Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2016 10:17:27 GMT
Juli 2053 - Glasgow Philip var ved at være spændt på det at skulle starte i skole igen. Han var dog endnu mere spændt på at skulle høre om Charlies ferie. Han havde savnet Charlie helt enormt meget under sin ferie hvor han både havde været i Sverige med sin onkel Seth og været med sin storebror Aimé i Frankrig for at købe nyt quiditch udstyr for hvis der var nogen der forstod hans kærlighed til det spil så var det helt bestemt hans storebror. Det var ikke fordi hans familie var ligeså fin på den som Charlies familie, men de havde næsten ligeså mange penge. Især når hans ene far ligesom var en dygtig tøjdesigner. At have to fædre kunne nogle gange godt være en udfordring, men så var det godt den ene af dem var så feminin at det nogle gange føltes som at have en far og en mor. Philip var endelige hjemme igen i UK og var taget til Skotland for at se sin bedste ven. Han var sikker på den kilden der befandt sig i hans mave over at skulle mødes med Charlie blot var fordi han havde savnet sin bedste ven og ikke fordi han i virkeligheden var faldet for ham og faktisk havde været det i et års tid. Han var sikker på at når hans ene far var homo så ville han ende med at være hetero. Lidt ala hans storebror der havde troet i samme alder han var skæbne bestemt til at være homo, men det havde vist sig han var biseksuel. Philip havde aftalt at mødes med Charlie nede i byen hvor han vidste folk ikke kendte Charlies forældre. Det var deres fri rums café og det havde det været siden de var 14. Det var selvfølgelig heller ik i hjertet af Edinburgh, men derimod i hjertet af Glasgow og selvom det var et magiker sted kunne de stadig få ro. Klokken nærmerede sig hastigt 13 og Philip regnede med Charlie snart dukkede op. Outfit
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2016 18:24:50 GMT
Charlie havde som stort set altid, når han var ude for sit hjem eller på Hogwarts, både solbriller og en cap på, selvfølgelig af mugglermærkevare. Der var bare ikke noget værre end at blive genkendt på gaden, af journalister som ville have udtaler om det ene og det andet og det tredje. Nogen gange ville han ønske, at han var mere som sine søskende, William som bare stille op og snakkede, fortalte og alt det der, og Skyler som bare nød at være 'kendt'. Lige nu glædede han sig bare til, at se Philip igen, de to havde jo været bedste venner lige så længe Charlie kunne huske, så han kunne slappe af og være sig selv i hans selskab. Han havde brugt det meste af sin sommerferie sammen med Ray, i hvert fald så meget som havde været ham muligt, uden hans forældre var begyndt at spørger ind til noget, faktisk havde han slet ikke fortalt sine forældre om Ray endnu, det turde han ikke. Derudover så havde han været med sine forældre og sine søskende rundt omkring i verden, men det havde ikke ligefrem været ferie. Et stort smil meldte sig på hans læber, som han fik øje på Philip, og han satte hurtigt retningen mod ham, "Heey, hva så min ven?" spurgte han i stort smil, "Haft en god ferie?" spurgte han videre, stadig smilende. Outfit
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2016 19:06:30 GMT
Philip mærkede pludselig sit hjerte hoppe løs ved lyden af Charlies stemme. Han var nu stadig glad for de havde sådan et fri rums sted, men hvorfor begyndte hans hjerte nu at hoppe på den der måde? Det havde det aldrig gjort før så hvorfor nu? Han slog sine arme om Charlie til et broderligt kram af den slags hvor man gav den anden hånden, hev dem indtil sig for at kramme dem med den anden arm og give dem et klap på ryggen før man slap dem hurtigt igen. "Jo tak super fed. Været ude og rejste med min onkel Seth og storebror. You?" spurgte han med et smil over sine læber og bestilte en kop kaffe blot for at forsøge at virke som om han var voksen. Han vidste ikke hvorfor, men