Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 20, 2015 17:50:53 GMT
Catherine satte sig på knæ og snørede snørebåndene på hendes træningssko. Hun rettede sig op og kiggede rundt i det store træningslokale, selvom Auror oftest brugte magi elskede hun at holde sig fysisk i gang, måske kom det fra muggler siden og deres politi. Hun stod i et par sorte tætsiddende træningsbukser der gik til lidt under knæet og en mørk rød træningsbh. Hendes hår var sat op i en høj knold for at holde det fra ansigtet. Det var kun under træning at hun viste sin mave, og derfor også sit skudsår, frem. For mange muggler betjente var det et tegn på ære, for Catherine var det bare et bevis på hvor tæt hun var kommet på døden.
Hun kiggede rundt i lokalet lidt længere, der var ikke særlig mange mennesker, så der var frit valg imellem alle maskiner. Men i dag var årsdagen for hendes far død, og det eneste hun virkelig havde brug for var at slå noget, så hun gik målbevidst mod sandsækken. Da hun nåede derhen tog hun kontrolleret handskerne på, og lod så al hendes frustation og smerte ud i slag efter slag. Billeder af hende og hendes far løb for indersiden af hendes øjne som hun desperat holdte tårene tilbage. Gang for gang slog hun sandsækken hårdere og hårdere. Frustationen strålede ud af hende, men hun registrerede ikke længere kollegaerne omkring hende, der var kun hende og sandsækken.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 21, 2015 20:46:25 GMT
Ryan brugte ikke så meget tid på at træne de her uger som han ellers havde gjort, ikke fordi at han var doven, men fordi der simpelthen havde været så meget at lave at Ryan jo nærmest var sprunget rundt på alle afdelinger i ministeriet. Han sukkede kort, som han endeligt havde fået iført sig selv træningstøjet og havde startet det hele med en løbetur på fem kilometer, for derefter at bevæge sig op i træningscentret, han skulle skam nok få nogen gode overarme om ikke andet, han ville gøre et forsøg ihvertfald.
Som Ryan gik ind i centeret, fik han snart øje på Catherine, det var altid sjovt at stikke lidt til pigerne og nu havde Ryan jo alle dage været en ganske charmerende fyr. "Jamen dog som du går amok... Dig har man da ikke lyst til at møde en mørk aften i byen, hva?" sagde Ryan i et kækt smil og stoppede op ved siden af hende, han burde egentligt også komme igang med et eller andet, men han måtte nok indrømme han var blevet lidt doven på det sidste, men han havde jo også så mange itng at tænke på, også på den private front desværre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 21, 2015 22:10:10 GMT
Catherine slog og slog, en lille del af hendes hjerne begyndte at overveje om hun stadig ville kunne tage skade under handskerne af denne her intensitet, men den var for lille til at hun virkelig hørte efter. Fordi hun var så optaget af sine indre dæmoner lagde hun ikke mærke til at Ryan nærmede sig. Da han snakkede til hende fik hun et chok, og hoppede svagt. Hendes hånd ramte forbi sandsækken og hun tog et skridt frem for at holde balancen. Langsomt kiggede hun op på Ryan med et flovt, men flirtende smil. "Ahh, bare rolig Ryan, jeg kunne aldrig drømme om at ødelægge et så pænt ansigt som dit" flirtede hun og gik et skridt hen imod ham. Der havde aldrig været særlig meget i hendes flirten, andet end at det altid gjorde hende i godt humør. Altså Ryan var da en pæn fyr, men hun havde bare aldrig overvejet ham som mere end en uskyldig flirt.
Hun gav ham et tydeligt elevatorblik efterfulgt af et drillende smil, "Men hvis du fortsætter sådan her kan man vidst ikke sige det samme om dig, jeg kan ikke huske sidste gang jeg så dig herinde". Det var selvfølgelig meget muligt at han havde trænet på et andet tidspunkt, men med samme job havde hun en god ide om hvornår han havde tid. Et kort øjeblik overvejede hun hvor stalker agtig den tanke havde været, men lod det så slippe igen. Det var ikke fordi hun egentlig havde noget imod at han ikke havde trænet, alle havde langsomme perioder, også hende selv, men hun elskede bare at holde ham på tæerne. Hun kiggede ned på sine hænder og indså at hun stadig havde handskerne på. Akavet prøvede hun at få handskerne af, men intet gad bare at virke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 22, 2015 21:45:32 GMT
Ryan smilede til hende, der var jo intet galt i at flirte en smule, desuden havde han jo ingen kæreste, faktisk var han fri som fuglen, og selvom han havde et godt øje til Zarina, så var det ikke noget som var blevet særligt seriøst, han var bare ked af at tingene lige nu gik som de gjorde. "Åh det er jeg glad for, så kan jeg da gå lidt rundt og ligne mig selv endnu" sagde han og blinkede til hende, som hun smilede til ham. Hun var bestemt også en køn pige, men nu var Ryan jo bare heldig og var omgivet af utroligt mange smukke tøser på arbejdet, dog var han ikke typen der udnyttede det, han var ganske rolig med sådan nogen ting.
