I've missed you

[Deleted]

Han lod sit hovede læne op af hendes, og strøg blidt sin tommelfinger over hendes hånd. Han smilte svagt, selvom det egentlig var et ret seriøst taleemne, især hvis de skulle være så uheldige, at få Raysal og dødsgardisterne efter sig. Han rystede endnu en gang på hovedet. "Du får ikke lov." Han så hende ind i øjnene. "Om jeg så står alene overfor hundrede dødsgardister, eller varulve for den sags skyld, vil jeg ikke lade dig gøre det."

Han grinte lidt. Han havde da været forbi New York en enkelt gang, siden han var flyttet hjemmefra, og  havde bemærket, at hans gamle accent var vendt tilbage, og han havde haft svært ved, at vende tilbage til den engelske efter det korte besøg. "Det kender jeg godt." Han lyste lidt op. "Vi burde tage til New York på et tidspunkt. Det ville da være sjovt." Han sendte hende et smil. Det var da sødt af hende, at tilbyde hjælp, men han havde virkelig ikke noget ønske om, at blive auror. "Tak. Jeg er dog stadig frisk på de der non-verbale besværgelser." Han puffede blidt til hende.
Han trak let på skulrende. "Jeg ville da gerne se hende, men jeg ved ikke, om hun gider se mig. Men ja, jeg savner hende." Han så på Raven.

Han lo igen, endnu højere. Hun forstod virkelig at muntre ham op. "Nu synes jeg du er lige lovlig fræk. Du sagde, at du var bange for, at det var en drøm, så jeg ned dig bare for, at tjekke." Han trak hende tæt ind til sig og kyssede hende blidt. "Vi kan da bare blive liggende. Det er fint med mig." Han sendte hende et smil og strøg en hånd over hendes ryg.

[Deleted]

Hun smilede som hans hoved lænede mod hendes, det var virkelig rart at sidde her sammen med ham. Hun lod sin tommelfinger glide hen over hans og hun smilede stort. Hun kiggede på ham og kyssede ham ganske blidt "Jeg tror jeg bliver nødt til at rejse hjem og snakke med Ray, jeg har virkelig ikke lyst til at miste hende. Selvom jeg ikke er med i Garden er der jo ikke mere slemt jeg har gjort!" hun vendte sit hoved imod ham og smilede stort "Mest af alt, fordi vi så kan leve frit." hun kyssede ham blidt og strøg ham over kinden "Jeg vil så gerne med hjem til England og bo igen. Min lejlighed er bare blevet efterladt og jeg havde altså kig på et lille hus" hun tog en dyb indånding og kiggede på Xander "For hans skyld!"

Hun kiggede på ham og grinede "Jeg elsker accenter, de er så eksotiske på hver deres måde." hun kiggede på ham og smilede stort "Jeg vil faktisk hellere end gerne med dig til New York, jeg vil virkelig godt se stedet" hun bed sig i læben og kiggede på ham "Jeg vil gerne lære dig det!" hun grinede og kyssede ham igen. "Jeg vil gerne snakke med hende? Altså hvis du gerne vil have det?" hun løftede sit hoved og kiggede på ham med store øjne "Jeg vil faktisk rigtig gerne hjælpe dig".

Hun smilede og grinede genert "Jeg ville bare lige vise dig at du heller ikke drømte" hun rakte tunge af ham og besvarede hans kys. "Ja, det synes jeg er en fantastisk idé. Men jeg er faktisk ret sulten og Xander skal virkelig snart ud og tisse!" hun smilede stort og kyssede ham blidt "Altså, jeg kan sagtens hente noget mad til dig og lufte Xander. Så kan du tage et bad hvis det er?"

