I've missed you

[Deleted]

Hun kiggede på ham og kyssede ham blidt "Min skat, jeg ville altid komme hjem igen. Jeg ville ihvertfald ikke give op og blive væk. Om jeg så skulle kravle hjem" hun kiggede på ham med kærlige øjne og strøg ham over kinden. Hun vidste godt at han kun var rolig på facaden, men hun ville stadig snakke med Raysal for hun savnede hendes søster, det var bestemt ikke rart at være uvenner med hende. Hun bed sig i læben og grinede "Hey, bare fordi dine øjne er dådyr farvede, behøver det ikke være dit indre dyr darling, jeg har heller ikke plettede øjne som en puma?" hun grinede og kyssede ham blidt, hendes patronus var derimod stærk, sprang rundt om hende og lagde sig nogle gange, det var fedt at vide at hun kunne frembringe den når som helst og hvor som helst, men nu var hun heller ikke i tvivl om mere, at hun sagtens kunne finde et lykkeligt ønske at bruge.

Hun gibbede let da han lagde hånden på hendes talje og hun rødmede let "Kan vi ikke varme hinanden?" hun grinede blidt og kiggede over mod skabet "Ja, jeg er klar" hun grinede igen og kiggede på Xander "ÅH gud, hvad med min lille butte?" hun kiggede på Uriah med et stort smil og derefter ned på Xander. "Ja det har jeg hørt før, måske ikke at jeg er , for jeg tror faktisk jeg ville fortælle alt hvis du spurgte" hun grinede igen og puffede kærligt til ham.

Hun kæmpede lidt med at få sit hjerte til at hamre i brystet, at få det til at falde til ro og ikke banke så hårdt at hun knapt kunne høre ham, hun strøg ham over kinden og grinede "Hey, du skal ikke lyde som mig!" hun nåede slet ikke at sige mere før de igen mødte hinandens læber og hun smed armene om ham og strøg ham op i håret. Hun elskede ham virkelig højere end hun nogensinde havde gjort før, end hun nogensinde regnede med at hun nogensinde ville kunne kom til igen.

[Deleted]

Han sukkede en anelse lettet og lænede igen sit hoved imod hendes. "Så længe du lover mig det." Han ville stadig ønske, at han på en måde kunne tage med hende, eller bare sørge for, at hun var sikker, men hvordan skulle han dog gøre det? Han måtte vel bare håbe på det bedste. Han lo varmt og rystede let på hovedet. "Nej det kan jeg godt se. Har du en puma?" Han så på hende med nysgerrighed lysende ud af øjnene. Hans golden retriever havde aldrig virket, som noget særligt, men han kunne egentlig godt lide den lille hund, der logrende løb rundt om ham.

Han smilte stort og holdt hende hende ind til sig. "Vi kan vel prøve, men jeg tror ikke det går udendørs, med mindre vi er utrolig heldige." Han vendte sit blik imod den lille hund og smilte. Han glemte helt at den var der, så optaget han var af Raven. "Mugglere giver deres hunde jakker på. Du kunne jo købe ham sådan en?" sagde han og klemte sin mund sammen til en streg, for ikke at grine. Han smilte lidt og rystede let på hovedet. "Nej, du er rimelig lige til." Han var faktisk ret så lettet over, at have fundet en pige, der var så let at tale med, næsten som havde de dannet par i flere år.

Hele hans krop sitrede på en ubeskrivelig måde, mens deres læber var presset imod hinanden. Han trak sig langsomt væk og så op på hende med et drilsk smil. "C'mon, det var sjovt." Han kildede hende lidt og kyssede hendes kind, inden han satte sig op, med hende på hans skød. "Mon ikke der er gået lidt over fem minutter nu?" Han så hende ind i hendes smukke blå øjne, og følte sig nærmest som hypnotiseret.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og strøg ham på kinden "Jeg lover dig alt min skat, men jeg lover dig i hvertfald at jeg kommer tilbage." hun smilede og kiggede ind i hans øjne, et eller andet sted ønskede hun også at han var der, at han ville være der til at støtte hende. Men hun vidste også at Ray skulle høre det fra hende selv og ikke en 'fremmede'. Hun kiggede på ham og smilede stort "Vent et øjeblik" hun sprang op og greb sin stav, hun åbnede munden men lukkede den igen og svang staven frem for sig, ud af spidsen fløj den smukkeste puma som så ud til at tjekke omgivelserne ud, inden den satte sig majestætisk "Ja, det er min puma" hun grinede og fik den til at forsvinde igen, den var fin. Men hun ville selv have ønsket hun havde et mindre krigerisk dyr, men hun vidste jo godt selv hvorfor. Fordi det indre vilddyr lå i hende når nogen sårede hendes nærmeste.

