Let's Make A Deal...

[Deleted]

Hun rystede på hovedet: "Nej, det har det ikke" sagde hun, hun var uenig, det havde intet med hans fortid at gøre om han ville være god til børn, det gjorde jo bare at der var ting han måske ville tænke over og beskytte sin egen søn eller datter fra.
Kayla hadede sig selv for at have fået følelser for Demyan, og hun syntes det var underligt at snakke med ham om, netop fordi han ikke slog hende som den helt vild følsomme type, alligevel havde de klikket på en eller anden måde, og der var noget ved ham, som hun virkeligt var tiltrukket af.

Som han lod sin hånd glide ned og tage fat omkring hendes, tog hun det blot som en kærlig gestus og lod deres fingre flette sammen, som hun roligt kiggede ned i mod dem: "Ja?" sagde hun i en rolig stemme, hun vidste godt at der var mange ting han syntes var underlige, men de havde da sovet sammen 2 gange før.
"Lov mig at fortælle mig det hvis du overvejer at bakke ud Demyan... Jeg vil ikke kunne bære hvis du bare en dag er væk" sagde hun og kunne mærke hvor ked af det tanken gjorde hende, hun vidste ike om hun kunne stole på ham, det var jo sådanset det han sad at tage, og tanken gjorde ondt på hende, fordi at hun så gerne ville have det til at fungerer.

[Deleted]

Demyan havde stadigvæk svært ved at finde hoved og hale i alt dette her, det var så forvirrende at skulle holde hovedet klart på at skulle være far, når man på ingen måde følte sig indstillet på det. Han ville bare gerne have lov til at spille quidditch, kysse på Kayla og nyde livet. Tanken om alt det ansvar og alle forpligtelserne skræmte ham virkelig.
Til gengæld vidste han også godt med sig selv at dette her var noget han blev nødt til at afprøve, ellers ville han helt sikkert komme til at fortryde det. Han vidste godt at han måske ikke virkede som den mest pålidelige fyr at satse på, men han mente når han sagde at han ville give det et forsøg - også selvom det var for hendes og ikke for barnets skyld. Han så ned på hende uden at kunne begribe at hun ikke kunne se han havde ret, "Hvordan kan du være så sikker?" Spurgte han lidt fladt, det gav ikke helt mening for ham.

Han lod hende flette deres fingre sammen og kiggede nærmest lidt hypnotiseret ned på deres hænder. Uden selv at tænke helt over det, trak han hende tættere på sig som hun nævnte sin bekymring. "Jeg bakker ikke ud," forsikrede han hende. Ikke endnu i hvert fald. Eller han håbede da på at han kunne håndterer det, men det var bare meget at tage ind på én gang.
Så han var altså i et forhold nu, sådan rigtigt, hvilket betød at han ikke kunne hygge rundt med andre piger, men hvad vigtigere var at hun heller ikke kunne gøre det med andre fyre. Han tænkte sig kort om. "Hvad er forventningerne i et forhold egentlig?" Spurgte han lidt dumt og uvidende. "Altså hvor går grænsen til utroskab og hvor tit ses man?" Han så lidt på hende som havde hun en facitliste at gå ud fra, men han havde jo ingen erfaring overhovedet.

[Deleted]

Kayla var glad for at han om ikke andet ville give det en chance, selvom det var virkeligt hårdt for hende ikke at vide hvor hun havde ham, og hele tiden at være usikker på om han pludseligt ville skride. Hun håbede det ikke, hun håbede virkeligt at han ville vokse med opgaven og gerne bedre end Jophiel havde gjort det.
"Fordi at det vi har oplevet i fortiden gør os til den vi er, og det er sjældent at vi ønsker at være som det vi har oplevet. Desuden er du en skøn fyr" sagde hun blot, hun var glad for ham og hun håbede da også at han var glad for hende, selvom hun godt vidste at dette her nok mildest talt var et chok.

"Det er jeg glad for, jeg bakker heller ikke ud" sagde hun, om ikke andet for lige at forsikre ham om at hun også mente det. Hun havde altid ønsket sig at have en familie, hun havde håbet at få den med både Camden, og Jophiel, og nu håbede hun da på at få den med Demyan, selvom hun knapt turde håbe.
"Ehm.. Forventningerne? Der er vel ikek forventninger andet end at man holder af hinanden?" spurgte hun, ret overrasket over hans pludselige spørgsmål: "Vi ses når du har lyst og... Utroskab er når man... Flirter, kysser... Har samleje... Med andre... Har du aldrig haft en kæreste?" spurgte hun en smule undrende, det var jo ikke ligefrem normale spørgsmål at stille sin nye kæreste.