[Deleted]

Uriah nikkede stille. Han forstod godt, at hun gerne ville forblive venner med sin søster, på trods af deres intriger, som tilsyneladende var noget, som alle søskende sloges med. Men tanken gjorde ham også nervøs. Hvad hvis Raysal ikke var så tilgivende, som man kunne håbe på, og ville angribe Raven istedet for? Hvis hun nu forsøgte at skade Raven? Han rynkede let på næsen og greb bedre fat om hendes hånd. "Så tager jeg med dig." Han så hende ind i øjnene, med et seriøst blik.
Han smilte lidt. at bo med hende i England ville være lidt af en drøm, lidt ligesom resten af deres kærlighedshistorie. Det virkede stadig så urealistisk. "Vi må tage det, som det kommer."

Han smilte. det glædede ham, at hun gerne ville med ham til hans fødeby og se hvor han var vokset op. New York havde trods alt påvirket og dannet ham, og han længtes af og til tilbage til den store by fyldt med liv, både nat og dag. Lyden og lugten af de mange biler og den konstante rytme skabt af de mange mennesker. Det var lidt noget andet end London og andre storbyer han havde været i, men også på mange måder ens. "Jeg ville elske at vise dig rundt." Han kunne stadig huske hvordan man fandt rundt, men var nok lidt rusten i det. Han så på hende med et smil. "Virkelig? Jeg har aldrig kunnet finde ud af det. Jeg er bedre til de verbale." Han tøvede lidt. "Jeg ved nu ikke... Måske skulle jeg selv prøve, at komme i kontakt med hende." Han var dog meget i tvivl, om det var noget han ønskede, og hans søster ville være interesseret i.

Han lo lidt og nev hende igen drillende, men blidere end før. Han sendte hende et skævt smil og kyssede hende kort. "Det ville være dejligt, jeg er også ved at være sulten." Han så lidt ned på Xander, den lille klumpede hund, som næsten ikke var til at stå for. "Et bad ville nu være dejligt. Jeg føler lidt, at jeg stadig lugter af ingefærøl og jeg ved ikke hvad." Han holdt hende dog stadig tæt ind til sig, ikke villig til at give slip helt endnu.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og lænede sig ind til ham igen "Det.. Det skal du ikke. Jeg tror hun vil blive mere sur over at jeg tog dig med. End at jeg selv viste mig hos hende" Hun tog hans hånd og kyssede den "Jeg lover at jeg nok skal passe godt på mig selv" hun tog hans hånd og kyssede den igen og flettede derefter sine fingre ind i den "Jeg elsker dig så højt. Måske... Måske vil du" igen bed hun sig i læben til den næsten blødte "Fl..fly..flytt..flytte med mig ind i huset?" sveden perlede af hendes pande og ned i hendes ansigt.

Faktisk var hun klar på at rejse med ham hele verdenen rundt, hvis bare det fik ham til at åbne sig for hende at fortælle hende mere om sig selv. For det elskede hun virkelig at høre ham fortælle om sig selv, hvad der havde været med til at forme ham "uha den lækreste guide i New York" hun grinede kærligt og kyssede ham på kinden "Jeg har lært det meste ved at se Raysal træne også prøve selv og læse videre" hun grinede og kiggede på ham. "jeg vil gerne snakke med hende hvis det er?" hun lænede sig frem og kyssede ham igen.

Hun smilede og grinede stort "Jeg kan bare ikke forstå at det her ikke er en drøm. At det virkelig er rigtigt at jeg ligger her med så fantastisk en mand som dig. At jeg flyver på den lyserøde sky" hun grinede blidt og kyssede ham "Så skynd dig at glææe i bad min skat. Så henter jeg noget mad og lygter Xander" faktisk havde hun ikke lyst til at rejse sig, men hun skulle jo for hundens skyld.

[Deleted]

Uriahs blik blev hårdt. Han brød sig bestemt ikke om tanken om, at hun skulle besøge Raysal alene. Hans mødte hendes blik og rystede på hovedet. "Under ingen omstændigheder." Han greb fat i hendes hånd med begge sine og lænede sig helt tæt ind på hende. "Hvad hvis det går galt? Hvad hvis der sker dig noget? Tror du jeg bare vil sidde og se på?" Hans hjerte slog hårdt i hans bryst.
Han spærrede øjnene lidt op. Et øjeblik var han tavs, men et stort smil sprede sig kort efter på hans læber. "Det vil jeg gerne. Hvis det kan lade sig gøre altså."

