I've missed you

[Deleted]

Uriah kunne efterhånden godt mærke trætheden indhente ham igen, men alligevel holdt en brandende varm fornemmelse i hans krop, ham vågen. Han havde aldrig følt sådan, når han havde været sammen med en anden før, og tanken skræmte ham en lille smule. Hvad nu hvis Raven bare var endnu en af dem, der kom ind i hans liv, fik ham til at falde pladask for vedkommende og gik igen. Han bed sig let i kinden. Nej, Raven var anderledes. De skulle trods alt også flytte sammen, hvilket også var en anelse skræmmende, men også gjorde ham glad helt ind i sjælen. "Det kan ikke være noget, ved siden af hvor lykkelig du gør mig, Raven."

Han kunne næsten mærke hendes hånd på hans kind, selv efter hun havde fjernet hånden igen. Han så på hende med et lille smil og nikkede. "Jo, men ikke så lille igen." Han sendte hende et skævt smil og blinkede til hende med det ene øje. "Kan du gætte hvilket?" Han vidste godt, at der var flere tusind muligheder, men alligevel var der ikke mange dyr, der beskrev Uriah så godt, som hans nuværende patronus, som han var utrolig glad for, på trods af, at den hverken var særlig stor eller skræmmende.

Det tog ham ikke lang tid, at få spist sin sandwich, men han havde også været utrolig sulten. Han så på Raven, der allerede havde lagt sig i sengen, og smilte ned til hende. Bare tanken om, at hun var hans, helt og fuldkommen hans, gav ham gåsehud. "Jeg er på vej," sagde han smilende. Han trak hurtigt ud af sit tøj, og efterlod en t-shirt og hans boksershorts på, inden han kravlede ind under dynen til hende. Han lagde straks en arm omkring hende og trak hende ind til sig, og gav hende et blidt kys.

[Deleted]

Hun kiggede op i hans øjne og smilede "Jo, det tror jeg virkelig min skat. Du gør mig så lykkelig at jeg føler jeg er ved at springes" hun kiggede ned på sine fødder og smilede stort, hendes kinder brændte. Hun bed sig i læben, han var ikke som de andre hun havde mødt som bare havde brugt hende, eller som Arthur som aldrig var vendt tilbage efter det seneste møde. Hun tog en dyb indånding og rystede på hovedet og kiggede på ham, han var ikke som dem. Han var anderledes, på en helt fantastisk og smuk måde. Han var så dejlig og smuk. Hun lænede sit hoved mod hans bryst og mærkede hvordan hendes hjerte hamrede i brystet og hun kiggede op i hans øjne, hun var faktisk ved at være godt træt.

Hun kiggede på ham og smilede "Hmm" hun kørte en masse dyr igennem inde i hendes hoved, men der var virkelig mange dyr som det kunne. Hun kiggede på ham og trådte lidt tilbage for at vurdere, hun vidste det måske hun åbnede munden men grinede så, hvis dette var sandt måtte hun alligevel være et vildt sammentræf "En... hund?" hun rødmede og kiggede ned på sine fødder, det var et vildt gæt. Men hun ville hellere skyde ved siden af også have prøvet og gætte. Hun rakte hånden frem og strøg ham kærligt på kinden og kyssede ham blidt.

Hun kiggede på ham som han smed tøjet, han var smuk på en helt anden måde. Hendes krop var allerede døsig men da hans ord sivede ind i hendes hoved kunne hun ikke lade være med at smile igen, hun blev trukket ind til ham og besvarede kærligt hans kys. Bare tanken om at han var hendes, det gav hende så meget stød igennem kroppen at hun rødmede og hun smilede stort og kyssede ham på halsen, han havde virkelig fået en kæmpe betydning for hende.

