Familie

[Deleted]

@gus

Weekenden var over dem og der herskede ro over den lille familie på to. En familie var efterhånden hvad de måtte være, for nu havde de været sammen så længe uden at blive trætte af hinanden at det var slået fast at det skulle være sådan for evigt. De havde det godt som tingene var. Dexter havde ikke sagt noget af dette højt for noget i ham sagde at Gus var tankelæser der vidste det i forvejen. Var det ikke noget kærester kunne? Lige meget hvad var det noget de burde kunne når de datede Dexter for ordene ville ikke forlade hans mund.
Han havde rykket sine ting over i Gus' hus nu. Det var alvorligt nu.
Han sad i sofaen og lavede ingenting. Der var ikke noget at lave da han ikke ville vække Gus. Da han var vågnet havde det været mørkt. Det var det ikke længere.
 

[Deleted]

Gus var lykkelig, han var ufatteligt glad for Dexter og han vidste at det var gengældt, også selv om Dexter ikke gav sig på alle de punker som han ønskede for dem, så var har stadig lykkelig. Weekenden skulle blive dejlig, helt uden arbejde og sammen med verdens bedste mand. Kunne han ønske mere. Roligt vendte han sig i sengen, og rakte ud efter Dexter for at putte sig ind til ham. Men han var ikke i sengen, det fik Gus til at sætte sig hurtigt op og kigge efter ham. Det var underligt at han var forsvundet, og han gled ud af sengen og trak i et par underbukser, for at gå ud og se hvor fyren var. Han trippede træt ned af trappen og så ind i stuen og fik selvfølgelig øje på ham " godmorgen smukke" mumlede han, og gik ind til fyren og tog om hans skuldre bagfra og masserede dem let.

[Deleted]

Han havde hevet samtlige tæpper over sig, selvom han var fuldt beklædt. Han var ret god til at bevæge sig rundt lydløst, så han havde gået rundt oppe i soveværelset længe.
Var de kedelige? De sov som de plejede, spiste som de plejede, gik rundt og næsten boede sammen og de var kommet over at skændes. Gus måtte snart have vænnet sig til sit nye job. Katten var stadig i Dexters lejlighed hvor den hørte til. Kedeligt var godt.
”Godmorgen, syvsover.” sagde han og vendte hovedet for at kigge på sin kæreste. Han vidste ikke hvad klokken var, men Gus var vågnet senere end ham og deraf syvsover. "Sovet godt?"

[Deleted]

Gus bukkede sig ned og kyssede fyren på kinden og så på munden " jeg stod kun op fordi at du var væk" hviskede han og gled sin hånd igennem hans hår og smilede sødt " har sovet dejligt, sov jo sammen med dig" hviskede han kærligt og satte sig i sofaen ved ham og strakte sig med et gab. Han kløede sig i nakken og så på ham " hvorfor så tidligt oppe?" Spurgte han kærligt og lagde en hånd om fyrens ben oven på tæppet. Han smilede sødt og gabte igen " for pokker da, hvad er klokken?" Spurgte han og så sig omkring efter uret. Han lænede sig tilbage og lukkede sine øjne " kun 7" mumlede han og gled hænderne igennem sit hår.

[Deleted]

”Morgenånde.” smilede han men dette stoppede ham ikke i at kysse tilbage. Dexter kunne ikke forklare hvorfor han ikke kunne sove. Normalt sov han hele weekenden når han endelig kunne. Hverdagene var hvor han ikke kunne stå op.
”Hm. Hm. Hm.” sagde han og trak benene til sig. På den måde blev der plads til kærestens ben. Dexter var ikke vitterligt gavmildt anlagt og endte med at strække benene helt og lægge dem hen over Gus. ”Det anede jeg ikke.” sagde han. ”Jeg kunne ikke sove. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har drukket meget kaffe. Masser og masser af kaffe. Jeg har været oppe længe.”

[Deleted]

Gus grinede lidt og bed sig i læben " undskyld smukke" han strøg ham over håret, inden han satte sig og lod Dexter lægge sine ben over ham. Han tog om hans ben og smilede sødt til ham " det lyder da ikke som dig, er der noget der plager dig? Noget vi skal snakke om? " spurgte han lidt nervøst og så over på fyren i sofaen, og rynkede sine bryn en lille smule. Han plejede nu ellers ikke have problemer med at sove. Han tog om hans tær og masserede dem let med sine stærke fingre. Han elskede at forkæle og pille ved fyren, så det måtte han jo efterhånden være van til " er der kaffe?" Spurgte han og så over på ham.

[Deleted]

"Livet plager mig, Gus." svarede han og det var mere end rigeligt svar. Hans tanker plagede ham, de var over det hele og gjorde at han lå oppe og tænkte i stedet for at sove. Når der var kaffe behøvede han ikke sove. Det sidste han var lyst til var at begynde at snakke om det med Gus, der ville opfatte tingene mere seriøse ens de var og ville blive såret over hvor let Dexter tog på tingene.
"Ikke længere, er der ikke," svarede han og begyndte at vrikke med tæerne fordi han ikke kunne sidde sidde stille. "Med børn ville vi komme til at være oppe hele natten. Vi ville blive nød til at købe mere kaffe."