Hun nød at blive holdt ind til ham og hun slappede hurtigt af igen og kiggede på ham "Det lyder rart min skat" hun grinede og kiggede på ham med et smil "Altså, jeg tror sagtens han kan holde varmen, men kan vi godt haveh ham med?" hun bed sig i læben og stirrede på Uriah som et spørgsmålstegn og lænede sig frem og kyssede ham let "Tak min skat, det er jeg glad for at du synes. Jeg vil virkelig gøre hvad jeg kan for altid at være sådan" hun rødmede og strøg ham over kinden.

Hun nød deres sidste kys og mærkede hvordan hendes hjerte igen hamrede i brystet, hun åbnede først øjnene efter et stykke tid og kiggede på hans drilske smil og rakte tunge "Nej overhovedet ikke!" hun prøvede virkelig på at spille fornæmet og grinede derefter og smilede, hun slog benene om ham som han satte sig op og nikkede brødbetynget "Jo det er der, desværre nok" hun grinede og lænede sig ind til ham "Jeg skal nok gå nu min skat" hun kyssede ham igen og rejste sig op og tog sin jakke, sine sko og en hue på.

[Deleted]

Han smilte lettet, det var da altid noget, at hun nok skulle være forsigtig, men alligevel var han stadig ikke helt vild med tanken. Han var meget nervøs for hvordan Raysal ville tage det, og eftersom han kun kendte hende fra Profettidende, diverse efterlysninger og rygter, frygtede han det værste. Han rettede sig hurtigt op, da hun sprang ud af sengen, og fulgte hende nøje med blikket. Det så utrolig let ud for hende, at fremmane hendes patronus, og kort efter stod en smuk puma midt i værelset. Et øjeblik følte Uriah, at den nedstirrede ham, men så forsvandt den igen. "Wow," var alt han kunne få ud af munden, mens han fortsat stirrede ud i den tomme luft, der hvor pumaen havde været få sekunder tideligere.

Han smilte lidt, selvfølgelig skulle hun have sin lille hund med sig, men det var egentlig også helt i orden med Uriah. Den var godt nok kær, og ikke så stor, at den fyldte hele hytten, faktisk var den så lille, at han helt glemte den nu og da. "Det tror jeg ikke er noget problem." Han gav hunden et lille klap. Det var nu meget rart, med et dyr der faktisk interesserede sig i en, ved siden af hans kat. Han besvarede kærligt kysset. Han lo en anelse. "Det ville jeg sætte pris på."

Uriah kunne ikke lade være med at smile endnu mere, da hun rakte tunge af ham. Det var, for en gangs skyld, let for ham, at se at hun bare drillede ham, og han kyssede hende blidt på kinden. Han fortrød hurtigt, at han havde påmindet hende om tidsbegrænsninger, for han nød virkelig bare at sidde sammen med hende. Han rejste sig op kort efter hende og fulgte hende med blikket. "Nu er du ikke væk for længe vel?" Han smilte til hende.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og kiggede genert ned i gulvet, hun havde aldrig set sin puma så klar og snehvid før som den havde været denne gang. Hun smilede og nikkede lettere forvirret overfor ham og satte sig på sengen, nærmest måbende "De.. Den har aldrig.. været så... kraftig før?" hun lukkede øjnene og smilte, det var rart at vide at et minde som det hun havde tænkt på kunne give så meget lykke og hun vendte sig imod ham og kyssede ham på kinden, det var ham. Eller hans ord, de tre ord.. Mindet om dem, havde fået pumaen til at være hvider end før.

Hun kiggede på Xander og hentede en lille sweater over i skabet og gav hunden den på "Se Xander er klar" hun grinede og kiggede på ham igen og smilede stort "Det er jeg glad for, ville nødig skulle sende ham på ferie et sted, når han stadig er så lille" hun vendte sig imod ham og smilede "Jeg er heller ikke så kompliceret" hun grinede og tog hans hånd og grinede.

