Let's Make A Deal...

[Deleted]

Han tog sig let til hovedet som han forsøgte at samle sine tanker. Hånden gled igennem de mørkeblonde krøller og han skævede let til hende. "Så...barnet er mit?" Spurgte han en kende forvirret. Det hav ingen mening. Hvad pokker skulle han nu gøre. De måtte jo lige finde ud af hvordan de kom af med det uden at pressen fik nys om det!
"Kun fire?" Den information slog ham faktisk en smule ud af sine andre bekymringer bare fordi det kom så meget bag på ham. Han havde ikke selv tal på hvor mange piger han havde hygget sig med gennem årerne. Men han var ikke i tvivl om at Kayla var den første han havde sovet sammen med. Han brød sig virkelig ikke om at ligge sammen med en kvinde efter samleje, der skullle hun bare ud af klappen.

Han så på hende med et lidt panisk blik "hvorfor er det udelukket?" Spurgte han og det kunne godt antydes i hans stemme at det havde været hvad han ellers havde håbet på. Måske ikke lige det fedeste at sige nå han sidst de var sammen jo havde plabret løs om at han da godt kunne agerer far for Avery og hun ikke kunne være bekendt ikke at give ham chancen.
Han rømmede sig lidt, "jeg tror ikke at jeg egner mig til at være far." Han blev hurtigt opmærksom på sig fortalelse og skyndte sig at tilføje, "altså til så små børn." Nu håbede han bare at han havde reddet den.

[Deleted]

Kayla hadede denne her samtale, hun kunne huske da hun havde haft den med Jophiel, der havde den dog været en del mere positiv fordi at hun jo dengang allerede havde været i et forhold med ham, men hende og Demyan var jo ikke sammen, hun kunne kun huske i små glimt dengang de havde været i seng sammen, hvilket stadig irriterede hende en del.
"Ja? Jeg har jo sagt før at jeg ikke er typen der går i seng med folk, der var min første kæreste Camden, så min bedste ven Trescott, så Jophiel og well ja... Dig" sagde hun og smilede til ham.

"Fordi at jeg som 17 årig fik en ufrivillig abort og det er det værste jeg nogensinde har oplevet" sagde hun i en rolig stemme, det var ikke noget hun havde lyst til at tale super meget om, men det var dog ingen hemmelighed at hun hadede det og var ked a det når hun tænkte på det.
"Men små børn bliver jo store" sagde hun roligt: "Hør det er helt okay hvis du ikke vil være med, men jeg kan bare ikke" sagde hun og rystede på hovedet, nu havde hun jo også gået og vendet sig til at blive mor igen, og hun glædede sig faktisk.

[Deleted]

Demyan forsøgte virkelig at holde bånd på sig selv for ikke at freake total ud. Han var slet slet ikke klar til ah være far. Han brød sig jo slet ikke om børn overhovedet. Det eneste der gjorde at han kunne tolererer Avery var fordi han blev nødt til det for ikke at miste Kayla, ikke at hun nogensinde ville få det at vide.
De var bare skræmmende, stillede for mange spørgsmål og de savlede og snottede og kunne ingenting selv, for ikke at snakke om hvor hysteriske de blev når de ikke fik deres vilje. Alt ved de små væsner var jo utiltalende. "Har du været i seng med din bedste ven?" Han hævede et bryn "Det lyder ikke helt sundt." Plejede man ikke at blive uvenner over den slags?

Han tænke lidt over hvad han skulle svare før han igen åbnede munden, "men det er vel ikke det samme hvis den er frivillig?" Ikke at han anede det mindste om den slags. Ærligt vidste han ikke om han havde en unge eller to ude i verden, nu var seksuel beskyttelse jo ikke det man brugte mest af i det magiske samfund, men han havde aldrig hørt noget og intet nyt var vel godt nyt?
"Ja, men det tager da lang tid," svarede han og kunne mærke hvordan panikken var begyndt at brede sig som det var begyndt at gå op for ham at han nok ikke fik hende overtalt til at skille sig af med barnet. Han sank en klump og gemte kort hænderne i ansigtet. Han var jo ikke interesseret i at skulle have en unge! Men på den anden side var han heller ikke klar til at miste Kayla.

