Let's Make A Deal...

[Deleted]

Kayla sukkede ved hans ord: "Du er så langt ude, Jo" sagde hun blot, hun ønskede bestemt ikke at han var Jealoux, faktisk så ønskede hun hellere at han bare gik ud i livet og fandt en ny pige eller sådan noget, så hun var fri for hele tiden at gå og tage stilling til ham.
"Nej jeg venter ikke gæster og jeg har ikke nogen kæreste" sagde hun og rullede med øjnene, hvor var han dog utrolig nysgerrig og Kayla havde lige nu en smule kvalme ved fornemmelsen, han var virkeligt forfærdelig, kunne han ikke bare tage ud og score en eller anden tøs og lade hende være?

Som det bankede på, kiggede Kayla i mod døren, hun ventede ikke besøg og havde ikke lige nogen fornemmelse af hvem der mon ville besøge hende på denne tid, måske Davy? "To sekunder" sagde hun i et smil og kiggede i mod Jophiel.
Som hun åbnede døren, måtte hun da nok indrømme at hun blev en smule chokeret: "Demyan! Hvad... laver du her?" sagde hun og smilede, samtidig med at hun var lidt bange for at en katastrofe snart ville udspille sig: "Jophiel min x er på besøg... Tag dig ikke af ham... kom ind" sagde hun og tænkte lige at give ham en hurtig advarsel inden han stod overfor den nar.

[Jophiel Ayers]

Han rynkede brynene i en fornærmet mine, "Jeg er da ikke langt ude!" Argumenterede han og slog igen lidt ud med hånden, "Jeg er bare nysgerrig. Desuden sagde jeg jo ikke at jeg ville have at du ville have at jeg var jaloux." Okay det gav absolut ikke mening, men det var han ligeglad med. Han ville bare helst ikke have at hun skulle tro han stadigvæk havde et svagt punkt for hende hvis hun var ligeglad.
Jophiels blik blev om muligt endnu mere nysgerrigt end før, "men hvis ikke du har en kæreste, hvem er så far til barnet?" Spurgte han videre, imens han fulgte hende med blikket da hun gik ud og åbnede.

Som hun sagde et navn han vidste ikke var familien kunne han heller ikke lade være med at rejse sig for at få ud i gangen til dem. Provokerende lagde han armen omkring hendes skuldre da han nåede derud. Han kunne godt genkende fyren, han var jo quidditchspiller og en ret dygtig en af slagsen. Endnu engang bød Jophiels natur ham at være en idiot, en trang så stærk at han ikke var i stand til at lade være.
"Wauh Kayla, så du har simpelthen scoret dig en kendis?" Det djævelske smil og lidt for legesyge blik afslørede hurtigt at han var op til ballade. "Det er måske også ham som er farmanden?" Han så fra den ene til den anden og undrede sig i sit stille sind over hvorfor det altid faldt ham så let at være en dick.

[Deleted]

Demyan rettede sig en smule op som Kayla åbende døren for ham. Hans hjerte bankede ubehageligt i brystet på ham og han følte sig underlig nervøs. Han var jo ikke vandt til at gøre sådan noget her, at opsøge en pige på denne måde. "Hey," sagde han og forsøgte sig med et lidt forsigtigt smil, "jeg tænkte om du havde tid til at snakke.." mere nåede han ikke at sige før han hørte ordet x og mærkede med det samme modet synke. "Nåh.." sagde han og skulle til at forsætte som kæretsen kom ud inde fra stuen og svingede armen omkring hende.
Pludselig følte han ikke at han havde så meget at sige, han kunne mærke vreden stige. Var det derfor at hun havde haft så svært ved at accepterer det der foregik mellem dem? Fordi hun stadigvæk havde føleler for eks'en? Gad vide om det så var Averys far? Det måtte det næsten være, Demyan bildte sig i hvert fald ind at han kunne se visse ligheder.