Hans Kinder blev varme og han smilte lidt. "Det tvivler jeg stærkt på."  Hans udseende var ikke ligefrem det han tænkte mest over, men han var sikker på, at der var fyre i New York, der var mere tiltrækkende end han var. Han bed sig let i indersiden af kinden.
Han så på hende med et interesseret blik. Han havde aldrig rigtig fået muligheden for, at lære non-verbale besværgelser før, og var derfor meget ivrig efter at komme i gang, selvom det måske var lidt pinligt, at hans kæreste var hans 'professor'. "Du må simpelthen lære mig det." Han så lidt ned og så op på hende igen. Han besvarede hendes kys. "Okay men... Men hvad skulle jeg overhovedet sige til hende?"

Han holdt hende endnu tættere ved hendes ord. Han var ikke helt så genert eller flov længere, nød bare at være sammen med hende. "Skal jeg nive dig i armen igen?" Han sagde det med et skævt smil, og pressede kort efter hans læber imod hendes. "Ja, men om to sekunder." Han nussede forsigtigt hendes ryg. Han gad virkelig ikke at gå nogen stedet hen.

[Deleted]

Hun kiggede på ham som udtrykket i hans øjne ændrede sig og hun smilede let "Uriah jeg bliver nødt til at besøge hende. Jeg har på fornemmelsen at hun slet ikke er sur. At jeg er overreageret" hun nussede ham blidt på kinden og smilede stort "Jeg skal nok passe på. Det lover jeg" hun kyssede ham ømt. "Mener du det?" hendes hjerte slog kolbøtter i hendes bryst og hun smilede stort og tog hans hånd "Hvis? Der er altid plads til dig" Hun rødmede og kyssede ham kærligt.

Hun smilede kærligt og strøg ham på kinden "Det synes jeg" faktisk var hun ikke sikker på at nogen andre hun havde været vild med, havde været så køn og kærlig som ham. At nogen havde haft så dybe øjne og så meget kærlighed, hun rødmede let og nussede ham på kinden "Jeg glæder mig til at se byen som har formet dig". Hun rødmede og kyssede ham ganske let, det var ikke engang løgn hun glædede sig virkelig specielt fordi hun synes at USA var fascinerende og spændende på en gang måske fordi hun aldrig havde været der. Hun smilede og nikkede så "Jamen når vi har spist så kan vi godt prøve min skat" hun grinede og kyssede ham fjerlet "Jeg skal nok prøve at snakke med hende. Jeg vil i hvert fald gøre et forsøg. Det er ikke rart at se dig så ked af det" hun strøg ham blidt i nakken og kyssede ham kærligt.

Hun grinede og kiggede ind i hans øjne "Jeg bider dig igen hvis du gør" hun smilede og lænede sig helt ind til ham og kyssede ham kærligt "har du heller ikke lyst til at rejse dig?" Hun grinede og nød at blive nusset på ryggen og hun strøg ham over ryggen og smilede stort.

[Deleted]

Uriah lagde ikke skjul på, at han ikke brød sig om tanken om, at lade Raven tage afsted alene. Hans smil var forsvundet og han rynkede på panden. Han gengav ikke engang hendes kys. "Men hvad hvis din fornemmelse er forkert? Du kan ikke benægte, at der er en risiko for det." Han så hende dybt ind i øjnene, søgte efter bare det mindste tegn.
Han nikkede svagt. Selvfølgelig mente han det. Det var måske lidt tideligt i forholdet, og han var blevet skuffet før, men Raven var noget helt for sig selv, og af en mærkelig grund, gjorde det ham mere tryk. "Det er jeg da glad for." Han besvarede kysset.

