Tredje Gang Er Lykkens Gang

[Deleted]

Jackson skubbede barnevognen med ind i stuen, selvom Amber havde taget Cody, "Ja, ja, vi er begge helt okay, jeg tror dog Cody er ved at være sulten," sagde han og kiggede mod den lille dreng, før han vendte blikket mod Amber, "Hvad med dig? Er du okay?" spurgte han bekymret.
Han tog varene med ud i køkkenet og begyndte at stille dem på plads. Han tog to glas med vand med ind i stuen igen, og rakte det ene til Amber, "Her, drik lidt," sagde han og drak selv af det modsatte glas, de skulle jo have noget at drikke.

Han satte sig i sofaen og så lidt på hende, "Anyway, jeg tænker jeg nok hellere må fortælle dig lidt om min far, eller min familie generelt.." sagde han og lod en hånd glide i gennem det korte hår.
"Vi kan lægge os op i seng og snakke?" foreslog han, han var i hvert fald selv ved at være godt træt og brugt for i dag, han rejste sig fra sofaen igen, og gik så mod soveværelset oppe på første salen, og regnede automatisk med, at hun fulgte med, med Cody. Han kastede en lille besvægelse på barnevognen, så den fløj op af trapperne foran han, og stillede den så ned inde i soveværelset, der kunne Cody nok godt sove i nat.

[Deleted]

"Ja jeg har det fint, jeg er bare virkeligt træt" sagde hun og smilede til ham, hun var klar på en lur, selvom hun godt vidste at det måske var bedst at give Cody lidt først, så ville han nok også sove bagefter, det var ikke ligefrem den nemmeste start på livet.
"Tak" sagde hun og drak lidt af vandet, hun havde aldrig været så glad for nogen mand, som hun var for Jackson, han var virkeligt noget for sig selv og hun elskede ham helt ufatteligt højt, selvom det måske ikke altid var så nemt at se.

"Ja lad os gøre det, så kan Cody også få lidt søvn" sagde hun i en rolig stemme og gik ind i mod soveværelset med Cody i sine armen, hun ville gerne vide hvad der foregik, uden helt at vide om det ville gøre hende mere rolig eller freake hende mere ud.
Amber satte sig med ryggen i mod sengegæret, og gjorde plads så Cody kunne få bryst ved hende, hun kunne stadig ikke fatte at hun var blevet mor, men hun elskede allerede drengen over alt på jorden. Hun vendte afventende blikket i mod Jackson, hun ville gerne vide mere om hvad fanden der foregik.

[Deleted]

Jackson nikkede lidt, "Det kan jeg virkelig godt forstå, du er," sagde han og sendte hende et lidt bekymret blik. Godt nok havde han ikke selv prøvet at føde et barn, men nu havde han været med til tre fødsler, og ingen af dem virkede som om, at de havde lyst til, at løbe en tur eller sådan noget bagefter.
Han smilede blot roligt til hende, som hun takkede for vandet, og kørte så en hånd hen over hendes hår, "Jeg elsker dig, ved du godt det?" spurgte han, selvom det nok ville komme bag på ham, hvis hun sagde nej, eftersom det ikke var første gang han fortalte hende det.

Som de kom op i soveværelset, fandt han en pude som han lagde dobbelt for så at lægge den ind under hendes ene arm, så hun kunne hvile armen derpå, "Jeg henter lige en stofble," informerede han og forsvandt neden under igen, dog gik der ikke mange øjeblikke før han var tilbage igen, og han lagde stofbleen over hendes ene skulder, bare lige for en sikkerhedesskyld.
"Jeg var tre år første gang min far slog mig.. Ti år første gang jeg så ham tæske løs på min mor og derefter mig, fordi jeg prøvede at stoppe ham.. Jeg tog så mange slag jeg kunne, for Delcan.. Han var dødsgardist og prøvede at opdrage både min lillebror og jeg til at blive det samme.." begyndte han så at fortælle, alt dette her havde han aldrig fortalt nogen og han vidste ærligt talt ikke hvor meget eller lidt Delcan kunne huske af det, Jackson var trods alt seks år ældre.