Hun kiggede på ham og smilede stort og endnu større da han kyssede hende på kinden, hun tog hans hånd og kyssede den let "Nej min skat, for jeg kan slet ikke undvære dig så længe" hun grinede og kyssede ham let. Hun kiggede ned på Xander og gav ham hans snor på "Så lille baby, lad os komme af sted og komme hjem igen" hun grinede og gik afsted, ud i Frankrigs gader for at finde mad til dem og hun fandt en masse lækkert at tage med tilbage. Inden hun fik set sig om var der alligevel gået knapt en time inden hun igen stod foran døren til hotelværelset og låste sig ind.

[Deleted]

Han så på hende, og kunne ikke lade være med at smile. Han trak hende hurtigt ind til sig, da hun satte sig ved siden af ham. Han kyssede kort hendes kind, efter hun havde kysset hans. "Det må have været et stærkt minde," påpegede han og lænede igen sit hoved op af hendes. Han selv havde i mange år brugt det samme minde, et oldgammelt et, af ham og hans søster, der gyngede sammen, da de var små, og selvom det også gjorde ham trist, havde det altid virket. Han var dog sikker på, at han ville kunne skifte det ud til et bedre et, nu han havde Raven.

Uriah måtte virkelig anstrenge sig, for ikke at le, af den lille hund med sweater på. Den var godt nok sød, men han havde nu ikke regnet med, at hun ville give det lille kræ tøj på. Han brød ud i latter kort efter. "Gå endelig afsted med ham sådan der." Han klemte hendes hånd og så på hende. "Det er jeg heldigvis heller ikke." Det var rart, at have fundet en pige, som Raven, der bare var så åben og smilende.

Han besvarede det kort kys, og fulgte hende ud til døren. "Pas på dig selv," sagde han med et smil og så efter hende, som hun forlod hotelværelset og forsvandt ud af hans synsvinkel. Han lukkede døren efter hende og fandt noget rent tøj frem fra sin taske, som han havde haft med, og et håndklæde og gik ud på badeværelset. Han tændte for vandet, og lod det blive varmt, imens han klædte af, og gik derefter ud under den varme bruser. Det tog ham ikke mange minutter, før han igen gik ud, tørrede sig og fik det rene tøj på. Han traskede træt ind og lagde sig på sengen. Uden Raven, indhentede trætheden fra nattens arbejde ham utrolig hurtigt, og han måtte tage sig selv i, at falde i staver flere gange. Han håbede, at hun snart kom hjem, så han kunne få noget energi igen, og forhåbentlig også noget at spise.

[Deleted]

Hun rødmede og kiggede på ham med blanke øjne, fordi hun slet ikke forstod at den havde været så kraftig. Hun bed sig i læben, næsten så hårdt at der gik hul på den og hun kunne smagen blodet i munden. Hun stirrede på ham og tog hans hånd "De... De... Det var dig" hun rødmede og kiggede ind i hans øjne med et generet smil. "Det var dine 3 små ord" hun kiggede ned i gulvet, hun havde slet ikke mod til at kigge ham i øjnene lige nu. Hun havde lige givet ham hendes hjerte på et fad, hendes kærlighed til ham var hendes vigtigste minde. Hun tog sig til hovedet og rejste sig op og trådte lidt væk.

Hun kiggede på Xander som så ud til at være tilfreds i den lille sweater, men hun havde vel heller ikke regnet med andet? Det var jo hendes lille hund, den skulle være skør ligesom hende hun grinede og kiggede på ham "Det har jeg faktisk tænkt mig ja!" hun grinede og kiggede ind i hans øjne og msilede som han gav hendes hånd et klem "Det er det, der gør dig så fantastisk" hun rødmede og kiggede ind i hans øjne.

Da hun igen stod foran døren, tog hun en dyb indånding, for en time siden havde hun krænget sit hjerte ud. Hun åbnede døren ganske let og kiggede på ham, med et skævt smil. Noget hun havde tildens til at gøre når hun var nervøs for stemningen i et lokale. Hun rødmede igen og kiggede nervøst rundt "He.. Hej igen, jeg har mad med?" hun stillede et par poser foran ham og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, derfor blev hun bare stående som om hun var paralyseret.

