Happy or illusion?

[Deleted]

Charlie kunne slet ikke tro sine egne øre. Sad hans bedste ven virkelig lige foran ham, og sagde han havde følelser for ham? Lidt diskret prøvede han at nive sig selv i armen, bare lige for, at være sikker på at han ikke sov og det blot var en drøm, eller hvad man nu end skulle kalde det. Det var jo ikke ligefrem hver dag man fandt ud af, at ens bedste ven var vild med en.
Han rystede lidt på hovedet, "Hvorfor i al verden har du aldrig sagt noget? Jeg vidste ikke engang.." han stoppede sig selv i at færdiggøre sin sætning, men han vidste virkelig ikke, at Philip var til fyre, men okay, han havde jo heller ikke vidst han selv var, før han havde mødt Ray, eller jo, han havde haft sine anelser, men de var først blevet bekræftet efter mødet med Ray.
Han tog blidt fat om Philips hånd, "Du skal ikke undskylde.." sagde han stille og prøvede at finde et smil frem til sine læber. Han ville ikke miste sit venskab til Philip, de havde jo kendt hinanden i så mange år efterhånden, og i Charlies øjne så var venskaber ikke noget man bare lige smed væk, især ikke når han vidste at Philip ikke bare var venner med Charlie for at kunne sige han var venner med en Brown, men fordi de rent faktisk klikkede godt sammen.
"Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige," sagde Charlie ærligt og trak lidt på skulderne, og slap Philips hånd igen. Han sad med en virkelig underlig følelse i kroppen lige nu, som han slet ikke vidste hvordan han skulle håndtere.

[Deleted]

"Fordi for det første anede jeg ik du svingede den vej og for det andet troede jeg bare jeg var glad for at se dig. Du ved.. Lagde ikke mærke til det ikke bare var det" sagde han med en skæv grimasse og var glad for lige nu at han var så god til at stoppe med at græde igen. Han vidste ikke engang han selv var til fyrer før det var begyndt at gøre ondt nu. Han havde virkelig bare troet at han var glad for at se Charlie fordi de var venner selvom en del af ham godt vidste det ikke kun var fordi han var glad for sin bedste ven at det var begyndt at boble i hans mave hver gang han så ham. Det var som om det var noget mere end bare det, men havde han bare benægtet det fordi han ubevidst var sikker på Charlie ikke var til fyrer og han derfor ikke havde ville bruge tid på det.
Han nikkede ganske let til at han skulle undskylde. Det var et skrækkeligt tidspunkt at fortælle sine følelser på. Det var alt for sent når nu Charlie havde en kæreste. Det var faktisk også en anelse unfair at fortælle det til ham nu, men han havde bare ikke kunne stoppe det. Philip kunne nemlig lide Charlie som han var og var skide ligeglad med hans familie. Det var heller ikke fordi han selv kom fra en fattig familie med den del af London han trods alt boede i. Han lod ham tage sin hånd og bed sig let i læben. Hvor han dog havde lyst til at skide pokker i det hele og kysse hans læber, men han gjorde det ikke.
"Det er også helt ok, men kom ikke her og sig jeg ikke supporter du svinger den vej" mumlede han lavt og lod Charlie atter slippe hans hånd. Det var trods alt langt fra det som var problemet.

[Deleted]

"Og du er sikker på, at det ikke bare er derfor?" spurgte Charlie og så lidt på Philip, med et lille håb om, at det virkelig bare var fordi Philip var glad for at Charlie, på et helt almindeligt venneplan. Han havde i forvejen stadig en smule svært ved, at én fyr kunne lide ham, men nu var der pludselig to. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre.
Charlie havde aldrig været forelsket før, men han var ikke i tvivl om, at det var dét han var i Ray. Om han direkte ville sige, at han elskede ham, vidste han ikke helt endnu, men han holdt virkelig meget af Ray, og han var sikker på, at han en dag ville elske ham, Ray havde jo allerede indtaget en plads i Charlies hjerte, så det var jo kun et spørgsmål om tid.
Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, han ville jo ikke blive uvenner med Philip, og man kunne jo roligt sige, at man ikke altid selv styrerede sine følelser, men det var altså lidt underligt for ham, hvis han skulle være helt ærligt.
Charlie tog cappen lidt af, kun for at lade sin hånd glide i gennem sit hår, så det blev næsten helt smørhår artigt, og satte så cappen tilbage på hovedet, mens han pustede tungt ud. Det var meget sjældent han ikke havde cap på. Han lænede sig tilbage i stolen og tog så en tår af sin græskarjuice, før han vendte blikket mod Philip igen, da han snakkede. "Det var også dét jeg ikke kunne forstå, mate.." sagde han og sukkede lidt, han følte sig virkelig i vildrede.
"Men, please hold tæt omkring det.. Jeg har ikke fortalt det til andre end dig, jeg stoler på dig, bro," sagde han en smule alvorligt, da han virkelig ikke ønskede at hans forældre eller søskende skulle finde ud af noget. Ikke endnu i hvert fald.