[Deleted]

Gus så ekymret på fyren, og undrede sig over hvad poker det var han tænkte over, og han kunne godt mærke at set stak lidt i brystet. Tanken om at Dexter måske sad hernede alene i mørket og overvejede om de skulle blive sammen, eller om han skulle flygte. Han så lidt ned på fyrens føder og rømmede sig "Dt er vel ikke noget alvorligt?" spurgte han og så op på ham. Men så så over på kanden på bordet "Så er det jo dgodt at vi ikke skal have børn" smilede han og strøg fyrens ben kærligt før han rejste sig op, og ik ud i køkkenet for at lave kaffe til dem " Jeg skal lige ind til byen her til formiddag, men så har jeg hele dagen til at være sammen med dig" forklarede han ude fra køkkenet, og kløede sig på aven da han kom ind i stuen igen og smilede til ham i sofaen.

[Deleted]

"Nej, det er ikke alvorligt." svarede han. Hvis det var alvorligt ville han ikke have svaret. Han var så dårlig til at håndtere seriøsitet. "Hvor mange børn var det du gerne ville have? Stadig gerne vil have? Er der bare et barn eller vil du have hele huset fyldt med dem?" spurgte han. Han havde siddet og prøvet at huske tilbage på om de havde snakket om det, og noget sagde ham at et enkelt egentlig ville være nok for Gus, men samtidig kunne han godt forestille sig manden med et barn på hvert arm og to siddende rundt om benene også. Bare tanken gav ham kuldegysninger. "Ah, fint, fint." mumlede han. "Måske kan jeg sove indtil du kommer hjem"

[Deleted]

Gus så undrende på ham, og gik hen og strøg ham lidt i nakken "Er det det du tænker på skat? jeg har altså accepteret at du ikke vil" hviskede han og kyssede ham kærligt på halsen "men jeg kunne da godt tænke mig to" han rødmede lidt, og bed sig i læben" en dreng og en pige" han trak på sine skuldre og så ind i hans øjne "Jeg skynder mig hjem igen, så du ikke skal føle dig alene" drillede han og satte sig på kanten af sofaen og så over på ham med et lille kærligt glimt i øjet. Han havde faktisk planer om at hente noget til ham inde i byen, det var derfor han ikke havde spurgt om han ville med, for så var det jo ikke en overraskelse.

[Deleted]

"Okay." sagde han. "Ingen børn." Han vidste ikke hvorfor lige de tanker blev ved med at hjemsøge ham. 2 børn var bare så meget, og Dexter kunne med rette sige at han ikke vidste noget om piger. Som enebarn havde han ikke engang søskende at lære fra.
Han havde ikke noget imod at være alene, han vidste at Gus altid skyndte sig for at komme hjem, men for at vise sin taknemmelighed slog han armen rundt om mandens hals og hev han halvt ned i sofaen i et kys. "Tag at spis noget morgenmad inden du tager af sted." sagde han.

[Deleted]

Gus så på ham, han studerede fyren lidt, han havde lige et øjeblik troet at Dexter faktisk havde lagt planer om at de skulle have en lille sammen, men det virkede ikke sådan, og han kunne vel heller ikke forvente det, kunne ham? han smilede dog og lod fyren trække ham lidt ned så de kunne kysse, og han smilede i kyysset og gengældte det, det var i sekunder som disse at han virkelig var lykkelig og helt sikker på at de ville blive sammen til evig tid. Han rødmede over sin egen lykke og kyssede ham atter da han havde sagdt det med morgenmad " Jeg vil gerne have et stykke med ´Dexter" drillede han tydeligt og gled en hånd op igennem hans hår inden han rejste sig og gik ud for at hente kaffen til dem, og lave nogle madder til dem begge de kunne spise i sofaen, sådan hurtigt.

[Deleted]

Det var så ubehageligt når han skulle sidde og stirre sin mand op i ansigtet mens han udmærket var klar over hvad han sad og tænkte på, det var efterhånden som om han bare kunne se ind i hans hoved. Det var fyldt med babyer, forældre og ægteskab.
”Rigtig mad, mand.” svarede han og smilede. ”Noget der holder dig i gang hele dagen, for jeg ved ikke hvor meget vi har.” Dexter hang ikke ligefrem ud ude i køkkenet og det var først da han var fundet sammen med Gus at han var begyndt at spise regelmæssigt og ordentligt, for før det havde det ikke rigtigt interesseret ham. ”Og lav noget mere kaffe!” råbte han, da Gus forsvandt ud i køkkenet.

[Deleted]

Gus grinede lidt, og trak ham ind til sig " jamen du holder mig jo igang hele dagen" hviskede han og kyssede ham kælent inden han smuttede ud i køkkenet for at lave det til dem. Han grinede lidt ude fra køkkenet og gik hen i åbningen og så på ham " du skal ikke hundse sådan med mig, det lyder jo som om vi er gift" grinede han, inden han hentede mad og kaffe til dem. Og gik ind til ham og satte sig ved hans side igen. Han rakte ham fadet så han kunne tage hvad han ville have. Inden han fyldte kaffe i deres krus.

[Deleted]

Han rullede med øjnene over hvor pladderromantisk det var, for det havde han alligevel ikke vænnet sig helt til endnu, men kunne ikke lade være med at smile bare lidt. Det ville lyde ufatteligt dumt hvis han selv begyndte at sige de ting som Gus sagde. ”Praktisk talt, min ven,” kaldte han tilbage. Det ville ikke være en underlig antagelse.
Han rystede på hovedet, som et barn der ikke ville spise sine grøntsager, og rakte i stedet hen efter kaffen. Mad behøvede han slet ikke, så længe han havde kaffen at overleve på. ”Du har mere brug for det end jeg har,” argumenterede han, for at Gus ikke ellers skulle kommentere på det.