Igen blev han flov, og hans kinder blussede svagt op. "Øhm.. Tak." Han vidste stadig ikke hvordan han skulle agere, når hun komplimenterede ham sådan. Han bed igen i indersiden af sin kind, og synes svagt at smagen af blod vendte tilbage. Hans blik flakkede kortvarigt til hans blik igen fandt hendes. Han besvarede kysset lige så kærligt. "Formet mig er måske lige i overkanten. Men min barndom har været derovre og så på Hogwarts." Han så på hende med et taknemmeligt blik. "Tak Raven. Undskyld, jeg skal nok muntre op nu." Han sendte hende et smil. Han vidste slet ikke hvad han skulle stille op uden hende.

Han løftede et øjenbryn og smilte skævt. "Er det en udfordring?" Han nev hende blidt i armen, forsigtig med ikke at gøre det for hårdt. Han rystede let på hovedet. Hvis han kunne blive liggende dér, med armene om hende mens de nussede hinandens rygge, ville han være lykkelig. "Nej. Skal vi trække den fem minutter mere?" Han smilte svagt.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og strøg ham over kinden, det var sødt at han var så beskyttende. Men hun kunne ikke i øjeblikket se hvorfor at hende og Ray ikke skulle kunne snakke, jo måske fordi hendes eget temperament ville koge over, men sådan ville det vil altid være når man var blevet brugt som en flugt plan. Hendes smil frøs da han ikke besvarede hendes kys og hun bed sig i læben "Jeg ville ikke tage afsted, hvis jeg vidste at jeg ikke kom tilbage til dig Uriah, jeg elsker dig for højt til bare at være ligeglad" hun tog hans hånd og kiggede dybt ind i hans øjne "Jeg vil virkelig ikke gøre det, hvis ikke jeg føler mig sikker min skat". Hun strøg ham over kinden "Jeg vil glæde mig til at vise dig huset så. Jeg håber ud kommer til at elske det lige så meget som mig, det ligger lige i udkanten af Hogsmeade by!" hun kiggede ind i hans øjne og smilede så let.

Hun smilede, det var rart at se at han kunne blive flov. Hun nussede hans hånd og kiggede på ham med store øjne "Hvornår skal vi til USA så?" hun kiggede allerede glad og opildnet på ham, hun var klar til at tage af sted allerede. Hun smilede og kiggede på ham "Det er også med til at forme dig, at gøre dig til den du er. Til min dejlige kæreste" hun grinede stort og kyssede ham på kinden "Du skal ikke være glad for min skyld, men fordi du virkelig er glad min skat" hun lænede sit hoved ind på hans bryst igen og smilede stort. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre uden ham, han gjorde hende mere lykkelig end nogen, nogensinde havde gjort før.

Hun kiggede på ham og tog en dybindånding "Du var advaret baby" hun satte blidt tænderne i ham og bed ham svagt og kærligt, forsigtigt med ikke at gøre det så hårdt at det ville gøre ondt. Hun kiggede ind i hans øjne og grinede "Jo 5 minutter mere min skat, det vil vel intet gøre. Du gør mig alligevel mere rundtosset end hvad godt er, så jeg er ikke sikker på at jeg kan stå på benene" hun grinede og kyssede ham kærligt.

[Deleted]

Han sad anspændt og så på hende, mens han lyttede til hendes ord. Han trak stadig vejret roligt, men kun fordi han kunne bide så hårdt i hans kind, at han kunne fokusere på det, frem for hans hamrende hjerte. Han slappede dog langsomt mere af. Han så hende ind i øjnene, inden han trak hende tæt ind til sig. Han kunne ikke stoppe hende, hvis hun virkelig ønskede, at tage afsted. "Jeg bliver rasende hvis der sker dig noget, Raven." Han knugede hende tæt ind til sig.
Han smilte lidt mere, bare tanken om, at vågne op ved siden af Raven om morgenen, gjorde ham glad. "Det lyder skønt. Vent, vil du flytte SÅ langt ud på landet?" Han skubbede drillende til hende med en albue.