[Deleted]

Han nikkede let til hans spørgsmål. Han kunne ikke helt forklare hvorfor, men han var ganske sikker på den smerte i hans brystkasse bestemt ikke stammede fra han blot var glad for sin bedste ven på almindeligt venskabs plan. "Det gør ondt. Det føles som nogen har skrået det hele op og mit hjerte ligger i maven som en knust genstand og den kun lige akkurat kan holde mig i live" sagde han stille og håbede ikke han gav Charlie dårlig samvittighed, men han var nød til at prøve at sætte ord på sin smerte. Han var bare ikke spor fantastisk med ord så det var død besværligt. Han var sports mand og ikke poet. Aldrig havde han oplevet sådan en frygtelig smerte før og han håbede et sted ikke at Charlie nogensinde skulle opleve det her, men på den anden side ville han elske hvis Charlie gik fra denne Ray og over til ham. Han bed sig hårdt i læben over han kunne få den slags onde tanker og var lige nu glad for Charlie havde travlt med sin cap og derfor sikkert ikke lagde mærke til noget som helst.
"Nej jeg har da tænkt mig at sige det til Blair og nu hvor jeg er igang kan jeg da ligeså godt nævne jeg selv er til fyrer taget i betragtning af jeg troede jeg skulle noget andet end min familie" sagde han dybt ironisk og rystede let på hovedet. Han vidste godt Charlie næppe var parat og med brødre som William og Blair var det egenligt også ret så forståeligt. Desuden havde Philip slet ikke lyst til at være til fyrer. At have to fædre, en bi storebror og være tæt knyttet til en fætter han kaldte onkel der havde nul morale var mere end rigeligt i hans familie.

[Deleted]

Charlie vendte blikket ned mod bordet i mellem dem igen, han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige, eller hvordan han skulle håndtere noget som helst af det her. "Det var aldrig min mening, at.. Såre dig.." sagde han stille, og bed sig lidt i læben. Hvorfor skulle det hele pludselig være så indviklet og kompliceret? Han havde ikke lyst til, at miste Philips venskab, de havde jo kendt hinanden så længe, og han var Charlies mest betroet og bedste ven.
Charlie bemærkede ingenting lige nu, hans tanker var helt andre steder. Han havde jo heller ikke været kæreste med Ray ret længe, og han havde aldrig haft en kæreste før, og var jo først ved at lære 'spillereglerne' at kende. Hørte sådan noget her ind under noget, han skulle fortælle Ray, eller var det bedre bare at lade det lægge? Han ville jo ikke risikere at Ray ville sige, at Charlie så ikke måtte snakke med Philip mere, lige på det punkt kendte de jo ikke hinanden så godt endnu.
Charlie spærrede øjnene op og så på Philip med store øjne, og åbnede munden for at sige noget, men så gik det dog op for ham, at hans tone ikke var alvorlig, men mere ironisk. "Det er ikke sjovt.. Seriøst, mine forældre slår mig ihjel, hvis det finder ud af det.." mumlede han, og fik en eller anden underlig fornemmelse af at folk kiggede, selvom han inderst inde godt, vidste det bare var i hans hoved, der var ikke en som kiggede på dem. Han var nok bare ret paranoid lige på det punkt. "Skal vi ik skride? Vi kan bare tage hjem til mig," foreslog han, han håbede ikke at alt dette her ville ændre på deres venskab.