han havde pludselig behov for at virke som om han var voksen nær Charlie. Det hele føltes virkelig noget så underligt og han håbede ikke at Charlie lagde mærke til det. Det var sikkert bare fordi han havde savnet at være sammen med sin bedste ven. Det kunne i hvert fald ikke være andet. "Så må jeg tilbyde noget bro'?" spurgte han med et smil over sine læber. Philip boede trods alt i Kensington så han havde næsten ligeså mange penge som Charlie. Forskellen var bare at hans forældre ikke ejede et firma og derfor var Philip ikke ligeså meget i søgelyset. Derfor kunne han nøjes med at shine i sin egen quidditch verden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2016 21:57:01 GMT
Charlie havde mere og mere accepteret, at han var til fyre, men han havde dog stadig ikke fortalt det til andre end Ray, han var stadig bange for, at blive dømt på grund af det, og så var han virkelig bange for, hvordan hans familie ville tage, for slet ikke at snakke om hans venner, især Philip. Han var virkelig nervøs for, om det ville koste ham, hans venskab til sin bedste ven. Han grinte let, og gengældte det drenget kram, det gerenede ham overhovedet ikke. Han tog solbrillerne af, og satte dem op på cappen, her behøvede han ikke at gemme sig, heldigvis. "Luksus mate," sagde han med et begejstre smil på læberne, da Philip fortalte om sin ferie, "Du ved, same old, same old.. Forretningsrejser rundt omkring.. Et par dage, uden de gamle, i London," fortalte han, stadig med et smil på læber, selvom det var meget sjældent han smilede når det kom til firmaet, men det var nu heller ikke dét som fik ham til at smile, nej, det var tanken om Ray. Han hævede lidt det ene øjenbryn, da Philip bestilte en kop kaffe, "Siden hvornår, er du begyndt at drikke kaffe, dude?" spurgte han og kunne ikke lade vær med at grine let, før han rystede lidt på hovedet, "Bare en græskarjuice, jeg er så træt af mugglerdrikke," sagde han og skar en kort grimmasse, han følte ikke, at han havde drukket andet end sodavand og æblejuice hele ferien, han havde bare brug for noget græskarjuice nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 1, 2016 4:32:09 GMT
Nu var Philip sådan set søn af ikke mindre end to mænd. Eller i hvert fald opdraget af dem. Hans biologiske far var sådan det også homoseksuel mens hans anden far var biseksuel så Philip af alle her i verden ville kunne følge ham. Nu havde han selv knapt kysset med hverken piger eller drenge da han havde benægtet sig selv tid til den slags ting fordi han skulle træne. Han nikkede ganske let til det var luksus. "Yeah minus onkel Seth har enormt travlt med jeg skal score damer ligesom ham og jeg har forklaret ham at jeg ikke har tid når jeg har mit quiditch" sagde han med et ganske let nik og bed sig let i læben. Og så lige det faktum han faktisk var i tvivl om pigerne sagde ham noget. Nu skete det igen. Hans hjerte hoppede ved Charlies stemme. Havde den gjort det før? "Hvem kender du i London du kan være hos uden dine forældre?" spurgte han med et let hævet øjenbryn. Philip boede selv i London og eftersom han ikke havde været hjemme hvem var det så Charlie havde været hos? Kensington var trods alt den rige del af London. "Vi bliver snart voksne mate" sagde han med et drillende glimt i øjet selvom det ikke svarede Charlie på hans spørgsmål. Han bestilte græskarjuice til Charlie og lagde penge for dem begge. Philip skær da også en let grimasse da han fik drukket en tår af kaffen. Det smagte ikke lige fremme som han havde forventet, men han havde ikke tænkt sig at give op nu. Han ville virke voksen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 1, 2016 20:03:08 GMT