Han lagde en arm om hende og strøg hendes ryg. "Det ved jeg sørme ikke. Når dit arbejde tillader det, jeg kan sagtens få omarrangeret mit arbejde. Jeg kan bare tage nogle længere vagter." Han var helt statisk, ikke kun af hendes krop så tæt op af hendes, men tanken om at tage til New York var utrolig oplivende og spændende. Han lo pludselig svagt. "Hvis du kunne lugte min amortentia.. Den lugter mildes talt af New York." Han smilte ved tanken. Lugten var kommet meget bag på ham, første gang han var stødt ind i eliksiren, men han måtte indrømme, at han elskede den. Han så på hende med et oprigtigt smil. "Du gør mig glad, Raven." Han strøg forsigtigt sin hånd hen over hendes hår og ned på hendes kind.

Han grinte højt, til hun pludselig bed ham. "Av. Av!" Han sagde det mest for sjov, men det gjorde nu en anelse ondt, selvom det kun var svagt. Han nev hende igen. Han smilte lidt skævt inden han besvarede kysset blidt. "Du er nok ikke mindre svimmel om fem minutter." Han selv var ikke svimmel, men han var godt nok lidt ør i hovedet.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og lagde armene om ham, hun strøg ham over kinden og sukkede tungt ud "Du skal ikke bide i den Uriah, det bliver bare et kæmpe sår" hun havde lagt mærke til det et par gange, at han bed sig i læben når han blev nervøs. Hun kyssede ham blidt på kinden og tog hans hånd "Jeg vil aldrig gøre noget, som vil gøre dig sur igen. Det har jeg ikke lyst til at opleve" hun smilede og kyssede ham blidt. Hun sad og drømte om deres hus, hvor fantastisk det ville blive og hun grinede kærligt "Så længe jeg har dig hos mig, så ville jeg sådan set bo på Grønland at du ved det" hun grinede og flettede sine fingre ind i hans og skubbede tilbage "Din bandit!"

Hun nød at blive strøget over ryggen og hun smilede stort "Jeg starter ikke før om 1 måneds tid, så jeg er klar. med det samme" hun grinede og lagde sig hen over ham og kyssede ham kærligt. "Æv, jeg håbede lige at den duftede af mig" hun grinede og bed sig i læben og lænede sig ned og kyssede ham med et kærligt smil "Du gør mig glad Uriah, så glad at det kildre helt ned i mine tæer". Hun smilede og kiggede ned i hans øjne, de var stadig ufattelig smukke, som to brune dådyr der sad der midt i hans ansigt.

Han smilede stort og kyssede ham hvor hun havde bidt ham og hviskede så "Du var advaret baby" hun grinede og ømmede sig lidt da han nev hende og hun smilede kækt "En gang til du niver mig. Og jeg snaver dig!" hun løftede det ene øjenbryn og grinede. Hun kiggede ind i hans øjne o smilede stort "Det er dig der gør mig svimmel" hun hviskede det nærmest og strøg ham på kinden og lagde sig ned ved siden af ham igen.

[Deleted]

Han løftede sine øjenbryn, overrasket over, at hun havde bemærket hans dårlige vane. Han stoppede hurtigt og så lidt væk, dog uden at slippe hende. Hvis han nu holdt fat i hende, kunne hun jo ikke gå. Han droppede déen kort efter og slap hende langsomt. "Fint, men du må love mig, at du passer på dig self, og transfererer væk hvis noget går galt." Han så hende ind i øjnene. Han var ikke vred, bare en anelse overbeskyttende.  "Godt, så har vi det på plads." Et lille smil spredte sig på hans læber. Han lo lidt. "Så foretrækker jeg Hogsmeade." Han sad forholdsvist stille da hun skubbede til ham. "Hey, du har selv bedt om den, Blåbær."