[Deleted]

"Nej det ved jeg godt, men havde jeg nu fundet ud af det noget før i stedet for at nægte det var det som skete kunne det være at tingene havde set anderledes ud, måske ikke" sagde han med en ganske let skæv grimasse. Det var jo ikke for at give Charlie skylden eller noget i den stil. Det gjorde bare virkelig ondt. Det var ikke fordi han ville holde op med at snakke med Charlie fordi han havde følelser for ham og han ville heller ikke holde en pause. Nu var han så også teenager og ville faktisk heller have smerten end ikke at se sin bedste ven. Så meget var han da sikker på. Hvis Charlie sagde det til Ray var han heldigvis ikke typen der kunne finde på at sætte ham i den form for midte og det var heller ikke fordi Philip havde lyst til at være sådan, men han ville helt bestemt hade Ray til han selv var klar til at komme videre. Han ville gøre alt for at skille dem af, men han ville aldrig gøre det så Charlie vidste at det var det som han havde gang i. Det ville bare ødelægge deres venskab og det var ikke det han var ude på. Blot ufattelig jaloux.
"Vil du bytte? Jeg er sikker på hvis jeg sagde det til mine forældre ville far Jesse ligge det ud på samtlige medier at hans lille skat var sprunget ud af skabet og hvis jeg nogensinde fandt ud af jeg også var til piger så ville de ikke tro mig pga. min far" sagde han og rullede let med øjnene. Nok forstod han godt Charlie ikke ville sige det til sine forældre, men han ville bestemt heller ikke sige det til sine. Han ville bestemt ikke vælge nogle af den slags forældre hvis han kunne det.
Han nikkede ganske let til om de ikke skulle skride hjem til ham. Han havde ikke lyst til at tænke på de følelser der var lige der i hans krop og han ville bare gerne bevise overfor Charlie og sig selv at det ikke ville ødelægge noget som helst.

[Deleted]

Charlie vidste ikke helt hvad han skulle sige, han følte sig bare forvirret, og så var han virkelig bekymret for, om dette her ville ende med at ødelægge deres venskab. "Jeg skal ikke kunne sige, om det havde ændret noget, Philip.. Jeg er nok bare stadig lidt.. Overrasket," indrømmede han, han kunne slet ikke tænkte klart, men det var sikkert også fordi der var så mange mennesker omkring dem lige nu.
Charlie håbede bare, at de ville kunne glemme det, og at Philip hurtigt ville indse, at det bare var fordi, at han måske frygtede at miste Charlie som ven, fordi han nu havde fået en kæreste. Det var i hvert fald den mest logiske forklaring som Charlie kunne finde på. Eller også var det bare det han valgte helst at tro på.
"I det mindste ville de acceptere det, og være cool med det," sagde Charlie en smule opgivende. Han havde allerede set alle fare signalerne ved, at skulle springe ud, især fordi han efterhånden også havde indset, at han faktisk slet ikke tændte på piger overhovedet. "Lad os skride så.." sagde han og drak det sidste som var i hans glas, før han rejste sig, og holdt døren for Philip, som han regnede med var lige bag ham.

[Deleted]

Han nikkede ganske let. "Jeg havde heller ikke tænkt mig at vi skulle lege med teorier" sagde han med et let glimt i øjet da han skubbede væk at han bare ville blive ked af det hvis de legede med teorier. Han havde ikke lyst til at tænke på om han havde haft en chance hvis han sagt noget før alt det her med den der Ray person. Philip ville gerne videre, men han vidste også det sikkert ville taget noget tid og en del af ham frygtede nok mere han ville blive ondsindet. Det var virkelig det værste ved den familie han havde hvad enten den var biologisk eller ej. Der var lidt for mange drama queens i den familie og en af dem var endda hans egen 'mor'. Så ondsindet ville han sikkert blive i det skjulte.
"Så meget at jeg vilel brække mig. Er ikke helt sikker på jeg ville have lyst til det heller" sagde han og rystede ganske let på hovedet af det. Det var lige før han heller ville modtage den behandling som Charlie var sikker på han ville få, men det var også bare teori for de ville aldrig kunne finde ud af det.
Philip drak det sidste af hans kaffe og skær en grimasse for nu var det også blevet en anelse koldt hvilket bare ikke gjorde smagen særlig meget bedre hvis han skulle være ærlig. Han rejste sig op og gik efter Charlie. Han lod ham holde døren og sagde for en gangs skyld ikke noget hele vejen hjem til Charlie. Han var sikker på Charlie havde ligeså meget behov for at tygge på det her som han selv havde og så også bare at det ikke var noget man skulle snakke om når der var andre. På den måde ville emnet også være afsluttet når de ligesom kom frem-ish.

