Let's Make A Deal...

[Deleted]

Demyan sad længe og bare stirrede på hende med et blik der afslørede at han ikke helt vidste om han skulle grine af det eller blive bekymret. Han vidste da godt at hun ikke havde tænkt sig at starte en svingerklub, men alene tanken om hende sammen med andre fik hans blod til at koge en lille smule hvilket så gjorde det svært for ham at grine af joken.
"Det ved jeg ikke noget om, jeg har ikke navngivet et andet menneske før." Hvad nu hvis barnet ikke kunne lide det navn det fik? Altså han kunne da godt lide sit eget navn, men alligevel.

Brynene blev skudt i vejret ved navnet, "det er et ret langt navn," sagde han med et lille smil, "men det lyder godt, tror jeg," det var underligt at den lille skulle have hans efternavn, det var logisk, men det gjorde det hele underlig virkeligt.
"Pressen?" Det havde han slet ikke skænket en tanke. "De...vil sikkert være vilde med den nyhed." Det ville uden tvivl ryge i aviserne hvilket var super mærkeligt at tænke på. "Hvordan har du det med det?" Spurgte han og kiggede undrende på hende, "for når først det slipper ud..." han fuldførte ikke sætningen, men gik ud fra at hun nok fangede pointen.

[Deleted]

"Nej, men jeg er sikker på du nok skal vokse med far rollen... Det er en gave du slet ikke kan forestille dig" sagde hun til ham i et smil, hun vidste at han sikkert ville blive lige så lykkelig som hun var blevet, og da også som Jophiel var blevet, hans glæde var bare ikke holdt ved.
"Jamen så er det det hun hedder hvis det er en pige... Men nu må vi jo se" sagde hun i et roligt smil og lænede sig over for at kysse ham, hun holde meget af ham og hun håbede virkeligt det her ville få ham til at modnes.

"Ikke så godt faktisk, jeg hader opmærksomhed på den måde, men altså... Så længe jeg er sammen med dig så må jeg overleve, og det er forhåbenlig ti mange år" sagde hun og kyssede ham igen, hun var bare glad for at de to fik snakket om tingene.
"Vil du med ind i seng? Klokken er lidt over ti" sagde hun, nu havde de jo efterhånden snakket en del timer, og hun kunne egentligt godt mærke at hendes øjnlås var ved at være ganske tunge: "Vi skal nok klare os igennem det hele" sagde hun i en rolig stemme.

[Deleted]

Han tog sig selv i at være ved at skære en grimasse som hun kaldte det "farrollen" det lød stadigvæk underligt i hans øre, men han vidste at det betød meget for hende, så i stedet valgte han at smile afslappet til hende. "Det må jeg tage dit ord for," svarede han blot. Han kunne jo af gode grunde ikke vide det.
"Så lille Payton." sagde han en smule tænksomt og lod blikket glide ned til hendes mave som forventede han at det ufødte barn skulle give en form for tegn om hvad den mente om det. Han havde endnu ikke haft mod til at røre ved den, hvilket eller var ret populært når kvinder var gravide havde han erfaret. Det var bare lidt sært.

Han gengældte kysset og bed sig derefter lidt i underlæben, det var en af de ting han ikke kunne lave om på. Han var oppe i medierne som de andre quidditchspillere, det var en del af det liv han levede. Naturligvis kunne han godt forstå om det måtte være mærkeligt for hende. "Jeg håber ikke at det bliver for slemt for dig," svarede han lidt tænksomt, han havde jo altid været ret glad for opmærksomheden.
Endnu engang gengældte han kysset og nikkede så tøvende til hendes bud om at gå i seng. Han var ikke sikker på om han ville kunne holde ud at blive liggende derinde, men han kunne jo altid ligge sig ind på sofaen i løbet af natten hvis det blev for meget. Han smilede til hendes ord og kyssede hende hvorefter han smilede "ja det gør vi," medgav han stille inden han gik med hende mod soveværelset.

// out