[Deleted]

Glæden brusede om i ham af hendes ord, og han var helt sikker på, at hans hjerte havde sprunget et slag over, for han blev næsten helt svimmel bare ved tanken om, at de kunne gøre hinanden så lykkelige, bare de var sammen. Han blev lidt nervøs for, om hun mon kunne mærke, eller høre hans hjerte, mens hun stod med hovedet op af hans bryst. Det virkede lidt grænseoverskridende, på en ubeskrivelig og mærkelig måde, men alligevel ville det ikke gøre noget, at hun vidste, hvor nervøs og glad hun gjorde ham på én og samme tid. Han smilte til hende. "Og du tror ikke jeg har det på samme måde?" Hans stemme var nok rolig, men hun måtte virkelig kunne mærke på ham, at han var så statisk, at det føltes som hele hans krop stod på spring. 

Han lo lidt, som hun bakkede tilbage for at vurdere ham. Han lagde let armene over kors, og vendte kort sit blik væk, før han igen fangedede hendes. Hendes gæt gjorde ham umenneskelig lykkelig. Hun kendte ham, bedre end nogen anden efterhånden, og havde også været den første til at gætte hans patronus helt korrekt. Han overvejede kort, at drille hende, men da hun kyssede ham, røg det fuldstændig ud af hans hoved, og han gengav blidt kysset. Han så på hende med et smil og nikkede svagt. "En golden retriever. Har du studeret patronuser, eller er du bare menneskekender?" Han holde hende igen tæt ind til sig.

Uriah slappede mere af, som de begge to lå ned, og mærkede længslen efter søvn skylle ind over sig. Efter at have tilbragt den halve nat på De Tre Koste, var der ikke meget energi tilbage i ham længere. Han trak Ravens så tæt ind til ham som muligt, og nød varmen der kom fra hendes krop. Hendes kys på hans hals, gav ham kuldegysninger, og han ed sit let i kinden. Han mødte hendes blik, og strøg hendes ryg kærligt. "Jeg glæder mig til, at vi skal flytte sammen," sagde han stille, allerede kæmpende med, at holde sig vågen.

[Deleted]

Hun smilede stort og kiggede ind i hans øjne, hendes hjerte hamrede så hårdt at hun kunne høre blodet trykke i ørerne, som om hendes krop ville eksplodere om et par sekunder. Hun kiggede ned et kort sekund og tog en dyb indånding igen, det var rart at stå her, men hendes krop føltes som om hun havde fat i et hegn ved en hest, ligesom da hun var yngre hun grinede blidt ved tanken og kiggede ind i hans øjne "Hvis du har, er jeg virkelig den heldigste i hele verdenen!" hun rødmede og tog hans hånd og lagde den på hendes hjerte så han kunne mærke hvor hurtigt hendes hjerte hamrede, hun smilede blidt og grinede "Det er hvad du gør ved mig. Hele min krop, det føles som om jeg har fat i et hegn hvor der går dyr inde bag ved" hun rødmede og kyssede ham igen.

Hun grinede "NEJ?" hun blev helt paf over at hun havde gættet rigtigt og måtte lige sunde sig et øjeblik inden hun igen grinede. "Jeg tror jeg er menneskekender, jeg er ihvertfald ret god til at læse folk" hun grinede og kiggede på ham "Min golden retriever" hun rødmede og lagde hånden på hans kind og smilede stort, nu ville hun ønske at hun havde et sødere dyr end en puma. Men på den anden side, hendes indre dyr var jo bare et spejl, men ikke ens betydende med at det var sådan hun ville være for evigt.

Hun lagde sit hoved på hans bryst og nød at blive strøg på ryggen, hun smaskede et par gange og begyndte at nusse ham på ryggen og gabte let "Jeg glæder mig også til vi skal" hun smilede og kyssede ham blidt på kinden "Sov min skat, du ser virkelig træt ud" hun smilede og lukkede selv sine øjne, her var så rart og trygt at der ikke gik mange sekunder før end at hendes øjne var lukkede og hun blundede.

[Deleted]

Han lo lidt af hende, og holdt hende tæt ind til sig. Han smilte til hende og strøg hendes kind. Han stivnede et øjeblik, da hun flyttede hans hånd op til hendes hjerte. Han blev med det samme varm i kinderne, da han kunne mærke, hvor hårdt hendes hjerte slog i hendes bryst. "Et stødhegn?" sagde han med et lidt usikkert smil. Det virkede som en overdrivelse, men alligevel forstod han hende godt. Han føltes også helt statisk. Han tog blidt hendes hånd og flyttede den over på hans eget hjerte, som også hamrede hårdt. Han mødte igen hendes blik. "Hey, du er ikke alene."