[Deleted]

"To gange... Men vi fandt hurtigt ud af det ikke fungerede" sagde Kayla i et smil, hun holde utroligt meget af Scott og hun ville gøre absolut alt for ham, men de to fungerede ikke som kærester og det havde de nok begge indset for snart lang tid siden.
Hun vidste godt alt det med Aly havde været hårdt for ham og hun håbede var inderligt at han ville komme godt igennem det: "Det er da det samme? Demyan du slår et barn ihjel" sagde hun i en stemme fuld af foragt, hun kunne slet ikke forstå hvordan han ikke kunne se at det var et barn.

"Men det er da heller ikke super hurra agtigt for mig... Altså jeg kan ikke engang huske at vi to har været sammen, er du klar over hvor frustrerende det er?" spurgte hun i en opgivende stemme, ikke fordi at hun havde lyst til at sidde og drømme sig tilbage, men det føltes bare som om at hun var blevet gravid ud af det blå.
"Hør Demyan det er helt okay hvis du ikke vil være med... Jeg vil ikke tvinge dig overhovedet, og det er også okay hvis du vil tænke over det, men jeg er nødt til at tage beslutningen for mig selv" sagde hun i en stille stemme.

[Deleted]

Det var mærkeligt for ham at hun havde været i seng med sin bedste ven for de så vel stadigvæk hinanden og den tanke brød han sig ikke om, "er I så stadigvæk venner?" Spurgte han lidt forsigtigt ind og prøvede ikke at lyde sur eller irriteret over det.
Tanken om Scott blev dog hurtigt skubbet i baggrunden til fordel for tanken om det med graviditeten. "Det er da ikke et barn endnu," sagde han lidt forsigtigt, men kunne godt fornemme på hende at han bevægede sig ud på farligt territorium her. Han var bare slet ikke parat til at skulle lege far, mor og børn, han var faktisk slet ikke sikker på om han havde mod på at lege far og mor uden børn endnu.

Han gloede rådvild på hende. Hvis ikke hun syntes det var mega fedt hvorfor så ikke bare lade helt vær? Det var så uretfærdigt at de bare kunne insisterer på at få barnet som kvinde og så var der intet de som mænd kunne gøre. "Det er da ikke min skyld du drak dig for fuld til at huske det," argumenterede han lidt fladt.
Han vidste godt at det nok ikke var helt fair, men han var bare virkelig frustreret over alt dette her. Han slog blikket ned igen. Hvor var det dog egoistisk af hende ikke at tænke på hvad han ville. Han forsøgte dog at bide bitterheden i sig, han ville jo helst ikke ende med at de blev uvenner igen, det var ikke derfor han var kommet. "Jeg ved ikke Kayla...det er et ret stort ansvar.." Svarede han forsigtigt og så op på hende igen.

[Deleted]

"Ja? Meget tætte endda" sagde Kayla i et smil, hun elskede Scott og hun vidste at hun kunne fortælle ham alt, men de to ville aldrig kunne fungerer som et par, de var alt for forskellige og de fungerede bare bedst som venner, men nu havde man jo også brug for gode venner her i livet.
"Nej men det bliver det, Demyan" sagde hun roligt: "Hør jeg er virkeligt glad for dig... Jeg har bare været så bange for at du ville såre mig ligesom Jophiel, i er begge samme type og jeg... Jeg vil ikke såres igen" sagde hun i et forsøg på at forklare ham hvorfor han havde holdt igen.

"Jeg siger ikke det er din skyld, men blot at jeg ville ønske jeg kunne huske det" sagde hun i et roligt smil, selvom alkohol gav hende mod så gjorde det hende nok også bare lidt for glad til tider.
"Det forstår jeg godt..." sagde hun i en rolig stemme, tanken om at være alene mor til to fik hende ikke ligefrem til at hoppe op og ned i begejstring, men det var bedre end alternativet: "Demyan, undskyld.. Virkeligt.." sagde hun og tog fat omkring hans hånd, hun hadede at det skulle være på denne her måde.