[Deleted]

Demyan vidste godt at han nok ikke ligefrem var den mest pålidelige når det kom til at give sit ord på noget. Ja han ville da gerne love hende for evigt, men det betød jo ikke at han kunne holde det. Tænk hvis han slet ikke kunne finde ud af det med at være i et forhold, det var jo mange helt nye ting at tage stilling til, og en helt anden måde at være sammen på.
Hendes ord var søde, men i hans øre også en smule naive. "Ting fra vores fortid kan også bare ødelægge en." svarede han bedrevidende. Det havde da ødelagt ham, han stolede ikke på kvinder - eller mænd for den sags skyld - og han kunne ikke håndterer autoriteter eller bare det at folk prøvede at bestemme over ham, der løb temperamentet af med ham og han var bange for at det måske ville ende med at gå ud over Kayla.

Han smilede varmt til hende og kyssede kort hendes læber som svar. Han lyttede til havd hun fortalte. Han holdt af hende så det måtte jo være opfyldt. At ses når ham havde lyst? Hvad med når hun havde? "Altså jeg kan bare godt have nogen lidt...mørke perioder hvor jeg måske har brug for at være mig selv," sagde han lidt flovt. Det kom fra tid til anden hvor han røg lidt ned i et sort hul og han ville ikke have at hun skulle opleve ham være en total idiot - igen, for hun havde jo set det lige i starten da hun havde "passet ham" efter hans ulykke.
"Også at flirte?" spurgte han lidt overrasket. Det var nok en ting han lige skulle vende sig til, for mange gange gjorde han det helt automatisk. De andre ting var dog forståelige. "Nej, jeg har aldrig stolet nok på nogen til at ville forsøge," svarede han med et let skuldertræk.

[Deleted]

Hun nikkede: "Ja det kan ødelægge os, men vi er nødt til at arbejde os videre" sagde hun roligt, selvom hun godt vidste at det hun havde oplevet i fortiden, ikke kunne sammenlignes med det traume Demyan havde haft, og hun ville virkeligt ønske at hun kunne hjælpe ham.
"Hør... Jeg tør ikke stole på nogen igen efter Jophiel, er du klar over hvor ondt det gør at den man elsker mest er en utro? Alligevel vælger jeg at stole på dig, fordi jeg ikke kan leve i fortiden" sagde hun, man kunne jo ikke altid leve i frygt for det der ville ske, og hun var jo glad for Demyan.

"Det er også fint, jeg vil gerne give dig plads. Bare du lover at fortælle mig det, så du ikke bare skrider" sagde hun, hun ville så gerne stole på ham, men hun var bange på forhånd og hans spørgsmål gjorde hende ikke ligefrem mere rolig, selvom det vel var et godt tegn han ville kende grænserne.
"Tjah det ved jeg ikke, ville du syntes om hvis jeg sad og flirtede med andre mænd?" gav hun igen og vidste ikke om han kunne se det på den måde: "Stoler du på mig?" spurgte hun roligt, det var vel væsenligt.

[Deleted]

Han smilede stille mod hende. "Ja måske," sagde han og bed sig lidt i læben uden helt at vide hvad han skulle svare, han vidste ikke helt om han troede at hun havde ret. Men jo, man blev vel nødt til at komme videre på et eller andet plan. Men det var vel også det han gjorde ved at give alt dette her en chance.
Han nikkede til hende og lod de grå øjne hvile på hende for en kort stund. "Nej det ved jeg ikke rigtigt noget om, men jeg kunne godt forstille mig at det ikke er let," sagde han ærligt. Hvor ville han dog ønske at han vidste hvad det helt rigtige svar ville være. Han ville jo gerne forsikre hende om at han ville være der for evigt, og det håbede han også inderligt at han ville være.