Charlie kunne slet ikke beskrive den følelse han gik rundt med i kroppen for tiden. Han var både glad og nervøs hele tiden, og det lignede ham ellers ikke at være nervøs, men der var bare et eller andet over Ray, som virkelig kunne sætte et hav af følelser i gang i Charlie. Han sendte Philip et roligt smil, "Arh, din onkel lyder som en player," sagde han med en mild rynken på panden, så gamle var Charlie og Philip jo heller ikke, at de behøvede at have travlt med, at score hele verden. Desuden kunne Charlie aldrig drømme om, at være Ray utro, selvom det at have en kæreste var nyt for ham, så vidste han jo godt, at utroskab var et no-go. Han havde jo set hvordan William var blevet mere eller mindre ødelagt efter Jordan havde været ham utro. For slet ikke at snakke om alle de drenge-hjerter som Skyler allerede havde knust, på trods af at hun kun var et år ældre end Charlie selv. Han bed sig lidt i læben ved Philips spørgsmål, "Min kæreste.." indrømmede han så, dog uden at nævne noget som helst omkring kønnet på Ray, selvom han godt vidste, at Philips næste spørgsmål sikkert ville være, hvad hun hed, og så måtte Charlie jo tage den derfra. Charlie måtte slippe et kort grin, "Snart og snart, lad os nu lige nyde vores ungdom først, bro," sagde han morende, godt nok var Charlie ikke kræsen, han spiste og drak det meste der blev serveret for ham, men lige med kaffe, der havde han altså en grænse. Han holdt sig blot til sin græskarjuice.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 2, 2016 4:20:34 GMT
"Det er han også, men han er også tidligere model og nu forsanger i et band" sagde han med et ganske let ryst på hovedet over Seth. Philip følte heller ikke han havde travlt. Nogle gange virkede det som om Seth bare havde travlt med at andre skulle score fordi han selv havde været ude i en alder af 13 med sin første kæreste som endda var virkelig meget ældre end sig selv. Philip havde kun sine venner og sin quiditch i hovedet. Det var også derfor mange troede han var en sports idiot selvom det nok var noget af det sidste han var. Philip hævede let det ene øjenbryn da Charlie sagde han havde fået en kæreste. En pludselig smerte skød igennem hans krop. Hvornår havde Charlie lige mødt denne her person? Hvorfor gjorde det ondt? Han havde været sikker på den glæde der boblede i ham over at se Charlie blot havde været fordi de at de var bedste venner. Der var da også en vis glæde over at se Olive, men han havde aldrig lagt mærke til den var større når han skulle se Charlie før nu. "En.. En.. Kæreste siger du.. Det lyder da.. Dejligt" sagde han en anelse mekanisk selvom han langt fra synes det. Hvor kom den her smerte fra? Det føltes som om nogen havde revet hjertet ud på ham. "Fortæl mig om din kæreste" sagde han med en anelse mere blid stemme. Det var bestemt ikke ham der havde behov for at høre om denne kæreste, men det var som om smerten krævede det. Han holdte sig selv fra at nævne køn da han ikke havde lagt mærke til Charlie ikke havde sat et på. Han havde travlt med sin smerte. "Vi er snart voksne" sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv inden han tog en tår mere af kaffen. Det var virkelig en utrolig bitter smag i munden, men han ville drikke det. Han var endda stadig jomfru så at sige de snart var voksne og aldrig havde været i seng med nogen hæng egentlig ikke speciel godt sammen i hans hoved, men nu havde han altså fået en lyst til at være mere voksen end han var. Så holdte han fast i den.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 4, 2016 19:44:00 GMT