Uriah så på hende med et lille grin. Han var næsten lige så overrasket, som Raven så ud til at være. Han havde aldrig oplevet, at nogen kunne gætte hans patronus før, men han havde heller ikke åbnet sig sådan over for andre, i samme grad, som han havde åbnet sig overfor Raven. Hun betød virkelig meget for ham, og derfor følte han også, at han måtte være ærlig overfor hende, ligesom hun havde været ærlig overfor ham, da hun fortalte om sin tideligere stilling i Garden. Han så på hende med et mere respektfuldt blik. "Så du kan både gennemskue løgne og patronuser, det er ret imponerende." Han kyssede hende igen blidt. "Og den har også brune øjne," sagde han smilende, og så ind i hendes isblå øjne.

Han tog en dyb indånding og åndede tungt ud. Han havde virkelig svært ved, at holde øjnene åbne og mærkede hele hans krop blive tung. Han smilte lidt til hende. "Sov godt, Raven." Det lykkedes ham, at holde sig vågen til, at se Raven falde i søvn. Hun var så smuk, om hun så var lysvågen eller sov. Han gav hende et blidt kys på kinden, inden han selv lukkede sine øjne i og døsede hen.

[Deleted]

Hun nød at blive holdt helt tæt ind til ham, hun kiggede op i hans øjne som han lod hendes hånd finde hans hjerte og hun rødmede "Ja.. Ja et stødhegn" hun grinede blidt og kiggede ned på sine sko igen, det blev næsten for meget for hende og hun kiggede ind i hans øjne igen, rød i hovedet som en solmoden tomat "Du.. ÅH gud" hun mærkede hvordan lykkes tåre pressede sig på bag hendes øjenlåg og hun blinkede et par gange for at holde dem tilbage og kyssede ham så.

Hun smilede og kiggede på ham, det var rart at hun vidste hvad han var for en. For en hund, uhh det sugede igennem hendes mave, var altid trofast. Hun grinede og lænede sig imod ham "Jeg er så glad for at du er en hund!" hun smilede og kyssede ham glad, han betød virkelig meget for hende, så meget at hun hurtigt havde lært at gennemskue hans måde og agere på. Hun grinede blidt og kiggede ind i hans øjne "Kun dig.. Kun dig min skat" hun smilede stort og kyssede ham blidt igen "Jeg elsker dine smukke brune øjne!" hun rødmede og lagde hånden på hans kind.

Hun mærkede han kys, men var for træt til at åbne øjnene og faldt i søvn. Men ikke den urolige ubehagelige søvn hun havde haft de sidste par dage, hun drømte ikke rigtig. Eller også huskede hun ikke hvad hun drømte, for da hun vågnede et par timer senere var hun frisk som om hun havde sovet en hel nat. Hun kyssede ham hurtigt, lagde en seddel om at hun var løbet med Xander og listede så af sted ud og gå med Xander og finde noget take away de kunne spise, hun købte to store china bokse med hjem og nogle muffins til dessert, det skulle nok blive lækkert.

[Deleted]

Han så på hende, pludselig fuld af forvirring over, at hendes øjne var blevet helt våde. Han gengav kun kysset kort, og holdt hende så lidt ud fra sig, for at se lidt nærmere på hende. "Raven er du okay? Du må ikke græde." Hans blik var pludselig fyldt med bekymring. Han trak hende igen tæt ind til sig, og lagde armene beskyttende om hende. Han ønskede ikke, at se hende græde. Han begyndte igen at svaje stille, ligesom man gjorde med en grædende baby, for på en måde, virkede hun lige så følsom, selvom han vidste, at hun var stærk som en puma. Han kyssede blidt hendes pande.