[Deleted]

Han smilte lidt af hendes rødmen og aede hendes ryg, men frøs helt, da hun fortalte ham, hvilket minde hun havde brugt. Hans hjerte hamrede af sted, og et øjeblik, var han sikker på, at det var ved at springe op i halsen på ham, særligt eftersom han i et øjeblik glemte at trække vejret. Hans kinder blev let varme og han så ned, imens hun rejste sig op. Kort efter fulgte han dog efter hende. Han rejste sig op, tog en hånd op til hendes hoved, og løftede forsigtigt hendes hoved op, så deres øjne mødtes. "Jeg elsker dig, Raven," var alt han kunne sige. Han trak hende helt tæt ind til sig, smilte stort og kyssede hende passioneret.

Han havde svært ved, at stoppe med at grine igen, men fik efter et par dybe vejrtrækninger og et hårdt bid i hans kind, stoppet sig selv igen. "Jamen så vil jeg ikke holde dig igen, men du skal ikke forvente, at jeg går med," sagde han i et drillende toneleje og flettede deres fingre sammen. Han smilte til hende og kyssede kort hendes kind. "Nu må du ikke glemme, at vi er lige fantastiske, vel?" Han strøg hans frie hånd hen over hendes let røde kind.


Uriah var lige ved at døse hen, da han pludselig hørte nogen træde ind af døren. Han blev stille liggende, men åbnede straks sine øjne til a se Raven komme ind af døren. Hun så ikke helt tilpas ud, med det skæve smil og snublen over ordene. Han sendte hende et stort smil og slyngede benene ud over sengekanten. Han trak hende hurtigt ned til sig, så snart hun kom indenfor hans rækkevide. "Bonjour, mon cheri," sagde han i en drillende tone og kyssede hende blidt. Uriahs hår var stadig vådt efter hans bad, og dryppede hvis han bevægede sit hoved for hurtigt.

[Deleted]

Hun kiggede på ham som han lagde en hånd på hendes hoved og hun kiggede ind i hans øjne, hun rødmede og smilede som han svarede og rødmede igen "Jeg elsker også dig" hun rødmede igen og besvarede hans kys som hans læber pressede mod hendes og de kyssede passioneret hinanden, hendes hoved blev rødere og rødere og ærligt føltes det som om det skulle springes af overophedning.

Hun kiggede på ham og smilede stort "Som om du havde tænkt dig det alligevel" hun grinede og strøg ham over kinden. Hun smilede som han flettede deres fingre sammen og hun kyssede blidt hans kind "Det glemmer jeg aldrig" hun grinede blidt og kiggede ind i hans øjne "Vi er fantastiske" hun grinede og lænede sig frem og kyssede ham kærligt.

Hendes hjerte hamrede lystigt i hendes bryst som han hev hende ned til sig og hun grinede hvinende "Bonjour" hun kyssede ham kærligt igen og lod sin hånd glide op og pjuske hans hår. "Jeg har savnet dig" hun grinede blidt og lagde hånden på hans kind og pressede sine læber imod hans igen, denne gang mere intimt og hun lod igen sin tunge søge hans, hun mærkede hvordan det føltes som om hun svævede, de svævede på en sky som om de aldrig havde lavet andet end at være på den sky.

[Deleted]

Han så på hende med et smil og trak kysset, så længe han nu kunne. Han følte det som om, at tusindvis af raketter blev fyret af på samme tid inden i ham, og hans fik det pludselig meget varmt. Da han endelig trak hovedet lidt tilbage igen for at se på hende, kunne han næsten ikke lade være med at smile. Selvom hun som sådan ikke havde sagt noget særligt, var tanken om, at hun havde tænkt på ham, da hun fremmanede så smuk en patronus, helt ubeskrivelig. Det tætteste han kunne komme på, at sætte et ord på sine følelser, var lykkelig. Han holdt hende tæt ind til sig og svajede lidt frem og tilbage, stadig med hende i armene.

"Nej, det ville jeg nok ikke," sagde han grinene. Han smilte uskyldigt og sendte hende det bedste hvalpeblik han kunne. "Men du elsker mig jo stadig." Han lo lidt. Han ville til en hver tid give efter, hvis hun bad ham sige, at hun var den mest fantastiske, men han var ret sikker på, at Raven var for stædig til at lade ham gøre det. Han besvarede kysset helt blidt og strøg lidt af hendes blå hår væk fra hendes ansigt.

Han smilte og holdt hende tæt ind til sig, mens han besvarede kysset. Da hun ruskede i hans hår, dryppede vand igen fra hans hår og han måtte le. "Jeg har også savnet dig." Han blev igen overrasket over intimiteten i kysset, men han kyssede hende straks efter igen, og lod deres tunger mødes. Hans hjerte slog så hurtigt, at han ikke kunne følge med. Han knugede hende helt tæt ind til sig.

