo sagt jeg gerne vil have dig i mit liv" sagde hun i en rolig stemme, hun var glad for Alastair og selvom han havde svært ved følelser så elskede hun den bløde side i ham, hvor at denne her side havde hun mere bare lyst til at slå.

"Er du sød at holde op med at være så selvglad inden jeg brækker mig?" spurgte hun i en snærrende stemme, lige nu var han bare alt for meget.
"Aha.. Modsat dig der jo ikke er dobbeltmoralsk" sagde hun i en rolig stemme.
"Jeg er simpelthen så forvirret over dig nogengange, hvis du virkeligt vil mig og det her barn som du nogengange siger du vil, så har jeg brug for du tager dig sammen" sagde hun i en alvorlig stemme. Når Adrian og andre var i rummet, så var Alastair simpelthen så hård i munden, han prøvede altid at spille smart og det var bare... Ubehageligt.

[Deleted]

Han stirrede på hende i nogle lange sekunder. "Hvorfor skal du gøre alting så besværligt? Hør her prinsesse jeg skal ikke risikerer noget!" Sagde han og kastede stædigt armene over kors. Kunne hun ikke se hvor mange problemer det kunne give ham. "Hør nu her, det er jo ikke fordi jeg ikke stoler på dig..jeg stoler bare ikke på dine evner til at udelukke de rigtige ting." Endnu et flabet smil.
Han lod hovedet glide lidt på skrå og betragtede hende, "når du siger at du vil have mig i dit liv, hvordan mener du så?" Nu var han da lidt nysgerrig over hvad hun havde i tankerne. Forventede hun stort bryllup og den slags?

"Beklager skatter, det er en miljøskade." Han blinkede til hende. Han måtte jo være stor i munden når han boede og arbejdede i det miljø som han nu gjorde. "Pfff! Jeg er da ikke dobbeltmoralsk." Han slog ud med kloen.
Igen et dramatisk suk. "Men hvad vil du have af mig?" Spurgte han, "jeg vil dig og barnet, jeg er bare ikke cuddle-up-typen." Det måtte hun da forstå. Han var jo ikke helt sikker på hvad han ville. Eller jo. Han kunne faktisk godt tænke sig at hun bare ventede derhjemme - hos sig selv vel og mærket, ikke hos ham han skulle ikke bo sammen med nogen tøs der forurenede hans lejlighed med duftelys og drømmefangere. Men han ville ikke have hun fandt en anden og han ville gerne have at hun var der når han ville have det, men han havde en eller anden ide om at hun ikke ville være heeeelt med på den plan.

[Deleted]

[b)"Du risikerer da ikke noget! Tror du virkeligt at jeg ville lade dem bure dig inde?"[/b] spurgte hun. Alastair var da virkeligt ikke vant til at nogen holde af ham, var han? Det virkede ihvertfald ikke som om at han forstod hvad hun rigtigt mente når hun talte. Men sådan var han jo nok bare.
"Det ved jeg ikke... Desuden er man jo også to om det, vil du have mig i dit liv?" spurgte hun i en rolig stemme, hun var nødt til at smide den over til ham, han havde skuffet hende og overrumplet hende så mange gange når hun prøvede at åbne sig.
Hun havde ikke lyst til at gøre det igen, hun kunne aldrig finde på at overrumple ham.

"Du er cuddle op typen, du tør bare ikke lukke op for det" sagde hun i en rolig stemme: "Jeg har jo set det flere gange, men du vil bare så gerne spille så skide hår, og for at være ærlig så er jeg træt af det.. Enten vil du mig eller også vil du mig ikke, denne her mellemting gider jeg ikke" sagde hun ærligt.
De havd ejo også kun været i seng den ene gang, ikke at hun var særlig lækker lige nu hvor hun var gravid. Hun så jo sikkert ikke super godt og charmerende ud: "Jeg ved godt det hele ikke kommer på en dag, men du var ligesom med til at gøre mig gravid, så du må også tage lidt hurtigere beslutninger end hvad jeg ellers ville presse dig til" sagde hun, normalt kunne hun jo bare se hvad der skete, men nu var der jo en mere de var nødt til at tænke på.