"Nej jeg har ikke været her et godt stykke tid, alt for mange opgaver og jeg drukner i papir arbejde" sagde han og rakte kort tunge, hvor var han dog bare træt af at tingene var sådan, han ville gerne have mere tid til bare at slappe af, måske bruge tid på at træne og naturligvis lidt tid sammen med Zarina. "Men du ser da ud som om du knokler godt, du syntes måske ikke din røv er god nok endnu?" spurgte han og kiggede kort i mod den, der var vel ikke noget galt i at kigge lidt på smukke piger?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 22, 2015 23:00:19 GMT
"Alt andet ville være en forbandet skam" flirtede hun tilbage. Hun elskede at Ryan var med på den, for hende lettede det stemningen på et job der ellers kunne være lidt hårdt. Og hvad var skaden, ingen af dem havde jo kærester, i hvert fald ikke så vidt hun vidste. Faktisk var det ikke lige den slags de snakkede om, men så igen, de mente jo ikke noget med det, det gjorde hun i hvert fald ikke. Hun kiggede på Ryan og vidste at hun mente det, det ville være en skam hvis nogen gjorde noget ved hans ansigt, men han havde også en charme der nok skulle føre ham igennem det. Det var hun i hvert fald sikker på.
Det lykkedes hende endelig at få handskerne af og smed dem til gulvet, hendes aggressioner var alligevel væk, så skulle hun træne videre ville det være med noget andet. "Papirarbejde..." mumlede hun, "Prøv at overvejede hvor fed det her job ville være uden papirarbejde" sagde hun eftertænksomt, men droppede hurtigt alvoren, "Tror du der findes en fortryllelse til at undgå det?" drillede hun. Faktisk ville det være temmelig brugbart, men det føltes bare forkert. "Den kan altid blive bedre" svarede hun med et løft af skuldrene som om det var ingenting, men smilte så underholdt. Hun bemærkede at han kiggede på den og vrikkede diskret med den, nok til at han kunne se det, men ikke nok til at resten af folkene herinde ville ligge mærke til det. Selvom de ikke gjorde noget forkert havde hun ikke behov for alle rygterne. "Men det synes du måske den er?" spurgte hun med et glimt i øjet. Måske var det ikke seriøst, men hun kunne alligevel godt lide tanken om at han syntes om den, og om hende. Hvilken kvinde vil ikke føle sig attraktiv?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 23, 2015 22:48:02 GMT
"Åh jamen jeg sætter pris på at du beskytter mit kønne ansigt" sagde han og blinkede til hende igen, det var ikke fordi at han som sådan var en arrogant person, men han kunne da ikke lave være med at grine når en pige som hende flirtede lidt rundt og han kunne bestemt ikke lade være med at give igen. "Åh ja... Heldigvis har jeg ikke så meget papirarbejde som jeg havde det første år... Jeg sked jo nærmest pergamentpapir" sagde Ryan i et grin. Normalt talte han egentligt ikke så grimt, men når han var omkring folk han var trygge ved og havde det godt med, så tog han da også sådan nogen ting langt mere afslappet.
"Desværre ikke, ikke andet end man må prøve at charmerer sig ind på en sekretær så de tilbyder at lave det for en" sagde han og blinkede til hende igen, det var da den eneste taktik han kendte, dog derved ikke sagt at det var en han brugte specielt ofte. "Jeg syntes din røv er ganske udemærket... Måske at den gerne vil med ud og få en øl senere?" spurgte han og valgte dog igen at kigge på hendes ansigt, han kunne da godt bruge en afslappet aften i byen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 24, 2015 20:15:26 GMT
"Det er jo godt at have lidt kønt at se på til hver dag" sagde hun bare drillende og blinkede tilbage. Distræt begyndte hun at rykke på hendes knold, det var lidt mærkeligt for hende at stå stille inde i træningsrummet. Altså hun nød da at snakke med Ryan, og deres uskyldige flirten havde da også taget en del af hendes aggressioner, men hun kunne godt mærke på hendes krop at den var sat op til træning og nu bare fik stilhed. Hun kiggede drillende, men samtidig undersøgende på ham, da hun overvejede det bedste svar, for til sidst at komme med; "Det ville have været smertefuldt" og så bare at ryste på hovedet af sig selv. Det var måske ikke det bedste svar i verden, faktisk var den lidt vulgær, men det var lige det bedste hun havde at komme med. Okay måske var det heller ikke helt betryggende at det var det bedste hun havde at komme med.