[Deleted]

Han kunne ikke helt skjule bitterheden over at de stadigvæk sås, primært fordi det gjorde ham temmelig jaloux. Naturligvis var han godt klar over at det ikke var fair, han havde ikke noget at skulle have sagt i hvem hun så og hvorfor og da slet ikke når ikke de var sammen som par. Om han havde lyst til at være sammen som par, det vidste han stadigvæk ikke helt. Eller jo han ville gerne, men han anede ikke om han kunne finde ud af det, han var så vandt til kun at tage hensyn til sig selv og havde aldrig haft en kæreste.
At blive sammenlignet med Jophiel gjorde faktisk lidt ondt, især når hun flere gange havde kaldt ham for en idiot bare på det korte tid Demyan havde været der. "Hvad mener du? Vi er da slet ikke ens." protesterede han med en misbilligende ansigtsudtryk.

Det gav ham stadigvæk en lidt dårlig smag i munden at hun ikke kunne huske det, meninger var han jo godt klar over ikke var hendes skyld. "Men hvad vil du gerne have vi gør nu?" spurgte han med blikket hvilende på hende. Var hun overhovedet interesseret i at de fandt sammen og klarede tingene som et par, eller ville hun hellere at de gik hver sin vej? Hun var så svær at gennemskue.
Demyan var faktisk ret imponeret over sig selv at han kunne holde sit temperament tilbage, for lige nu havde han mest lyst til at råbe og skrige.

[Deleted]

Kayla kiggede roligt på ham: "Jeg sagde ikke at i var ens, jeg sagde i var samme type" sagde hun og smilede i mod ham, naturligvis var de ikke ens, hun syntes jo ikke at Demyan var en idiot, men der var da punkter hvor han mindede hende om Jophiel.
"I flirter, i er charmerende, i har været sammen med mange tøser og mener til tider i er Guds gave til menneskeheden" sagde hun roligt, hun anede ikke hvorfor hun blev ved med at falde for den slags, hun burde virkeligt bare finde en sød og rolig fyr, der ville have en familie ligesom hende selv.

"Mig? Ehm... Jeg... jeg vil bare gerne have du tænker over hvad du vil" sagde hun, hun burde ikke rigtigt sige hvad hun ville, hun ville gerne have barnet men resten var jo ikke hendes beslutning.
Hun ville ønske hende og Demyan kunne finde ud af det sammen, men hun vidste ikke om det var realistisk og om han overhovedet var typen der havde lyst til at slåg sig ned på den måde, det var jo et stort ansvar at blive far, det havde Jophiel jo også vidst og alligevel var han endt med at løbe i sidste ende.

[Deleted]

Han skulle lige til at komme med en demonstrerende kommentar, men da hun så uddybede kunne han godt høre at han ikke kunne komme med noget som helst argument imod det. Hun havde ret. "Jeg tror da ikke at jeg er Guds gave til mennesket," sagde han lidt fladt og kørte en hånd gennem håret. Han var ikke helt tilfreds med det, men på den anden side så anede han ikke hvad han skulle sige.
Et alvorligt blik hvilede på hende, hun skulle da ikke bare vende spørgsmålet mod ham, han havde spurgt først. "Men nu spurgte jeg dig." Sagde han og så afventende på hende.

Han anede intet om børn og han anede intet om hvilke regler der gjaldt i et forhold, han gik ud fra at det var noget med ikke at knalde andre, og det kunne han vel godt leve op til, men krævede det også at de flyttede sammen og lå i ske hver nat? For det var han til gengæld ikke sikker på han kunne, det havde jo været mod alt hvad han var vandt til at sove sammen med hende den ene gang.
Måske det var noget han kunne lære med tiden, men altså ikke fra den ene sag til den anden.

[Deleted]

Kayla smilede, fair nok det ville hun ikke diskuterer med ham, men hun mente nu selv at han havde de tanker fra tid til anden. Demyan var ikke direkte snobbet, men han var da en mand der selv mente at han var noget værd, præcist ligesom Jophiel. Han mente jo også at han kunne gøre alle kvinder godt, go det mente Demyan sikkert også.
"Det nytter jo ikke noget hvad jeg mener hvis du ikke er enig?" sagde hun blot, hun ville da hellere vide hvad han tænkte, det var jo ham som altid rendte rundt med piger og som ikke havde tænkt sig at slå sig ned.