Han besvarede kærligt hendes kys, og så så på hende med et spørgende blik. "Hvorfor dog det? På grund af Xander?" sagde han grinende, og så kort ned på den lille hund, der så ud til, at være lige så træt som de var. Han lo lidt. "Er jeg virkelig så nem at gennemskue?" Han kørte kort sin hånd igennem sit hår, lidt flov over, at hun havde så let ved at se gennemskue ham, selvom det egentlig også var en rar følelse. Han mødte igen hendes kys, med lyserøde kinder. "Jeg troede vi havde været over det med øjnene. Raven, kan du se farven på mine kinder?" Han så på hende med hævede øjenbryn og et smil på læben. Han blev virkelig flov når hun sådan skulle komplimentere ham.

Det tog ikke Uriah mange øjeblikke, at falde i en så tung søvn, at han ikke kunne huske, hvad han havde drømt da han igen vågnede op. Han missede let med øjnene, og løftede en arm, for at trække Raven ind til sig, men han lå alene. Overrasket satte han sig op og så sig omkring. Hun var ingen steder at se. Han fik en klump i halsen og fór ud af sengen, frygtede det værste, til han pludselig så en snip papir, som han tog op og læste. Han åndede lettet op, som han lagde papiret fra sig og satte sig på sengekanten. Selvom han havde fået sovet et par timer, var han stadig træt, men hvis han sov meget længere, ville han ligge vågen hele natten igen. Han trak i noget tøj og fandt sin tryllestav frem fra sin taske. Han trak hurtigt gardinerne for, så ingen ville kunne se ind, og forsøgte så godt han nu kunne, at udføre en besværgelse non-verbalt, men fik absolut intet ud af det. Irriteret forsøgte han om og om igen, men ligegodt hjalp det. Til sidst smed han sig igen på sengen, med tryllestaven i sin hånd. Hvad skulle han dog også med non-verbale besværgelser...

[Deleted]

Hun kiggede på ham og grinede "Åh Uriah, det er ikke triste tåre. Det er glædes tåre" hun trådte helt ind til ham og grinede mens tårerne trillede ned af hendes kinder. "Du gør mig så lykkelg at jeg tuder" hun grinede igen og kiggede ind i hans smukke dybe brune øjne, han var fantastisk og hvert minut de havde sammen var for hende at starte et nyt liv, at trække vejret som hun aldrig havde trukket det før og hun kyssede ham kærligt igen "Det er fordi jeg elsker dig så højt, fordi jeg ikke kan forstå at du er min" hun rødmede og kiggede ned på sine fødder og smilede stort.

"Fordi hunde er trofaste, det ønsker og tænker jeg også at pumaer er. At de trives i en lille nær flok" hun grinede og kiggede ind i hans øjne "Eller også er det fordi jeg elsker dig så meget som jeg gør. At det gør det nemmere for mig at kunne læse de tegn du sender med kroppen, du skal jo tænke på at jeg skal leve af nonverbale besværgelser resten af mit liv. Det handler lidt om at kunne læse omgivelser og andet." hun smilede igen og kyssede ham blidt på kinden ". Hun kiggede på ham og smilede kærligt "Jeg ved godt du ikke kan lide det, men jeg kan godt lide dem, de er smukke og beroligende" hun smilede stort og kyssede ham fjerlet på kinden og trådte lidt væk. "Men alt er jo smukt ved dig" hun grinede lidt og trådte helt ind til ham igen.

Hun kom hurtigt tilbage og havde faktisk stået og studeret ham et lille stykke tid, hun trådte frem fra sit gemmested ved døren og smilede "Du gør det altså ikke helt forkert, det er bare vigtigt at du VIRKELIG fokusere på det Uriah" hun rakte ham posen med hans mad og smilede stort "Spis lidt, så prøver vi det sammen bagefter" hun grinede blidt og satte sig på sengekanten og spiste maden med en stor iver. "Forresten, undskyld jeg bare smuttede. Men Xander havde vand i øjnene"

[Deleted]

Uriah, der aldrig rigtig havde forstået princippet i glædestårer, så undrende på hende. Han fandt dog et smil frem igen og gengav kysset. Han havde virkelig været bekymret i et øjeblik, men det lettede meget at høre, at hun græd af glæde, og der dermed ikke var sket hende noget. Han knugede hende tæt ind til sig og pacerede et par blide kys på hendes pande og kinder. "Jeg elsker også dig, Raven, men du gjorde mig virkelig nervøs dér," sagde han med et lille grin og strøg blidt hendes ryg.