Charlie nikkede lidt, "Arh ja, det giver mening så.. Hvilket band synger han for?" spurgte han nysgerrig, det mindes han da ikke, at Philip havde fortalt før, eller også havde Charlie måske bare ikke hørt ordenligt efter, det skete til tider, når han forsvandt ind i sin egen lille verden, men det var nok bare en del af det, at være teenager. Charlie bed sig så hurtigt i læben, at det faktisk gjorde en smule ondt, hvilket fik ham til, at skære en lille grimmasse. Han prøvede dog at skjule det, ved blot at nikke lidt, "Ja, det er.. Dejligt," sagde han og følte pludselig det hele blev virkelig akavet, selvom han ikke kendte til de følelser som Philip sad med, så kendte han bestemt til den frygt for, at miste sin bedste ven, som sad i ham selv. Han rømmede sig en smule, og trak så lidt på skulderne, "Ehm.. Der er ikke så meget, at fortælle. Bor i London, 18 år, bartender på en pub.. Virkelig sød og dejlig," fortalte han, stadig meget bevidst om ikke at nævne et navn eller kønnet på Ray. Charlie kunne ikke lade vær med at grine let, "Rolig nu, vi er jo kun 15," sagde han morende, han kunne nu godt vente lidt med at blive voksen, det ville nemlig også betyde, at han ville kunne vente med at blive elev for sin far, som jo var en selvfølge når man var en Brown, selv Evanna, som ikke engang var biologisk, men adopteret ind i familien. Charlie ville bare gerne nyde sin ungdom, han havde jo ikke engang prøvet at drikke sig fuld endnu. Der var så meget som han gerne ville prøve, inden han blev voksen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 4, 2016 20:19:33 GMT
"Faded Exit" sagde han kort og sendte Charlie et smil. Det var ikke fordi han regnede med Charlie kunne huske det. Det var alligevel det som man kaldte ligegyldig info. Det var det i hvert fald hvis man spurgte Philip og hans familie var trods alt stor så han forstod godt hvis Charlie ikke kunne holde styr på det hele. Philip sendte ham ganske ubevidst et mekanisk smil da Charlie sagde det var dejligt. Hvorfor gjorde det så ondt? Burde han ikke være glad på Charlies vegne? "18? Er det ikke lidt gammel?" spurgte han og lagde hovedet ganske let på skrå. Det var mest af alt smuttet over hans læber. Det var ikke lige fremme en kommentar han var stolt over. "Hvis vi kun er 15, hvorfor så en 18 årig kæreste?" spurgte han let drillende da han ikke havde lyst til at vide hvem hun var. "Men hun lyder da skøn. Hvad hedder hun?" spurgte han med et ganske let smil over sine læber som han forsøgte ikke at gøre alt for falsk. Det lykkes ham da også, men han havde også før prøvet den slags med at skjule falske smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 4, 2016 21:43:58 GMT
Charlie nikkede lidt, "Nååh, ja, dem har jeg godt hørt om," sagde han, det ville ikke komme bag på ham, hvis det var Skyler eller Evanna, som havde spillet deres musik, derhjemme boede de jo både som magikere, men også meget som muggler, på grund af deres fars firma. Charlie vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle håndtere noget som helst af, alt dette her. Og Philips reaktion gjorde det ikke meget bedre, da Charlie godt kunne fornemme, at hans vens smil blev anderledes end det plejede. Philips spørgsmål fik dog Charlie til, at klø sig lidt i nakken, "Det er da kun tre år ældre end mig," svarede han, men kunne godt mærke usikkerheden ramme ham. Var der noget galt i, at Ray var tre år ældre? "Alder er da bare et tal," mumlede Charlie og bed sig lidt i læben, han vidste ikke om det var meget slemt, at Ray var ældre end Charlie selv var. Han følte ikke selv det var et problem, overhovedet ikke, faktisk kunne han godt lide, at Ray var ældre, det gav Charlie en eller anden form for tryghed. Han slog hurtigt blikket ned, da Philip spurgte ind til navnet. "Ehm.. Han hedder Ray," rettede han, som han også fik svaret på spørgsmål. "Vær sød og lad vær med, at sige det til nogen?" bad han stille, stadig med blikket mod bordet, og kørte en finger lidt op og ned af glasset på sin græskarjuice.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 5, 2016 4:24:23 GMT
