Familie

[Deleted]

Gus strøg hans kind og så ind i hans øjne " jeg nåede det ikke skat, jeg ville ellers have forklaret det" hviskede han og kyssede ham blidt inden drengen kom ind. Han så over på Malte og så på Dexter " tasken er nok magisk, og tror godt han kan flyve" han så på Malte der havde sat sig op på kosten i det de snakkede om det. Og så fløj han ellers igennem stuen et par fod over gulvet, han svævede rundt om sofaen og grinede som kun et barn kunne grine. Gus så på Dexter og smilede sødt til ham " han kan vidst godt lide dig" hviskede han

[Deleted]

Ugler var slet ikke hurtige nok til at transportere sådanne vigtige informationer frem og tilbage. ”Han kan tydeligvis godt flyve.” sagde han og kiggede på drengen der fløj rundt igennem stuen. ”Jeg kan ikke lide ham.” hviskede han tilbage og lagde vægten over på det andet ben. ”Mine forældre lod mig aldrig flyve rundt inde i huset. Hvor er det bare godt at de ikke er der.” Han stillede sig med fronten mod Gus og lagde armene stramt over kors. ”Når han ødelægger noget skal du ikke blive alt for sur på ham, for det er dig der lader ham gøre det der.” Drengen fløj faretruende tæt på bogreolerne.

[Deleted]

Gus så på Dexter og sukkede dybt " du prøver heller ikke ligefrem på at lærer ham at kende eller noget, han er vores nevø" sukkede han og så over på drengen " nu vælter du ikke noget vel ven" Malte så op på dem og rystede på hovedet og fjernede sig lidt fra reolen af. Gus så på ham og smilede " du behøver ikke være så sur skat det er kun en dag" han så bedende på dexter og bed sig lidt nervøs i underlæben fordi han godt vidste at fyren var utilfreds med det, det var jo temmelig tydeligt når han lukkede af på den måde.

[Deleted]

”Vores?” røg det ud af ham. Ikke at det overraskede ham særligt meget, men nu var han allerede i gang med at være sur, så han kunne lige så godt bare fortsætte. De havde været sammen så længe at det var meget naturligt. De ville jo være lige som mand og mand, hvis det ikke var fordi Dexter slet ikke ville giftes.
”Hvor meget kan man lære om en seksårig?” spurgte han. ”De har ikke engang udviklet en personlighed endnu eller sådan noget spændende. Jeg prøver altså ikke at være sur, jeg prøver, det lover jeg.”

[Deleted]

Gus sukkede tungt og løftede hånden og strøg hans kind kærligt og så ind i hans øjne " hvis du bruger tid på ham, vil han lærer dig at kende også. Udvikle sig og blive glad for dig, for os og det ønsker jeg " hviskede han og så dybt i hans øjne " for min skyld skat" hviskede han og kyssede ham blidt. Malte tog sig ikke af at de stod og snakkede. Han suste bqre frem og tilbage i stuen på kosten " i kunne flyve en tur sammen imens jeg laver mad til os" smilede han og lagde en hånd på brystkassen ad Dexter og så ind i hans smukke øjne med er lille smil

[Deleted]

Han havde lyst til at skrige. Bare at skrige, midt i det hele, fordi han elskede Gus nok til at sige ja. Okay. Han skulle nok passe på ungen. Han kiggede på Gus i et par sekunder. Han havde slet ikke nogen grund til at sige nej for hans kost var lige uden for huset og på den måde ville barnet ikke irritere Gus mens der blev lavet mad. Hvorfor var Gus så meget klogere end ham? Til tider var det ikke sjovt. ”Hey knægt,” sukkede han og henvendte sig til drengen i stedet for sin kæreste. ”Flyv udenfor, okay? Denne vej.” Han ledte vejen ud til gangen igen og åbnede døren, så han selv kunne tage den kost der stod udenfor. Gus havde bare at vise sin taknemmelighed på så mange forskellige måder han kunne bagefter, når barnet var gået igen.

[Deleted]

Gus smilede og fulgte dem med øjnene og vendte sig for at følge dem udenfor han tog let fat i Dexters arm " jeg elsker dig " hviskede han og bed sig lidt i tungen, og så til hvordan knægten fløj udenfor i gården og kunne et øjeblik godt drømme om at det havde været deres lille dreng der skulle med sin far ud og flyve. Han smilede og stod lidt og så på dem begge inden han forlod dem og gik ud i køkkenet for at lave mad til dem. Noget pasta med sovs son han vidste at drengen ville kunne lide at spise.