[Deleted]

Charlie følte virkelig at han gik i en eller anden form for tåge lige nu, en tåge som kun var inden i hans hoved for han kunne slet ikke tænke klart. Han kunne ikke finde hoved eller hale i noget som helst, havde han nu bare vidst at Philip var til fyre, så havde Charlie da haft et form for forberedelse på, at dette her var noget som ville kunne komme til at ske.
Han rystede lidt på hovedet, "Nej, nej, det skal vi heller ikke.. Det er bare.." han sukkede lidt, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige, eller hvordan han skulle forklare sig, han følte sig bare tom, og bange for, at miste Philip som ven. Mere nu faktisk end før.
Han trak lidt på skulderne, "Najh, well, man kan vel bare ikke vinde uanset hvad man gør," sagde han og fjernede cappen på ny, for at rette håret under, kun for at placere cappen tilbage på hovedet, og tog også solbrillerne på igen i det de kom uden for. Det kunne godt være, at der ikke var nogen lige her, som ville kunne genkende ham, men han magtede ikke, at skulle blive stoppet af nogen som helst lige nu.
Stilheden på vejen hjem, var både akavet og rar, ihvertfald i følge Charlie. Det var rart bare at gå i sin egen lille verden, men det var også akavet at vide hvilket følelser Philip rendte rundt med. "Jeg vil ikke ha', at det bliver akavet mellem os, mate," mumlede han og stak hænderne i sine forlommer, og trak skulderne en smule op, som de nærmede sig den store villa han boede i sammen med sin familie, selvom det kun var ham og Skyler som stadig boede hjemme, og hvis han kendte Skyler ret, så var hun ude med en eller anden random dude, og hans forældre sad sikkert begravet på hver deres kontor.

[Deleted]

"Stop" sagde han en anelse hårdere end det var meningen. Man var trods alt et produkt af sine egne valg og ikke at han ville lege med tanken om at han havde haft en chance måske hvis han havde sagt noget. Han ville ikke ud i en teori om hvad der var sket hvis han havde opdaget det før. Ikke lade sine tanker lede hen på en parallel verden hvor det ikke var Ray, men ham der var blevet kærester med Charlie i stedet for. Han ville ikke tænke på det for faktum var at ingen af dem kunne vide hvad der var sket hvis tingene var anderledes så hvorfor bruge sin tid på at tænke på det? Hvorfor ikke bruge sin tid på at se om man kunne ødelægge det af og beholde Charlie for sig selv? Han vidste godt det var en virkelig ond tanke, men lige nu var det faktisk bare hvad han havde behov for.
En ting var Philip dog ret så sikker på. Han ville aldrig miste Charlie hvis det stod til ham. Han holdte af ham. Virkelig dybt og han skulle bare have tid til at finde ud af det her, men hvis han bestemte så ville han ikke miste Charlie. Det var han helt sikker på. Og hvis han blev taget i at være et svin og forsøge at skille Charlie og Philip af så ville han bestemt gøre alt for at få sin bedste ven tilbage for han var desværre næsten ligeså egocentreret på mange punkter som sin far Josiah.
Han rystede ganske let på hovedet til at man bare ikke altid kunne vinde. Han vidste heller ikke hvilken af de to ekstremer han ville foretrække hvis han skulle være ærlig. De var lige slemme, bare på hver deres måde.
"Bliver det heller ikke. Det lover jeg dig, men jeg kan ikke love jeg vil holde af din kæreste ligeså hurtigt som dig selv" indrømmede han bare for at slå fast at han var sikker på det ville komme, men bare ikke lige nu. Han skulle jo nok komme videre enten på den ene eller den anden måde. 