Han rømmede sig en smule, "ved du hvad det er ligemeget, jeg tror bare at jeg smutter igen," sagde han en kende opgivende, lige nu føltes det som om at han havde fået den største mavepuster og han ville egentlig bare gerne hjem og sunde sig lidt.
De næste ord fik dog Demyan til at stoppe død i sine skridt. "Farmanden?" Han så uforstående fra den ene til den anden, hvad i alverden mente han dog med det? Han kunne godt mærke at Jophiel nød sin magt lidt for meget og det irriterede Demyan grænseløst. "Jeg gætter på at du må være Jophiel? Idioten hun har fortalt så meget om," sagde han så selv med et let provokerende smil, han kunne ikke lade være, Jophiel kunne sagtens få tilbage af samme skuffe og eftersom han havde hørt en ting eller to omkring ham kunne det jo næsten ikke være andre.

[Deleted]

Kayla lyste en smule op da Demyan sagde hej til hende, og i et langt øjeblik stod hun en smule forgabt i ham og indså hvor meget hun faktisk havde savnet ham. Som hun hørte Jophiel's ryst og mærkede hans arm om hendes skulder, sukkede hun blot opgivende.
Hun tog roligt fat omkring hans hånd og flyttede den fra hendes skulder: "Skulle du egentligt ikke også snart gå?" sagde hun i en irriterende stemme, han var virkeligt en af de værste mennesker hun kendte til tider og hun kunne slet ikke forstå hvorfor hun engang havde været så forgabt i ham, for det var da ihvertfald forsvundet for længe siden.

"Nej nej, du skal ikke smutte, tag dig ikke af ham, han er bare sur over han ikke har overskud til at se sin datter" kastede hun efter Jophiel, han var simpelthen for meget nogengange, og hun prøvede at lade som ingenting da han kaldte Demyan for farmand. "Nej det er ikke ham" påstod hun.
"Please gå Jophiel.... Demyan kom ind" sagde hun og kiggede på Jophiel i et alvorligt og dog sigende blik, hun ville faktisk bare gerne være alene med Demyan lige nu hvor hun måske endeligt havde fået en chance for at snakke med ham.

[Jophiel Ayers]

Jophiel kunne godt mærke at det nok ville være bedst at trække sig nu inden han fik Kaylas vrede at føle og måske i den forbindelse mistede muligheden for at se hende og Avery igen. Bag facaden var han måske en lille smule interesseret i at møde sin datter. Han var ikke meget for at indrømme det, men det var jo hans kød og blod - som man sagde.
"Tja, det er jo aldrig en skam at gå når man bliver smidt ud," kommenterede han i lidt hentydende og sukkede, han brød sig ikke om måden hun så på ham Demyan på. Han kunne mærke jalousiens grønne monster vokse sig større indeni. "Aww du har snakket om mig?" Han vendte igen blikket mod Kayla med overdreven begejstring og ignorerede total den spydige del af Demyans kommentar.

Han sukkede og så på Kayla med et lidt såret blik som han ved bedste evne forsøgte at skjule bag et flabet smil. "Ja ja ja, jeg skal nok smutte," overgav hans sig, og lænede sig så frem for at give hende et fast kram så hun lige kunne få en kort fornemmelse af det de havde engang.
Han kyssede hende på kinden, "vi ses på lørdag," sagde han så i håb om at det ville pisse Demyan af. Han drejede om på hælen og maste sig forbi Demyan i døren imens han sendte ham er provokerende smil hvorefter han forsvandt ned af opgangstrappen.


// out

[Deleted]

Forvirringen hos Demyan var total lige nu. Hvad fanden skete der? Hvem skulle være far? Ham? Kaylas ord ramte ham da næste også endnu værre. En tingvar hvis han skulle være far, det havde han på ingen måde lyst til, men da hun så sagde at det ikke var ham, men en anden gjorde det næsten mere ondt. Så hun havde altså hygget sig med andre end ham. Godt at vide.
Lysten til bare at smutte blev større. "Måske det var en fejl at komme.." sagde han stille og så fra hende til Jophiel. Han blev stående på trappen uden at komme ind som hun bød det. Han kiggede surt efter Jophiel da han kyssede hendes kind og snakkede om at de skulle ses lørdag hvorefter han forsvandt ned at trappen, var de ved at finde sammen igen eller noget?