[Deleted]

Amber smilede som han sagde at han elskede hende: "Jeg forsøger at huske det, men det er rart at høre dig sige det" sagde hun og smilede til ham: "Og jeg elsker også dig" sagde hun og kyssede ham kort, hun kunne stadig ikke fatte at hun faktisk havde slået sig ned, men hun følte sig alligevel afbalanceret over det.
"Ja det er bare super... Du har nok også mere erfaring med det her end jeg har" sagde hun i et smil, hun anede jo ikke rigtigt noget om børn, ikke andet end det hun havde fundet ud af ved at besøge Kayla dengang Avery var lille.

Amber kiggede i mod lille Cody som han spiste bryst fra hende, og lyttede samtidig til Jacksons historie, hun følte sig så dejlig tryg i nærheden af de to: "Oh... og hvor... kommer det med at han døde så ind i billedet?" spurgte hun roligt.
Hun havde fat omkring Cody med begge hænder og kunne derfor ikke række ud efter Jackson, selvom hun havde lyst til det. Amber havde jo heldigvis aldrig oplevet noget meget traumatisk, hendes familie va rnok egentligt meget normal selvom alle familier jo havde deres små ting som man skulle tage sig af, som f.eks da deres mor døde.

[Deleted]

"Om jeg så skal bruge resten af mit liv, på at minde dig om det, hver eneste dag, så gør jeg det," sagde han roligt og kyssede blidt hendes læber, før han smilede til hende, som hun sagde hun også elskede ham, og gengældte det kys hun tildelte hans læber. Hun var en helt i gennem fantastisk kvinde.
Han trak lidt på skulderne, "Andet ville nok være underligt," svarede han i en rolig stemme, nu havde han trods alt to børn i forvejen, selvom han ikke havde været nogen særlig stor del af Anabellas liv, så havde han jo være alene med Nira siden hun var 6 måneder.

Jackson sukkede stille, "Som sagt er det en lang historie," sagde han roligt, og satte sig lidt bedre til rette i sengen. "Han slog Niras mor, min eks-kone, ihjel for øjnene af Nira, hun var heldigvis kun omkring seks måneder, så hun kan ikke huske det.. Ingen af os hørte fra ham i flere år, men der stod altid friske blomster fra ham ved min mors hospitalsseng, men det stoppede en dag.." han tog en tår af sit vandglas.
"Et par dage efter modtog jeg en ugle fra Ministeriet om, at han var blevet fundet død i sit eget hus.. Jeg var med til hans begravelse, jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan lade sig gøre.." sagde han og kørte frustreret hænderne hen over sit ansigt og op igennem sit hår. Han vidste ikke lige hvordan han skulle få flettet ind, at han også have været kidnappet af sin far kun et halvt års tid før han havde mødt Amber.

[Deleted]

"Se det er derfor du er helt speciel" sagde Amber i et smil, hun var ikke vant til mænd der behandlede hende som en prinsesse, men det gjorde han virkeligt og hun følt sig værdsat i hvert eneste sekund, hun tænkte da heller ikke så meget over alders forskellen, selvom hun måtte indrømme det bekymrede hende når de blev ældre, hvad nu hvis hun skulle leve mange år uden ham?
"Jeg har hele natten, jeg vil bare gerne vide hvad vi er oppe imod" sagde hun i en rolig stemme, og var lige nu bare glad for at Jackson var ærlig overfor hende, det var endnu en ting hun værdsatte ved deres forhold.

"Og du er hundrede procent sikker på at dit syn ikke bare er en bekymring fordi du er blevet far?" spurgte hun i en rolig stemme, naturligvis tog hun det alvorligt, men hun vidste jo også at man kunne blive overbeskyttende når man fik børn.
"Jeg håber det hele... Løser sig... Jeg vil ikke kunne bære at miste dig eller Cody" sagde hun i et smil og forsøgte at holde modet oppe, hvis hun ikke troede det hele nok skulle g, ville hun jo ende fuldkommen nede med flaget, for for Codys skyld måtte de jo være stærke.