[Deleted]

Charlie spærrede øjnene en smule op, ved Philips hårde toneleje, "Okay, sorry, men du må altså lige give mig tid til, at sluge det hele," sagde han lettere mumlende, det var jo ikke ligefrem fordi Philip havde fortalt, at han overvejede at købe en guldfisk, det her var trods alt en ret stor ting, og Charlie var virkelig bange for, om det ville komme til, at påvirke deres venskab. Måske ikke så meget med hensyn til, hvordan Philip ville være, men Charlie ville nok begynde, at tænke meget mere over hvad han sagde, og ikke mindst hvordan han sagde tingene. Han ville ikke risikere, at han kom til, at sige noget, som ville kunne misforståelse, til, at han lagde an på Philip.
Han vidste slet ikke, hvordan han skulle håndtere det her. Han havde aldrig oplevet nogen være forelsket i ham, og nu var der lige pludselig to fyre som var det. Eller der var mange tøser som havde været forelsket i hans penge, eller rettere hans forældres penge, men det var jo ikke Charlie de som sådan havde ville have.
Charlie sendte Philip et kort smil, "Godt.. Nej, nej selvfølgelig ikke, det forventer jeg sgu heller ikke," sagde han og stoppede op som de var nået til familiens villa. Lige nu håbede han virkelig ikke at Skyler var hjemme, eller hans forældre for den sags skyld. Han låste roligt døren op, "Nogen hjemme?" kaldte han og lyttede lidt, men der kom ingen svar, "Jeg tror vi er alene," sagde han og smed blot sine sko, og regnede med at Philip ville gøre det samme, da der hurtigt kom en husalf løbende for, at stille dem på plads. "Er du sulten eller noget?" spurgte han, en smule akavet, som han kølede sig lidt i nakken, og rettede på cappen endnu engang. Det var nok et ret tydeligt tegn på, at han ikke helt vidste hvad han skulle gøre af sig selv.

[Deleted]

"Og du tror ikke det er for mig? Det er da en fed måde at vide at man er glad for en på den måde og så især når man ved at man ingen chance har? Jeg gider bare ikke spilde min tid med at lege med tanken om noget der er.. Tankespil. Det vil såre mere end det vil gavne" sagde han med et lille let suk og rystede let på hovedet. Det var jo også kommet ud af ingenting for Philip. Han havde lagt fra regnet med at det var sådan han skulle have det for Charlie. Han forstod godt det et sted var værre for Charlie for han var ikke forberedt eller noget, men det havde Philip jo heller ikke været. At anerkende at man havde følelser for en person for at blive afvist i samme sætning var ikke spor fedt. Han ville så et sted godt vide at Charlie ikke ville ligge an på ham, men han ville bestemt ønske det og det skulle ikke være en hemmelighed.
Nu manglede Philip så ikke lige fremme penge så han ville aldrig være vild med hans penge. Hans egen familie var trods alt næsten ligeså rig som Charlies var. Han kunne egentlig bare godt li Charlie som han var. Denne her kærlige person som altid var der for en. Personen der så igennem hans sportsidiot side.
Han lod Charlie undersøge om der var nogen hjemme. Han håbede nu heller ikke lige fremme på at der var nogen hjemme. Han havde heller ikke spor lyst til at Skyler skulle opdage at han var til fyrer og tro at han havde noget for Charlie for ja lige nu følte han godt nok det lyste ud af ham.
Han nikkede ganske let til at de var alene hjemme. Den person han dog mindst håbede var hjemme på besøg var Blair. William kunne han lige håndtere, men der var noget over Blair som han bare ikke brød sig om. Han rystede let på hovedet. "Du skal ikke gemme dig for nogen nu så hvorfor har du stadig den på?" spurgte han og pegede på hans cap. Lige nu forsøgte han at lede samtalen over på noget andet for selvom han ikke kunne lide Ray kunne han godt tænke sig at vide hvordan det var at kysse og så igen ikke så længe det ikke var noget han selv ville mærke.

[Deleted]

