Tredje Gang Er Lykkens Gang

[Deleted]

"Jeg gør det lidt senere," sagde han roligt og smilede til hende, han skulle nok sørger for, at der blev skrevet til alle som skulle vide det, men lige nu, ville han bare gerne nyde selskabet alene med Amber og Cody, inden folk ville spænde ben for hinanden for at se det lille nye familiemedlem.
Han grinte stille, "Ja, det kan jeg se," sagde han med blikket mod den lille sovende dreng i hans arme, han var uden tvivl den smukkeste lille dreng Jackson nogensinde havde set i hele sit liv. Det var lige meget hvor mange gange han var blevet far, følelsen af det første syn af en lille ny baby, som han havde været med til at lave, var helt fantastisk hver gang.

"I mod det? Nej? Hvorfor i al verden skulle jeg dog det?" spurgte han i et smil, det kunne godt være at Jackson var lidt en drengerøv på rigtigt mange punkter, men når det kom til børn og de naturlige ting som fulgte med, så var han skam meget moden, han ønskede kun det bedste for dem begge.
"Hvis jeg sagde det, ville det jo ikke være en overraskelse, vel?" spurgte han i et varmt smil. Han kunne næsten ikke vente med, at se Ambers reaktion når hun kom hjem igen. Han mærkede pludselig hvordan han fik det dårligt, "Ta' ham," sagde han og mærkede hvordan al blodet forlod hans ansigt, det var egentlig længe siden han sidst havde haft en syn, og han mærkede hvordan hele verden omkring ham nærmest blev revet væk fra ham, som han væltede ned fra sengekanten og landede hårdt på gulvet med det hvide ud af øjnene.

[Deleted]

Amber var så lykkelig for at de var blevet en familie, og hun elskede Jackson meget højt, og hun bemærkede slet ikke deres aldersforskel, hun havde kun haft det i tankerne fordi at han jo var en smule gammel til at få børn, dog havde hun heller ikke planer om at få flere.
"Det ved jeg ikke... Jeg... Ja jeg håber bare at jeg kan finde ud af at være en mor" sagde hun i et smil: "Desuden bliver min krop jo ikke ligefrem pæn af det" sagde hun i en rolig stemme, hun ville jo helst være sammen med Jackson i mange år endnu og det krævede jo at han også kunne lide hendes krop.

"Jeg glæder mig til at komme hjem... Bare de ikke holder os her for længe" sagde hun i et smil og kiggede i mod ham, som hun pludseligt bemærkede at han blev bleg og rakte frem for at tage Cody over til sig, og satte sig så hastig top i sengen.
"Jackson? Er du okay?" spurgte hun og kiggede i mod ham som hun så ham stå og gynge let, inden han pludseligt ramte gulvet, hvilket fik Amber til at råbe på hjælp, nogen måtte da kunne høre hende dette sted. Hendes råd fik vækket Cody der begyndte at skrige, og trods smerte sprang Amber ud af sengen med Cody i armene og satte sig på knæ foran Jackson: "Hey? Jackson! Kan du høre mig?" spurgte hun panisk imens Cody stadig skreg.

[Deleted]

Jackson smilede roligt til Amber, "Selvfølgelig kan du det," sagde han beroligende, men rynkede så lidt på panden, "Din krop? Nej, den vil selvfølgelig aldrig blive den samme igen, men.. Hvad så? Prøv lige at se, hvad din krop har skabt," sagde han og vendte blikket mod Cody.
Han havde aldrig følte sig så lykkelig, men det var som om, at alt lykken blev revet væk fra ham, som han ramte gulvet, og den mand som Jackson frygtede allermest i hele verden, viste sig i hans syn. Men det var jo umuligt? Det kunne ikke passe!