Demyan nikkede igen, "det lover jeg." Sagde han så, "men du har jo allerede oplevet mig når jeg er i det humør. Det ønsker jeg bare ikke at tvinge dig til at høre og se på." Han slog en smule skamfuldt blikket ned. Han ville hellere end gerne bare være glad hele tiden, men det vidste han godt ikke var særlig realistisk.
"Det..." han tøvede om hendes pointe lyste ret tydeligt op. "Det ville jeg hade." Indrømmede han og følte sig pudselig lidt dum at han havde spurgt. Det var også bare fordi at han vidste jo godt at han ikke ville gøre andet end at flirte, men alene tanken om at hun skulle flirte med andre fik hans blod til at koge i jalousi.
Blikket hvilede på hende i nogle korte sekunder inden han nikkede ja til hendes spørgsmål. Han stolede på hende, ellers havde hun aldrig fået lov til at sove ved siden af ham.

[Deleted]

"Det gør frygteligt ondt, og jeg ønsker aldrig at opleve det igen" sagde hun i en alvorlig mine, hvis nogensinde Demyan sårede hende... Ja hun ville slet ikke tænke tanken. Den følelse af ikke at være god nok som Jophiel havde plantet i hende, var værre end noget andet hun havde oplevet.
"Det eneste gode Jophiel har givet mig er Avery, og please lad mig ikke ende med at få det sådan med dig" sagde hun og klemte om hans hånd, hun holde meget af Demyan og hvis han bare troede på dette her så gjorde hun også, hun ville ihvertfald gerne kæmpe det hun kunne.

"Nej det er også fair nok, men derfor ønsker jeg stadig vi snakker om tingene. Du er i et voksent forhold" påpegede hun, Kayla følt sig da ihvertfald ganske voksen, hun havde jo en datter og havde et barn mere på vej, så var det jo på tide at blive en smule voksen.
"Godt.. Så det vil sige, at jeg godt kan stole på dig?" spurgte hun og lod sit blik møde hans, de kunne jo lige så godt få snakket ud om det, især nu hvor han ikke ligefrem virkede til at vide så super meget om de forskellige ting, så ville hun hellere lige få skåret det en smule ud i pap.

[Deleted]

Det var jo sådan set forstående nok det hun sagde, han ønskede jo heller ikke at såre hende på nogen måde. Det var jo også derfor han hellere ville passe sig selv lidt når han havde sine dårlige perioder. "Nej naturligvis ikke," sagde han roligt og håbede virkelig heller ikke at han ville ende med at stikker halen mellem benene, men sommetider måtte man vel bare prøve at give det ukendte en chance som han var klar til at gøre nu.
Han tog en lidt dyb indånding, der var noget omkring Jophiel han blev nødt til at få på det rene, "så du er også helt hundrede procent sikker på at du og Jophiel er fuldstændig forbi? Der ligger ikke nogen gamle følelser der kan blusse op igen eller noget?" Han skar en grimasse, for han var ikke sikker på om han kunne tillade sig at stille det spørgsmål, men han følte bare lidt at han blev nødt til det.

Snakke om tingene var ikke noget han var vandt til, men som hun sagde hørte det vel med i at have et forhold og det måtte han jo nok lærer at accepterer, derfor nikkede han en smule tøvende. "Ja, klart nok." Svarede han og bed sig lidt i læben. Det gav jo god mening, han ville da også gerne vide hvad der rørte sig i hendes liv hvis der var noget hun havde brug for at tale ud om.
Han nikkede, denne gang uden tøven. "Jeg er helt sikker." Det kunne vel ikke være så svært at være en kæreste tro så længe man blev tilfredsstillet der. Det gik han da i hvert fald ikke ud fra. Han lænede sig frem og placerede et lidt forsigtigt kys mod hendes læber.

[Deleted]

Kayla vidste godt at Demyan nok aldrig havde oplevet og haft de følelser som hun havde, for hvis han aldrig havde været i et seriøst forhold, så var det jo svært at vide hvordan det føltes at miste nogen man virkeligt holde af, især med tanken om ikke at føle sig god nok. Det var en helt igennem tom og horibel følelse.
"Nej? Nej... Overhovedet ikke" sagde hun både lidt skeptisk men også meget overrasket: "Slet ikke... Han er en idiot og den eneste grund til at jeg har kontakt med ham er fordi jeg syntes Avery har ret til at kende sin far" sagde hun i en rolig stemme.