[Deleted]

”Det ved jeg godt.” sagde han. Han håbede at Gus vidste hvor meget Dexter elskede ham også uden at han skulle sige det. Det burde han vide ud fra at han havde sagt ja til at lege med drengen. Dexter satte af fra jorden og fløj op til drengen. Han stirrede på drengen der fløj rundt som om det var ingenting. Dexter havde været lige så glad for fremmede dengang som drengen lod til at være nu. Uden for Gus hus var ikke det bedste sted at flyve rundt på grund af de mange træer, men det var ikke så slemt som at flyve rundt der hvor Dexter boede. Så fløj de ellers rundt derude, ikke noget seriøst.

[Deleted]

Gus smilede og strøg hans kind kærligt og så op på de dejlige drenge inden han gik ind og satte maden over. Han dækkede bordet ude i køkkenet og fandt drikkevarer i kælderen til dem. Malte grinede og fløj drillede rundt om Dexter og så ud til at have det sjovt. Han vinkede lidt til sin onkel og suste rundt om skorstenen. Gus kom ud små tyve minutter efter " så drenge, så er der mad" smilede han op til drengene og vinkede dem ned til sig. Inden han gik indenfor og serverede maden for dem alle tre.

[Deleted]

Den var ikke helt så slem, den der dreng, når man havde vænnet sig lidt til ham. Sandt nok var han forudsigelig, men dette var Dexter også selv, så det kunne han ikke bebrejde en seksårig. Når de bare fløj rundt mellem hinanden, og drengen grinede så højt at det gjorde ondt i ørene når man fløj for tæt på, behøvede Dexter ikke sige noget. Han følte sig ikke lettet da Gus kaldte dem ind (og han selv følte sig som et barn også) og det var nok et dårligt tegn. Han tænkte ikke over det.
"Det ligner noget som b..." Dexter sad nu på sin normale stol og skævede hen mod Malte, der sad på siden af bordet. "Når ja."

[Deleted]

Gus kunne lide synet af de to drenge der legede på deres koste. Dog havde han ikke så meget tid til at stå og betragte dem. Han smilede til Malte der sad pænt ved siden af Dexter, og gus lod sin hånd glide op i Dexters nakkehår hvor han nussede stille " var det sjovt Malte?" spurgte han og så ned på sin glade nevø. Malte nikkede og begyndte at spise, tydeligt sulten. Gus satte sig ned over for Dex og smilede lidt til ham " og du havde det også sjovt " spurgte han og så ind i Dexters dejlige øjne, han elskede virkelig den fyr.

[Deleted]

Dexter gav sig til at spise. Han vidste godt at Malte havde nydt det, det havde han kunnet høre. Det lød ikke så meget som et spørgsmål som det lød som noget Gus konstaterede, hvis Dexter selv skulle sige det. "Ja." svarede Dexter oprigtigt og spiste videre. Det skulle nok gøre Gus glad. "Hvornår skal sådan en i seng?" spurgte han og fnøs af sig selv. "Hvornår skal du i seng?" spurgte han rettet mod Malte. Sagde seksårige ikke altid sandheden? Eller var de ikke nået dertil endnu? Nu hvor Dexter tænkte over det havde han ikke været det bedste barn selv.

[Deleted]

At Dexter svarede fik gus til at smile på en helt ny måde. Han så på drengen der havde travlt med at spise og løftede hånden for at nusse ham lidt i nakken imens. Han var sådan en sød dreng i gus øjne. Malte så op på Dexter med til sovs om munden "8 plejer mor og far at sige " smilede han og gus nikkede for det havde han fået besked på. Gus spiste imens og så op i Dexters øjne med et lille frækt smil. Han gled en hånd igennem sit hår og så på drengen " så må du hellere i bad efter maden og så læser vi en historie inden du skal putte" smilede han også på drengen

[Deleted]

Han forstod ikke hvorfor Gus behøvede at røre ved barnet hele tiden... Måske var det bare fordi han ikke selv havde lyst til det. Dexter skævede mod Gus, der nikkede, så det gjorde Dexter også. Klokken otte. Han kunne ikke selv have sagt, at det var rigtigt eller at det var forkert. Han spiste videre i tavshed.
Badede børn bare hele tiden? Kunne de finde ud af at bade sif selv? "Kan du klare det?" spurgte han ud ad mundvigen til Gus. Så langt gad han alligevel ikke gå. At flyve kunne han godt gå med til, for det elskede han.

[Deleted]

Gus grinede lidt og så over på Dexter " læser du så en historie bagefter?" drillede han og blinkede til ham med et kærligt smil. Malte blev færdig med at spise og sagde tak for mad inden han hoppede ned af stolen og løb ud i gangen for at rode i sin taske efter et eller andet. Gus spiste videre og så på dexter med et lille smil " smager det godt nok" spurgte han kærligt og bed sig i læben. Lidt efter kom Malte slæbende med en stor bamse og en bog som han lagde på bordet ved Dexter, som om han gjorde krav på at det var Dexter der skulle læse.