Ikke et forsøg på at lægge bemærkningen bag sig, skyndte hun at svare på det næste han havde sagt. "Effektivt..." mumlede hun eftertænksomt som om hun faktisk overvejede det, i virkeligheden ville hun have været alt for bekymret for at det ikke blev lavet ordentligt. Hun ville ikke selv kalde sig en arbejdsnarkoman, men nogle ting havde hun bare svært ved at lade ligge på arbejdet, eller at lade andre tage sig af. "Pas nu på jeg ikke finder en til at tage din plads" drillede hun, og rykkede sig for blidt at kunne skubbe til hans skulder med hendes, eller nok mere hans overarm, for han var jo trods alt lidt højere end hende. Dog tvivlede hun på at hun nogensinde ville få sådan et forhold til nogen anden, det var afslappet med Ryan, andre ville måske tage for meget i situationen, eller prøve at udnytte den. Ryan kiggede ikke engang særlig længe på hendes røv, og det var endda med kommentarer om den. Det var små ting som disse der gjorde at det virkede, og ikke alle mænd var som ham.
"Den kan nok godt klare en enkel eller to" svarede hun med et stort smil. Det var længe siden hun havde taget en afslappet tur i byen, eller nogen form for tur i byen. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, hun var jo stadig ung og single. Nogle gange nåede hun helt at blive nervøs for at jobbet tog for meget af hendes tid. Faktisk var hun ikke den store øl person, hun kunne da sagtens drikke det, men det var ikke ligefrem noget hun fandt specielt lækkert. Heldigvis kunne man da få andet de fleste steder, måske skulle hun bare have et glas vin i stedet. "Men er du sikker på at du kan håndtere mig i byen?" spurgte hun med endnu et blink. Faktisk var hun altid stille og rolig i byen, og Ryan var trods alt kun en ven, men hun kunne ikke dy sig at køre lidt med ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 25, 2015 13:59:23 GMT
Ryan nikkede, ja han kunne da godt godt lide at kigge på et kønt ansigt engang imellem og nu var det jo så heldigt at mange af de piger der arbejdede i ministeriet slet ikke var så tossede endda at kigge på og Cat var da bestemt ingen undtagelse, det var hyggeligt at have nogen at gå og flirte lidt med uden at det behøvede betyde de helt store og vilde forpligtelser. "Oh ja.. Men altså nu kan jeg da i det mindste selv styrer hvornår jeg ordner det" sagde Ryan og desuden så var alt jo bedre end at være udner uddannelse hvor man hele tiden havde alt for mange opgaver man skulle skrive, selvom Ryan nok altid havde været lidt en nørd, så var der da grænser.
"En til at tage min plads? Pff der er ingen der kan tage min plads" sagde han i et smil og lod en hånd glide igennem sit halvlange hår, Ryan vidste skam godt at han havde charme, men det havde hun nu bestemt også og det var da ganske uskyldig bare at fjolle lidt rundt. "Åh ven, spørgsmålet er nok mere om du kan håndterer mig, men vi kan da give det et forsøg" sagde han i et smil og tog en tår af sin vand, måske han så bare i stedet burde få sig et bad så de kunne komme afsted.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 25, 2015 16:51:08 GMT
Catherine blev et sekund tryllebundet af hans håndbevægelse. Det så nu altså temmelig godt ud. Tryllebundet... Hun havde altid fundet det udtryk så komisk. Generelt var mugglers syn på magi bare lidt komisk for hende, men hun havde nok tænkt det samme hvis hun ikke var vokset op med magi. "Med sådan nogle beskidte tricks får du måske ret i sidste ende" svarede hun med hendes mest charmerende smil. Hun lænede sig ned og samlede handsker og drikkedunk op fra gulvet. Så afslappet som hun nu var blevet ville hun nok alligevel ikke få lavet særlig meget mere i dag. Al adrenalinen var drænet og hun stod faktisk temmelig udmattet tilbage. Træning ville ikke hjælpe på det.