"Jamen hvis du er sikker, så er alt jo godt.. Så er det jo bare at vente på at den lille kommer... Nogen navne idéer?" spurgte hun, det var Jophiel der var kommet på Avery og Kayla havde med de samme forelsket sig i navnet.
"Jeg har et par løse idéer, men jeg ved jo ikke om det er en dreng eller en pige" sagde hun, så langt var hun jo heller ikke henne og man kunne slet ikke se maven når hun havde tøj på, men derfor var der jo ting man godt kunne begynde at snakke lidt om.

[Deleted]

Demyan ville aldrig kunne accepterer hvis Jophiel endte med at rende afsted med hende, han ville helt sikkert være typen der ville møde op hjemme ved Jophiel og stikke ham en på siden af hovedet, bare for god ordens skyld. Derfor var det også en lettelse at vide at hun ikke ville søge tilbage til ham.
Et lille lettet suk gled over hans læber og han nikkede. Det var vel her det der "tillidshalløj" kom ind i billedet. Han måtte tage hendes ord for at hun ikke havde noget for Jophiel, uanset hvor provokerende han så end måtte være. Eller nu havde Demyan kun mødt ham denne ene gang, men han havde allerede en god fornemmelse af at han var typen der ville elske at skabe problemer.

"Navne?" Det var da også rigtigt, sådan en lille en skulle jo have et navn. Egentlig var han ret ligeglad det var jo bare er barn. Men så var der noget der slog ham. Noget som egentlig ville betyde en del for ham. "Måske..Valentyna? Det hedder min søster...eller hed...alt efter omstændighederne." Han anede jo stadigvæk ikke om hun var død eller levende, det var flere år siden hun var forsvundet.
"Altså det kan også bare være et mellemnavn..." Han tøvede igen, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle få børn, men når det nu endelig er ville det betyde meget for mig." Det sidste sagde han ikke så højt. Igen fordi det jo var en følsom side som han i forvejen ikke var særlig god til at vise.

[Deleted]

Kayla følte sig stadig rundt på gulvet over alt det der foregik, hun holde utroligt meget af Demyan og ønskede virkeligt at de to ville finde ud af det, hun orkede ikk at det skulle ende som med Jophiel igen, og selvom hun måske gentog sig selv, var hun nødt til at sikre sig at han forstod det.
"Bare lov mig at du siger det hvis du ser nogen du hellere vil være sammen med... Jeg har bare ikke lyst til at skulle igennem det hele igen" sagde hun, Kayla ønskede en familie og hun havde da aldrig troet hun skulle ende med at have to forskellige børn - med to forskellige fædre.

"Valentyna? Som mellemnavn syntes jeg det er mega fint.. Ellers måske moderniserer det lidt? Valentina?" spurgte hun roligt, hun kunne godt lide navne der matchede lidt og nu var Avery jo et ret så moderne navn: "Avery hedder også Jeena efter min mor til mellemnavn" forklarede hun i et smil.
"Jeg kan godt lide... Robin til en dreng... Eller Delcan" forklarede hun og tænkte sig om efter pigenavne, det var ikke nemt, der var så mange at vælge imellem: "Til en pige kan jeg godt lide Charlie eller.. Amanda" sagde hun og smilede til ham, de kunne jo lige så godt snakke om det.

[Deleted]

Demyan så på hende ved hendes ord. Hun havde en god pointe, det ville nok være en god ide at sige til hinanden hvis der pludselig kom andre interesser. Demyan anede ikke hvordan dette her fungerede, han havde aldrig set folk være sammen på den måde siden hans forældre og der var han ikke meget ældre end 5 år, så det var grænser for hvad han kunne huske.
"Det lover jeg," sagde han roligt og tøvede så. "Men altså..så siger du det også hvis det er..ik?" Han så lidt forsigtigt på hende. Ikke at han ville være god til at accepterer en sådan besked, men han ville jo gerne virke voksen og moden.

Med en tænksom mine tyggede han lidt på hendes ord og nikkede så. "Mellemnavn er godt, men altså det er moderne, bare Ukrainsk," forklarede han med et skævt smil. Han smilede lidt til hende da hun sagde at Avery havde hendes mors navn om mellemnavn, uden helt at vide hvad han skulle svare.
"Delcan?" Han skar en grimasse for at vise sin utilfredshed. Det var så underligt for ham at sidde og snakke babynavne, ikke i en million år havde han troet at dette her skulle være hans fremtid. "En pige kan da ikke hedde Charlie og Amanda er så....ordinært." Han kunne mærke sin konkurrenceånd blive tændt lidt af dette her uden at vide hvorfor.
Han ville også gerne komme med noget konstruktivt uden at ane hvor den sære lyst var opstået fra. "Hvad med Anastasiya" Igen kunne han ikke lade være med at udtale det Ukrainsk, det var trods alt der han havde sine rødder. "Eller Sofiya?" Han bed sig lidt i læben, "Så er der også Y i alle vores navnet," Tilføjede han som skulle det være et stærkt argument. "Jeg kan ellers godt lide Robin," skyndte han sig at tilføje og tænkte så lidt, "kan det egentlig ikke også være et pigenavn?"