"Trofaste? Jeg tror egentlig en puma lever for sig selv." Han så lidt nærmere på hende. "Men måske reflekterer den mere din styrke, end din trofasthed. Men det er også svært at finde et dyr der er hundrede procent en person. Jeg står heller ikke og gør hver gang nogen banker på døren." Han smilte lidt og fik mere røde kinder. Et sted var det virkelig ubehageligt, at hun kunne læse ham så let, som at læse i en bog, men det var muligvis fordi, at han ikke var vant til så tætte forhold til nogen længere. Alligevel var det rart, at hun kunne se på ham, hvornår han havde brug for hendes støtte. "Mon ikke det er en god blanding?" Han mødte hendes blik, som hun så ham ind i øjnene. Han rynkede let på næsen af hendes ord. "Jeg synes nu, at du er det smukkeste på hele kloden." Han kyssede hende igen helt blidt.

Han fór op fra sengen, da han pludselig hørte en stemme fra døren af, og greb hårdt fat om hans tryllestav. Til hans store lettelse, genkendte han Raven, i det samme sekund, som han så hende. "Raven, for fanden, du skræmte livet af mig!" Han satte sig igen ned på sengen med et lettet suk. Et øjeblik havde han været bange for hvem der pludselig var brudt ind på hotelværelset. Han skar en lille grimasse. "Jeg har prøvet utallige gange, men jeg kan ikke," sagde han opgivende og så på hende. Han sendte hende et smil, da hun rakte ham en pose med mad, som han straks åbnede op og begyndte at spise. "Tak, det er virkelig lækkert." Han fandt hurtigt hendes hånd, tog den i sin og gav den et lille klem. "Det er i orden, du havde jo efterladt en note."

[Deleted]

Hun kiggede på ham og grinede "Åh gud min skat, det må du virkelig undskylde. Jeg er vidst en smule for følelseladet nogle gange" hun grinede og smilede stort og lagde armene tæt om ham igen og strøg ham over ryggen. "Det var altså ikke meningen at jeg ville gøre dig nervøs, det er bare så surrealistisk at stå her med dig, at vide at du er min og jeg er din" hun grinede igen og kyssede ham blidt på kinden og smilede større end hun nogensinde havde troet hun kunne før.

"Shh" hun grined eog puffede blidt til ham "Du har måske ret i at det er min styrke, det ville faktisk give meget god mening." hun kiggede på ham og rystede så på hovedet og undertrykkede et grin "Ej gør du ikke det? Det er jeg godt nok skuffet over, du er en dårlig vagthund så" hun grinede og kyssede ham blidt på kinden, hun vidste ikke engang selv hvorfor hun læste ham så tydeligt, måske fordi han forstod hende og hun ham. Hun rødmede blidt ved hans næste kommentar og flettede sine fingre ind i hans "Jeg synes jeg ligner en trold" hun grinede blidt og besvarede hans kys, han gjorde hende virkelig lykkeligere end hun nogensinde havde været før.

Endnu engang måtte hun undertrykke et grin, af hans forskrækkelse og hun smilede let "undskyld. Det var ikke med vilje, jeg elsker bare at studere dig når du ikke ved jeg kigger. Det er som om du er mere modig" hun grinede blidt og kiggede ind i hans øjne og smilede stort "Jeg skal nok hjælpe dig når vi har spist, det er virkelig hårdt i starten" hun sukkede og tog en bid af alt det hun havde købt og kiggede på ham "Det er virkelig godt" hun grinede kærligt og gav hans hånd et lille kys og smilede "Ja, men en note er altid sådan lidt sporadisk, som i at jeg også sagtens kunne have skrevet at jeg var skredet. Jeg hader noter, for de er så upersonlige" hun smilede og kyssede ham blidt på kinden.