Et lille fnis undslap hende. Hvis han virkelig mente det, vidste hun faktisk ikke om hun kunne håndterer ham. Det her var uskyldigt og uden at nogen af dem lagde noget i det. Hvis han tog niveauet op når han mente det, kunne han let slå benene væk under en kvinde. "Giv mig en halv time" sagde hun med et smil, for det første gang i den her samtale seriøs. Hun løsnede håret fra sin knold. I tv så kvinderne altid fantastiske ud når de gjorde det, hun tvivlede på at hun kunne skabe den samme effekt svedig som hun stod der. Med elastikken samlede hun handskerne om flaskens side, så hun var sikker på ikke at tabe dem. "Har du et specielt sted i tankerne?" spurgte hun uden den mere flirtende stemme fra før, men nu bare med en glad en.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2015 20:14:16 GMT
"Hvad snakker du om? Jeg bruger aldrig beskidte tricks" sagde han og blinkede til hende igen, en aften i byen kunne han egentligt godt bruge, bare ud og slappe af, nyde livet lidt og måske ikke tænke på at han havde en meget forvirrende Zarina derhjemme som han ikke kunne finde ud af at læse. "Men jeg tror altså lige jeg hopper ud i et hurtigt bad først, ellers kan du ikke holde ud af sidde ved siden af mig" sagde Ryan, efter sådan en løbetur var det jo nok ikke en overraskelse at han kom til at lugte en smule, men han mente nu selv at det var hvad der skulle ske, hellere træne og lugte, end at være fed og doven - også ville man jo ende med at lugte alligevel.
"Skal vi ikke bare mødes nede ved indgangen?" spurgte han i et smil: "Så kan du lige tæve ham der færdig" sagde han og pegede på sækken, hun var uden tvivl en pige med noget punch i, men det var nu også ret charmerende. "Nææh... Måske en tur på Den Utætte Kedel? Det er jo ikke så langt væk" sagde han, det var jo dumt at tage helt til Hogsmead når der nu også var så mange hyggelige steder her i London.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2015 20:59:34 GMT
"Selv dit ansigt har brug for lidt hjælp til at være en ladies-man" svarede hun lige så meget drillende som flirtende. Faktisk vidste hun ikke om han var en ladies-man, han kunne sagtens, som bevist med al deres flirten, men hun havde ingen ide om han faktisk brugte det. Det var ikke ligefrem fordi hun så ham flirte med alt hunkøn i ministeriet, men det gjorde hun jo heller ikke. Så igen, det havde nok mere gjort man til en full-on player end bare en ladies-man. "Jeg burde nok gøre det samme" grinte hun, selvom hun ikke havde været i gang i lang tid, havde det været med nok intensitet til at hun ikke havde nogen intentioner om at gå ud af denne her bygning uden et bad. Især ikke hvis hun faktisk skulle omgås andre mennesker efter det.
"Naah jeg tror han har fået nok for i dag" grinte hun, "Der skal jo også være lidt at tæve på i morgen". Det var så naturligt for hende at holde hendes kamptræning ved lige, det kom nok fra den måde hele hendes fars familie havde gjort det i mugglerverdenen. Her blev det meste kæmpet ud med tryllestave og besværgelser, men stadig føltes det forkert for hende ikke at være parat til en rigtig kamp. Også selvom det eneste hun havde slået på i en evighed var sandsække. "Det er nu også et hyggeligt sted, så indgangen om en halv time?" spurgte hun med et stort smil. Hun elskede al magien omkring Den Utætte Kedel. Efter ikke at være vokset op i et magisamfund, var hun nu altid ivrig efter at bruge mest mulig tid i det. En halv time ville måske kræve at hun skulle skynde sig lidt med hendes lange hår, men det var ikke fair at lade ham vente længere, og hun kunne jo nok også godt nå det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2015 22:28:44 GMT
"Virkeligt? Jeg er nu ikke sikker på du er den rette til at hjælpe" sagde han i et smil og hentydede til hendes næve, han var slet ikke itvivl om at hun var typen der kunne slå rimeligt hårdt og det ville han da helst ikke ende med at være en del af, han havde haft de blå øjne i hans liv som han behøvede. "Jeps lad os sige det... Vi ses om lidt" sagde Ryan og blinkede så til hende inden han satte kurs i mod omklædningsrummet, han havde brug for bare lige at få et hurtigt bag også hoppe ud af sit træningstøj.