De grå øjne rettede sig mod Kayla igen, "så du er gravid?" spurgte han i en næsten ligegyldig stemme. Hvornår var det sket? Før de havde været sammen? Efter? Han fik det næsten værre og værre og gad egentlig ikke være her.
Måske han bare skulle give op og lade hende sejle i sin egen sø. "Jeg kom sådan set bare for at undskylde for sidst, men jeg kan fornemme at det er lidt underordnet?" Hvis hun allerede lå og hyggede med en anden eller var ved at finde sammen med Jophiel igen så ville han hellere vende snuden videre.

[Deleted]

Kayla havde lyst til at flå hovedet af Jophiel lige nu, hvordan fanden kunne han være så dum, irriterende og provokerende? Han prøvede virkeligt bare at gøre livet surt for hende gjort han ikke? Lige nu ville hun ønske at hun aldrig nogensinde havde inviteret ham.
"Ja farvel..." sagde hun bare en smule kort som han gik, forfanden hun havde lyst til at sparke ham ned af trappen og hun måtte tage et par rolige indåndinger i et forsøg på at holde hendes puls nogenlunde nede, hvor var han dog bare en idiot, hvordan var det lige hun havde været vild med ham engang?

"Nej please bliv bare lige lidt" sagde hun og forsøgte igen med en gestus at inviterere ham indenfor, hun havde lige brug for at komme ned på jorden et øjeblik igen: "Please Demyan, kan vi ikke lige sætte os ind og snakke, jeg vil helst ikke stå og have denne her samtale på denne her måde" sagde hun bedende og lukkede roligt døren ud til opgangen.
"Jeg havde ikke ligefrem håbet vores næste møde ville blive sådan her, men jeg inviterede ham forbi for at snakke om Avery... Den nar... Altså ham" sagde hun i et kort smil, ikke Avery naturligvis.

[Deleted]

Demyan kunne ikke undgå at føle sig en kende nedslået, han havde jo trøstet sig selv med at det jo ikke kun var ham hun ikke virkede interesseret i, men at hun ikke lod til at have været sammen med nogen andre mænd. Pludselig lod det ikke til at være helt sandt alligevel og det var da lidt af et nederlag, især for en fyr som ham der ellers selv mente at han både så ret godt ud og til tider kunne være ganske charmerende - altså hvis han ville.
Han kiggede kun kort efter Jophiel som han forsvandt ned af trappen og så så tilbage på Kayla med et overvejende blik ikke helt sikker på om han havde interesse i at høre hvad hun havde at sige. På den anden side så ville han måske nok fortryde hvis ikke han hørte hvad hun havde at sige til sagen.

Med endnu et suk nikkede han så trådte indenfor, "men kun et øjeblik." Slog han fast, bare så han havde en god undskyldning for at kunne smutte hvis det hele ramte ham for hårdt. Han havde jo aldrig haft føleser for en kvinde før, ikke på denne måde, og det var han egentlig ret glad for taget i betragtning af hvor ondt det gjorde.
Han rynkede brynene lidt, "hvorfor snakke om Avery nu?" Spurgte han undrende velvidende om at han jo sådan set ikke havde ret til at spørge ind, det vedkom jo teknisk set ikke ham. "Han virker da...interessant." Mumlede han med et lidt anstrengt smil.

[Deleted]

Kayla kunne mærke hvor skidt hun fik det, hun anede slet ikke hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle takle sig selv. For det første så var hun så rasende på Jophiel's provokation lige nu at hun havde lyst til at løbe efter ham og flå hovedet af ham.
For det andet var hun bare frustreret over at hun skulle se Demyan på denne her måde igen, for det var virkeligt ikke hvad hun havde håbet på: "Ja det var ikke lige sådan her jeg havde håbet på at se dig igen" sagde hun roligt, for ja hun havde nemlig drømt om at se ham igen, hun var bare for usikker over de ting der skete lige nu.

"Fordi at Avery er blevet så gammel at jeg tænkte hun snart havde ret til at vide at hendes far er et røvhul der ikke gider hende, men så ville jeg bare lige give ham en chance for at være der" sagde hun, sagde han først nej, så ville hun skam heller ikke lade ham komme til senere uden kamp.
"Og ja så.. Fordi jeg er gravid, og jeg vil gerne sikre mig at jeg ved hvem jeg har i mit liv og hvem jeg ikke har" sagde hun og smilede op i mod ham som hun kunne mærke hendes hjerte sætte farten lidt op, somehow skulle hun jo have fortalt ham at det var ham der var far.