Hun rejste sig op da hun var færdig og kiggede afventende på ham "Vi skal ihvertfald starte med noget nemt, noget som du ville kunne klare selvom du er stresset" hun nikkede mod døren og gik hen og låste den "Alohomora, den burde være simpel nok til at kunne prøve med den, du skal VIRKELIG koncentrere dig om den Uriah" hun smilede og kiggede ind i hans øjne og kyssede ham blidt, jeg stiller mig bare i hjørnet og studere hvad du gør.

[Deleted]

Uriah så på hende, helt lettet om hjertet. Det var slet ikke til, at se hende med tårer i øjnene, det gjorde helt ondt på ham. Han smilte, da han så hvor glad hun så ud. Det var ikke til at fatte, at han havde fundet en der gjorde ham så glad, og han ligeledes kunne gøre glad. Det var faktisk ret surrealistisk. "Jamen, jeg niver dig gerne i armen igen, hvis du nu skulle være i tivl, om du sover." Han lo lidt og pressede deres læber mod hinanden i et krævende kys.

Han grinte af hende, som hun puffede til ham. "Jeg har altid ret," sagde han med et smil og et blik, der tydeligt sagde, at han lavede sjov. Han så på hende med et løftet øjenbryn, og et skævt smil, inden han lod sine mundvige hænge og gjorde sine øjne store, i et forsøg på at efterligne en hund der fik skæld ud. Han kunne dog ikke holde masken meget længe, før han igen smilte stort til hende. "Nu må du stoppe, du ville ikke ligne en trold, om du så havde holdt dig vågen i adskillige døgn og havde fået kastet alverdens hæslige besværgelser på dig." Han kyssede kort hendes kind.

Han så på hende og løftede et øjenbryn. "Sig mig, studerer du mig ofte, uden jeg ved det?" Han kunne ikke lade være med at smile lidt af hende. Han rystede let på hovedet af hende. "Du må have misforstået noget, jeg er ikke særlig modig." Han lyttede stille på hende. Han havde over flere omgange forsøgt, at udfører besværgelser non-verbalt, men det var aldrig lykkedes ham. "Tjah, vi kan vel prøve." Han spiste ivrigt sin mad, selvom det ikke var mere end et par timer siden, at han sidst havde spist. Han smilte og flettede deres fingre sammen. "Jeg var nu bare glad for, at der var en seddel, ellers havde jeg nok været ude for at lede efter dig nu."

Uriah færdiggjorde sin mad kort efter Raven og stillede den fra sig. Han rejse sig op og greb igen sin tryllestav. Han så lettere skeptisk på hende, da hun gik hen og låste døren. Han rynkede let på panden mens han så fra Raven og til den låste dør. Alohomora var en besværgelse han havde kunnet i søvne, allerede inden han gik på Hogwarts, men når den var non-verbal, havde han ikke den ringeste idé om hvordan han skulle gøre. Han sukkede lavt inden han vendte sig imod døren. Han forsøge at vende sin fuldeopmærksomhed imod døren, men kunne ikke koncentrere sig, mens Raven observerede ham. Han smilte lidt og så hen på Raven. "Måske skal jeg bare droppe det. Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks."

[Deleted]

Hun kiggede på ham med store øjne og grinede så "Nej nej nej, hvis du gør det. Så gør jeg det samme som sidste gang" hun pegede på ham med sin ene finger og grinede hvorefter hun besvarede hans krævende kys og lod hænderne glide op i hans hår og trykkede sig ind imod ham. Hun stoppede dog lidt efter og kiggede ind i hans øjne og smilede stort igen "Jeg kan altså virkelig godt lide dig" hun sagde det på en over tøset måde og grinede derefter.

Hun kiggede på ham og grinede "Det tror jeg virkelig at du har ret i" hun smilede stort og kyssede ham på kinden, han gjorde hende virkelig glad. Så ligemeget hvad han sagde ville hun vel give ham ret, tanken fik hende til at grine og hun smilede stort og grinede så igen "Jeg ligner altid en trold. Jeg håber sådan at Judas kan hjælpe mig væk fra den her blå hårfarve bare for en stund. Jeg trænger til at prøve noget andet, alle har så mange fordomme overfor den her hårfarve" hun kiggede ned og tog en dyb indånding.