Charlie spærrede øjnene op, som Philip begyndte at snakke, og han stod et øjeblik og vidste slet ikke hvad han skulle sige. Det hele var bare så akavet. "Okay, kan vi ikke bare lade helt vær med, at snakke om det? Nogensinde igen.." det sidste blev sagt i en mumlen, men han kunne virkelig ikke overskue, alt dette her. Han var lige blevet så glad for at ham og Ray var blevet kærester, så ville han ikke have at noget som helst, skulle ødelægge det, selvom han godt vidste, at han før eller senere var nødt til, at fortælle det til sine forældre, og så ville det hele være ødelagt alligevel.
Charlie elskede alle sine søskende, og kom ret godt ud af det med dem alle sammen, dog var der selvfølgelig nogen han var mere tæt med end andre, Evanna så han foreksempel ikke rigtigt efter hun var flyttet hjemmefra, men hun var jo heller ikke hans rigtige søster. Blair var cool, han var nok den af alle sine søskende som Charlie så mest op til. William havde ikke andet end arbejde og damer i hovedet, og Skyler havde kun druk, penge og fyrer på hjernen.
Charlie rynkede lidt på panden, indtil det gik op for ham, at det var hans cap, som Philip hentød til, "Nååh.. Ehm, ikke for noget," sagde han hurtigt og tog den af, hvilket resulterede i, at hans hår strittede ud til alle sider. "Kom," sagde han og begyndte, at gå op af trapperne og åbnede så døren indtil hans værelse. Det var nærmest delt op i tre, så han havde sin seng for sig, sit kontor med skrivebord og computer for sig, og så var der, hvad han selv valgte at kalde sin stue, hvor der stod en sofa og et fjernsyn. De boede ret meget som mugglere, ihvertfald når det kom til teknologien. Men det var vel heller ikke så underligt. Han lod sig dumpe ned i sofaen, og smed både cappen og sine solbrille på sofabordet foran sig, og lod så sine hænder glide i gennem sit hår, "Skal vi ta et spil?" spurgte han, og nikkede mod sin playstation, i håb om, at det stadig var noget de kunne lave sammen.

værelse - ish

[Deleted]

Han nikkede ganske let til at de ikke skulle snakke om det. Han ville ikke. Han hørte ikke hans mumlen, men hvis han havde så ville han have været enig. Han ville bestemt ikke snakke om det igen. Philip ville bestemt stå ved ham hvis han blev bedt om det i forhold til at springe ud for sin familie, men han ville også gøre alt for at det var som hans kæreste og ikke som hans ven. Det var virkelig en utrolig grim tanke han havde fået i sit indre, men ikke om han ville dele den tanke med Charlie.
Philip elskede også begge sine søskende, men han elskede sin søster mest og hvis nogen sårede hende og han vidste det ville han bestemt blive sur selvom han var den yngste i familien ligesom Charlie var. Han ville dog ligesom Charlie bare heller ikke specielt gerne springe ud for sine søskende da han ikke havde lyst til at tænke på reaktionen selvom den sikkert ville være en del bedre end hans 'mors'.
Philip kunne ikke lade være med at grine som om alt var som det plejede. "Hvad så stritte?" spurgte han mens han stadig grinede da det virkelig så sjovt ud når Charlie havde caphår. Han nikkede ganske let da Charlie sagde han skulle gå med og fulgte efter ham.
"Klart" sagde han med et smil og smed sig ved siden af Charlie. "Du ved godt jeg tæver dig ikke?" spurgte han og blinkede ganske let til ham. Han håbede ligeså meget som Charlie at stemningen ville gå tilbage på det normale. Det ville virkelig være rart frem for det her.

[Deleted]

Charlie vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere noget som helst af det her. Han prøvede virkelig bare at følge flowet og bare glemme det lidt igen, selvom han inderst inde godt vidste det ikke var fair. Han ville jo ikke miste sin bedste ven, uanset hvad, for Philip var den eneste som så Charlie for den han var og ikke for hans pengepung, da lige foruden Ray selvfølgelig.
Charlie vendte blikket mod Philip da han begyndte, at grine og rynkede lidt på panden, "Hvad griner du af?" han nåede dårligt nok, at sige sit sætning færdig, før det gik op for ham, at det var hans hår Philip grinte af, hvilket fik ham til at grine også, hvorefter han lod sine hænder glide i gennem i hår, "Bedre?" spurgte han morende, og mærkede hvordan en lettet følelse gik i gennem ham, over at de kunne grine, som om intet var hent.
Charlies smil voksede da Philip var med på at de kunne spille lidt, på den måde kunne de også begge to få tankerne lidt væk, hvilket passede Charlie helt fantastisk, han var jo stadig kun ved selv at vende sig til tanken om, at være til fyre, men nu hvor han havde været seksuelt sammen med Ray, så var han jo også blevet mere afklaret med det, selvom det ikke ligefrem var noget han havde super meget lyst til, at snakke med Philip om nu.
Han sendte ham et lidt flabet smil, "Yeah right du gør, du vandt måske sidst, men jeg har trænet," sagde han morende, og tændte for playstationet, og rakte en kontroller til Philip og tog så en til sig selv også.