[Deleted]

Demyan kunne tydeligt mærke hvor vred han var over situationen. Han følte sig faktisk en smule udnyttet, hvilket var ret nyt for han eftersom han normalvis var den der udnyttede pigerne. Eller, altså de vidste jo som regel hvad de gik ind til, han var jo ikke typen der gad faste forhold, skønt at med Kayla var det anderledes. Han vidste ikke hvorfor, der var bare noget ved hende som han ikke kunne slippe, måske var det det at han aldrig havde åbnet sig op for nogen kvinde før hende? Han bed sig lidt i læben.
"Ditto," mumlede han og forsøgte at skjule bitterheden i stemmen skønt den tydeligt brød igennem. Problemet var at han slet ikke kunne finde ud af hende, det ene øjeblik ville hun ham ikke, så blev hun fuld og fablede om hvor sød han var, så havde hun pludselig ekskæresten på besøg og var tilmed gravid med en anden. Måske han bare burde komme væk fra hende.

"Ja han er faktisk et røvhul," medgav han og nikkede bekræftende på hovedet, gad vide om det var hendes svaghed at falde for den type, Demyan selv var jo heller ikke ligefrem nogen helgen.
Så snart hun nævnte det med at hun var gravid mærkede han igen jalousien skylle ind over ham. Ikke at han ønskede at han var faderen, for det gjorde han bestemt ikke! Men tanken om at hun havde hygget sig med en anden slog ret hårdt. "Ja det sagde du godt," han lod blikket vandre i den anden retning. "Jeg troede ellers du sagde at du ikke var typen der bare hyggede dig med alle og enhver, men det lød ikke til at være Jophiel, ikke at det rager mig, men hvem er det så?" Spurgte han direkte og sendte hende et alvorligt blik.

[Deleted]

Kayla kiggede roligt på ham, hun havde virkelig dårlig samvittighed over at tingene skulle være sådan her og hun havde ikke lige nogen plan om hvordan hun skulle redde den i land igen: "Ja der er en grund til at jeg ikke gider se ham, men jeg vil ikke være grunden til at ham og Avery ikke ser hinanden hvis han er interesseret" sagde hun i en rolig stemme.
Hun ønskede blot at Demyan og hende kunne finde ud af tingene, men mødet med Jophiel kunne hun da i det mindste fik Demyan til at se hvorfor hun var ret meget i forsvar overfor mænd som havde mange kvinder omkring sig.

"Det er jeg heller ikke, men han behøver da ikke blande sig i mit privatliv" snærrede hun, ikke af Demyan, men fordi at hun var sur på Jophiel, han var simpelthen sådan en nar at hun kunne slet ikke fatte hun nogensinde havde set noget i ham.
"Jeg har ikke været sammen med andre end dig" endte hun i en rolig stemme, og havde absolut ingen idé om det ville falde ind på lystavlen at han var far til barnet eller om hun skulle skær det ud i pap, men det var lidt et nederlag for hende at fortælle det til ham på denne her måde.

[Deleted]

Demyan kunne godt se logikken i det hun sagde, men det betød ikke at han kunne lide det. Alene tanken om at hun skulle til at bruge tid med Jophiel igen fik jalousien til at boble indeni - også på trods af at han godt kunne se afskyen i hendes blik når hun snakkede om ham.
Alligevel skreg stemmen i baghovedet at gammel kærlighed aldrig rustede, hvem pokker havde dog opfundet så latterligt et ordsprog! Han tvang sig selv ud af tankestrømmen og nikkede så lidt svagt på hovedet. "Forståeligt," mumlede han, om så det var til den ene eller den anden del af det hun sagde var han ikke selv helt sikker på.

At se hende være så sur på Jophiel gav ham en indre tilfredsstillelse, det var langt bedre end hvis hun havde siddet og snakket pænt om ham. Ikke at det gjorde situationen her meget bedre, hun havde jo stadigvæk været sammen med en anden fyr og ventende hans barn, så nu skulle se sikkert igennem den der "det er ikke dig det er mig" -snak som han selv havde brugt til hudløshed overfor de piger han havde lovet mere end hvad han havde kunne holde.
Det var nok også derfor at hendes svar tog ham med bukserne nede, han gloede forvirret på hende og prøvede ihærdigt at regne ud hvordan det kunne hænge sammen med det hun havde sagt til Jophiel før. "Men....så er jeg vidst ikke helt med," indrømmede han med ansigtet lagt i en tænksom mine.