"Seth er deres nye forsanger" sagde han med et ganske let nik. De var alle 4 i det band magikere og mest populær hos teenage tøser, men derfor rakte de alligevel ind i både muggler verden og den magiske verden. De havde dog startet i den magiske verden så vidt Philip vidste, men nu havde han heller ikke specielt styr på det band. Ikke fordi han ikke kunne lide musikken for det kunne han, men det var ikke hans yndlings og selvom han godt kunne li musik var det quiditch han gik op i. Han lod snakken om alder falde til jorden da det trods alt ikke var det som irriterede ham og ramte på en underlig måde. Han kunne mærke den her smerte i brystkassen og en del af ham vidste vel godt det ikke var fordi han var bange for at miste Charlie som ven. Ved de næste ord om kærestens navn sagde det dog klik for Philip. En vrede steg op i ham. En vrede over han ikke havde lagt mærke til hvordan han havde det nær Charlie, en vrede over Charlie var til fyrer når han hele tiden havde troet noget andet. En vrede der var sur over han ikke havde sagt noget og haft en chance selv. Det var som at få en kæmpe lussing samtidig med hjertet bristede og faldt ned i maven. "A hva for noget? Jeg troede..." sagde han vredt og mærkede godt hans næse viberede af vrede samtidig med hans øjne blev fugtige på ingen tid og han kunne slet ikke stoppe det. "Det damning løgn det der Charlie" sagde han med en vred stemme der rystede fordi han forsøgte at holde sin gråd tilbage. Han kunne slet ikke styre sin smerte lige nu. Normalt havde han stor selvkontrol, men aldrig havde han prøvet det her før. Han havde heller ikke vist han faktisk var til fyre. Han havde lyst til at rejse sig og gå, men hans ben sad fast hvor han var.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 5, 2016 18:42:39 GMT
"Ej hvor fedt," udbrød Charlie, da Philip fortalte, at hans fætter var forsanger for bandet. Charlie var ikke særligt musikalsk, udover at han kunne spille lidt guitar, men det var selvlært, så det var ikke noget han snakkede højt om som sådan. Det var mere bare noget han hyggede sig med, når han var alene og kedede sig. Charlie satte dog pris på og blev faktisk også ret lettet over, at Philip lod aldersforskellen mellem ham og Ray lægge, da det trods alt ikke var noget som generede Charlie overhovedet, selvom han selvfølgelig frygtede, at det ville kunne komme, for nu var han jo blevet virkelig glad for Ray og han måtte nok også indrømme, at han var blevet godt forelsket i fyren. Lettelsen han havde mærket før, forsvandt dog hurtigt igen, som dug fra solen, da Philips toneleje pludselig ændrede sig fuldstændigt. Philip lød ret sur. Han skulle lige til at åbne munden for at svare på hvad Philip troede, men nåede ikke, at få et ord indført, før Philips næste sætning lød, "Please, Philip, lad vær med at døm mig," sagde han stille, da han var sikker på, at denne vrede var fordi Charlie havde fundet ud af, eller rettere var blevet afklaret med, at han var til fyre. "Jeg troede du af alle, ville kunne forstå," sagde han, dog stadig i en stille stemme, da han ikke ønskede at fange folks opmærksomhed, men det havde han virkelig troet, Philips forældre var jo også to mænd, så han var nok den sidste som Charlie ville se som en homofob.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 5, 2016 20:54:26 GMT
Han nikkede ganske let til det var fedt. Lige minus at han ikke var helt så sikker på det lige altid måtte være fedt at være 22 og have en hel flok skrigende teenage piger efter sig. Han selv ville dog ikke have noget imod det, men han var også kun 16 år selv så det var måske noget lidt andet. Han selv havde virkelig ikke noget specielt for musik. Han hørte det og sådan, men han havde som sådan ikke mere for det. Han var og blev en sports idiot på nogle punkter. Dog var han ikke helt så slem som andre troede han var. Philip var jo egentlig også ligeglad med aldersforskellen. Det var mere det der med at Charlie havde fået en kæreste og han først nu havde lagt mærke til hvordan han egentlig selv havde det med ham. Det mindede virkelig bare om glæden ved at se sin bedste ven. Philip kunne slet ikke styre sine øjne og mærkede hvordan hans tåre begyndte at løbe ned af hans kinder. "Jeg