[Deleted]

Hun nikkede: "Jo, men det skal du nu ikke regne med" sagde hun, hun havde aldrig været utro, hun havde ikke engang overvejet at kysse nogen imens hun havde en kæreste. Det vildeste hun havde gjort i sit liv var nok de gange hun havde været sammen med Scott, men altså hun havde jo også været fuld.
"Arh" sagde hun i et smil, hun havde aldrig hørt navnet før, ikke fordi at det var da ganske pænt, hun kunne nok bare godt lide noget lidt mere engelsk, nu hvor at de o trods alt boede i et engelsk talende land. Selv var Kayla jo irsk, og hendes far hed Leetha.

"Jo Robin kan godt være et pigenavn" sagde hun og prøvede at tykke på de navne han kom med, som hun dog ikke var helt tilfreds med, dog kunne hun godt se pointen i at der jo var Y i både Avery, Demyan og Kayla... Så måske var det med meget god idé.
"Der er også Addyson, Cheryl, Darryl, Zoey, Peyton... Ehm.. Yasmine.. Ann-May" sagde hun, der var mange gode navne med Y i sig, det var bare lige at huske dem alle sammen, og lige nu følte hun ikke at hun huskede en skid.

[Deleted]

Et lille smil brød hans læber, "godt, for jeg ville blive pisse sur." Svarede han med et drilks glimt i øjet. Det var nok også en underdrivelse. Han havde temperament-problemer så han ville sikkert ende med at opsøge gutten og tæske ham...eller selv få tæsk i processen.
Han smilede lidt. Det var ikke fordi han forventede at hun skulle vide det, men han havde jo rødder derfra så det var vel ikke så ulogisk at at gerne ville have bare en lille smule der mindede om det. De første 6 år af hans liv havde jo været gode, det var første gået galt da han flyttede ind på børnehjemmet og selvom Kayla havde fået lidt af historien var det jo kun toppen af isbjerget af de ting der var forgået.

"Det lyder mærkeligt." Svarede han ligeud og med et let skuldertræk. Det var ikke lige noget han havde lyst til at kalde sit barn - hvordan han så pludselig blev så opsat på det. Han var stadigvæk virkelig skræmt af tanken om at skulle have et barn. Det virkede så forkert for ham at skulle se sig selv som far.
Som Kayla gave sig til at remse navne op kiggede han blot på hende med en tænksom mine, "jeg kan godt lide Peyton," svarede han og nikkede lidt for sig selv for lige at bekræfte det.

[Deleted]

"Virkeligt? Nå jeg troede ellers du ville tilbude en svingerklub herhjemme" drillede hun tilbage, og blinkede til ham. Nogengange skulle man nok bare tage ham med et grand salt, men heldigvis havde hun ikke nogen intentioner om at gå bag ryggen på ham, og desuden havde hun alligevel aldrig været nogen utro.
"Ja måske.. Men det er ikke altid nemt med de navne" sagde hun, selvom Avery nu var kommet ret nemt til hende og Jophiel, og navnet passede da også den lille pige perfekt, i dag kunne Kayla slet ikke forestille sig hende hedde noget som helst andet.

"Peyton er også flot..." sagde hun i et smil og kiggede roligt på ham: "Peyton Valentyna McShane Bondarenko?" spurgte hun, det lød jo hel kongeligt, hvilket ik hende til at komme i tanke om noget helt andet: "Hvad tror du pressen siger?" spurgte hun en smule undrende.
Han var jo trods alt en ret så kendt Quidditch spiller og selvom hun ikke selv gik så meget op i det, så vidste hun at pressen jo nok ville være ret så nysgerrige når de først fandt ud af det, selvom hun nu nok måtte indrømme at hun på det punkt var et ret privat menneske. Det her handlede jo bare om hende og Demyan.