[Deleted]

Et roligt smil meldte sig på Jacksons læber, "Vi skal jo passe sammen, ikke sandt?" spurgte han og blinkede til hende, hun var en helt i gennem fantastisk kvinde, og selvom der var mange år i mellem dem, så var han ligeglad, han elskede hende, og det ville han nok altid gøre.
Han sukkede lidt, "Vi er oppe i mod en meget stærk og magtfuld magiker, Amber, han er ligeglad med om det er mænd, kvinder eller børn han rammer, han har kun sig selv i hovedet.. Det er hans skyld min mor ligger på den lukket afdeling på Mungos," sagde han, det var vigtigt for ham, at Amber forstod at Jacksons far ikke var nogen mand man spøgte med.

Han nikkede, "Jeg har ikke haft ret mange syn i mit liv, men de har alle sammen været gået i opfyldelse," sagde han, han var slet ikke i tvivl om, hvad eller hvem han havde set, og han havde aldrig haft et syn som ikke var gået i opfyldelse, så det ville da komme bag på ham, hvis det skulle være første gang nu.
"Det skal det.. Jeg vil jo heller ikke miste jer," sagde han og aede Codys kind, hvorefter han kyssede Ambers læber. "Måske vil skal prøve at få lidt søvn?" spurgte han de ville jo nok få brug for deres kræfter i morgen. Han ville ønske at de havde kunne give Cody en lidt mere rolig start på livet, men lige nu virkede det da ikke som om, at den lille dreng var påvirket af det.

[Deleted]

"Tjoh nu du siger det" sagde hun i et smil, hun håbede virkeligt at de to ville få et roligt familieliv, ikke fordi at hun nogensinde havde ønsket sig et, men det kunne hun godt mærke at hun havde brug for nu hvor de to havde fundet sammen, nu ville hun faktisk bare gerne have et liv sammen med ham.
"Men hvorfor skulle han komme efter os Jackson? Jeg mener... Har han noget på dig?" spurgte hun roligt, var det ikke nemmere bare at lade ham være, Jackson var jo hans søn, hvorfor var han overhovedet uvenner med sin far, og hvad havde det med Cody og hende at gøre?

"Så du siger at det her også vil gå i opfyldelse?" spurgte hun og kunne mærke modet droppe en smule, hun ville helst ikke ende livet sådan her, nu var hun endeligt blevet voksen og havde fået et stabilt liv og hun var ikke klar til at miste Cody eller Jackson.
"Yeah... Skal jeg bare lade Cody ligge her i midten?" spurgte hun i en rolig stemme, hun kunne ikke lige se nogen barneseng og desuden ville hun jo også gerne have ham tæt ved sig hvis der skulle ske ham noget, hun ville aldrig nogensinde tillade nogen at gøre ham ondt.

[Deleted]

Jackson kørte en hånd hen over sin panden og nikkede lidt, "Det var mig som meldte ham til Ministeriet, så han røg i Azkaban," sagde han, det var måske lidt åbenlyst, at det var grunden til, at hans far var efter ham, det havde jo også lykkes ham én gang at fange Jackson, hvilket havde været de fire længste måneder i hele hans liv.
Igen måtte han nikke, "Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med hundrede procent sikkerhed, at det bliver præcis som jeg så det, men ja, han vil komme efter Cody, men denne her gang har vi en fordel i og med, at vi kan træne og vi kan lave en plan," sagde han i håb om ikke at tage alt modet fra hende. De var jo nødt til, at være stærke det galt liv eller død, bogstaveligt talt.

"Hvor god er du til forsvar mod mørk magi?" spurgte han og prøvede at lyde rolig, selvom han havde en grim fornemmelse af, at han ikke ville få meget søvn denne nat, han var helt spændt i hele kroppen, selvom han prøvede at skjule det for Amber, for at det ikke skulle smitte af på hende, dog vidste han ikke om hun kunne mærke det på ham alligevel.
Han nikkede lidt, og rykkede lidt på sig, så hun kunne lægge Cody mellem dem, "Ja det syntes jeg," sagde han og flettede sine fingre ind i mellem Amber, og lagde så deres hænder på Codys mave.