"Jeg tror du er modig min skat, når det virkelig gælder" hun smilede stort og strøg ham over kinden, for det troede hun virkelig på at han var. "Jeg synes det er en god ide at prøve det" hun smilede stort og kiggede på ham og grinede "Mener du det? Ville du virkelig komme og lede efter mig?" hun rødmede let og fniste derefter og lod sine fingre glide over hans.

Hun kiggede på ham som han stod der og grinede blidt "Jeg går ud på den anden side af døren, hvis jeg høre dig sige noget. Så vender jeg om og går 10 skridt væk for hver gang du siger noget. Så skal du jo åbne døren via nonverbal for at komme ud til mig. Men præmien vil også være mig" hun grinede og kyssede ham blidt, pegede sin stav mod døren som gav det velkendte klik og trådte ud på gangen og stillede sig bag den, lukkede den hurtigt og pegede staven imod den igen og den gav et nyt klik "Din tur min skat" hun lænede sig op af væggen ude på gangen og nynnede ganske sagte.

[Deleted]

Han så på hende med et skævt smil og et grin. "Nå så det gør du?" Han kørte kort sin hånd kærligt hen over hendes side, inden han nev hende blidt. uriah var helt sikker på, at hans hjerte at sprunget et slag over, da hun besvarede hans krævende kys. Han lagde sine hænder på hendes talje, og nød øjeblikket. Han så på hende med et stort smil, som hun pludselig blev helt tøset. "Jeg kan også virkelig godt lide dig."

Uriah lo højt, da hun gav ham ret. Det havde han bestemt ikke regnet med, særligt da han ofte tog fejl eller sagde noget for sjov. "Godt, så er vi enige." Han så smilende på hende. Han rystede på hovedet, som han så mere indgående ind i hendes øjne. "Jeg synes du er smuk uanset hvad." Han skubbede blidt noget af hendes hvide og blå hår om bag hendes ører, og gav hende et kort kys. "Jeg havde ingen fordomme overfor dig, havde jeg? Din hårfarve betyder intet i mine øjne." Han strøg blidt hendes kind.

Han så på hende g himlede let med øjnene. "Hvorfor tror du dog det? Jeg er verdens største kylling." Han var ikke bange for, at indrømme det. Han var virkelig ikke en særlig modig person, men af og til, handlede han på trods af sin frygt, og af og til overvandt han den. Han havde engang været bange for højder, men da han fik sin første kost, kunne han slet ikke komme højt nok op. Han nikkede stille og flettede deres fingre sammen. "Selvfølgelig ville jeg det. Selvom jeg nok ville farer vild på vejen."

Han så overrasket efter hende, som hun gik imod døren. "Raven det her er slet ikke fair," sagde han højt og så ud efter hende, som hun lukkede døren efter sig, og den igen blev låst. Han sukkede frustreret. Han havde ingen anelse om hvordan han skulle gøre, selvom han havde forsøgt sig med det flere gange og til med læst en hel bog omkring det. Han havde dog aldrig haft heldet med sig. Han løftede sin arm og pegede staven mod døren, og forsøgte at vendte alt sin fokus på døren. "Aloho, Damn it!" han bed sig hårdt i kinden ved tanken om, at Raven gik længere væk fra ham. Han kørte besværgelsen igennem i sit hoved flere gange og viftede med staven, men intet skete.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og grinede "Det kan du tro jeg gør" hun hvinede som han hev hende og derefter lagde hænderne om hendes talje og Hun kiggede ind i hans øjne og hviskede så "Du var advaret" Hun lænede sine læber mod hans igen og skilte dem let for at lade sin tunge søge hans, hendes hjerte sad helt oppe i halsen og hun følte det som om Hun svævede højt over sig selv på en sky og kiggede ned på dem begge. Da Hun endeligt stoppede kysset hev Hun efter vejret og kiggede ind i hans øjne og rødmede "Det er jeg glad for at høre" Hun strøg ham blidt i nakken og lagde sit hoved på hans bryst igen.