[Deleted]

Hun forsatte det længe med ham, der var intet hun hellere ville end at stå sammen med ham, kysse og være et individ for en stund og ikke to. Hendes hjerte hamrede hårdt i hendes bryst, trykkede nærmest under hendes ribben for at hoppe ud. Hun kiggede på ham og smilede blidt sammen med ham, hun kunne ikke læse ham denne gang og det forvirrende hende. Hun lænede sig længere ind til ham og svajede sammen med ham og smilede for sig selv "Jeg elsker dig!".

"Nej det ved jeg jo" hun grinede og strøg ham over kinden, hun ville aldrig kunne være sur på ham, ihvertfald ikke for længe. Hun kiggede på ham og bed sig i læben "Måske" hun prøvede at virke seriøs, men kunne slet ikke holde masken og begyndte at grine og hviskede sagte "Jeg elsker dig altid" hun rødmede og bed sig i læben, til deres læber igen mødtes og hun slog armene om ham, det var rart.

Hun grinede som vandet dryppede ud af hans hår og strøg ham over kinden, hans ord fik hendes hjerte til at banke i halsen og hun smilede stort "Det er jeg glad for at høre". Hendes hjerte stoppede med at slå da deres tunger mødtes, hendes krop blev fyldt med gåsehud igen, hun holdt det og lagde armene tæt om ham, lod hænderne glide op i hans hår og legede med det. Det var virkelig fantastisk, det hele galoperede i hendes og hun stoppede det kort men ville ikke blive væk for længe, så hun trykkede igen deres læber sammen og strøg ham kærligt over kinden.

[Deleted]

Han smilte stille, som de stod og svajede lidt sammen. Han aede forsigtigt hendes ryg med sin hånd, og lagde sit hovede ned til hendes. Selvom hun havde sagt det før, gjorde ordene ham helt blød i knæene og varm fra top til tå. Det var fuldstændig ubeskriveligt, hvor glad hun gjorde ham, men på en måde formåede hun, at få alt ondt ud af hans hoved og muligvis hele verden, og der skulle ikke mere til, end et lille smil, et kys eller hendes hånd mod hans kind. Han fortsatte med at kysse hende blidt, og håbede, at de kunne blive stående der sammen.

Han smilte blot endnu mere, da hun ikke længere kunne holde den seriøse maske. Han beundrede hende kortvarigt, mens hun begyndte at grine, og bagefter rødmede og bed sig i læben. Han var helt sikker på, at han aldrig ville blive træt af, at se på hendes smil eller ind i hendes smukke og livlige øjne. Han nød da deres læber igen mødtes. "Jeg vil også altid elske dig, mit blåbær og min puma." Han sagde det med et lidt drillende smil, klar på at blive kaldt dådyr endnu en gang.

Endnu en gang havde Ravens tilstedeværd vækket Uriah op, og han følte sig midlertidigt ikke træt længere. Han måtte smile svagt under deres kys, da Raven legede med hans hår, og noget vand løb ned i hovedet på ham. Han nåede knap at få pusten igen, eller fjerne vandet fra hans ansigt, før hun atter kyssede ham og han besvarede uden tøven. Han trak hovedet tilbage lidt efter, og så på hende med et smil. "Jeg må tørre mit hår bedre næste gang. Især hvis du sådan skal rode i det," sagde han mens han tørrede sit hoved med sit ærme, for træt til at hente et håndklæde.

[Deleted]

Hun nød deres svajen og fulgte hans krop så godt som hun kunne. Hun kiggede på ham som han lagde hovedet ved hendes og hun smilede stort, han strygen over hendes ryk fik hendes krop til at reagere ved at give hende gåsehud. Hun kunne slet ikke forstå at de var her sammen, at han gjorde hende så lykkelig. For bare et par dage siden havde hun aldrig troet at hun skulle møde nogen hun kunne elske. Nu havde hun mødt ham, ham som havde lært hende at elske som havde lært hende at være sig selv. At være tro mod den hun er. Hun rødmede og kyssede ham ganske blidt og smilede. Hans øjne kunne sende hende til tælling og hans smil, åh hans fantastiske smil fik nærmest hendes hjerte til at gøre ondt. Hun strøg ham blidt over kinden og begyndte sagte at nynne.