[Deleted]

"Jeg går hellere i døden sammen med min søn end jeg vil miste ham" sagde hun bestemt og rystede på hovedet: Hvad vil han overhovedet med ham? Hvorfor har han værdi?" spurgte hun undrende, han va rjo bare en lille dreng, og han var jo ikke rigtigt noget særligt.
Det var jo ikke ligefrem fordi at han var kongelig eller havde særlige evner, og Amber ville bare gerne have det rolige og almindelige liv som hun altid havde ønsket sig, men hun kunne godt mærke at det nok ikke ville komme til at ske lige nu, hvorfor kunne tingene ikke bare gå roligt for en gangs skyld.

"Sådan okay, altså det er ikke noget jeg har gjort mig så meget i" sagde hun roligt: "Men altså jeg vil da gerne hjælpe det jeg kan" sagde hun, og gik ud fra at Jackson vidste en del mere om det end hun gjorde.
"JEg elsker dig" sagde hun i en rolig stemme som hun flettede sine fingre sammen med hans, hun ønskede bare ham, og hun ønskede at at de kunne få en lykkelig fremtid, hvis ikke nu, så på et tidspunkt om ikke alt for længe. Amber lukkede roligt øjnene og faldt snart i søvn.

[Deleted]

"Hey, så længe vi har hinanden, så er der ingen som mister nogen, okay?" sagde Jackson og tog blidt om Ambers hånd, som han aede hendes hånd ryg. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre uden hende i sit liv, han ville slet ikke kunne bære hvis endnu en kvinde måtte lade livet på grund af hans far.
"Det er lidt der den ligger Amber.. Du er mugglerfødt, ergo er Cody halvblod, derfor er han uden værdi i min fars øjne, men blot en plet på stamtræet," forklarede han og rystede lidt på hovedet. Hvordan kunne en skide blodstatus betyde så meget for nogen, at de var villige til at slå ihjel.

Jackson nikkede lidt, "Okay, så snart du er på toppen igen, så må vi træne," sagde han, men så alligevel en smule spørgerne på hende, det var jo ikke sikker hun ville træne, men hellere ville spare på sine kræfter til når det rigtigt slag kom. Han mente da selv at han havde ret godt styr på det, men han ville sikkert heller ikke tage skade af lidt træning.
"Jeg elsker også dig," sagde han og kyssede blidt hendes læber og derefter Cody på kinden, før han lagde sig ned på puden og lukkede øjnene, selvom han nu ikke fik meget søvn denne nat, så blev det da til lidt.

[Deleted]

Amber nikkede: "Tak Jackson, det er sødt af dig... Og du har ihvertfald mig, og Cody" sagde hun i et smil. Det var bestemt ikke sådan her hun havde forestillet sig det var at få et barn, men på den anden side så følte hu ikke noget kunne ødelægge hendes lykke, hun var så glad sammen med Jackson og den lille fyr.
Amber faldt ret hurtigt i søvn, alle hans søde ord var fantastiske og hun var slet ikke itvivl om at hun havde fundet den mest fantastiske mand i denne her verden og hun ville gøre alt for at de to kunne holde sammen mange år endnu.

Amber vågnede roligt næste morgen, og kiggede i mod Jackson der stadig sov. Cody lå på hans bryst og snork boblede, de to var allerede ganske gode venner og Cody var kun vågnet en enkelt gang om natten hvor han var blevet placeret på Jackson's bryst og der var han så åbenbart blevet.
Hun stirrede i mod de to og ønskede ikke at vække dem, desuden så de helt utroligt søde ud når de sov på den måde. Amber vidste godt at hun var heldig med den mand hun havde fået og hun var fuldkommen ligeglad med det faktum at der var en ret stor aldersforskel på dem.