[Deleted]

Han betragtede hende lidt som kæmpede han virkelig imod trangen til at sige ja. Men hvad i alverden skulle han ellers tro? Han var ikke vandt til at folk havde hans ryg. Selv Leonardo ville jo sælge ham for en tictac hvis han blev sulten nok. "Ikke når du siger det på dén der måde." Mumlede han lidt usikkert.
Dette her var virkelig nyt for ham han var slet ikke vandt til dette her, "pas på hinanden" halløj. "Hvis ikke jeg ville have dig i mit liv havde jeg leveret dig til Judas for lang tid siden." Konstaterede han roligt, det var lettere end at sige at han gerne ville have hende i sit liv fordi han faktisk godt kunne lide hende.

Han brød sig ikke om at hun forsøgte at sige fra overfor ham, hvorfor kunne hun ikke bare være glad og cool omkring det og synes at det han kunne tilbyde hende var fint nok? Jovist var han en røv, men i det mindste var han en lækker røv, det måtte da også tælle for et eller andet. "Jeg tror du forveksler mig med Adrian." Besvarede han da hun sagde at han var den type. Det kunne han da umuligt være! "Jeg har jo sagt at jeg gerne vil dig." Det var bare vanvittig svært at snakke om sådan noget her for han havde jo ikke ligefrem regnet med at hans liv ville tage en sådan drejning.

[Deleted]

"Hvorfor kan du ikke bare sige ja?" spurgte hun, hvorfor skulle han svare på en anden måde ved at sige at han så ville have afleveret hende til Judas. Hun havde ikke svært ved følelser, men på den anden side havde hun jo også været gift og haft en mand. Hun var vant til at snakke om følelser.
Men lige nu var hun bare forvirret og frustreret, det var ikke fordi hun forventede at han ændrede sig fra den ene dag til den anden, men hun havd bare brug for et eller andet fra ham, de der få momenter satte hun pris på, men de var bare så få, og når andre var i rummet så virkede det mere som om han hadede hende og mere bare så hende som hans personlige samleje dulle, selvom de kun havde været sammen en gang.

[b}"Fint, så har jeg brug for at du viser mig det lidt oftere"[/b] sagde hun og tog fat omkring hans arm på den hånd hvor kloen var, nu hvor hun sad på hans venstre side. Hun anede ikke hvordan hun skulle få styr på de her følelser hun havde for ham, for hun ville jo heller ikke skræmme ham.
"Jeg vil også gerne have dig i mit liv" sagde hun i en rolig stemme.
Nogengange var alt det her bare ikke nok, men det håbede hun at det blev, han var en skøn person, han skulle bare selv se det.

[Deleted]

Han så afmålt på hende. Det havde han da også gjort - bare pakket lidt ind. "Hvorfor betyder måden jeg siger det på så meget?" Gav han lidt igen. Han kunne slet ikke forstå at det kunne være så vigtigt for hende, kunne det ikke være ligegyldigt hvordan det blev sagt?
Al gloede vantro på hende. Mente hun det seriøst? "Det har du simpelthen brug for?" Sagde han og så lidt op og ned af ham. "Jeg har jo sagt at jeg ikke er den type." Sagde han igen. Det var da smukt at hun så noget i ham, men han var overhovedet ikke typen for den slags. Alt dette her var så mærkeligt for ham han havde så svært ved at håndterer det for han var så sikker på at han ikke kunne være den mand for hende som hun ønskede at han skulle være.

Alligevel ramte hendes ord ham som hun sagde at hun ville have ham i sit liv. Han så på hende med et taknemmeligt blik som han dårligt nok selv bemærkede. Sandheden var jo at han var glad for at hun ville være sammen med ham, men det var så svært at vise fordi de lå så fjernt fra den person han plejede at være.
Han så ned på hendes hænder der holdt hans arm. Han kunne slet ikke forstå at hun ville være sammen med en som ham, han gjorde jo ikke livet let for hende og han havde det med at bringe problemer med sig hvorend han gik, alligevel sad hun her og udviste ham en tillid til at han kunne være bedre end det og hun troede endda på det selvom han ikke selv gjorde. "Så hvad nu?" Spurgte han lavmeldt. Han havde aldrig været i et fast forhold før og han var ærlig talt ikke sikker på at han ville være god til det, han var jo virkelig egenrådig når alt kom til alt.