Han så på hende med et stort smil og begejstring lysende ud af øjnene. "Virkelig? Jeg skal bare have aftalt noget med min chef, så er jeg klar." Han var allerede meget spændt på turen. Han kunne næsten ikke vente på deres første rejse sammen, hvis hans nuværende besøg i Paris altså ikke talte med. Han lo lidt af hende, mens han genkaldte sig lugten, og pludselig slog det ham, at der have været en lugt, han ikke kunne identificere. Gad vide om det kunne være? Han lod det ligge og smilte stort. "Ja det kunne du godt tænke dig." Han gengav kort kysset og mødte hendes blik. "Du er fantastisk."

Han trak let på skuldrene. "Det var jeg vel, men jeg har vidst en lidt dårlig hørelse," sagde han for sjov. Han løftede kækt det ene øjenbryn. "Virkelig?" Han nev hende flere gange men blidt og kærligt.
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle svare, så han smilte bare og kyssede hende kort igen. Det gav stadig et sug i maven på ham hver gang.

[Deleted]

Hun smilede da han virkede som om at han stoppede med at tygge sig i kinden, Hun rykkede tæt ind til ham og lagde sit hoved på hans bryst og smilede "Jeg skal nok skynde mig væk. Jeg er heldigvis ret hurtig til at transferere mig og komme af sted" Hun smilede og kyssede ham stille på kinden og lagde en hånd på den "Please gold mig tæt igen. Det føles så rart" Hun hviskede det ganske sagte og mærkede hvordan rødmen bredte sig frem næsen og op til øjnene. Hun smilede ved hans næste ord og lagde armene om ham "det er jeg glad for at høre min skat. Rigtig glad for at høre" Hun grinede og puffede kærligt til ham "jeg ved det dådyr" Hun kiggede genert ind i hans øjne og smilede skævt.

Hun smilede større end nogensinde da hans glæde ikke var til at stå for og hun mærkede hvordan hun fik lyst til at rejse og hive ham med ind i pejsen med det samme og rejse af sted "jeg er klar når du er min skat. Huset i Hogsmeade er også først ledigt fra om 14 dages tid" Hun kyssede ham sagte. Hun kiggede på ham da han begyndte at koncetrere sig om et eller andet og hun grinede "Altså jeg tror og håber at en kvinde altid vil håbe at være en del af den Hun elskere kærligheds duft" Hun smilede og strøg det blå hår om bag øret og legde genert med en lille tot. Hun smilede stort og rødmede så igen "Jeg elsker dig".

Hun kiggede på ham og grinede stort "Du var advaret mester" Hun rullede igen op på ham og kyssede ham men denne gang dybere end nogensinde og hun åbnede let sin mund for at lade sin tunge søge hans. Hendes hjerte sad helt oppe i halsen og hun havde lyst til at tude af lykke hele hendes krops var oppe og køre på endorfiner

[Deleted]

Han vidste ikke om det var hendes betryggende ord, eller hendes arme der lå omkring ham, men noget ved hende fik ham til at slappe af. "Selvfølgelig." Han holder hende tæt ind til sig igen og nød trygheden han følte. Hans anspændte krop blev langsomt mere afslappet, son de sad der. "Det stoler jeg så på." Sagde han og så ind i hendes øjne. Han blev lidt stille da hun pludselig kalde han dådyr, og han bed sig pludselig i kinden igen, men kun kortvarigt. "Dådyr? I det mindste lyder blåbær sødt."

Han kunne næsten ikke forstå, at han skulle rejse til New York sammen med Raven. Han kunne næsten ikke vente på, at de skulle tage på deres første rejse sammen, hvis deres nuværende ophold i Paris ikke talte med. "Så lad os se på huset igen om to uger, men midlertidigt kan vi jo godt tage et par dage til USA." Han smilte stort og kyssede hende kort." Han lo lidt af hende, selvom han egentlig inders inde stadig forsøgte at finde frem til sen ukendte luft, men kunne ikke umiddelbart genkende den. "Det lyder som en rigtig tøset ting," sagde han drillende. Han kyssede hende blidt. "Jeg elsker også dig Raven."

