Post by Deleted on Oct 23, 2016 12:56:10 GMT
Charlie så lidt overrasket på Blair. Der var nok ikke nogen i familien som var super gode til, at snakke om at de elskede eller holdt af hinanden. Det var ligesom bare noget de vidste, men ikke snakkede om. Charlie kunne ikke engang huske, hvornår deres forældre sidst havde sagt det til ham. Så han vidste skam godt, at Blair kun sagde det, fordi han virkelig mente det. "Det ved jeg godt, mate.. Jeg holder også af dig," sagde han i en rolig stemme og med et smil på læberne. Charlie havde ikke nogen problemer med, at sige sådanne nogle ting, hvis han vel og mærket mente det. Han var bare ikke vant til, at høre det og slet ikke fra Blair.
Charlie hævede kort det ene øjenbryn, da Blair sagde de ikke skulle snakke om, hvem der havde knust hans hjerte. "Hvorfor ik?" spurgte han og satte sig endnu engang på en ny måde. Han havde heldigvis ikke direkte ondt mere, han var bare godt øm, selvom Ray havde været forsigtigt. Han tabte dog fuldstændig kæben, ved Blairs næste spørgsmål. "Det spurgte du bare ikke om?!" udbrød han ildrød i hovedet og lagde armene over kors. "Men fair nok, jeg svare på dit spørgsmål, hvis du svare på mit," tilføjede han så, selvom han ikke helt vidste om han ville kunne få sig selv til, at indrømme overfor Blair, at det havde været godt, bortset fra smerterne.
Charlie skar en grimasse, "Jeg er altså ikke homo, jeg har kysset med en pige før Ray," understregede han, han var nok stadig kun noget til den fase, hvor han bare havde accepteret, at han var vild med Ray, det betød jo ikke, at han var direkte homoseksuel, han var bare til Ray. Rayseksuel, måske. Han nikkede lidt, "Det lover jeg. Og tak Blair," sagde han i et smil, han var virkelig glad for, at han havde en bror som Blair, som Charlie bare altid kunne komme til, ligemeget hvad.
Charlie trak lidt på skulderne, "Yeah well.. Jeg havde nok ikke sagt det, hvis du ikke havde bosted mig," indrømmede han og bed sig lidt i læben. Han skammede sig ikke over Ray, langtfra, men han skammede sig i den grad over, at være til fyre.
Charlie grab nøglen som Blair kastede til ham, hvortil et stort smil meldte sig på hans læber, "Tak Blair. Jeg ringer eller skriver, når jeg er klar til, at fortælle det til mor og far," sagde han og rejste sig for, at give sin storebror et kram.
Charlie hævede kort det ene øjenbryn, da Blair sagde de ikke skulle snakke om, hvem der havde knust hans hjerte. "Hvorfor ik?" spurgte han og satte sig endnu engang på en ny måde. Han havde heldigvis ikke direkte ondt mere, han var bare godt øm, selvom Ray havde været forsigtigt. Han tabte dog fuldstændig kæben, ved Blairs næste spørgsmål. "Det spurgte du bare ikke om?!" udbrød han ildrød i hovedet og lagde armene over kors. "Men fair nok, jeg svare på dit spørgsmål, hvis du svare på mit," tilføjede han så, selvom han ikke helt vidste om han ville kunne få sig selv til, at indrømme overfor Blair, at det havde været godt, bortset fra smerterne.
Charlie skar en grimasse, "Jeg er altså ikke homo, jeg har kysset med en pige før Ray," understregede han, han var nok stadig kun noget til den fase, hvor han bare havde accepteret, at han var vild med Ray, det betød jo ikke, at han var direkte homoseksuel, han var bare til Ray. Rayseksuel, måske. Han nikkede lidt, "Det lover jeg. Og tak Blair," sagde han i et smil, han var virkelig glad for, at han havde en bror som Blair, som Charlie bare altid kunne komme til, ligemeget hvad.
Charlie trak lidt på skulderne, "Yeah well.. Jeg havde nok ikke sagt det, hvis du ikke havde bosted mig," indrømmede han og bed sig lidt i læben. Han skammede sig ikke over Ray, langtfra, men han skammede sig i den grad over, at være til fyre.
Charlie grab nøglen som Blair kastede til ham, hvortil et stort smil meldte sig på hans læber, "Tak Blair. Jeg ringer eller skriver, når jeg er klar til, at fortælle det til mor og far," sagde han og rejste sig for, at give sin storebror et kram.