Alt i mens Jackson indeni sit hoved så, hvordan hans far aflagde en visit og hele deres hjem var smadret, men værst af alt, så var Cody i den sindsyge og ikke mindst farlige mands arme. Alt dette skete så hurtigt, og han var nok ikke væk i meget mere end et halvt minut, da hele hans krop spændte op, og pludselig blev helt slap.
Et højlydt gips lød fra ham, som han spærrede øjnene op og satte sig op, hvorefter han begyndte at hoste. Panikken spredte sig i ham, og Codys skrig gjorde det ikke ligefrem bedre, "Jeg så ham!" gispede han mellem sine host, som regnede han med, at Amber ville forstå hvem og hvad han mente. "Vi må væk.." han prøvede meget ihærdigt at genvinde kontrollen over sin vejrtrækning.

[Deleted]

Hun elskede Jackson utroligt højt, og hver gang at Amber kiggede på ham, kunne hun mærke hvor bekymret hun blev for at miste ham igen, han betød så meget for hende og hun ville gøre absolut alt for at de to kunne fungerer i mange år fremover. Ikke kun for hendes skyld, men jo også for lille Cody.
En sygeplejeske kom løbende ind som Amber råbte på hjælp, og selvom Cody græd, kunne Amber ikke fokuserer på andet end det faktum at Jackson lå og var helt væk, hun elskede ham og hun ville gøre absolut alt for ham, var han blevet syg? Måske han ikke kunne tåle at se hende på hospitalet?

"Jackson! Jackson hvad sker der?" spurgte Amber panisk som han satte sig op, og hun lod den frie hånd tage fat omkring hans overarm, inden hun kiggede ned i mod Cody og forsøgte at trøste ham.
"Jackson er du okay?" spurgte hun og lod en hånd ae hans kind, inden hun lod den glide ned af hans skulder og overarm, hun kunne ikke tåle at se ham sådan, hun havde da aldrig set ham sådan før, og hun havde absolut ingen idé om hvad det var der foregik lige nu.

[Deleted]

Jackson var egentlig ikke typen som var bange for ret meget, han var jo vagt i Azkaban til daglig, så der skulle en del til at skramme ham, men lige hans far, var en af de få person som virkelig kunne få Jackson til at skide grønne grise. Den mand havde ødelagt så meget for Jackson, at det var helt ubeskriveligt.
Han så slet ikke sygplejskeen som kom løbende ind på værelset, det eneste han fokuserede på, var at han skulle have Amber og Cody et sikkert sted hen, hvilket ikke var her, hans far havde jo været healer, men hele familien havde jo troet at han var død for nogle år siden.

"Jeg.. Jeg fik et syn, Amber vi må væk, vi skal i sikkerhed," sagde han og så på hende med panik skrevet i hele ansigtet, og gjorde så et forsøg på, at komme op og stå, men måtte opgive, hans ben var som gele under ham, og hans hoved gjorde forfærdeligt ondt.
Han nikkede lidt, han havde jo ikke slået sig, og hvis han havde så var hans tanker helt andre steder end smerte lige nu, "Jeg har det fint, men vi skal væk," gentog han, det kunne jo nærmest kun gå for langsomt. Måske han skulle få vagter uden foran Ambers dør, og så selv tage hjem og pakke alt hvad der var nødvendigt, og så hente Amber og Cody bagefter. Den plan var der kun ét problem ved.. Hvor skulle de tage hen?

[Deleted]

"Hey rolig rolig, vi er i sikkerhed" sagde hun blot, der var jo ikke nogen efter dem og Skt. Mungos var da også et ganske sikkert sted: "Hvad mener du med at du fik et syn?" spurgte hun uroligt, hun havde aldrig hørt om at han så den slags, og tanken skræmte hende egentligt en del.
"Jacson hvad fabler du om?" spurgte hun helt forvirret, og kiggede ned i mod lille Cody som hun vuggede i sine arme, det gjorde ondt at sidde der på jorden, det var jo heller ikke ret længe siden at den lille dreng var kommet til verden.

Hun fik med en smule besvær sat sig op i sengen med hjælp fra sygeplejesken, der annoncerede at hun lige ville hente et glas vand til Jackson, hvorefter hun forlod stuen, som Amber nu sad på sengen med benene ud over og lille Cody i armene, som roligt faldt til ro.
"Tror du ikke bare dine følelser løber af med dig?" spurgte hun i en rolig stemme, hun kunne da godt forstå at alt dette her måske var meget overraskende for ham, altså det var jo en stor ting at blive far, selvom de længe havde gået og ventet på lille Cody.