[Deleted]

Kayla kiggede roligt i mod ham, hun havde virkeligt dårlig samvittighed lige nu, mest på grund af denne her måde at fortælle ham det på, det var slet ikke meningen at det skulle ud sådan her. Kayla havde jo allerede besluttet sig for at hun ville have barnet, udelukkende fordi at hun jo godt vidste at hun ikke kunne klare en abort.
Første gang Kayla havde været gravid, det var dengang med Camden, der havde hun mistet barnet tre måneder før fødsel, og oplevelsen havde været så forfærdelig at hun for det første aldrig talte om det, men det havde også gjort at hun vidste med sig selv at hun ikke kunne holde til at få barnet fjernet.

"Nej det kan jeg godt forstå" endte hun, hun var jo også selv forvirret så hun kunne skam godt forstå at han også var det: "Ehm jeg... Ja altså jeg fandt ud af i sidste uge at jeg er gravid" sagde hun i en rolig stemme og smilede til ham.
"Med dig... Altså jeg har ikke været sammen med andre end dig" forklarede hun roligt, så løs på tråden var hun trods alt ikke: "Det er bare.. Ja jeg skrev til Jophiel fordi at jeg ville vide om han ville være far for Avery, for når der kommer en mere vil jeg have rent besked" sagde hun i en rolig stemme.

[Deleted]

Demyan satte sig i sofaen. Han vidste ikke hvorfor, men han havde en fornemmelse af at det ville komme til at tage lidt tid dette er skønt han egentlig gerne bare ville løbe skrigende væk. Eller, det havde han faktisk heller ikke lyst til, han vidste ærlig talt ikke hvad han gerne ville, han havde bare brug for at finde lidt hoved og hale i alt dette her for det var super forvirrende.
Da hun igen nævnte graviditeten mærkede han jalousiens klamme tag omkring sig endnu engang. Denne følelse blev dog hurtigt erstattet af noget helt andet og langt mere forvirrende da hun så kom med den store afsløring. "Men...du sagde lige at det ikke var mig.." hans hjerte begyndte at slå hurtigtere. Det kunne ikke være rigtigt! Han skulle da ikke til at være far! Det kunne han da ikke!

"En mere?" Hvis det også var hans, havde han så ikke noget at skulle have sagt? "Jeg....er du sikker på det er min?" Han kunne mærke hvordan farven forsvandt fra hans kinder og han følte sig pludselig en kende utilpas. Han havde jo en karrierer at tænke på, og han og Kayla var jo ikke engang sammen, hun virkede ikke engang til at gide være sammen med ham, så kunne de da ikke få et barn sammen!
I nogle lange minutter sad han bare ligbleg og stirrede frem for sig som han forsøgte at samle trådende. Det her kunne simpelthen ikke passe!

[Deleted]

"Ja det var da kun fordi at Jophiel ikke behøver blande sig i mit privatliv" pointerede hun blot, hun havde ikke brug for at han vidste absolut alt om hende, han var så skide nysgerrig og hun var ikke itvivl om at han gerne ville have hende tilbage hvis det bare kunne blive på hans betingelser, hvilket hun på ingen måde havde tænkt sig at accepterer.
"Som sagt, er jeg ikke typen der er sammen med alle mulige, altså jeg har kun været sammen med 4 i hele mit liv" sagde hun i en rolig stemme og kiggede i mod ham. Hun havde været sammen med Camden som var hendes første kæreste, så var der Scott som bare havde været lidt i sjov, så Jophiel og til sidst Demyan.

"Jeg har ikke været sammen med andre end dig de sidste tre år, så ja jeg er sikker" sagde hun i et forsigtigt tvivl, ikke med mindre at det var nogen højere magter der havde proppet et barn ind i maven på hende ihvertfald.
"Hør det er helt cool hvis du ikke vil involverer dig, men... Men abort er udelukket" forklarede hun i en rolig tone og rystede på hovedet, det ville hun ikke, så ville hun hellere være alene mor.