Hun kiggede på ham og grinede hjerteligt "Jeg vil altid give dig ret. Når du har fortjent det." Hun grinede og kiggede ind i hans øjne og rødmede så "Jeg synes altid jeg er grim. Men du er tilgengæld virkelig smuk" Hun smilede og kyssede ham på kinden hans ord gjorde hende lykkeligere end hun nogensinde havde oplevet før og hun rødmede og kiggede ind i hans øjne "Nej du havde ikke men så mange andre mennesker dømmer på det. Jeg er så glad for at du ikke gør" hun kiggede ind i hans øjne og lagde ømt sin hånd på hans kind "Jeg elsker dig så højt".

Hun kiggede på ham og grinede "Fordi jeg er sikker på at den loyalitet som hunden i dig gemmer på, vil få dig til at gå langt for et menneske du elsker eller holder af" hun blinkede med det ene øje og strøg ham igen over kinden over smilede hjerteligt. Hun kiggede ned og rødmede let "Men jeg vil altid komme tilbage Min skat. Altid" Hun rødmede og kyssede ham blidt på kinden og smilede stort.

Hun kiggede på ham og grinede hjerteligt "Jeg bliver jo nødt til at vise dig at det har konsekvenser" Hun bankede let på døren da hun hørte hans stemme og trådte ti skridt væk og sagde lavt "Se bevægelsen for dig Uriah. Se den for dig!" hendes hjerte skreg for at åbne døren og kaste sig ind i hans arme. Men han skulle lære det og hun ville ikke give sig. Hun blev stående naglet til stedet "Kom nu skat."

[Deleted]

Måske havde hun advaret ham, men alligevel sprang hans hjerte op i halsen på ham, da hun igen pressede hendes læber mod hans, og deres tunger mødtes. Et øjeblik mente han, at det svimlede for ham, men alligevel blev han stående bum stille. Han holdt hende så tæt ind til sig, som muligt. Han smilte til hende og strøg en hånd hen over hendes hår og gav hende et kort kys på panden. Han vidste ikke hvad han skulle sige, så han forblev tavs, og nød bare at stå med Raven i sine arme.

"Kun når jeg har fortjent det vel og mærke," sagde han med et grin, og mødte hendes blik. Han bemærkede med det samme hendes rødmen, og strøg sin hånd over hendes kind. "Hold nu op med det pjat, du ligner ikke en trold på nogen måde." Han besvarede kysset blidt og holder fortsat om hende. Han vidste intet bedre, end bare at stå der sammen med hende. Hun gjorde ham virkelig lykkelig. Han sendte hende et stort smil. "Jeg elsker også dig, Raven." Han havde sagt det flere gange efterhånden, og han var så småt ved at finde ud af, at han aldrig ville blive træt af at sige det.

Han trak let på skuldrene. Han vidste godt selv, at han ville gå langt for, at hjælpe dem han holdt af, men Raven mere end nogen anden. Hun havde virkelig vendt op og ned på hans liv, på en måde, som han slet ikke kunne sætte ord på. Han lagde sin hånd oven på hendes og så hende ind i øjnene. "Jeg ville da lede hele verden igennem," sagde han, lettere i tvivl om det mon var sandt eller ej. Han kyssede hende blidt. "Det er jeg glad for."

Tanken om at Raven gik længere væk fra døren, fik Uriah til at bide sig endnu hårdere i sin kind. Han kunne slet ikke klare tanken om, at hun gik længere væk fra ham. Han klemte hårdt fat om sin tryllestav og sendte døren et hårdt blik, på trods af, at det ikke ville hjælpe noget. Han kunne ikke lade Raven stå ude på gangen, og han kunne slet ikke lade hende tage endnu et skridt længere væk. Han forsøgte endnu en gang, og pludselig hørte han et lille klik. Han stoppede helt op og stirrede måbende på døren. Han gik stille hen og tog fat i håndtaget, og til hans store overraskelse, var den ikke længere låst. Han åbnede og stak et hoved ud på gangen. "Det virkede," sagde han med stor overraskelse.