[Deleted]

Jackson rystede kraftigt på hovedet, "Nej vi er ej," modargumenterede han, nu havde Amber jo selvfølgelig heller ikke set, hvad Jackson havde set, men kunne hun ikke bare stole på ham? De var langt fra i sikkerhed. "Jeg er seer, Amber, please tro mig nu, vi er ikke i sikkerhed," sagde han frustreret.
Han opfangede først nu, at der var en sygeplejerske inde hos dem, som han blot nikkede til, efter hun havde hjulpet Amber op i sengen igen med Cody, men ville faktisk bare helst at hun gik sin vej, dette her ravede ikke andre end de to, og selvfølgelig skulle Delcan også have besked.

"Jeg fabler om, at jeg ikke har haft nogle syn i flere år efterhånden, men tro mig, jeg ved at hvad jeg ser, sker," sagde han og så alvorligt på hende, dette her var ikke for sjov, og indtil videre var alle hans syn gået i opfyldelse, han havde jo heller ikke troet på det selv i starten, hvilket blandt andet, havde kostet Niras mor livet.
Han rystede igen lidt på hovedet, "Nej," svarede han og kom langt om længe på benene igen, selvom han var ret dårlig og defus. Han satte sig tilbage på sengekanten og tog sig lidt til hovedet.

[Deleted]

"Jackson vi er på et hospital" sagde hun i en rolig stemme, men hun kunne da godt mærke en mild bekymring sprede sig: "Seer? Jamen du har da aldrig sagt at..." sagde hun blot og kunne mærke hvordan hendes blod nærmest frøs til is, de var da sikre her på Skt. Mungos var de ikke?
Altså Amber kendte jo godt lidt til den del af verden med sikkerhed og den slags, og hun havde da altid set Mungos som et sted intet ondt kunne ramme en, dog var der ingen tvivl om at hun tog Jackson's ord alvorligt, nok primært fordi at de havde lille Cody at skulle passe på og beskytte.

"Hvad så du?" spurgte hun som hun kom op i sengen igen og havde så småt fået ro på lille Cody, hun havde det forfærdeligt ved tanken om at nogen kunne finde på at skade dem, men hvem kunne være efter hende? Hun havde da aldrig gjort nogen sure... Med mindre det var Judas naturligvis, han havde jo været efter familien før.
Amber anede ikke hvad hun skulle sige, men som han satte sig på sengekanten tog hun roligt fat omkring hans overarm, hun hadede at se ham sådan her, men hun forstod godt at han var nervøs, de ville jo begge kun Cody det absolut bedste.

[Deleted]

"Ja det ved jeg da godt," sagde han, godt nok havde han slået hovedet, da han var faldet ned fra sengekanten, men dog ikke så voldsomt, at han ikke vidste hvor han var, eller hvem han var. Han var bare en smule svimmel lige nu, og så var der selvfølgelig den indre panik og angst.
"Nej, undskyld, jeg har ikke har fortalt dig det, jeg har ikke haft nogle syn i mange år," forklarede han, det var jo ikke fordi han havde ville holde det hemmeligt for hende på nogen som helst måde, han tænkte jo bare aldrig over det i sin hverdag, og da slet ikke når synene kom så sjældent som de nu engang gjorde.

Han aede lille Codys kind, og så blidt på den lille dreng, før han vendte blikket tilbage på Amber, "Min far.. Med Cody i sine arme, Amber, please tro mig, vi er nødt til, at komme i sikkerhed," sagde han alvorligt, han hadede at det var sådan her. Han rystede lidt på hovedet, "Jeg var sikker på han var død.." sagde han stille.
Han havde det forfærdeligt, han havde jo selv været med til begravelsen af hans far, godt nok havde han stået helt nede bagved, og han havde ikke været i nærheden af kisten, men alligevel. Hvem lå så i den kiste? Eller var der overhovedet nogen i den? Tanken gav ham helt kvalme.