[Deleted]

Nicole vidste egentligt heller ikke hvad hun så i ham, og hun havde da flere gange prøvet at tale sig selv ned. Altså... Hun havde jo sikkert bare følelser for ham fordi at hun havde været fanget så lang tid og ikke kendte til bedre, og... Det var sikkert ikke virkeligt anyway.
Men selvom hun tænkte de tanker, så var det ikke sådan i hendes krop, når hun tænkte på ham og var sammen med ham, så føltes det bare rigtigt og hun havde ikke lyst til at give slip på ham. På en eller anden underlig måde så gav han hende tryghed.

"Jeg har bare brug for at jeg ved du er der, det er ikke fordi du behøver være bamseblød hele døgnet. Bare du er det for mig engang imellem" sagde hun i et smil, hun vidste jo han havde det i sig, men det var jo heller ikke fordi hun ønskede at ændre ham, hun var jo faldet for den person han var.
"Nu ingenting... Nu kysser du mig på den der badboy agtige måde" sagde hun i et lille grin, hun vidste heller ikke hvad det her gik ud på egentligt, hun havde nok bare brug for at gå det ud af verden: "Også fortæller du mig at vi bliver sammen og du ikke jagter den næste blondine du ser" sagde hun i samme overbærende smil: "Også når vi engang er hjemme igen" sagde hun roligt.

[Deleted]

Han håbede på at hun ville kunne holde ham ud i længden, men han havde svært ved at se hvordan hun skulle kunne håndterer det. Hun havde jo dårligt nok set ham når han var værst. Eller jo måske den dag hvor han reddede hende fra idioterne da de var ude og lede efter mad, og så alligevel ikke for der havde han jo reddet hende.
Han havde gjort så mange ting gennem sit liv som han ikke var stolt af, men det var som om at det først var nu at det ligesom begyndte at gå ham lidt på. Som om at han var bange for at hun skulle finde ud af visse ting omkring ham. Han havde jo slået folk ihjel og hvordan hun skulle kunne holde sin illusion om hans søde side hvis hun fandt ud af at han havde været en koldblodig morder?

"Jeg er her." Sagde han så uden at vide om det var et løfte han ville være i stand til at holde, det eneste han vidste var at hun gav ham lyst til at holde det.
Han smilede stort til hende ved hendes forslag og lænede sig så frem for at fange hendes læber i et krævende kys. Nu var hun ret meget gravid så det var jo ikke ligefrem fordi at de rigtigt kunne føre den videre derfra, men det forhindrede ham ikke i at presse hende tilbage i sengen. Hans hånd hvilede mod hendes mave. Han havde ingen intentioner om at der skulle ske noget, men de kunne vel godt nusse lidt - altså nu hvor hun alligevel var så overbevist om at han var god til det.
Han slap kysset og smilede ned til hende. "Jeg har aldrig rigtigt været til blondiner anyway." Han blinkede kækt til hende og kyssede hende så igen.

[Deleted]

Nicole følte sig tryg ved ham, måske var det også fordi at han var en udfordring at tage ind på livet at hun fandt det spændende, for Ben havde jo altid været så lige til og super romantisk. Hun savnede ham ofte, og hun tænkte utroligt meget på ham. Men hun kunne ikke leve resten af sit liv i et minde, og hun vidste at hun var nødt til at give slip på det, også selvom hun ikke lige havde forventet, det ville være med en type som Alastair.
"Godt" sagde hun roligt som han forsikrede hende om at han var der. Hun havde intet i mod hans fortid, hans klo eller hans attitude, så længe han nogengange ville minde hende om at han faktisk holde af hende og det barn som hun havde i maven.

Som han kyssede hende, lod hun sig ligge ned. Nicole havde haft næsten kontant lyst til at gå i seng med ham igen siden hun var blevet gravid, det var nok noget med homonerne og det faktum at hun var vild med ham, men med en 9 måneder stor mave, vidste hun godt at det var tæt på umuligt.
Hun smilede som han sagde han alligevel ikke var til blondiner, han var så skide charmerende når han ikke prøvede at være det, hvor at når han prøvede at være charmerende og spille smart, så var han bare en smule irriterende. Hun trak ham ned i kysset igen og lod en hånd glide omkring hans nakke, hun havde ingen idé om hvordan han ville tage dét at blive far, men hun håbede at han ville tage det godt: "Jeg glæder mig pludseligt til at smide maven" sagde hun i mod hans læber og kyssede ham så igen.