dømmer dig heller ikke. Jeg kan forstå dig. Det er måske lige netop det som er damning problemet" sagde han og tørrede sine tåre væk så godt som han kunne. Han havde virkelig stadig lyst til at rejse sig, men det var som om han virkelig sad limet til stolen og ikke bare kunne forlade Charlie i den her tilstand. Normalt var han ikke typen der havde let til tåre, men det gjorde så ufatteligt ondt. Hvor var det dog enormt uretfærdigt at han ikke havde lagt mærke til de følelser for Charlie. "Det gør så skide ondt at du slet ikke forstår præcist hvor ondt det gør" sagde han stille og pegede ind på sin brystkasse. Han var skide ligeglad med at det ikke var fair af ham at fortælle Charlie sine følelser der var kommet som et chok for ham også, men han kunne ikke holde det tilbage.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 5, 2016 23:49:17 GMT
At hele Philips reaktion omkring Charlie havde fået en kæreste, kunne Charlie slet ikke forstå, han havde virkelig troet at hans bedste ven, ville have været der for ham, støttet ham og alt det der. Men lige nu sad Charlie blot med en tom fornemmelse i kroppen. Hvis han bedste ven reagerede på den her måde, hvordan ville hans forældre så ikke reagere? Han fik det næsten helt dårligt ved tanken. Charlie spærrede dog øjnene op af overraskelse, da Philip begyndte at græde. Hvad pokker skete der lige? Han havde aldrig før følte sig så forvirret, som han gjorde lige nu. "H-hvad snakker du om?" spurgte han, og vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere det her, det var langt fra sådan han havde regnet med, at Philip ville tage nyheden. Charlie fangede slet ikke, hvad det var Philip prøvede at fortælle ham, han mindes kun at have set Philip græde en enkelt gang eller to før, "Gør ondt? Philip, seriøst, hvad snakker du om?" spurgte Charlie tydeligt forvirret og påvirket af situationen. Han fulgte Philips hånd med blikket som han pegede sin brystkasse, hvilket fik ham til at rynke lidt på panden, som de to brikker inden i hans hoved ramte hinanden. Hans mund gled op, men han vidste slet ikke hvad han skulle sige, "Åh nej.. Nej Philip, vær sød og sig det ikke passer," sagde han stadig tydeligt overrasket. Den havde han alligevel godt nok ikke set komme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2016 0:09:05 GMT
Philip ville jo også støtte ham. Hvis ikke det var fordi han i det øjeblik hvor Charlie havde sagt han havde fået en kæreste fundet ud af at han selv var vild med Charlie. Den smerte kunne næppe være noget som helst andet. Philip vidste godt det var svært at sige og et utrolig dumt tidspunkt at finde ud af det, men han havde ikke tænkt sig at holde den oplysning tilbage. Philip kunne mærke hvordan alt luft blev pustet ud af ham og det hele gjorde bare virkelig ondt. Han havde aldrig regnet med at det ville gøre så ondt. Der gled flere tåre ned af hans kinder hvilket også mest af alt føltes som glas lige nu. For han græd ikke særlig meget. Det kunne man ikke når man var så glad for sport som ham. Han sagde ikke noget til Charlies spørgsmål om det med det gjorde ondt da han forsøgte at få ordene over læberne. Det var bare ikke helt så nemt for den smerte i brystkassen. Han nikkede ganske let. "Men det passer Charlie. Det gør det. Det gør ondt" sagde han stille da andre trods alt ikke skulle høre det. "Undskyld. Jeg vidste ikke.. Jeg" sagde han og tørrede atter sine kinder da han ikke kunne blive ved med at sidde der og græde. Det var ikke spor rart at græde. Der var trods alt en grund til at han normalt ikke gjorde det. Han fik da også styr på sine tåre og stoppede næsten ligeså hurtigt som han var begyndt. "Jeg supporter skam du.. Svinger den vej. Det er slet ikke det" sagde han stille og bed sig hårdt i læben. Det ville aldrig komme til at være det. Så meget vidste han da. Også før denne her grimme smerte havde vist sit ansigt.
|
|
|