[Deleted]

Amber var ikke helt sikker på om hun skulle være chokeret lige nu, eller hun bare ligesom skulle lade det være, hun havde ikke forventet at han sådan lige ville få et syn, sjovt nok når hun ikke anede at han kunne sådan noget, og skulle man overhovedet tage sådan nogen ting alvorlige? Mente han virkeligt at de skulle af med Cody.
"Din far? hvad er der med din far?" spurgte hun forvirret, nu var det jo ikke ligefrem fordi de havde talt om ret meget andet end hans datter og hans x kone, kæreste eller hvad hun nu var. Faktisk snakkede de ikke så meget om familie.

"Jeg... Vi kan jo ikke bare stikke af" sagde hun overrasket, heldigvis havde hun jo intet job at passe mere, men alligevel, de kunne da ikke bare løbe sådan lige? Amber kunne mærke lysten til bare at tude i panik og i frustration over ham.
Alligevel endte hun blot med at sukke, og kiggede ned på Cody, på den anden side ville hun jo ikke tage nogen chancer, den lille fyr betød allerede mere for hende end noget ande i verden og naturligvis ville hun gøre alt for at beskytte ham, hvis der var nogen som helst grund til at tro at han ikke ville have det godt.

[Deleted]

Jackson sukkede lidt, "Jeg troede han var død for mange år siden Amber, men mine syn har aldrig før taget fejl.. Han er psykopat Amber, og ikke i noget som jeg bare siger, men noget jeg mener, han er skyld i at min mor lægge på den lukket afdeling, han er skyld i Niras mors død og guderne må vide hvor mange andre der har måtte forlade livet på grund af ham.." det var nok den korteste forklaring han kunne komme med lige nu.
Han var meget mere opsat på, at de skulle væk og i sikkerhed. Han anede bare ikke hvor de skulle tage hen, selvfølgelig var der altid sommerhuset i Frankrig, det havde de jo ikke brugt i en menneskealder, men han frygtede nok lidt, at det ville være et af de første steder hans far ville lede.

"Amber for helvede, hør nu efter hvad jeg siger," sagde han en smule hårdt, det var ikke hans mening at være hård ved hende, men det frustrede ham helt vildt, at hun ikke tog hans advarsel alvorlig, det føltes i hvert fald ikke sådan. "Jeg har stadig ikke tilgivet mig selv, at jeg ikke tog synet om Melissa alvorligt, jeg nægter at begå samme fejl med dig og Cody, please, stol nu bare på mig," bad han, og mærkede hvordan hans krop dirrede af raseri, over hans far stadig var i live.
Han rejste sig fra sengen, "Kan du gå?" spurgte han, og begyndte at pakke deres ting de havde haft med på hospitalet, selvom han stadig var ret svimmel. Han ville bare hjem, pakke det mest nødvendige og så afsted, "Jeg har et sommerhus i Frankrig, vi må derhen og så må vi finde ud af hvad vi gør derfra," sagde han, og vendte blikket i mod hende.

[Deleted]

Amber følte sig fuldkommen rundt på gulvet og forvirret lige nu, sig mig gik han og snakkede om at de måske ville ende med at blive dræbt? Hvad var der overhovedet med hans far? Så godt kendte hun jo slet ikke hans familie historie, hun var fuldkommen forvirret lige nu.
"Men hvorfor skulle han have interesse i os" sagde hun og krammede Cody ind til sig, så meget for at man gik og troede man nu skulle være en lykkelig lille familie, og nu følte hun pludseligt ikke andet end panik og afmagt, hvordan kunne det dog gå sådan her?

"Ja jeg kan gå lidt... Men nu? Altså lige nu? Kan.. Kan vi ikke bare ringe til ministeriet" sagde hun og kunne mærke det hele vende sig i hendes indre ved tanken om at nogen ville skade den lille familie, som hun jo kun lige havde fået lov at nyde den sidste halve time, inden alt dette her.
"Tag ham" sagde hun og rakte Cody i mod ham, så måtte hun om ikke andet forsøgte at få noget tøj på, også selvom dette her ikke ligefrem var den måde hun havde forestillet sig hun skulle fejre at være blevet mor på, men hun turde ikke tage chancen.