"Hvis jeg skulle bestemme, så kyssede du mig lige nu og sagde til mig at vi nok skulle finde ud af det hele, fordi at du gerne vil være der" sagde hun roligt: "Også mener du det, og ender ikke med at være som den idiot der skred tidligere" sagde hun blot og kiggede i mod ham.
Naturligvis ville hun gerne at Demyan var med i det her, vi havde snart kendt hinanden længe og hun var virkeligt glad for ham, desværre så var det jo ikke altid nok, for Kayla var så bange for at det ville ende som med Jophiel, hun følte hun havde svært ved at stole på en mand igen.

[Deleted]

Han så lidt muggent i en anden retning. Problemet var jo at hun havde en pointe, det var bare irrirende for han brød sig ikke om at blive sammenlignet med en mand som Jophiel. Speciel ikke når Demyan følte sig langt hævet over Jophiels niveau - hvilket nok egentlig bare bekræftede hendes teori om hans store ego.
Dette var nok også grunden til at han valgte ikke at svare, hun havde jo ret i at det ikke var en diskussion værd når det nok ikke kunne blive enoge på det punkt, det var bare lidt af en kritik at smide i hovedet på ham mente han selv. Han sammenlignede da heller ikke hende med andre kvinder han havde knaldet!

Hans udtryk mildnedes dog en del ved hendes ord. Han kunne jo ikke love hende at han ville kunne håndterer det. Han havde så mange lig i lasten og han havde ikke prøvet at være kærester med nogen før. Han var ikke engang sikker på at han ville kunne holde ud ikke at kunne tage hjem til sig selv efter en lang dag. Alene tanken om så at vide at han skulle hjem og være på var trættende i sig selv.
Alt dette kunne han dog ikke få sig selv til at sige til hende, så ville hun da for alvor stikke halen mellem benene. Derfor valgte han i stedet at læne sig frem og fange hendes læber med sine i et blidt kys, "vi skal nok finde ud af det hele og jeg vil...." han overvejede sine næste ord ret nøje, "jeg vil prøve at være der." Sagde han og håbede så ikke at hun ville blive sur. "Jeg har så mange ting i min fortid, jeg er ikke sikker på at jeg kan," tilføjede han og så skamfuldt ned på sine foldede hænder i sit skød.

[Deleted]

"Yeah du har fortalt om nogen af tingene" sagde hun roligt og smilede som han kyssede hende. Hun ville gerne være sammen med ham, men det ville da gøre ondt på hende hvis hun også skulle sidde alene med barn nummer to, hun ville så gerne have den familie hun kunne med.
"Prøve? Well det er jeg glad for... Jeg er bare bange for at sidde alene for anden gang" indrømmede hun, det var jo fint at han sagde han ville prøve, men det betød jo også at hun skulle gå på tæer og være bange for om han nu ville kunne gennemfører opgaven.

"Jeg tror ikke du ved det før du holder ham eller hende i hænderne... For nogen er den der bare og for andre er den ikke" sagde hun og endte med at ligge sit hoved i mod hans skulder.
Lige nu følte hun at det her var den dårligste dag i hendes liv, bare fordi det var så frustrerende de her ting med ikke at vide hvor hun havde folk. Hun anede ikke hvor hun havde Jophiel og nu vidste hun heller ikke med sikkerhed hvor hun havde Demyan. Det var frustrerende og dumt, men naturligvis ville hun give ham chancen.

[Deleted]

Igen blev blikket slået ned. Han havde det underligt med at hun vidste noget af det for det var jo ikke noget han nogensinde havde fortalt til andre. "Ja det er rigtigt," mumlede han og kunne ikke helt finde ud af hvor han skulle gøre af sig selv i denne samtale. Han følte jo delvist at det var hans egen skyld og han følte sig stadigvæk klam og dårlig ved tanken om hvad han havde været udsat for skønt det lå så mange år tilbage.
Han trak let på skuldrene, "men det er vel bedre at jeg prøver frem for at sige nej fra starten?" Han bed sig lidt i læben og rettede atter blikket mod hende. Stod det til ham fik hun de fjernet så de bare kunne være de to til at starte med...og Avery. Igen havde Demyan jo aldrig været særlig begejstret for børn, de larmede og lugtede og stillede dumme spørgsmål, men han måtte jo leve med Kaylas valg for han vidste jo godt at hun ikke bare lige kunne smide Avery ud af sit liv, at den lille pige nok betød lige så meget for hende som Valentyna gjorde for ham.