[Deleted]

Jackson havde sovet utroligt dårligt hele natten, primært fordi det jo var et gammelt hus, så hver gang vinden havde blæst bare en smule, så var en vågnet på grund af lyderne. Derudover havde han ikke kunne lægge og vende og dreje sig fordi Cody havde ligget på hans mave, hvilket da også var hyggeligt, men alligevel ikke helt når det var flere timer det havde handlet om.
Han havde kun kunne vende og dreje hovedet, hvilket altså bare ikke var nok, når han i forvejen sov dårligt og havde uro i kroppen. Men sådan var det jo at have børn, man kom altid selv i sidste række og det havde han jo vidst i mange år, at sådan var det bare, og selvom de, som Nira, blev voksne.

Hans hænder lå foldet hen over Codys ryg, for at han ikke ville glide ned til nogen af siderne, og så bare fordi Jackson ikke helt vidste hvor han ellers skulle gøre af sine hænder.
Han vendte blikket mod Amber, som han fornemmede hun kiggede på dem, "Godmorgen solstråle," sagde han i en halv hæs morgen stemme og smilede stille i mod hende. "Har du sovet godt?" spurgte han så, og aede Cody lidt på ryggen, faktisk ret bekymret for, at den lille baby kun havde været vågen en enkelt gang i løbet af natten, og ikke engang havde haft behov for en ren ble eller for at blive ammet, det var jo slet ikke normalt, bare den lille dreng ikke havde stress og alt det som var sket, på trods af at Jackson jo godt vidste, at Cody ikke forstod det.

[Deleted]

Amber sov overraskende nok ganske okay, hun vågnede nogen gange om natten og tjekkede at Cody stadig sov, og to gange var den lille dreng da også vågnet og havde været sulten, men udover det havde han sovet helt utroligt pænt.
HUn elskede ham allerede, ligesom hun også elskede Jackson og kun ønskede det absolut bedste for dem begge to. Trods de mange ting, så var hun nu alligevel glad for at hun havde fået sovet nogenlunde den nat, men når hun sov sammen med Jackson kunne hun jo ikke andet end at føle sig helt utrolig tryg.

Som han talte til hende, smilede hun til ham: "Godmorgen skat" sagde hun og lænede sig hen i mod ham for at kysse ham, han var virkeligt en fantastisk fyr: "Ja overraskende godt, det tror jeg også Cody har" sagde hun, den lille dreng var jo kun ved at åbne lige nu, hun var så glad for at alt gik godt.
"Han var vågen to gange i nat, men jeg ville ikke vække dig, han var bare lidt sulten.. Men han virker ret... Træt" sagde hun som Jackson aede ryggen på den lille dreng, hun elskede virkeligt Cody og hun ville gøre alt hun kunne for at beskytte ham.

[Deleted]

Jackson sendte Amber et roligt smil, hvor ville han dog ønske at alt dette her blot havde været et forfærdeligt marridt som han nu var vågnet op fra, men som han kiggede lidt rundt, kunne han jo meget hurtigt godt se, at det ikke var tilfældet. Desværre. Men om ikke andet så havde han Amber og Cody ved sin side.
De to var både hans styrke og hans svaghed, sammen med Nira selvfølgelig og Delcan hans lillebror. Hans mor kunne han ikke gøre så meget for, hun var hvor hun burde være, selvom det gjorde ondt indeni og at han ville ønske der var noget han kunne gøre for hende.

Han gengældte hendes kys, han kunne stadig ikke helt fatte at han faktisk havde været så heldig at få en så fantastisk kvinde ind i sit liv. Han nikkede lidt, "Ja, det har virket sådan," sagde han og smilede mod den lille dreng på hans mave. Han nikkede lidt, "Så er han nok snart sulten igen.. Ja jeg håber virkelig han er okay," sagde han, han var jo ikke healer, så hvad vidste han, han havde kun haft med eliksir at gøre dengang han havde arbejdet på Mongus.
Han sukkede lidt og vendte blikket mod Amber, "Hvad med dig? Er du ikke træt?" spurgte han ind og så på hende med et bekymret blik, før han forsigtigt vendte sig om på siden, så han kunne lægge Cody i mellem dem, så han selv kunne strække sig lidt før han satte sig op i sengen, han havde haft det hele planlagt, når de kom hjem fra hospitalet ville han have haft friet til Amber, men lige nu vidste han ikke om det var nogen god ide.