Hun kiggede på ham og slog armene om ham. At høre hans lille kærligheds erklæring sendte en strøm af elektrisk ladning igennem hende og hun fik røde kinder igen. Hun lod deres læber hænge sammen i et stykke tid og smilede så "Min smukke kronhjort." Hun grinede blidt og smilede Hans brune smukke øjne mindede hende om øjnene på smukke mægtige dyr og det samme gjorde hans sind.

Hun kiggede ind i hans øjne og smilede "Undskyld, men dit hår. Det er så smukt og dejligt" Hun grinede blidt og kyssede ham på næsen. Hun lavede en skæg grimasse da han tørrede sit hår med sin trøje og hun rejste sig op og hentede et håndklæde. Hun tørrede kærligt hans hår og kyssede ham på kinden "Jeg har sandwich med hjem" Hun tog den ene pose frem og rakte den til ham og smilede. Hun selv greb en tun sandwich og spiste den "Jeg tænker at vi Kan sove når vi har spist. Jeg er en smule træt"

[Deleted]

Uriah blev stille stående, med sit hoved lænet ned mod hendes og med armene omkring hende, imens de stille stod og svajede fra side til side. Han lukkede øjnene i i et kort sekund og nød at stå så tæt på hende. Han besvarede blidt kysset, mens hans hjerte fortsat slog hurtigere end han troede muligt, eller i hvert fald hurtigere end hvad var sundt. Han løftede overrasket t øjenbryn, da hun begyndte at nynne, og kyssede hende kort efter på panden, mens hun strøg hans kind. Selvom hans krop føltes statisk, var han også helt rolig omkring Raven, og følte sig i øjeblikket helt ubekymret.

Han smilte lidt af hende, da hun kaldte ham en kronhjort, det var trods alt lidt bedre en et dådyr. Men alligevel kunne han ikke forstå, at hun sammenlignede ham med det ellers majestætiske dyr, når nu hans patronus nok var det dyr der beskrev ham aller bedst. En legesyg, venlig, loyal og beskyttende golden retriever, det var hvad han var. Han smilte til hende da han ikke vidste hvad han skulle sige.

Han lo og rystede kort sit våde hår, inden hun kunne nå, at tørre det. Han sendte et skævt smil op til hende, mens hun tørrede det med håndklædet. Han følte sig lidt, som en lille dreng igen, særligt da hun kyssede ham på næsen. "Tak, jeg er hundesulten," sagde han smilende og tog imod posen. Han tog en tilfældig sandwich op af posen og kastede sig straks over den.

[Deleted]

Hun nød at mærke hans hoved mod hendes, hun smilede stort og puttede sig nærmest i hans arme og svajede stadig. Det var rart at stå der, at mærke følelserne bruse i hendes krop, hun strøg ham over kinden og nød at han kyssede hende i panden. Hvert følelse hun havde i hendes krop emmede af kærlighed, bankende hamrede hende hjerte i hendes bryst og hun kiggede ind i hans øjne og smilede stort "Du.. Du gør mig.. Så lykkelig" hun rødmede og lænede sit hoved på hans skulder.

Hun kiggede på ham og grinede, det gav måske ikke voldsomt meget mening at hun havde kaldt ham for en kronhjort, men hans øjne mindede hende om dyret. Hun strøg ham over kinden og hviskede stille "Din patronus, det er et meget mindre dyr ikke?" hun smilede og lagde hovedet på skrå, hun følte nogle gange at hun kunne læse folk. Men måske forstod hun sig bare på dem, var ægte menneske kender? Hun smilede og kyssede ham fjerlet.

Hun grinede og kunne næsten ikke stoppe igen og da han greb sandwichen kiggede hun på ham som han gumlede den i sig, hun blev snart færdig med sin og hoppede ud af sengen, smed alt tøjet så hun kun stod i undertøj for derefter at gribe en gammel tshirt hun kunne hoppe i og kravlede under dynen, hun lagde sig let ned og kiggede på ham med et stort gab, hun var faktisk mere træt end hun havde regnet med. Måske fordi han gjorde hende så afslappet? hun kiggede på ham og smilede, studerede ham mens han spiste. Hun smilede stort og kiggede på ham og lagde armen på hans skulder "Kom herned skat, du har brug for at sove. Jeg har brug for at sove" hun grinede blidt og kiggede ind i hans øjne.