** TIME **
En halv time senere stod Ryan klar foran udgangen nede ved den store hovedindgang ved ministeriet, han havde fået sin sorte skjorte på og et par lyse cowboybukser, han prøvede altid at tage sig godt ud når han var på arbejde, mest fordi at de jo repræsenterede en ny generation af aurors. Han afventede at hun ville komme ned, han burde måske sende en ugle til Zarina og lige fortælle at han blev en smule forsinket, men han ville helst ikke ende med at gøre hende sur eller irriteret, hun havde det med at være jealoux selvom hun jo hårdnakket benægtede det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 27, 2015 10:14:32 GMT
"Hmm... Det kunne selvfølgelig være spændende at se om du stadig ville se godt ud med et blåt øje" drillede hun. Selvfølgelig skulle der en del til før hun slog en person, men hun havde igennem tiderne givet sin del af blå øjne. Alligevel tvivlede hun på at der ville komme en dag hvor hun gav Ryan et, men hun var alligevel lidt nysgerrig hvordan det ville se ud. "Pas på du ikke kommer til at savne mig for meget" blinkede hun tilbage, før også hun gik mod omklædning. Hun så virkelig frem til et koldt bad. Og så ville hun også lige have lidt mere på før hun gik ud i offentligheden, især en trøje der kunne dække hendes gamle ar. Hvis det ikke havde været for det skudsår og den efterfølgende frygt for våben, havde hun nok stadig arbejdet som betjent omgivet af mugglere. Hun kunne ikke helt afgøre om hun savnede det.
** TIME **
Det lykkedes hende at blive færdig på den halve time, men som hun gik mod hovedindgangen var hendes hår stadig lidt fugtigt. Hun havde skiftet om til tætsiddende jeans, en sort enkel trøje og en gråmeleret lidt lang cardigan. Mange af kvinderne i ministeriet gik mere professionelt klædt, men blazer og skjorter havde bare aldrig været hende. At hun var den mere afslappet klædte kunne hun sagtens leve med. "Jeg håber ikke du har ventet længe" sagde hun med et smil som hun nåede ham. Det var ikke fordi hun var kommet for sent, men han kunne jo sagtens være blevet hurtigere færdig. Hun kørte en hånd igennem sit hår, som hun havde valgt at lade hænge løst i håbet om at det så hurtigere blev helt tørt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 27, 2015 18:01:28 GMT
Ryan lod en hånd glide igennem sit fugtige hår, lige nu strittede det en smule tilfældigt til alle sider, mest fordi at han ikke helt vidste hvordan han skulle få tørret det uden en hårtørre, der var jo nogen ulemper steder hvor der ikke var mugglerting. Selvom Ryan var fuldblod og var opvokset i en meget magisk familie, så var han begyndt at sætte pris på alt det elektroniske pjat - som hans forældre nu kaldte det. Han glædede sig bare til at nyde livet i muggler verdenen, og nu hvor han også havde Zarina at underholde sig med, så kunne det jo kun blive langt bedre.
"Nej nej, jeg nåede kun lige ud af badet, du er heldig jeg nåede at få tøj på" sagde han i et smil og blinkede så til hende, han vidste godt at han nok ikke var rendt ned midt i ministeriet nøgen anyway, men tanken fik ham nu til at smile en smule. "Så, er det den utætte kedel vi sætter retning i mod?" spurgte han og blinkede så til hende, han ville gerne bare nyde en afslappet øl i godt selskab, så måtte han jo sende en ugle hjem til Zarina hvis det blev alt for sent, men han regnede nu bare med en fyraftensøl.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 27, 2015 19:06:10 GMT
Vokset op som en muggler, da hendes far havde været det, var det svært for hende at acceptere at ministeret ikke havde en føntørrer. Derfor foretrak hun når hun tog bad derhjemme, og lovpriste sin føntørrer. Hendes mor havde sommetider joket med at give hende en lille føntørrer, som hun kunne have i tasken med træningstøj, måske skulle hun faktisk tage hende op på det. For nu måtte hun bare håbe at vejret ikke var alt for koldt, en forkølelse var det sidste hun havde brug for.
"Jeg er ikke sikker på at det gør mig heldig" svarede hun ham med et blink. Faktisk vidste hun ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv hvis nogen løb igennem ministeret uden tøj, det kunne vel godt ske... En eller anden syg person... Men ærlig talt håbede hun at det aldrig ville ske. "Jeps, du viser bare vejen" selvom hun efterhånden havde boet i London længe følte hun sig tit som en turist alligevel. Den Utætte Kedel kunne hun dog sagtens finde vej til, det var trods alt indgangen til Diagonalstræde, så det var lidt vigtigt at vide, men hun havde det altid bedre med at andre viste vej alligevel. I det mindste havde hun da ikke skulle lære et andet sprog, det havde været noget af et helved. Her skulle hun bare acceptere alle de mærkelige ord som bloke, bloody, arse og alle de andre ord som hun stadig kun var ved at sætte sig ordentligt ind i. Selv det var svært nok syntes hun.
|
|
|