[Deleted]

"Fordi du er mugglerfødt, Amber, hvilket gør Cody til halvblod, i min fars øjne vil det sige, at du har givet familien et barn af beskidt blod," prøvede Jackson at forklare, han vidste godt det var langt ude, det var jo derfor han ikke selv havde noget at gøre med, at være blodfanatisk.
Det var nok mest Amber som Jackson var bekymret for, for dengang med Nira var det jo også Melissa som havde måtte lade livet, så Jackson havde en eller anden idé om, at hans far ikke slog børn ihjel, men han vidste jo, og havde mærket på egen krop, at hans far bestemt ikke var bange for, at skade børn.

"Jeg har min fars dødsattest derhjemme Amber, hvis vi kontakter Ministeriet og siger en død mand er efter os, med mit syn som eneste bevis, vil de bare grine af os," sagde han, hvem skulle tro dem? Det var jo ikke fordi Jackson kunne bevise noget som helst, og når alle troede manden var død, så kunne de jo ligeså godt indlægge dem selv med det samme.
Jackson tog i mod Cody, og hans blik blev vendt mod den lille dreng. Det var bare ikke nogen fair måde at starte livet på dette her. "Jeg skal nok forklare det hele når vi når frem.. Tak fordi du stoler på mig," sagde han og kyssede Cody på panden, så lille og så uskyldig.

[Deleted]

Amber havde ikke hørt ret meget om Jackson's familie, men tanken skræmte hende: "Tror du at han kunne finde på at slå os ihjel?" spurgte hun i en stemme der næsten skælvede, hun var så utroligt bange for at der ville ske Jackson noget, eller Cody. De to var de eneste mænd i hendes liv der betød noget.
"Så hvad er din plan, bare at stikke af og efterlade det hele? Han er jo så lille og ny, hvad nu hvis han bliver syg" sagde hun bekymret, plejede man ikke at blive nogen dage for at tjekke at alt var okay? Hun havde det forfærdeligt.

"Jeg er igang med at tage tøj på, men jeg kan altså ikke skynde mig mere" sagde hun, hun havde utroligt ondt i underlivet, men hun havde jo altså også født et barn for få timer siden.
Hun sukkede roligt og anede ikke hvordan hun helt skulle forklarer sig, hun vidste godt at hun var nødt til at stole på Jackson og det gjorde hun jo også han var en fantastisk fyr, og hun vidste at han kun ville dem begge det bedste: "Jeg er næsten klar" sagde hun og trak en trøje over hovedet, hun følte sig virkelgit træt og brugt lige nu.

[Deleted]

Jackson aede forsigtigt Codys kind, og nikkede så som han vendte blikket mod Amber, "Han tøvede ikke med at slå Melissa ihjel, så ja, det tror jeg," svarede han, James var nok den eneste i hele verden som Jackson virkelig frygtede, han vidste at hans far var en stor og mægtig magiker.
"Lige nu er min plan, at få dig og Cody i sikkerhed, og så må jeg sende en ugle til Nira og Delcan," sagde han og vuggede Cody lidt i sine arme, "Der sker ham ikke noget, eller dig, det bliver over mit lig," sagde han og krammede den lille dreng ind til sig. Han nægtede at lade nogen røre hans familie, og selvom ham og Amber ikke var gift eller forlovet, så så han hende som hans familie også.

Han nikkede lidt, "Skal du have hjælp?" spurgte han og så på hende, det ville måske blive en udfordring for hende at få strømper på, men hvad vidste han, han havde jo aldrig selv født.
Han trak roligt sin stav og tog så tasken i hånden, "Kom her," sagde han og rakte en hånd ud efter hende, for at transforere dem afsted til sommerhuset, selvom han ikke vidste hvilken stand de ville finde det i, eftersom det var mange år siden, han havde været der.