Han rynkede lidt på næsen ved tanken om at skulle holde en lille baby, "hvad nu hvis den brækker sig på mig?" Spurgte han som var det hans største bekymring i alt dette her. Han havde ikke lyst til at holde barnet, det kunne Kayla vel gøre? Kunne han ikke bare nøjes med at være der for hende, så kunne hun være der for barnet. "Vi må bare se på det," sagde han stille. Han ville ikke være afvisende, men igen han have ikke engang lært at sove sammen med en kvide lige på nær den ene gang med Kayla - der var endt i et skænderi, så han havde ikke de største forventninger, men igen ville han give det chancen fordi han gerne ville prøve hvad det ville sige at være sammen med en kvinde som hende.
Han kunne i hvert fald nok ikke blive ved med at bilde sig selv ind at der ikke lå nogle følelser for hende, det var bare underligt fordi det ikke var følelser han ellers kendte til.

[Deleted]

Kayla smilede i mod ham: "Demyan din fortid har intet at gøre med om du bliver en god far eller ej" sagde hun, nej Demyan var ikke et umiddelbart far potientale, der var Jophiel nok mere en hun kunne have forestillet sig som far, han blev da også positiv da hun var gravid, men idioten fortrød jo så bare senere hen.
Kayla vidste godt Demyan havde svært ved det, men hun ville ham så gerne og hun ville hade at blive svigtet igen: "Ja helt sikkert... Jeg... Jeg vil bare så gerne det ka fungerer" sagde hun i et smil. Hun accepterede risikoen for at ende alene når det nu var hende der havde valgt at beholde barnet, men hun håbede det ikke.

"Jeg skal nok lære dig det hvis du vil, og du klare det jo fint med Avery?" sagde hun, en baby var jo ikke en baby forevigt, men nogengange var det da uden tvivl en fordel når barnet var helt lille.
Kayla satte sig tæt op af ham og lod en hånd placerer sig på hans lår som et kærligt antegn: "Bliver du her i nat?" spurgte hun roligt, hun havde savnet ham mer end hun kunne lide at indrømme, og på samme tid var det nok også meget fornuftigt at de forsøgte at være kæreste agtige, hvis han ville give det et forsøg: "Jeg er bare så bange for at du såre mig" indrømmede hun.

[Deleted]

Han skævede lidt til hende med et skæv grimasse på mundvigen. "Jeg tror nu at det har en del med det at gøre," retunerede han lidt bittert. Han ville jo ikke være far for han brød sig ikke om tanken at skulle binde sig. Det gjorde han jo heller ikke med Kayla, men på den anden side var det som om at hans hjerte bare nægtede at give slip på hende. Det var meget mærkeligt for ham.
De ting han havde oplevet gennem sin barndom havde gjort ham hård og til tider kynisk, det ville jo gå ud over et barn, sådan noget med at trøste var han blandt andet modstander af, han syntes børn græd alt for let over ingenting, de anede jo ikke hvad det ville sige at have et hårdt liv og så græd de hvis ikke de gad æde deres aftensmad. De var jo heltdige at der i det hele taget var mad på bordet, det havde der sgu ikke altid været der hvor han kom fra. "Det vil jeg også," det var dog sandt, han ville jo gerne have det til at fungerer han ville så gerne prøve at leve et normalt liv, det som han havde misundet andre siden han var et lille barn.

"Mhmm." Han var ikke sikker på om hun mente det eller bare sagde det for at være sød ved ham, for han havde jo ærlig talt ikke haft så meget at gøre med Avery. Han huskede dårligt nok at have ført en samtale med hende.
Hånden mod hans lår og måden hun lænede sig ind til ham fik han til at stivne ufrivilligt. Han brød sig stadigvæk ikke om at blive rørt ved for tæt på hans nedre, men han forsøgte at slappe af så godt som han nu kunne. Han sank lidt og førte sin hånd ned til hendes for at flette deres fingre sammen - mest for at sikre sig at hun ikke pludselig lod den vandre. "Altså som i at blive og sove?" Spurgte han lidt usikkert.
Han ville jo gerne, men det var bare virkelig grænseoverskridende. "Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for ikke at stikke halen mellem benene, bare vi tager det stille og roligt med alt der der far-halløj," sagde han og kiggede ned på hende.