Selvom han var advaret og selv havde bedt om mere, kom hendes overfald stadig meget bag på Uriah. Han lagde dig hurtigt armene om hende og knugede hende tæt ned mod sig. Hans krop var, som var der sat brand i den. Han besvarede kysset på en inderlig og krævende måde, og lod deres tunger mødes. Han fik svagt gåsehud, og håbede, at hun ikke ville bemærke det.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og mærkede hvordan han stoppede med at spænde sine muskler og hun smilede og lagde hovedet på hans skulder "Det skal du også bare min skat. Jeg skal nok komme hjem, hjem til dig og vores hus" Hun rødmede ved tanken, men samtidig bredte en dejlig varme sig i hendes krop "Det gør dådyr da også, de er simpelthen så søde og smukke. Akkurat ligesom dig min skat" hun smilede stort og kyssede ham kærligt.

Hun kiggede på ham og strøg ham kærligt over håret og kyssede ham i nakken bare tanken om at skulle rejse med ham sendte en lykkelig strøm igennem hendes krop og hun kyssede ham kærligt "Jeg glæder mig allerede min skat" hendes hjerte hoppede glædeligt rundt i hendes bryst og hun smilede stort, hun glædede sig virkelig til at se USA at mærke suset ved at opleve noget nyt, men samtidig mærke det trygge ved at han var ved hendes side. Hun grinede og kyssede ham sagte "Ja det tror jeg også det er min skat" hun grinede og slog let med det halve hvide halve blå hår og samlede det for at flette det.

Hendes krop gakkede fuldstændig da deres tunger samlede sig i en snoet dans med hinanden og hun fik gåsehud som spredte sig fra tæerne og hele vejen op til hendes ansigt. Hun kiggede ind i hans øjne som de stoppede og mærkede hvor rød Hun var i hovedet, samt hvor meget Hun tabte pusten "de... Det var ... Fantastisk" Hun bed sig hårdt i læben og rødmede

[Deleted]

Han så lidt op på hende og mødte hendes blik. "Det håber jeg sørme." Han knugede hende ind til sig og ønskede ikke, at slippe hende igen. Selvom han igen var rimelig afslappet, var han stadig utrolig bekymret indvendigt. Han kunne slet ikke få sig selv til, at tænke på hvad han ville gøre, hvis der skete Raven noget, imens han absolut intet kunne stille op. Han sendte hende et drillende smil. "Tror du ikke min patronus havde været et dådyr, hvis der var så mange ligheder." Han kyssede hende kort. Han havde ikke udført besværgelsen mange gange, og havde ærlig talt haft ret svært ved det, men til sidst var det lykkedes ham, og en en golden retriever var pludselig dukket op få meter fra ham.

Han gengav det kærlige kys, og lagde en hånd ved hendes talje. "Det gør jeg også. Men vi skal nok have pakket noget varmt tøj, for der er ikke ligefrem varmere derovre." Han smilte til hende og nussede kærligt hendes side. Han lod igen deres læber mødes, inden hun begyndte at flette sit hår. Han lo lidt. Han havde ikke meget forstand på piger, og tvivlede ærlig talt på, at nogen mand havde. "Har nogen fortalt jer, at i er utrolig svære at finde ud af." Han smilte drillende til hende.

Han måtte tage en dyb indånding efter det meget intime kys. Han sendte hende et stort smil op til hende, eftersom hun igen lå oven på ham. Han bemærkede straks, at hun bed sig i læben. "Du må ikke bide i den, du får bare et kæmpe sår," sagde han drillende og efterlignede hende tydeligvis.  Kort efter strakte han sit hoved op til hendes og pressede atter deres læber mod hinanden.